har i længere Tid været i fuld Gang og skrider rask frem, idet der arbejdet med en Styrke af ca. 250 Mand. Inde ved Land har man allerede opfyldt en betydelig Strækning, og længere ude i Vandet har man nedrammet en lang Række Pæle, der betegner Stedet, hvor senere Dæmninger skulle beskytte Hovedbassinet mod Storm og Bølgegang. Fremdeles er flere Dampmuddermastiner i Gang med at uddybe Farvandet, som mange Steder er meget grundet, og det derved optagne Ler og Sand finder en bekvem Anvendelse til de betydelige Opfyldninger. Den gamle velkendte Strandpromenade har ved disse Arbejder allerede meget skiftet Udseende: Terrænet er paa en lang Strækning raseret og forskellige Bygninger fjernede, lige som det gamle Kalkbrænderis Dage snart er talte. Endnu rager dets kuppelformede Kalkovne op i det flade Terræn, men om kort Tid ville samtlige til dette Anlæg hørende Bygninger være nedrevne, og Stedet vil da rimeligvis faa Navn efter det nye Anlæg, som dannes derinde, og som passende vil kunne kaldes "Nordhavnen" eller andet lignende. Den Forandring, som alt er foregaaet, er dog for Intet at regne mod den, som vil finde Sted ad Aare, naar store Pakhuse og Forretningsetablissementer har rejst sig ved Havnemolerne, og naar de nødvendige Færdselsveje samt den projekterede Østbanegaard nord for Kastellet er tilvejebragte. Efter den Kraft at dømme, hvormed Havnevæsnet driver det egenlige Havnearbejde, vil dette rimeligvis næste Aar være tilendebragt: det samme vil rimeligvis ogsaa være Tilfældet med Færdselsvejene, af hvilke den vigtigste, den imod Syd, skal afløse Strandpromenadens Begyndelse og ad Kastelsvejen sætte den nye Havn i Forbindelse med den indre By, i en meget væsenlig Grad vil forandre det tilgrænsende Kvarters Udseende, der nu er en lidet tiltalende Blanding af Villaer, Tømmerpladser og forfaldne Badeanstalter, af hvilke navnlig de sidste skæmme den smukke Udsigt, man ellers kunde have over Sundet. Medens det kan antages, at det private Initiativ, som pulserer saa livligt i Hovedstaden, snart vil kaste sig over de Chancer, som det nye Havneanlæg utvivlsomt vil frembryde, vil Østbanegaardens Tilvejebringelse udkræve Rigsdagens Medvirkning. Tiden har allerede i flere Aar været moden til et sligt Anlæg, og der har jo alt været fremsat Forslag derom, men vort uvirksomme Folkething har jo været altfor optaget af Storpolitiken til at kunne fremme denne Sag Efterhaanden som Havnearbejderne skrider frem, vokser Trangen til en østre Banegaard, og uden en saadan, vil i Grunden det hele Anlæg komme til at svæve i Luften, men man har da ogsaa Lov til at haabe, at Ministeriet Estrup snart maa blive tvungen til at gaa, saaledes at Lovgivningsarbeidet atter kan blive fortsat.
(Social-Demokraten 18. juli 1884).
Den omtalte Østbanegård er Østerport Station. Den stod færdig 1897 som endestation for Kystbanen. Den kom til at hedde Østerbro Station. I 1917 blev der forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Navneskiftet skete i 1934.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar