04 december 2022

"Bræddestablen": Bølle, Voldsmand. (Efterskrift til Politivennen)

Et par slemme brødre.

I Vognmagergade-kvarteret i København gik det ifølge Aftenbladet, lørdag aften usædvanlig livligt til. Det var de to berygtede slagsbrødre Carl Ludvig Johansen og Adolf Julius Johansen, almindelig kendt under navnene "Bræddestablen" og "Fløjtedrengen" der var på krigsstien.

Excesserne begyndte med at de i Vognmagergade forfulgte to mænd som de forgæves havde opfordret til at prøve kræfter. I Aabenraa indhentede de dem, og begge brødrene vendte sig nu i mod den ene og slog ham nogle skaller, så at han faldt til jorden og blev liggende. Tililende folk fik ham hjulpet op, og han skyndte sig ind i en gård i nærheden for at få blodet vasket af sig.

Imidlertid var politiet kommet til stede og anholdt "Bræddestabelen" der endnu stod på valpladsen. Under stor deltagelse blev han transporteret til Pilestrædes politistation hvor han foreløbig blev taget i forvaring.

Men da politiet havde absenteret sig, med "Bræddestabelen" kom "Fløjtedrengen" frem fra sit skjul og lidt efter var der i Ole Nifingers berygtede beværtning i Vognmagergade et frygteligt Halloh, ved hvilket han var den anførende. Politiet skred in og anholdt også ham, men under transporten til og på stationen opførte han sig så brutalt at det var nødvendigt at baste ham og køre ham op i arresten.

Mærkeligt nok fandt man her anledning til søndag morgen at slippe fyren ud igen, hvilket havde til følge at han ikke en time efter på ny var på spil, denne gang oppe hos sin kæreste i Pilestræde, som han sædvanlig mørbankede. Han blev så anholdt på ny.

(Randers Dagblad og Folketidende, 12. april 1894).


"Bræddestablen" på ny anholdt.

Brøndstrædekvarterets bekendte voldsmand populært kaldet "Bræddestablen", blev i går formiddags da han kom spadserende i Vognmagergade, anholdt af den patruljerende betjent. "Bræddestablen" havde for et par nætter siden brudt ind hos sin kæreste og stjålet hendes penge.

(København, 26. oktober 1895).


"Bræddestablen" i forbedringshuset.

Københavns mest berygtede voldsmand, Adolf Julius Johansen, kaldet "Bræddestablen" blev i går af kriminalretten idømt et års forbedringshusarbejde for vold. Hans sidste bedrift bestod i at han i Frelsens Hærs herberge i Ryesgade af pur ondskab slog et menneske til krøbling.

(Dannebrog (København), 26,. juli 1896).

"Bræddestabelen" dømt.

I tirsdags pådømte kriminalretten en for vold anlagt sag mod den berygtede, mange gange straffede voldsmand Adolf Julius Johansen, populært kaldet "Bræddestablen". Han der tidligere har været idømt forbedringshusarbejde, slap denne gang med tvangsarbejde i 120 dage.

(Thisted Amts Tidende, 14. oktober 1897).

"Bræddestablen" anholdt.

Voldsmanden Adolf Julius Johansen, kaldet "Bræddestablen", overfaldt i mandags aftes i Landemærket i København en mand fordi denne ikke ville give ham penge til nattelogis. Den overfaldne fik ifølge "V. L." ansigtet slemt skamferet, og måtte køres til hospitalet for at komme under lægebehandling. "Bræddestablen" blev sat fast.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 10. marts 1898).

Han fik 180 dages tvangsarbejde for dette overfald. Januar 1899 overfaldt han atter i Landemærket en kvinde og blev arresteret.

Landemærket over 100 år senere. Bygningsstilen minder lidt om den på gamle fotoer. Men snavset og forfaldet er væk: Brøndstræderne og Vognmagergade er for længst revet ned. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Igen en "menneskeæder"

I Brøndstræde var der natten til i går et syndigt leben. Den berømte bølle Adolf Julius Johansen var kommet på krigsstien og truede enhver der kom ham nær, med døden.

Efter at have raset en tid på gaden, fandt Johansen alias "Bræddestablen" på at aflægge sin kæreste en visit. Om det nu var på grund af hans berusede tilstand, eller fordi visitten fandt sted i så sen en nattetime - nok er det, skønjomfruen modtog temmelig unådig sin kavaler. Det var imidlertid uforsigtigt at hende, "Bræddestablen" er ikke til at spøge med, og i næste nu lå fruentimmeret på gulvet med et blåt øje og diverse andre prydelser i ansigtet, bl.a. en flænge i kinden, som hidrørte fra bøllens tænder. Han har nemlig taget lære efter "Menneskeæderen".

Naturligvis hvinede kvindfolket i vilden sky, og skrigene gav genlyd i den stille gade og lokkede et par af kvarterets betjente til. Men der måtte som sædvanlig grov konfekt til, "Bræddestablen" følger aldrig godvillig med, først da han var bundet på hænder og fødder lykkedes det at få ham transporteret til stationen i Pilestræde.

Nu bliver det igen en længere tur på "Gården".

(København, 27. april 1899).


Bræddestablens kæreste.

Den berygtede "Bræddestabel" sad onsdag aften på Københavns Kvæsthusbro og spillede terninger. Under spillet kom "Røde Ane" hen til ham og bebrejdede ham at han havde forladt hende, således at hun sad alene med skændslen. "Røde Ane" er Bræddestablens tidligere kæreste som han har sveget for en anden kvinde. Hun bor i Vognmagergade og er et meget ilde anset fruentimmer.

Da "Røde Ane" ikke kunne komme nogen vegne med ham, sprang hun i vandet med råbet: "Julius, jeg kan ikke undvære dig!" Men Julius eller Bræddestablen blev siddende ganske rolig og rørte ikke en finger til hendes redning.

Imidlertid havde kaptajnen og styrmanden på "H. P. Prior" set "Røde Anes" dødsspring. Uden at betænke sig sprang de begge i vandet efter hende, men hun gjorde så rasende modstand at de ikke var i stand til at redde hende. Første da havneforvalter Lykke havde sat en båd ud og var kommet de to mænd til hjælp, lykkedes det at få "Røde Ane" på det tørre.

Da hun øjensynlig var ganske gal, blev hun i en droske kørt til sjette afeling. "Bræddestablen havde med ophøjet ro været vidne til hele scenen uden at en muskel rørte sig i hans ansigt. 

(Købehhavn, 17. august 1899 - Svendborg Avis. Sydfyns Tidende, 18. august 1899).


Bræddestablen og de "8"

Ved femte kriminalkammer sidder for tiden en fyr arresteret for at have stjålet en trækvogn. Tyven havde et horn i siden på "Bræddestablen", den bekendte bølle fra Vognmagergade, og for at hævne sig på ham, fortalte han i retten at "Bræddestablen" havde været med til at stjæle vognen.

Bræddestablen følte sin bølleære i allerhøjeste grad krænket over en sådan infam beskyldning, og fik lov til at skaffe vidner på sin uskyldighed.

I går troppede 8 af hans allerfineste venner op i retten og svor og bandede på at Bræddestablen var en gentleman og at tyven var en sjuft, der skulle få alle sine ribben knækkede hvis han nogensinde satte sine ben i "Vognmageren".

Dommeren, assessor Schou, morede sig kostelig over hele scenen, og gav dem alle sammen hver 1 kr i vidnesgodtgørelse.

Med Bræddestablen i spidsen drog hele banden ned i "Blodkoppen", der den dag bogstavelig talt svømmede i det bare brændevin.

(Folkets Avis - København, 19. maj 1901).


"Bræddestablen" generer kronprinsen.

Da kronprinsen for et par dage siden spadserede gennem Amaliegade, blev han i følge "Vort Land" tiltalt af den bekendte bølle, Adolf Julius Johansen, der er bedst kendt under sit "nom de guerre" "Bræddestablen".

På en meget nærgående måde blev kronprinsen anmodet om en skærv, og da hans kongelige højhed ikke ville høre på Johansens prellerier, fulgte bøllen efter ham ned ad Amaliegade.

Tilfældigvis lagde nogle folk mærke til bøllens påtrængenhed, og de gjorde derfor politiet opmærksom på hans adfærd. Johansen blev så anholdt og ført op i arresten, og i går holdt assessor Finsen forhør i sagen.

I den anledning mødte kronprinsens adjudant i retten for at give en fremstilling af det passerede.

(Østsjællands Avis (Køge), 15. marts 1902, 2. udgave).

I en omtale af en bog af Albert Gnudtzmann og Helmer Lind, bragte Fredericia Social-Demokrat 26. februar 1907 nogle citater fra bogen:

"Kan du huske" siger en til en af opdagerne, "da du tog mig og Bræddestabelen nede ved Nørrevold? Du var s'gu nobel imod mig, det ved Gud du var. Du tog mig ned på en beværtning og gav mig labskovs og øl, og bagefter stak du mig et par flade. Du har altid våren en stadsmand, det skal jeg attestere."

Politimanden og den gamle forbryder fordyber sid med tydelig erindringsglæde i de fælles oplevelser, og med rørelse mindes man Bræddestabelen, hvilken celebre bølle allerede i nogle år ikke mere har tilhørt lavet, men ernæret sig ved mere borgerlige og mindre berømmelige sysler. "Ak ja, stavlen!" sukker hans fordums værkfælle. "Han var en svend fra fad! Det var i det hele taget anderledes tider dengang end som det er nu"


Syng med, københavner!

"Bræddestablens" jubilæum.

Efter forlydende har "Stablen" i går holdt sit 25 års jubilæum som "Bræddestabel" i København.

Mel.: I skoven skulle være gilde osv.

I Lersøen, ih du milde,
De dypped' snabelen
For der blev lavet gilde
For "Bræddestabelen"
Han fik en rædsom masse
Og så en tak-adresse
Fra byens bøller - tænk på vers
En ca. 60-70;
De fleste vers var for så vidt
Det allerværste skidt.

En komite gik sammen
Til Bræddestablens skur
Det var 3 urostiftere
Og bøllefrø med fru'r
De talte først især om
Det sjældne jubilæum,
Og så gav jubilaren frit
2 flasker akvavit,
Foruden "takadressen" som
Vi nu skal synge om.

Det første vers der fandtes,
var fra "Jens "Spittegøg",
En vældig "tak" fra "Karen Spids"
Samt 4 linjer spøg,
"Jens Fut" fra "Badskærsgangen",
Skriv bare - "Tak for sangen"!
Og Bræddestablens omgangskreds,
Vel nok en lille snes,
De skrev 2 linjer hver
Som ej kan skrives her.

"Den skallede Sofie"
Og "Tullemo'er fra Berren"
Forærede "Stabelen" et nyt
Og kraftigt brækkejern,
"Den dovne Dreng" en kikkert,
En fin present, der sikkert
Blir efterlyst som tyveri
Af byens politi.
Det som en "brander" lyder rent
At den var "ærlig ment"

Og aftenen blev fejret
På ægte bøllevis
12 elverpi'r fra Vesterbro
Gik som i "Paradis";
Og "Aben" slog på "Strengen",
Så sveden sprang af drengen
Og pluds'lig hele banden sprang
I en bersærkergang,
Så blev der hentet pansere
Til festens dansere.

Nu hviler Bræddestablen
Alt på sin laurbærkrans,
Sålunde lyder fablen
Forbi er glædens dans,
I morgen kan vi læse
Den velbekendte pjece,
"Da ej jeg takke kan enhver"
"Så modtag "takken" her",
"Tak! hver veninde og hver ven",
"Fra Bræddestabelen".

Robert Schønfeld.

(offentlig foredrag uden forfatterens tilladelse forbydes.)

(Aftenbladet 5. maj 1907).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar