Silkeborg, den 22de Juli.
Som det sees af omstaaende Bekjendtgjørelse fra Hr. v. Falkenstein, er det ikke en Vaabenstilstand, men blot en Vaabenhvile paa 11 Dage, som er bleven afsluttet mellem de krigsførende Magter. Desværre vil denne Vaabenhvile ingen Forandring gjøre heri i Jylland, thi Alt skal være som i Krigstilstanden, de tydske Tropper skulle forpleies, Ægtkjørsler udredes, Skatter indbetales til den preussiske Regjering etc etc.; dertil kommer, hvad der næsten er et endnu værre moralsk Tryk, at "enhver Kommunikation (Forbindelse) med Fjenden (c: de Danske) er forbudt", - Hvad Gavn en saadan Vaabenhvile skal gjøre, selv om Fredsunderhandlinger ere igang, er vanskeligt at indsee; det seer næsten ud som om Frygten i Kjøbenhavn har dikteret Forslaget. For "den troe Jyde", som i Sandhed denne Gang som under forrige krig har baaret den væsentligste Deel af Krigens Byrde, vil intet Offre være for tungt, selv om det samme System under Vaabenhvilen vil blive fortsat, saa han fremdeles maa yde Fjenden Rekvisitioner, Kjørseler, Heste og Stude, naar blot saadanne Offer kunne blive til Fædrelandets Gavn. Jyden har overhovedet viist, at han forstaaer at bære de haarde Prøvelsens Dage, og han vil - det tør vi frit sige - vide at bære dem, der endnu maatte være tilbage, med ligesaamegen Værdighed. Naar da engang Fredens Time slaaer, skal man ikke med Grund kunne sige: "Jyden blev af Feighed utro imod sit Fædreland."
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 22. juli 1864).
Med 4 Tog afgik i Søndags fra Altona et større Antal preussiske Post embedsmænd af de forskjelligste Grader, heelt ned til Postilloner, til Jylland med et betydeligt Antal af Postvogne og dertil hørende Heste; desuden et heelt Sanitetscompagnie samt rigeligt 100 Bagere, Sidste ligeledes bestemte for Jylland, "da det der reqvirerede Brød til Tropperne ved den Afbagning, som der er Landets Skik, ikke kan nydes, en Erfaring , som allerede gjordes 1848 og 1849". Saavidt vides, har man netop fundet Kjøbstadbrødet her meget godt, men været utilfreds med det, der har været leveret fra Landet. Forøvrigt er nok nærmest Feilen deri, at man har reqvireret for meget paa eengang, saa at ofte endeel, ved at henligge for længe paa Magazinerne, har lidt Skade.
Paa Lolland- Falster har "Skræk for fjendtligt Overfald" ogsaa viist sig. Den begynder at fare Øerne rundt som Søslange. Man har da ogsaa paa Lolland-Falster i Skræk efterlignet Kjøbenhavn lige saa hurtigt som man tidligere fulgte I dens modige Iver for at slaaes "til sidste Mand" eller Stillingsmand. Efter "Mariebo Av.", bekjendt af sine Varsler, har denne Skræk ogsaa paa Lolland-Falster "havt den betænkelige Følge", at Folk trak deres Penge ud af Sparekasserne. Dette vilde nu ganske vist i sig selv være meget ufornuftigt, da Pengene i kritiske Tider aldrig ere bedre forvarede end der. Men det viser sig dog, at samme harmoniske Krigspanic, som viste sig i Kjøbenhavn, da Fjenden tillod sig at see over til Øerne og ikke forblev rolig i Jylland - thi det havde man i Kjøbenhavn nu saa roligt vænnet sig til - ogsaa har grebet selv det høiærværdige Lolland-Falster, hvor Krigsbasunen fra Hovedstaden ellers mødte en saa Gjenklang.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar