Den offentlige undersøgelse der indledes imod vor partifælle, folketingsmand Sigvald Olsen, fordi han tog ordet på Vestre Kirkegård ved P. Hougaards begravelse, sluttede i fredags.
Til retsmødet var tilsagt journalist G. Chr. Olsen og forretningsfører Vilhelm Nielsen der også afgav forklaring som vidner. Det blev konstateret at Sigvald Olsen havde præstens tilladelse til at tale, mens inspektør Bahnson havde nedlagt forbud derimod før præstens tilladelse blev givet.
Hr. Bahnson indrømmede at det lige til den seneste tid havde været præsten der gav andre tilladelse til at tale ved begravelser, men at begravelsesvæsnets bestyrelse nu ville have dette forandret, så at kun den kunne give en sådan tilladelse. Endelig indrømmede Bahnson at han overfor vores medarbejder havde udtalt sin tilfredshed over at Sigvald Olsen kun ville tale ganske kort.
Efter at disse forklaringer var afgivet, sluttede den konstituerede birkedommer undersøgelsen og erklærede at sagen ville blive forelagt begravelsesvæsnets bestyrelse på ny, for at denne kunne afgive erklæring om den efter de oplyste omstændigheder ønskede dom i sagen.
(Social-Demokraten, 24. december 1899).
Justitssagen imod Sigvald Olsen er hævet.
En Snyder til Inspektør Bahnson.
Begravelsesvæsenet har nu frafaldet Tiltale imod Folkethingsmand Sigvald Olsen.
Som bekendt blev denne Sag rejst imod Sigvald Olsen paa Foranledning af Inspektøren paa Vestre Kirkegaard, Bahnson, som havde nedlagt Forbud imod, at vor Partifælle talte ved Cigararbejder Hougaards Begravelse.
Forretningsføreren for Tobaksarbejderforbundet "Enigheden" og en Medarbejder ved "Social-Demokraten" blev stævnede som Vidner; men under denne Vidneførsel blev det godtgjort, at Præsten havde tilladt Olsen at tale, og at Bahnson havde spurgt vor Medarbejder, hvad denne troede, at Sigvald Olsen vilde tale om. Herpaa fik han det Svar, at Olsen sikkert kun vilde byde et Farvel og takke for det gode Arbejde, den Afdøde havde udført, og Bahnson svarede hertil: "Naa, Gud ske Lov da!"
Herved fik naturligvis hele Sagen et andet Udseende, idet Bahnson hidtil havde paastaaet, at Olsen havde besvaret hans Forbud med i en hidsig Tone at sige: "Jeg vil tale!" Da Bahnson
imidlertid ikke kunde benægte, at det forholdt sig, som af Vidnerne fremført, lod Birkedommeren Vidnesagen beskrive og sendte den til Begravelsenets Bestyrelse, med Forespørgsel, om den nu vilde have den fremmet.
Det er paa dette Spørgsmaal, der nu er kommet Svar fra Begravelsesvæsenet. Det hedder deri, at dette Sagsanlæg er sket paa Foranledning af Inspektør Bahnson, men da dennes Udsagn under Vidneførslen dels var vage og selvmodsigende, dels ikke stemmede med den Rapport, paa Grundlag af hvilken Undersøgelsen var paabudt, saa Begravelsesvæsnet ikke nogen Grund til at føre Sagen videre.
Men nu er det konstateret, at Vester Kirkegaard har en Inspektør, der af Partifanatisme og for at komme en politisk Modstander tillivs laver en saa stærkt farvet Rapport, at den ikke holder
ved nærmere Undersøgelse.
Det lykkedes imidlertid først efter at Folkethingsmand Sigvald Olsen har sat et stort Apparat af Vidner i Bevægelse, selv har haft og forvoldt andre stort Tidsspilde, for Skridt for Skridt at tvinge den politiske Kirkegaardsinspektør til at indrømme en simpel Kendsgerning. Sigvald Olsen har kun, som den Afdødes nærmeste Ven, da der absolut ikke var nogen Slægtning til
Stede, gjort det samme, som der bliver gjort ved Tusinder af Begravelser, idet han i varme Ord omtalte den Afdødes uegennyttige Arbejde, og takkede det vældige Følge, fordi de hædrede hans Minde ved at være til Stede.
Begravelsesvæsnet har imidlertid truffet en ny Ordning, og imod den maa vi nedlægge den alvorligste Protest. Hidtil kunde Præsten give andre Tilladelse til at tale ved Graven, men under Sagen imod Sigvald Olsen oplystes, at det nu er Graveren, som kan forbyde Folk at tale, eventuelt med Politiets Hjælp forhindre, at der bliver talt af andre end Præsten, men en saadan Myndighed er altfor stor at lægge i en Gravers Haand.
(Social-Demokraten 21. februar 1900).
Sigvald Conrad Christian Olsen (1854-1919). Bryggeribestyrer, rigsdagsmand. Det Kongelige Bibliotek. Fagforeningsmand og politiker. Arbejdede i Tyskland som cigarmager og tilsluttede sig i 1870'erne den socialistiske bevægelse. I Danmark aktiv i organiseringen af tobaksarbejderne. 1884-96 formand for Enigheden og 1887-99 for Tobaksarbejderforbundet. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1895 til sin død.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar