Det er længe siden, at et Aktieforetagende her hjemme har vakt en saadan Interesse og Debat Mand og Mand imellem som de i denne Tid fremkomne Planer til et Udsigtstaarn i Søndermarken. Medens de Fleste ubetinget sympathisere med Tanken, er der Nogle, som i en eller anden Henseende tage Forbehold, og det kan derfor være betimelig kortelig at belyse den hele Plan saa vel fra et almindeligt som særlig fra el finansielt Synspunkt.
Først kan det bemærkes, at Tanken om at reise et Udsigtstaarn ikke er noget Enestaaende for Kjøbenhavn. Efter at Eiffeltaarnet i Paris, der smedes ind som Led i den store Verdensudstilling 1889, har naaet sin vellykkede Succes, er der næsten ikke en stor By, som er bleven uberørt af Planer i samme Retning. Og efterhaanden er man i vid Udstrækning naaet til at faae disse Planer realiserede. Ikke saa faae Udsigtstaarne ere allerede reiste, og flere lignende ere under Udførelse, ikke mindst i England, hvor man paa forskjellige Punkter baade over- og underbyder Eiffeltaarnet. Paa et temmelig isoleret Punkt ved London mener man endog at kunne anvende mindst 10 Mill. Kr. i dette Øiemed.
For Kiøbenhavns Vedkommende stiller Forholdet sig saaledes, at man ved at vente har vundet Mulighed for at kunne drage sig de i Udlandet vundne Erfaringer til Nytte, og at der næppe er nogen By, hvor Trangen til og Rimeligheden for et Udsigtstaarn er mere fremtrædende. Dermed hører det ganske naturligt sammen, at man nu har kunnet møde frem med fuldt modne Planer og give disse en Motivering, der i alle Henseender synes at være fuldt tilfredsstillende.
Som det allerede vil være bekjendt, skal Søndermarkstaarnet reises umiddelbart op til Valby Langgade paa en afgrænset Plads af 150 Alens Længde og 120 Alens Bredde. Selve Taarnet faaer 80 Alens Diameter, hvilket vil sige, at Tivolis Koncertsal med Veranda lettelig kunde omsluttes af dets nederste Afdeling. Udsigtstaarnets bærende Konstruktion skal udelukkende bestaa af Jern og Staal, der bæres af et Fundament af Cementbeton. Træ er udelukket af Konstruktionen og kan kun benyttes under Forhold, hvor det kan siges med Sikkerhed, at det ikke kan bevirke Brandfare, samt hvor det maa siges, at det ubetinget er i det besøgende Publikums Interesse, eller hvor det er ønskeligt af arkitektoniske eller Hensigtsmæssigheds- Grunde. Adgangene til Trapperummene skulle være absolut brandsikre. Taarnet, hvis samlede Høide fra Fundamentets Overflade - der ligger ca. 90 Fod over Øresund - er ca. 430 Fod til Flagstangens Knap, er forsynet med 3 Platforme, tilgængelige for Publikum, i Høiderne ca. 100, 200 og 300 Fod over Terrænet. Den nederste - 1. - Platform hviler paa en Underbygning, der har Form af en regulær 10 sidet afstumpet Pyramide. Den har selv Form af en regulver 16 Kant - eventuelt en Cirkel - med en Sidelinie paa ca. 24 Fod. Centralt paa den anbringes en Bygning, indeholdende Restaurationslokaker m. m., der har Form af en regulær Ottekant med Sidelinie ca. 30 Fod. Den gives overhængende Tag. Den midterste Del af denne Bygning opføres i to Etager og har kvadratisk Form med ca. 30 Fod i Siden. Dennes Tag er et Pyramidetag, medens de øvrige Tag ere Halvtage. I Bygningen findes fuldt monteret Restaurant, Forhal med mindre Udsalg, Trappe og Elevatorrum samt Toiletetablissementer. I øverste Etage, der er forbunden med nederste ved 3 Trapper, hvoraf 2 for Publikum og 1 for Restaurationen, findes en Forhal med Adgang til Trapper og Elevator til de øvre Platformer, Lokaler for et fotografisk Atelier og for Restauratoren. Der haves tillige herfra Adgang til aabne Siddepladser paa det flade Tag over den enetages Bygning. Udenom hele Bygningen er der under det overhængende Tag anbragt en aaben Veranda ca. 12 Fod bred, og udenom denne atter en Rundgang ca. 8 Fod bred. Adgangen til 1. Platform skeer dels ad to 4 a 4½ Fod brede Trapper i et fælles Trappehus, dels ved to Elevatorer. Disse beregnes til at transportere 12-13 Mennesker ad Gangen med en Maximumhurtighed af 1½ Fod i Sekundet. Elevatorerne drives enten ved elektrisk eller hydraulisk Kraft og forsynes med alle Sikkerhedsforanstaltninger. 2. Platform i en Høide af ca. 200 Fod over Fundamenterne er en regulær Ottekant indskreven i en Cirkel med ca. 54 Fod Diameter. Den forsynes med et lille Udsalgslokale for Erindringer; Gulvet af Sten. 3. Platform i en Høide af ca. 300 Fod over Fundamenterne er ligeledes en regnlær Ottekant indskreven i en Cirkel med Diameter ca. 31 Fod. Den udstyres som 2. Platform. Adgangen fra 1. til 2. og 3. Platform skeer dels gjennem to ligeløbs Trapper, der sno sig udenom Elevatorrummet, dels gjennem en dobbelt Elevator, der arbeider paa den Maade, at den ene Stol bevæger sig fra 1. til 2. Platform, medens den anden daler fra 3. til 2. og omvendt. Stolene skulle hver transportere ca. 8 Mennesker, og ingen maa gaa med større Hastighed end ca. 1½ Fod i Sekundet. Det Hele krones af en Lanterne, der er dobbelt. Den nedre større Del er ca. 19 Fod i Diameter og 30 Fod høi; de bærer ea. 10 Fod over 3. Platform et Gulv, saaledes at der her tilveiebringes et Observatorium til militært, geodætisk og topografisk Brug, der altsaa kan benyttes til enhver Tid uden at generes af det besøgende Publikum. Denne Lanterne begrænses foroven af en mindre ca. 9 Fod vid og ca. 10 Fod høi Lanterne forsynet med en Omgang ca. 10 Fod i Diameter. Denne Omgang er forbeholdt meteorologiske Undersøgelser. I den mindre Lanterne anbringes et stærkt elektrisk Blus eventuelt forsynet med et Speil- eller Linseapparat. Adgangen fra 3. Platform til disse øvre Lokaliteter skeer ad Vindel- eller Svingtrapper. Hele Bygningen, der selvfølgelig konstrueres med al fornøden Hensyntagen til den Soliditet, der vil kræves i vort stormfulde Klima, forsynes med Systemer for Gas- og elektrisk Belysning, Vandindlæg, Afledning osv. Nogle mindre Bygninger opføres ved Taarnets Fod, hvor der bliver rigelig Plads til Beværtning ved Stole og Borde, omtrent som hos Josty.
Der foreligger rigeligt Materiale til at paavise flere Punkter, hvor Søndermarkstaarnet byder væsenlige Fordele i Sammenligning med Eiffeltaarnet; men af Pladshensyn maa det være nok her at fremhæve, at man i Kjøbenhavn kommer til at bygge forholdsvis meget villigere end i Paris, hvilket allerede fremgaaer deraf, at man for Søndermarkstaarnet kan nøies med en Aktiekapital paa 600,000 Kr., medens der til Eiffeltaarnet krævedes 20 Mill. Frcs. Herved er det værd at bemærke, at Udsigten fra Søndermarkstaarnet paa Grund af Terrænforholdene endda vil blive mere storslaaet, skjøn og afvexlende end fra Eiffeltaarnet. Ogsaa de i England opførte Udsigtstaarne blive forholdsvis betydeligt dyrere end Søndermarkstaarnet.
Naar man nu spørger, om Søndermarkstaarnets sandsynlige Rentabilitet, maa det vistnok indrømmes, at man her har seet meget nøgternt paa Forholdet. Blot ved et Besøg af 100,000 Mennesker aarlig naaer man op til Balance. Et Besøg paa 100,000 Mennesker svarer i Virkeligheden kun til et Par gode Festdage for Eiffeltaarnet, og det er ikke sangvinsk at antage, at Søndermarkstaarnet i Kjøbenhavn i Aarets Løb vil kunne naae adskilligt op over dette Tal. Det er oplyst, at Frederiksberg Have i Sommertiden hver Søndag besøges af 16-20,000 Mennesker, og det kan sikkert antages, at Søndermarkstaarnet lige saa vel som Zoologisk Have vil kunne tage sin Del deraf. Kjøbenhavns Befolkning sættes jo nu til ca. 400,000, og kan det ikke antages, at hver Enkelt vil tage derud, i alt Fald hvert 4. Aar? Hertil kommer Fremmedbesøget, der stadig er stigende: I 1889: 87.217: i 1890: 92,017; i 1891: 104,660; i 1892: 103,000; i 1893: 108,589, Alt alene for Hotellernes Vedkommende, hvortil kommer en Mængde Rejsende, særlig Provinsbeboere og Svenskere, der dels bo hos Slægtninge dels komme om Morgenen og atter reise om Aftenen. En væsenlig Del af disse Tilrejsende kunne betragtes som selvskrevne Gjæster i Søndermarkstaarnet.
Man har indvendt, at Søndermarken, der dog nu har faaet sin særlige Sporvei kun 90 Alen fra Taarnets Fod, ligger noget afsides for den almindelige kjøbenhavnske Bevidsthed, og at Byens Fremvæxt i den senere Tid væsenligst synes at skulle ske mod Øst og Nord. Men herved er det at bemærke, at Udvidelsen mod Øst ikke kan antages at ville stanse Udvidelsen mod Vest, hvor, bl. A. de nye Banegaardsanlæg snart ville bringe forøget Liv. Man har med Hensyn til Taarnets Opførelse oprindelig sin Opmærksomhed henvendt paa flere andre Punkter, særlig paa Pladsen bag ved Tivoli og paa Kastelsvolden; men man har valgt Søndermarken efter modent Overvejelse. Man er her oppe paa den Højderyg, der omslutter det Lavland, hvorpaa Kjøbenhavn ligger, og er altsaa uden for den snævrere Horisont, som ville møde Beskueren og til Dels begrænse Udsigten fra et Taarn, der laa i selve Byen. Dertil kommer, at man vinder en Høide af 70 Fod eller mere aldeles gratis, og at endelig Bekostningen ved Funderingen er betydelig mindre paa den faste, naturlige Bakke, end den vilde være paa de andre Punkter i og ved Byen, hvor man overalt møder opfyldt Grund. Det har da ogsaa vist sig, at man ved Opførelsen af Udsigtstaarnel i England er gaaet meget længere udenfor den alfare Vei. Det mægtige Taarn, der opføres ved London, ligger i Wembley Park flere Mil ude i Landet i stik modsat Retning af Krystalpaladset, hvorhen Søndagsstrømmen gaaer, og Blackpoll-Taarnet er reist paa Landet ude i Lancaster med betydelige Afstande til de Byer, hvorfra det kan vente sin Søgning.
Søndermarkstaarnet vil sikkert kunne yde sit gode Bidrag til at drage en Del af Menneskestrømmen i Kjøbenhavn mod Vest, og det vil i saa Henseende kunne give zoologisk Have en Støtte, der maaske i Tidens Løb kan komme til at veie lige saa meget som det Statsbidrag, Haven nu faaer. Thi det staaer fast, at Udsigten fra Taarnet vil blive aldeles uforlignelig. Den vil hovedsagelig komme til at falde i fire Dele : 1) ud mod Søen, der breder sig milevidt; 2) over den store By med Sundet, Sverige Kyst og Hveen bag sig; 3) mod Nord til Skoven med Villabyerne og 4) ud over det vide Land med Marker, Skove og Søer i pragtfuld Blanding. At Blikket i den Retning vil kunne naa vidt, fremgaaer alene deraf, at man omtrent fra Taarnets Fod kan se Roskilde Domkirke.
Ved de Betragtninger, som det her har været Hensigten at anstille over Søndermarkstaarnet, er dettes militære og videnskabelige Betydning holdt udenfor; men det maa jo dog fornuftigvis erkjendes, at hvad der kan bydes i disse Retninger, maa tages som et Plus og ikke som et Minus. Og under disse Forhold kan man sikkert fra alle Sider mødes i Anerkjendelse af de Mænd, der have fat Sagen i Værk, og ønske dem Held og Energi til at føre den igjennem. Netop i disse Aar sættes der jo mange betydelige Foretagender igjennem i Kjøbenhavn. Man aabner snart den store Frihavn med dertil hørende Dampfærgeforbindelse; man omformer Banegaardsforholdene med en Storstads Kaar for Øie; det nye Raadhus har faaet sin Grund lagt; "Strøget" asfalteres ; der kommer orientalsk Pavillon med forhaabenlig dertil svarende Baadfart paa Søerne og Dampfærgefart i Havnen, medens nye Sporveisruter og flere Jernbanelinier, deriblandt Kystbanen, skulle ophjælpe Trafiken paa Land. Men ved Siden af alt dette maa det siges at være i sin gode Orden, at Kjøbenhavn nu ogsaa faaer sit Udsigtstaarn, der fuldt saa meget som noget af det Andet vil kunne bidrage til at give Kjøbenhavn Storstadspræget. Det er bekjendt nok, at udenlandske Pengemænd have havt Tanken henvendt paa Opførelsen af et saadant Taarn i Kjøbenhavn; men naar man nu fra forskjellige Sider har ønsket, at Kjøbenhavn skulde løse ogsaa denne Opgave ved egne Kræfter, er det øjensynligt, at denne Løsning i flere Henseender vilde være den heldigste. Man maa ønske, at det ved indenlandske Penge maa lykkes at faae Taarnet reist; der vil da sikkert baade fra Indland og Udland komme Besøgende nok for at nyde Udsigten fra det.
(Nationaltidende 14. juni 1894. 2. udgave. Dagens Nyheder 15. juni 1894).
Efter annonceringen af aktietegningen om tårnet, hørte man ikke videre til det. Til gengæld puslede Frederiksberg Kommunalbestyrelse i maj 1895 med at opføre et vandtårn i Søndermarken, og det blev september 1895 udbudt i licitation opførelsen af et vandtårn i Søndermarken. I september 1895 planlagde en arkitekt og en overretssagfører i København at opføre et lignende udsigtstårn på Klampenborg badeanstalt, og skulle være opført på den store plæne nærmest koncertsalen. Heller ikke disse planer blev til noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar