26 maj 2022

Henning Jensen som Præst i Stenmagle. (Efterskrift til Politivennen)

Dette indslag er del af en serie om Henning Jensen: Henning Jensen udfordrer PolitietHenning Jensen som Præst i StenmagleHenning Jensen vs. ScaveniusHenning Jensen som JournalistHenning Jensen om Københavns GejstligeHenning Jensens Afsked fra Avisen KøbenhavnHenning Jensen 85 Aar.

Henning Jensen var 1879-1885 var han præst i Stenmagle ved Sorø. Han havde en forkærlighed for yderlige standpunkter, og selv om han var indremissionsk, kunne han også være grundtvigianer. Bl.a. udtalte han sig til fordel for Forsvarssagen hvilket dog ikke blev populært hos dens tilhængere som modsatte sig at have ham med, andre blev forargede over at en præst havde den slags synspunkter. I 1883 skrev han at grunden til at der var så stor afstand blandt befolkningen og præsterne var at præstestanden stadig var præget af tiden med enevælde og statskirke. Dette måtte løses ved en ny uddannelse for præster. Dette skabte røre.

Pastor Henning Jensen i Stenmagle.

Ugebladet "Danmark" bringer i sit sidste Nr. Portræt og en længere Levnetstegning af Pastor Jensen (Scavenius' Modkandidat). Vi gjengive deraf følgende.

Henning Jensen nedstammer fra en gammel sjællandsk Præsteslægt. Man kan saaledes gaa tilbage til Oldefaderen, der var Præst i Sønder Jernløse og Søstrup. Farfaderen var i 57 Aar Præst i Soderup og Eskildstrup, og Faderen, Pastor emer. J. Chr Jensen, var sidst Præst i Ousted, Allerslev og Ledreborg. Moderen er en Søster til Forfatteren, Stiftsprovst Kofod Hansen. Henning Jensen er født den 6te Decbr. 1838 i Kornerup Præstegaard ved Roskilde. Det er ham i Kjødet baaret at være en Folkets Mand: hans Fader følte sig altid hjemme hos den jævne Mand og var i mange Aar Beboernes Repræsentant i Amtsraadet - og det er jo saare sjældent at se en Præst i et Amtsraad. Forøvrigt har Pastor I. Chr. Jensen ogsaa skrevet "Anvisning til et vel indrettet Landbrug for Bondestanden", der vidner om hans Interesse for Landboerne.

Efter at Henning Jensen l1852 til 57 havde søgt Roskilde Latinskole, blev han Student med bedste Karakter og tog 1864 Præsteexamen ligeledes med bedste Karakter. I 3 Aar (1865-68) var han en personel Kapellan i Sæby og Gjershøj ved Roskilde, og fra 1868 til 72 Kapellan i Dalby og Tureby ved Kjøge. Her kom han ind paa den grundtvigske Retning, navnlig ved Omgang med Præsten Leth i Ulsø (nu i Middelfart). Omtrent samtidig dermed vaagnede hans Interesse for Politiken, der stadig gik mere og mere i Venstre Retning. Under Opholdet i Dalby blev J. gift (d. 2/8 70) med Elise f. Selmer, en fjærn slægtning af den bekjendte norske Statsminister.

En meget betydelig Virksomhed som Præst kom Henning Jensen til at udfolde efter i 1872 at være kaldet til Sognepræst for St. Peders Menighed paa Bornholm. Han forstod ikke blot at drage Sognets Beboere til sig; fra Nabosognene var der et meget stort Antal, omtrent 40 Familier, der løste Sognebaand til ham, deriblandt Folkethingsmand Blem. Dette befandtes selvfølgelig af adskillige at være "forvirrede" kirkelige Forhold, og for de Godtfolk blev det ikke bedre, da Sognebaandsløsningen truede med al antage endnu større Former. Saa kom Biskop Martensen til Bornholm paa Visitats. Rygtet vilde vide, at Kirkehyrden særlig for Henning Jensens Skyld var opfordret til at komme derover. Men Udfaldet af Sammenkomsten mellem Bispen og Henning Jensen blev til stor Forundring for Øens Stormænd. "Grundtvigianismen" var som bekjendt ikke hans Hs. Høivelbaarne Høiærværdighed tilpas - han bemærkede nok ogsaa til H. J.: "Jeg har altid havt et godt Øie til Grundtvigianerne" men naar han kom sammen med Grundtvig eller de grundtvigske Præster, følte han sig draget af dem. Bispen og Henning Jensen kom fortræffelig ud af det med hinanden - han var hos ham i 3 Dage, og de talte daglig mange Timer sammen, særlig om Politik og om Grundtvigs Betydning. Ved sin Afrejse gav Kirkehyrden den for Stormændene paa Bornholm forfærdelige Venstremand og grundtvigske Præst i St. Peders Sogn et særdeles godt Vidnesbyrd og var særlig glad over dennes konfirmerede Ungdom, som han roste Venstre-Præsten meget for.

Sognebaandsløsnings-Sagen syntes slet ikke at skulle komme paa Tale; men det gjorde den dog. H. J. fulgte med Biskoppen ud til Rønne, og denne ønskede at lægge Veien om ad Aakirkeby sor al se til den bekjendte Præst Algreens Efterfølger, som var farlig syg. Da Bispen havde været inde hos Præsten, gik Henning Jensen derind, og da det var vanskeligt for ham at faa Embedet besørget under sin langvarige Sygdom, tilbød H. J. at prædike for ham hver Søndag (J. havde selv kun een Kirke) og at besørge alt andet, hvad der faldt for. Præsten takkede for Tilbudet; men de bleve enige om, at J. skulde forelægge Sagen for Biskoppen. Dette gjorde han saa, da de kjørte fra Aakirkeby til Rønne; men Bispen vilde paa ingen Maade gaa ind paa, at Henning Jensen skulde prædike hver søndag i Aakirkeby, hvor han havde de mange Sognebaandsløsere, og saa brød Uveiret løs. Det trak dog snart over, da H. J. tog ganske rolig paa Sagen, og Hs Høiærværdighed endte med at sige: "Jeg er bange for, at De bliver alt for "magnetisk" for Folk i Aakirkeby". "Nu har jeg da faaet mine Skænd", sagde Henning Jensen; "jeg vilde ønske, jeg havde faaet dem strax". "Hvorfor det?" spurgte Bispen. "Det er altid godt at have saadant noget overstaaet saa snart som muligt", bemærkede J. Et Øieblik efter vare de to igjen paa hel fin Fod med hinanden.

Da "det forenede Venstre" dannedes, fik H. I. Opfordring til al tiltræde de 39 Grundtvigianeres Banlysning, men afslog det ubetinget og forsvarede tværtimod sammenslutningen i nogle Artikler i "D. Folketd.". Med den provisoriske Finanslov blev Henning Jensen sat under Politiets Opsigt, skjønt han aldeles ikke tog nogen offentlig Del i den politiske Strid den Gang. Naar han holdt Foredrag af folkeligt eller kristeligt Indhold, mødte Politimesteren fra Nexø i fuld Uniform og eskorteret af 2 "Sandemænd" (Sognefogder) for at passe paa ham. Første Gang smigrede H. J. sig med, at Politimesteren kom for at høre hans Foredrag, og udtalte efter Mødet et Par venlige Ord til ham. Den Uniformerede svarede: "Jeg møder paa Embedsvegne".

Foruden den store Mængde Foredrag, Henning Jensen holder i Foredragsforeninger, Forsamlingsbygninger osv - Folk vil gjærne høre ham, og han faar saa mange Indbydelser, at han ikke kan overkomme Halvdelen -  har han ogsaa med Pennen virket meget i folkelig og kristelig Retning, særlig i forskjellige Blade."

Fra 1879 har han været Sognepræst i Stenmagle ved Sorø.

(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 31. maj 1884).

I 1883 opstillede han for Venstre som modkandidat til Scavenius - hvis det blev ønsket. Ved valget juni 1884 fik kultusminister Scavenius 1384 stemmer, Henning Jensen 1125. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar