De Fattiges Boliger.
Billeder fra det mørkeste København.
Holmensgade-Kvarteret.
Nede mellem lille Kongensgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv og Højbroplads ligger et Kvarter gemt, som i Elendighed ikke i nogen Retning staar tilbage for den Firkant, vi for en Tid siden omtalte i vore Artikler om Vognmagergadekvarteret. Begge Steder har det samme ydre Præg: stinkende Gader, gamle Rønner med smudsige Knejper og lave Butiker, smaa et eller 2 Værelsers Lejligheder. Og begge Steder finder man den samme Befolkning. Den hæderlige Arbejderfamilie, hvem en stor Børneflok har tvunget til at spare paa alle Kanter, selv paa Sundhedens Bekostning, bor ogsaa her Dør om Dør med Stedets mange Bøller og Alfonser, som rigtig befinder sig i deres Element. Bordel ligger ved Bordel, og indenfor "Tremmerne" sidder de ulykkelige Skabninger og pikker paa Ruderne, saasnart en Mandsperson gaar igennem Gaden.
For at Overgangen fra Kristianshavn til dette Kvarter ikke skal blive altfor brat, vil vi i Dag begynde med en "Gade", som hovedsagelig beboes af Arbejdere og Enker eller andre enlige Kvinder.
Smedens Gang
vil de fleste Københavnere kende af Navn paa samme Maade som Peder Madsens Gang. Derimod er der næppe mange, som véd, hvordan den sér ud og endnu færre, som har været inde i den. I Virkeligheden opdages den da heller ikke let. Den smalle Smøge, som udgaar fra Vingaaidsstræde hen i Retning ad lille Kongensgade, skal man ikke let antage for en Gade, uden man netop har stor Lokalkundskab.
I Gaden findes 8 Huse, hvoraf dog nogle hører til Holmensgade, der gaar parallel med den i nogle Favnes Afstand. Den er lukket i den ene Ende ved en høj Brandmur. I Nr, 6 og Nr. 8 er der smaa Baghuse med ét Værelses Lejligheder. Af Trappegange findes kun en, som altsaa paa en Gang tjener som Køkken-, Forhus- og Baghustrappe. For hver Etage findes en Slags Vask hængende ude paa Gaardmuren. Heri hælder Beboerne deres skidne Vand, som saa føres ned til Gaardens Rendesten gennem et Rør.
Det er, som sagt, enlige Kvinder og Arbejderfamiljer, som bebor Smedens Gang. Vi tiltalte en ældre Kone som sad i en Gadedør med et lille Barn i Skødet.
"Naa, De bor her i den lille Gyde ?"
"Ja, vi gør, vi bor her i Stuen!"
"Er De Enke?"
"Nej, men min Mand er ikke hjemme, han arbejder paa Refshalen."
"Hvormeget kan han tjene der om Dagen?"
"Han faar 2 Kr."
»Det var ikke meget, men De har maaske kun det Barn der?«
"Jo, vi har 7 Børn! Det kniber jo meget med at faa det til at slaa til. Navnlig Drengene slider meget Tøj, og jeg kan ikke gaa ud at arbejde endnu, da den mindste kun er 1½ Aar."
Hun viste os den lille to Værelsers Lejlighed, som de boede i. Alt vidnede om den yderste Fattigdom, men det var jo ikke saa sært. 2 Kr. om Dagen skal ikke slaa langt til 9 Mennesker.
Og det er endda kun om Søgnedagene, at de har den Indtægt, om Søndagen har de slet ingen!
En daarlig Bygningslov.
Idet vi gik ud af Smedens Gang, fik vi Øje paa en Ejendom, hvis ene halve Del var nedrevet, medens den anden halve Del stod og - i hvert Fald foreløbig - skulde vedblive at staa. Nogle Haandværkere var i Færd med at opføre noget nyt paa det gamle Sted. Denne Trafik, sukcessivt at nedrive Dele af de gamle Rønner og straks bygge igen, indtil der staar en hel ny Ejendom, kan man naturligvis ikke lægge Ejeren til Last. At han vil have saa meget ud af sine Ejendomme som muligt, er der intet at sige til.
Derimod er Bygningsloven af 1889 højst uheldig affattet og rammer kun daarlig, hvad den tager Sigte paa, naar en slig Fremgangsmaade kan gaa i Svang saa meget, som den gør. Loven har bl. a. til Hensigt at skaffe større og sundere Beboelseslejligheder, større Gaardspladser etc. end de, der findes paa saa mange Steder i den indre By. Den bestemmer derfor, at naar en Bygning nedbrydes, og der opføres en nv Ejendom i Stedet, saa maa intet Værelse være mindre end det og det, Gaarden skal have den og den Størrelse, Huset maa være saa og saa højt osv.
Da disse Bestemmelsers Overholdelse følgelig vilde bringe Ejerne Tab omgaar de dem ganske simpelt ved at kalde det hele Reparation, selv om der efter et Par Aars Tid staar en hel ny Ejendom. Men paa denne Maade faar vi aldrig ordentlige Lejligheder eller luftige Gaardspladser inde i saadanne Kvarterer som Egnen omkring Holmensgade. Og det er netop det, vi maa have snarest muligt
Hvilke Mennesker der end bor eller skal bo dernede, kan man forlange af vore Avtoriteter, at de i hvert Fald i den Retning tager Hensyn til dem. Vi ser heller ikke, hvorfor saadanne "Reparationer" ikke kan rammes lige saa vel som et hvilket som helst andet Proformaværk. Men hvis de ikke kan det, maa vi bede om at faa Bygningsloven forandret i sin Redaktion eller ogsaa om en ny og bedre.
Ti her, hvor den skulde vise sin bedste Virkning, duer den ikke.
(København 4. august 1893).
De Fattiges Boliger.
Billeder fra det mørkeste København.
Holmensgade-Kvarteret.
er det Gadenavn, som har indarbejdet sig mest eftertrykkelig i den almindelige Bevidsthed. Og det ikke alene i København, men ogsaa nde paa Landet. Bondekarlen, der har gjort "Kongens Tjeneste" her i Byen véd allehaande mærkelige Ting at berette om denne Gade, og han hvisker smorret til sine Kammerater, hvori det egentlig er, at dens Fortjeneste bestaar; og Bondepigen tror i hvert Fald her at finde en af Landets mest fortjente Mænd, Jul. Strandberg, hvis Vise om "den skæbnesvangre Stoppenaal eller Karls og Lises Drama" hun tit har læst med store Taarer i Øjnene.
Denne Gade, som ivørigt lever mere paa Fortidens Storhed end Nutidens Elendighed, har de praktiske Københavnere delt i to "Ender": den pæne Fnde og den simple Ende. I en Relation kan denne Tredeling vel have sin Berettigelse, men iøvrigt ikke. Den pæne Ende er ikke pænere end baade Hummergade. Laksegade og Skvaldergade, og Navne turde være mere end tilstrækkelige Midler til at skræmme smaa Barn i Seng med.
Imidlertid - vox populi. vox dei! Vi retter os derefter og benytter den givne Inddeling.
Den simple Ende,
der steder op til lille Kongensgade, har vel en Længde af 100 Alen. Breden varierer stærkt, men kan paa de snævreste Steder sættes til ca 6 Alen. Fortovet er i Alen eller mindre bredt.
Endelig er der Husene, som ikke er særlig høje, derimod temmelig dybe, saa at de kan give Plads for en Mængde Beboere. De er alle gamle og daarlig indrettede med smaa lavloftede Værelser. Der er Beboelser i Kælderne, uden at der er Butiker. Et Par Rønner ser ud til at kunne falde ned ligesaavel i Dag som i Morgen. Gaardene er ligeledes smaa og mere eller mindre ildelugtende og beskidte. Trapperne er snævre og efter de forskelligste Mønstre.
Under vore Undersøgelser af denne Del af Holmensgade mødte vi en Morgenstund nogle Kvinder, som kom sjokkende ned i Gaden for derefter at forsvinde ned i de kælderagtige Gadedøre Det var offentlige Fruentimmer.
"Ja, hun maatte blive deroppe!" hørte vi en af dem sige. Heraf sluttede vi, at de havde været hos Politilægen, og at han havde fundet en af dem syg.
