En Kongesøn paa Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

En Ætling af Frederik den Sjette.

Ude i en af Sidegaderne paa Nørrebro bor der en meget gammel Mand, der blandt sine nærmeste Omgivelser gaar under Titlen "Hans Højhed". Han fører en prunkløs Tilværelse, og dog er han af kongelig Byrd; han hævder nemlig med Bestemthed, at han er en Søn af højsalig Kong Frederik den Sjette.

At Manden taler Sandhed, derom er de, der kender ham, ikke i ringeste Tvivl. Hans Lighed med de Billeder, der er bevarede af den afdøde Konge, er saa paafaldende, at han næppe er til at skælne fra dem. Men han har andre og gyldigere Beviser sfr sin Herkomst; i en Pakke gamle Papirer, som Tiden forlængst har gulnet, findes de Dokumenter, der skal vidne for Efterverdenen, hvem han var. Forresten bærer han Kongenavnet Frederik og nævnes sjældent ved andet Navn.

Han stammer fra Holsten, hvor Frederik den Sjette laa med den danske Hær i Aarhundredets Begyndelse. Kongen kastede her sine Øine paa en ung, smuk Bondepige, og hun fødte ham en Son. Senere blev hun gift med en Skovfoged, som Kongen gav et godt Embede; men da den lille Frederik var vokset op, drog han tilsøs og besøgte fremmede Riger og Lande. Tilsidst kom han ogsaa til sin Faders By, "Kongens København", hvor han slog sig til Ro. Han havde tabt Lysten til Søen og ønskede at opholde sig i sin Familjes Nærhed. Ikke fordi han ventede sig noget i Retning af en Kongekrone, skønt han vel vidste, at han var en af de Nærmeste, om Alting gik til, som det burde; men det kunde dog aldrig skade at være paa Pladsen og varetage sine Interesser, hvis der skulde hænde Et eller Andet.

Hs. Højhed gamle Frederik har nu levet her i mange Aar, men hidtil har han ikke opnaaet Synderligt. Han har ved en og anden Lejlighed ladet sig forlyde med, at han har 

en Fordring paa flere Millioner paa Statskassen,

men det synes ikke at skulle lykkes ham at faa den honoreret. Det ser ud, som om Frederik den Sjettes efterladte Formue er kommen paa ganske andre Hænder; bl. A. er jo de kongelige Slotte og Regalier ved Enevoldsmagtens Afskaffelse gaaet over til Staten. Det Eneste, der er forbeholdt Frederik, er, saa vidt vides, en lille Pension; hvor han henter den, har altid været en stor Hemmelighed, og i det Hele hviler der et mystisk Slør over Mangt og Meget, vedrørende Frederiks Forhold og Forbindelser.

I sit daglige Liv er Frederik gavmild og vennesæl, fuld af Omhu for de Smaa i Samfundet og optaget af Arbejdet for deres Vel. Fuldstændig fri for alle Fordomme og kemisk ren for den Stoltheds- og Hovmodsfølelse, der skæmmer saa Mange af langt ringere Afstamning, tager han ikke i Betænkning at gaa personlig omkring og indsamle milde Gaver, som han saa bagefter uddeler til de Fattige i sit Kvarter. Han er ved denne menneskekærlige Færd bleven i høj Grad populær; men som han saaledes stadig har Folkets Vel for Øje, forstaar han paa den anden Side med sand kongelig Anstand at værne om sin Værdighed og holde sig paatrængrnde fortrolige Tilnærmelser tre Skridt fra Livet.

Hs. Højhed Frederik er nu en Mand op imod de Halvfems. Om han nogensinde vil opleve at saa sin Erstatningsfordring paa Statskassen anerkendt, er vel tvivlsomt; men sikkert er det, at de bedste Ønsker følger ham.

(København 21. maj 1896)