Hvor de saa elendige ud! Disse Skabninger, hvis Liv er fuldt af Uhygge og Forbandelse.
En gik i en Slags Slæber og viste de hvide Hoser og kvabbede Ben ved at hive op i det skimlede Bomudsskørt. En anden gik i Nattrøje og sled i den med begge Hænder for at faa den til at slutte om den fede Krop. En tredje havde ingen Hat paa Hovedet og forresten heller ikke ret mange Haar. Men da vi skulde til at se paa en Hendes Paaklædning, standsede vort Blik og vore Betragtninger ved hendes Ansigt og hvilede der, til hun var forbi. Ti det var et Ansigt, som havde tabt alt Menneskelighedens Præg; her var det klart, at Lasten havde fejret en af sine allerstørste Triumfer. Der var ikke Tale om i Udtrykkene at finde Mennesket, Skabningens første Væsen; men kun i Henseende til Formen kunde der være Spørgsmaal om, hvilken Dyrerække dette Ansigt nærmest vilde falde ind under!
Udsvævelse og Drik havde brændemærket det for bestandig, de dyriske og de dvaske Træk havde slaaet sig ned Side om Side.
Prostitutionen og Kommunen.
"Ja, gu' maatte hun blive deroppe !" sagde hun med grov Stemme og slog en skraldende Latter op. - - - Vi kan være stolt af vor Prostitution! Hundreder af Kvinder ødelægges aarlig fysisk og moralsk, Hundreder af Mænd tilsætter deres Helbred, Penge og ægteskabelige Lykke paa disse Bordeller, Tusinder af Smaabørn bliver fortrolige med det Skændselsliv, som foregaar lige for deres Øjne, Alfonser og Bøller finder glimrende Smuthuller og glimrende Bytte!
Er der mon noget at klage over ?
Hvad gør det, om Sæderne slappes, fordi Borgerne ser, at deres egne Avtoriteter er Bordellernes øverste Direktører? Kommunen lever jo højt paa de 16,000 Kr., som den har i aarlig Indtægt fra de offentlige Utugtshuse.
10 Bordeller paa 66 Alen.
Det vilde ikke være at følge Sandheden at sige, at der er Bordel i hvert eneste Hus i den Ende af Holmensgade, som vi nu omhandler; men derimod følger vi Sandheden, naar vi siger, at der i en Gadelængde paa 66 Alen findes 10 Bordeller! - Et rigtig pænt Antal paa en saadan Strækning. Regner man, at der i hvert Bordel er 3-4 Piger", - og det er i hvert Tilfælde det mindste, man kan regne - saa faar man 30 offentlige Fruentimmer til Resultat! Om de allesammen kan leve af at lokke Mandfolk ind til sig og drive Utugt med dem, formaar vi naturligvis ikke at sige; men sandsynligt er det. Ti i Skumringen er der en temmelig stærk Frekvens inde i Gyden. Man ser navnlig 3 Slags Mennesker passere: Bondekarlen fra Landet; den sværlemmede Jens, hvem militære Øvelser ikke har gjort helt mor, og den trøjeklædte Ulk, som har drukket saa meget paa den faste Landjord, at den nu gynger voldsommere end nogen rum So.
Men disse Mennesker er naturligvis ikke Flottenhejmere. Derfor kan man forstaa, at det kan knibe "Pigevne" nok med at skaffe disse 4 Kr. til Veje, som Værtinden hver Dag skal have.
Iøvrigt skal man ikke tro, at det for alle Kvinder er nogen daarlig Geschaft at være offentlig Fruentimmer - pekuniært set. I de "fine" Bordeller kan Pigerne med Lethed betale Værtinden 10 Kr. om Dagen, altsaa over halvfjerde Tusind om Aaret for et Værelse og kost; og en temmelig søgt offentlig Pige i Egnen omkring Holmensgade betragter det som Bagateller at betale 11000 Kr. om Aatet for en 3 Værelsers Lejlighed med Kost.
Det svimler vist for mangen en Grosserer!
I Morgen skal vi se lidt nøjere paa selve de arkitektoniske Forhold derned, idet vi spreder os mere i Kvarteret.
(København 5. august 1893).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar