Magnus Emanuel Bech-Olsen (1866-1932) voksede op på Knapmagervej ved Køge. Da han var udlært, rejste han til Hamborg i 1880'erne hvor han blev murermester (bl.a. ved Reeperbahn) og stiftede familie. Her blev han i 1888 gift med Oline Vilhelmine Agnes Gerdes (1861-1922). Det var her han indledte sin brydekarriere som "den uovervindelige dansker" i Europa og USA. Han nævnes 15. juli 1895 som deltager i en international brydekamp på Wodrofflund. Bech-Olsen skal have besejret John Pohl (1875-1914) to gange i 1893 i "Schwartz Ridehus" i Altona, ligeledes besejret Carl Abs i 1894 der blev anset for uovervundet dengang. Han betragtede sig derfor som verdensmester fra 1895.
Filmcentralen har bevaret en 41 sekunder lang stumfilm med Bech-Olsens kamp med franskmanden Poul Pons i 1899. På toppen af sin karriere omkring 1900 mødte han østrigeren Paul Belling:
Bech Olsen har i Dag ude i sin verdensberømte Cafe taget Maal af sin Modstander paa Søndag, Poul Belling, der er ankommen hertil, og som paa Banegaarden er bleven modtoget af sin Impresario, den skævøjede Græker, Hr. Antonio Pieri.
Saavidt os bekendt, er det aldrig sagt andet ufordelagtigt om Belling, end netop det, at han har Pieri til Impresario.
Hr Belling er en Mand paa 31 Aar. Han er ligesaa høj som Bech-Olsen og næsten endnu tykkere. Han vejer 240 Pund. Han har aldrig set Bech-Olsen før, men længe ønsket en Kamp med ham. Han kalder sig "Amerika-Mester" men har forøvrigt faret alle Verdensdele rundt. I London besejrede han Charles Green, som for et Par Aar siden uden Held optraadte paa Traverbanen mod Bech. I Capetown har han kæmpet med Dawis, i Calcutta med Hamorkine i henved 6 timer uden Resultat, og senere i Avstralien, hvorom han kort og godt erklærer, at han overvandt alle Modstandere. Mere kan der jo billigvis ikke forlanges.
Kl. halvseks hver Eftermiddag gaar Bech-Olsen ned i sin Kælder, hvor han samles med nogle af Nationens bedste Mænd. Der er den frygtindgydende Toldbodarbejder L. P. Jensen. Der er Sergent K. Jensen fra Aarhus, og der er den berømte Pølsemager Chr. Anderesen. Det er nogle stemme Drenge. De udvikler Aandrigheder med Bech-Olsen, saa Sveden hagler ned ad dem. Bech er som forvandlet. Det store, skikkelige Menneske raser hen ad Madratsen, saa hans tre Drenge næsten bliver blege derved. Naar der er gaaet en Time, kan Drengene ikke røre Lemmerne. Kælderen genlyder af en Prusten og Stønnen, som blander sig med Vandpjaskeriet under Styrtebadet. Naar Drengene atter er i Tøjet, serverer Bech-Olsen Salep over det Hele.
Allerede ved Morgengry Dagen efter er Bech dog paany paa Benene. Han beder sin Morgenbøn paa Fælleden, samtidigt med at han render Fedtet af sig med 3 danske Mil i Timen, Køerne stirrer forbavset efter ham, og Politiet gør Gang efter Gang Foranstaltninger til at paagribe Tyven. "Hva, er det Bech-Olsen", siger Betjenten, naar han kommer ham paa nærmere Hold, og han benytter øjeblikkelig Lejligheden til at anmode ham om en Fribillet til paa Søndag.
Som man ser heraf, forbereder Bech-Olsen sig alvorligt til Kampen med Belling. Der er heller ingen Tvivl om, at det bliver en haard Kamp. Fra alle kompetente Sider erkendes det, at Belling er en overordenlig farlig Modstander, saa meget farligere, som han oprindelig begyndte som Atlet og endnu er i Besiddelse af de uhyre Kræfter, ved hvis Hjælp han i Arenaen tumlede levende Mennesker og døde Vægte, som om det var det Legetøj
Pind
(København 9. august 1900).
Poul Belling og Bech-Olsen.
Brydekampen i Dag
Muskler!
Poul Belling.
er født i Wien 1870. Han var 17 Aar, da han kom i Murerlære. Han vilde være Arkitekt. Et Aar efter meldte han sig ind i en Atlet-Klub. Han forfærdede Medlemmerne ved sine kraftudfoldelser, og efter tre Ugers Forlød smed han Mursteen for aldrig at røre den mere. Hele Wien talte i 1888 om "den stærke Poul", der kunde løfte Heste og vælte Huse. Han rejste Tyskland og Østrig rundt og tjente mange Penge. Saa blev han Bryder. Siden 1892 har han faret hele Verden rundt. Tilsidst er han faldet i Hænderne paa Grækeren Antonio Pieri, og ved dette Afsnit af sit Liv er det, han stifter Bekendtskab med Bech-Olsen.
Belling boer paa Hotel "København". Just som han sidder i sit Hotelværelse og fortæller os sit Livs Historie, træder Pieri ind. Grækeren bliver lamslaaet af Forfærdelse ved at se os! Han bliver høirød i Kammen af Harme! Hvad maa han se! Poul Belling sidder og taler med en dansk Journalist, og han har ikke klædt sig af! Han er i elegant Sommerdress, mens han konverserer en Journalist! Hvilken Skandale! Hvilken Fornærmelse mod den hæderværdige dansk Presse! Men De maa ikke blive vred. Nu skal vi straks! . . .
Og en, to, tre! Den myndige Græker jager Belling hen i en Krog! Klæd Dig af! Men skynd Dig! Belling ser helt ulykkelig ud, men der er ingen Redning. Pieri er ikke tilfreds, før Bryderen er saa nøgen som Adam i Paradis.
Dog, hvad vilde Adam have sagt, hvis han havde set Poul Belling -
Pieri er henrykt. Han glemmer helt den mod den danske Presse udslyngede Fornærmelse. Han synker fuldstændig hen i Beundring! Det er Muskler! Det er Kraft! Har man nogen Sinde set noget Lignende i Danmark? Hvad er Bech-Olsens Muskler i Sammenligning med disse Fedtklumper! Ja, Fedtklumper, min Herre! Her et Jærn! vil De behage at lægge mærke til disse Armes Muskelspil? Vil De henvende Deres høitærede Opmærksomhed paa dette Rygparti? Hvad mener De om Brystet?
Og Belling vider sit Bryst ud, og man giver Pieri Ret. Pieri maa nok være tilfreds!
Den græske Impresario klapper Belling paa Skulderen og siger rørt i en Tone som om det var hans Søn:
-Ja. jeg har stor tiltro til Poul - klæd dig kun paa igen, min Dreng! - Jeg frygter ikke for Udfaldet af den Kamp!"
Se saaledes præsenterer Antonio Pieri sin verdensberømte Protegé, Poul Belling.
Lad os tilføje, at den østrigske Kæmpe gør et beskedent og elskværdigt Indtryk. At han samtidigt næret ubegrænset Tillid til sin Dygtighed og ikke tvivler om, at han kan besejre Bech-Olsen, bør ikke lægges ham til Last.
Efter at have set Bellings Muskler, belyste af Pieris veltalenhed, faae man Respekt for den Brydekamp, der i Eftermiddag skal foregaa paa Traverbanen, og man beslutter sig til at sætte sig tidlig i Toget. De danske Statsbaner har i Dagens Anledning besluttet at præstere Underværker. Sandsynligheden taler da for, at man kan være i Charlottenlund Kl. 4, naar man gaar ud i Gyldenløvesgade Kl. 2
Pind.
(København 12. august 1900).
Brydekampen.
Bech-Olsen og Poul Belling.
"Det var saa kort!"
Bechs Sejr
Den falske Underskrift.
Hjemfarten.
Altsaa, i Gaar har Slaget med Poul Belling staaet. Der var (?)500 Mennesker paa Traverbanen heraf havde de 8000 betalt deres Billetter, mens én havde sneget sig ind paa en falsk Billet. Han havde simpelthen taget et Indgangskort fra ifjor og forsynet det med Bech's Underskrift ! ! Saa vidt kan bryderlidenskaben drive en Mand. Der i denne falske Underskrift stof til 6 Gange 5 Dages Vand og Brød. Men saa galt skal Brydekampen ikke ende, og Bech forsikrer os, naar han møder Manden, skal han kæmpe med 6 Gange 5 af de bedste danske Skældsord, der kan opdrives paa en almindelig Søgnedag. Og dermed lader vi ham hvile i Fred.
Var Brydekampen en Skuffelse? Den varede akkurat 12 Minuter, og Publikum mente øjensynligt, det var for lidt. Dog, hvad Folk ønsker, er formentlig en alvorlig og kraftig Brydekamp. Den fik de ikke. Det er let nok at hale det ud. Det er let nok at ligge en Times Tid paa Tribunen og "lege". Bech-Olsen legede ikke. Fra første Øjeblik gik han angrebsvis til Værks. De 12 Minuter blev drøje for Belling, spændende for Publikum. Hvad mere kan man forlange?
Birkedommer Valeur
blev i Gaar første Gang præsenteret for vor Bryderkonge. Ved Indgangen modtoges han af Bryderklubbens Formand. Hr Andersen ("Firkanten"), som svang sin høje Silkehat med en Værdighed, der aflokkede den sindige Birkedommer flere Smil. Bech-Olsen bukkede dybt og holdt følgende Tale:
"Jeg takker Hr. Birkedommeren, forbi De er kommen, og haaber, at De maa bevare den samme Imødekommenhed overfor os, som Deres Forgænger udviste!"
Her Valeur lettede paa Hatten og udtalte i Følge det stenografiske Referat:
"Jeg har længe glædet mig til at se en Brydekamp. De ser meget stærkt ud, Hr. Bech-Olsen. Jeg ønsker Dem lykke til at besejre Belling."
Efter at Hr. Valeur endnu havde hilst paa Klubbens Formand, Slagterm. Carl Møller, begav han sig, ledsaget af Kancelliraad Blom til Kamppladsen
Kampen
kunde saaledes begynde. Faa Minuter efter var Bryderne afklædte, og de begav sig gennem Folkesværmen, ind i Indrekredsen, hilste af larmende Bifaldstilkendegivelser.
Poul Belling gør det bedste Indtryk paa Folk. Han er stor, høj, lys, velskabt, venlig af Aasyn. Bech synes mere dyster. Hans dejlige Hvalrosfjæs er mørkt og truende. Han har revet sin Næse til Blods, og paa den ene Arm skinner to store Saar.
Efter at Dommerne, Fabrikanterne Beitzel og Nordgreen, har taget Plads under Tribunen, begynder Kampen, om hvis Finesser Hr. Apox nedenfor vil udtale sig.
Saalænge den staar paa, morer Folk sig udmærket.
Vi iagttager flere Udslag af den fuldkomment sindssvage Bech-Olsen Lidenskab, der har grebet ellers forstandige Folk.
Sygdommen ytrer sig som en Art Latterkrampe, der ikke hører op, før Brydekampen er endt; Patienten slaar ud med Arme og Ben, ler og støjer og fremsætter uafbrudt sine Bemærkninger.
- "Nej, ha, ha, ha!" skriger han f. Eks. "tænk, han vil løfte Bech! Ha, ha, ha ! Nej, den gaar ikke !"
Eller naar Bech giver sin Modstander et ordentligt Dask:
"Aah, aah! Saadan ska' Du ha'e det, der vanker Pølsemad, din store Pølsetysker - ha, ha, ha !"
Mens Kampen staar paa, underholdes vi af
Ernst Roeber,
der i Selskab med sin uadskillelige Ven John F. Schmidt er kommen paa Tilskuerpladsen.
Roeber siger :
"Jeg begynder at træne til Kampen med Bech-Olsen nu paa Torsdag. Jeg faar bl. a. Camillus Ewertsen til Træner.
Dette her regner jeg ikke for Brydekamp. Belling er en tredje Klasses Bryder - Jeg vil ikke brydes med ham.
Naar jeg træder op paa Tribunen, skal Publikum faa noget at se. Saa skal der blive Kamp! Dette her er bare Pjatteri! Den 16. September skal Publikum komme til at stejle! men jeg forlanger, at Tribunen gøres større og solidere!"
Kampen forbi
Langsomt men med ubetvingelig Kraft trykker Bech-Olsen sin Modstanders Skuldre ned i Madratsen. Bech har sejret!
Udfaldet, der kom saa overraskende hurtigt blev ikke modtaget med den sædvanlige Jubel. Begge Kæmper hyldedes med behersket Bifald. da de bukkende forlod Tribunen, ved hvis Fod Antonio Pierri stod med mørke Miner. Stakkels Pierri ! Han havde jo sikkert haabet, at hans Ven Belling havde besejret Bech! Hvilken lyksalig tilskikkelse havde det ikke været! Bech havde været nødsaget til at tage endnu en Kamp med Østrigeren, og saa var den Forretning gjort! Men af dette bliver der nu intet!
Publikum
vil ikke rigtig tro, at del allerede er forbi: Folk bliver paa deres Pladser, og Musiken, der allerede har pakket Instrumenterne ind, faar da af Hr. Valeur Ordre til al blæse af. Det sker, og nu ser Folk, at der virkelig ikke er mere.
"Man kan s'gu se, al Bech har været i Amerika", hører vi sige, "han gi'r saa lidt for Pengene!"
Dette er den enstemmige Dom over Bech-Olsens Sejr. Dei var meget pænt, men det var saa kort! Maa vi næste Gang bede om en Brydekamp til Mørkets Frembrud.
Bech-Olsen
hvem vi derefter hilser paa, er heller ikke tilfreds med, at det gik saa hurtigt.
"Det var ganske mod min Forventning. Jeg var belavet paa en meget lang og haard Kamp. Jeg var i Virkeligheden ikke rigtig glad ved Belling. Han er langt stærkere end jeg - det er nogle drøje Labber, han sætter i En. Men hans Teknik er mindre udviklet, end jeg havde troet. Jeg havde foresat mig, at jeg ikke vilde lade mig overrumple af ham, men kaste ham lige med det samme, hvis jeg kunde. Derfor gik jeg straks saa voldsomt frem."
Og Bech tilføjer bedrøvet :
"Tror De Aviserne skælder mig ud i Morgen?"
Vi trøster ham:
"Nej, De kan være rolig. Alle københavnske Aviser staar jo under Deres Kontrol."
Bech. forbavset!
"Det var som Fa'n!"
Bechs Forbavselse er ikke ubegrundet.
Men det forholder sig hermed saaledes:
I det amerikanske Blad "New-York Journal" har Roeber indrykket et Brev, hvori han - selvfølgelig - beklager sig over den Optræden, han har været Genstand hsor i København.
Og han skriver da bl. a.:
"Publikum er paa min Side. Hvis det saa mig brydes, vilde det juble for mig, men Bech-Olsen har alle Aviserne i sin Magt. og de skriver kun, hvad han dikterer dem."
Ernst Roebers Fremstilling af Presseforholdene i København er ikke just heldig. Hvad om den amerikanske Bryder straks opgav Journalistiken og alene holdt sig til Sporten?
Just i Dag, da alle Aviser er enige om at skælde Bech ud efter Noder, ikke helt berettiget forøvrigt, gør det et ejendommeligt Indtryk at se Roeber - eller er det John F. Schmidt? - skildre de københavnske Aviser paa denne Maade.
Hjemfarten!
Næppe en halv Time efter Kampens Slutning satte Bech sig i Vognmand Bigums Landauer og begiver sig ind mod Hovedstaden.
Hjemfarten former sig til et ganske ejendommeligt Optog.
Saasnart Vognen kommer ud paa Landevejen, sætter en Snes Cyklister sig i Bevægelse, idet de i Gaasegang kører bag efter. I Snesevis slutter nye Cyklister sig til, tilsidst kører de i en endeløs Hale efter Vognen, over 100 i Antal, alle med ringende Klokker! Dette Cykletog, der følger Bryderen lige til Cafeen i Colbjørnsensgade, vækker den største Sensation paa Strandvejen.
Udenfor Cafeen er der hele Aftenen stort Opløb. Indenfor har
Fru Bech Olsen
hele Dagen resideret. Fru Bech har aldrig sét sin Mand brydes i Danmark; hun saa ham i Berlin, da han! brødes med Abs, men saa fik hun ogsaa nok. Da Abs faldt, besvimede Fruen. "Hvad er der i Vejen dernede?" spurgte Bech, idet han forpustet saa ned i Publikum, hvor der opstod en betydelig Uro. "Aa, det er en Dame, der er besvimet, blev der svaret. "Naa ikke andet", sagde Bech. "Det er din Kone," kom en anden og meddelte. - Saa fik Kæmpen travlt, og da Fruen atter kom til sig selv, erklærede hun, at hendes Mand var det bedste Menneske paa Jorden og den dygtigste Bryder, men hun skulde ikke have noget af at se ham paa paa Tribunen mere. Saaledes er det gaaet til, at Fru Bech er den eneste Københavnerinde, der aldrig har set Bech paa Arenaen herhjemme.
Pind.
(København 13. august 1900).
Brydekampen igaar.
Bech Olsen stod sig igjen, - men igaar var der ingen Jubel, eller da saa godt som ingen, uagtet der var akkurat lige saa mange Tilskuere som sædvanlig, naar den danske Champion gaaer til Holmgang.
Østerrigeren Belling, hvis Ansigtstræk lignede Bech-Olsens forbavsende, var en harmonisk bygget, meget muskuløs Mand, en lille Smule lavere end Modstanderen, men egentlig nok saa stærk at se til som denne.
Men som Bryder var han langt ringere. Er Bech Olsen af første Klasse, kan Belling ikke komme højere til Vejrs end anden eller tredje. Og det er for lidt at byde Publikum paa, thi der kan i saa Fald umulig komme en Kamp i Stand, der faaer nævneværdig Spænding, endsige er værd de meget høje Entreepriis, som forlanges. Havde Belling endda været en flot Kunstbryder, der kunde have imponeret Publikum ved Finter og Parader ! Men heller ikke det var han. Den jævneste Middelmaadighed, absolut ikke mere, og man fik under Kampen del Indtryk, at Bech Olsen flere Gange med Lethed kunde have lagt ham, om han havde villet, og at han blot lod Musen slippe af Fælden for ikke at gjøre Kampen uanstændig kort.
Publikums kølige Holdning bør have lært Bech Olsen, at det ikke gaaer an at byde til Kamp mod en saa underlegen Modstander. Næste Gang maa det være en ganske anderledes Karl. Ellers gaaer Populariteten fløjten !
Et Par Ord om Kampen, der afgjordes ved et Fald. (Hvorfor iøvrigt under saadanne Forhold ikke ved to af tre?) Efter at de indledende Greb vare udvexlede, gik B.-O. over til Angreb og bearbejdede Modstanderen dels fra staaende dels fra liggende Stilling. Hans Nakkerystelag bekom tilsyneladende Belling meget ilde. En enkelt Gang præsenterede B. O. sit betydelige Korpus til Behandling liggende paa Maven, men Østerrigeren formaaede ikke at rokke det, hvad han iøvrigt næppe nok formaaede i en hvilken som helst anden Stilling. Kort efter tvang B. O. Belling i Madrassen, men B. klarede sig ved en Slags Pirouet og kom op igjen, dog kun for et Øjeblik efter at føle sit Hoved klemt under Bech Olsens Arm, faa Ansigtet antog samme Kulør som hans (Bellings) himmelblaa Permissioner. Efter ca 12 Minutters Kamp kom Belling i en yderst farlig Situation (Hovedfaldgreb med efterfølgende Forsøg paa Vending! og faldt 2 Minutter efter for selv samme Greb uden en eneste Gang selv at have havt et alvorligt Tag i Bech-Olsen. Og han kunde saamænd have ligget der baade 5 og 10 Minutter tidligere.
* * *
Pengene tilbage!
Da den ganske interesseløse Brydekamp igaar mellem Bech Olsen og Belling var endt, brød Misfornøjelsen enkelte Steder ud i lys Lue. Fra de billige Pladser strømmede en Del Mennesker hen til Billetkontoret og forlangte høirøstet at faa "pengene tilbage". Til Trods for, at dette Forlangende blev fremsat med en anerkjendelsesværdig Ihærdighed, blev det dog ikke efterkommet.
(Dagens Nyheder 13. august 1900).
Paul Belling var Østrigsk mester. Han kæmpede bl. a. mod Alex Aberg, George Lurich, Ursus Jankowsky, Stan Zbyszko, Ivan Poddubny, John Pohl, Tom Cannon, George Hackenschmidt, Magnus Bech-Olsen, Jess Pedersen og Franz “Cyclops” Bienkowski. Da han sluttede karrieren, åbnede han in kafe i Westend, London (senere udsat for razzia, mistænkt for ulovlig casino-virksomhed)
Bech-Olsen mødte den omtalte Ernest Roeber senere på året, den 16. og 23. september 1900 i Charlottenlund. I den første kamp skulle Roeber vinde over Bech-Olsen indenfor 30 minutter for at vinde et væddemål på 500 kr. Da tidsfristen blev overskredet, blev kampen erklæret for uafgjort. I den anden kamp sejrede Bech-Olsen på 25 minutter.
På hjemmesiden Wrestling Classics kan man se følgende beskrivelse af Bech-Olsen:
"Bech-Olsen was a major Greco-Roman pro wrestling star there in the late 19th/early 20th century and by all accounts he was one of the biggest attendance draws in the world at the time when it came to attracting big crowds. All of the matches below took place in the Danish capital Copenhagen or just outside of it in Ordrup and Charlottenlund. Every year from 1896 until 1903 Bech-Olsen would wrestle a few big matches per year there. The earlier matches were organized by Dansk Brydeklub (Danish Wrestling Club). I'm not sure if this was the case for the later matches as well.
Among Bech-Olsen's opponents were top international stars such as Pons, Hackenschmidt, Roeber, Pierri, Cannon, Koch, Nourlah, van den Berg, etc. and he beat them all. Bech-Olsen also helped elevate his countryman Jess Pedersen into superstar status in Denmark."
Herefter følger en liste over Bech-Olsens 22 kampe fra juli 1896 til oktober 1904. En af hans sidste store internationale turneringer fandt sted i Cirkus Busch i Berlin, foråret 1904. Herefter aftrappede Bech-Olsen sin bryderkarriere. Han optrådte dog også i lokale turneringer i fx Arena-teatret.
I 1903 var interessen for brydekampe også dalet til nærmest nulpunktet, og da Bech-Olsen endelig i oktober 1903 blev besejret af Jess Pedersen, syntes Bech-Olsen blot at have været tilfreds med at have tjent penge på at være med i matchen. Han mødte igen John Pohl 24. og 27. oktober 1906 i Hannover. Første gang uafgjort, næste gang sejrede han over Bech-Olsen. Han havde kampe helt op til 29. april 1910 mod Georg Lurich, men det synes mere at have været show-kampe.
Sideløbende med sin karriere som bryder drev han "Bræddehytten" i Helgolandsgade i København. Da han solgte cafeen i 1903 skiftede den navn til "Hyttefadet". Senere Cafe Bech-Olsen på Vesterbrogade på hjørnet af Reventlowsgade.
Brydesporten var omgærdet af mistanke om aftalt spil. Så det var ikke helt uden grund at i 1903 anlagde Bech-Olsen sag mod Kristeligt Dagblads pastor P. E. Dyekjær som havde udtalt skarp kritik af hans brydekampe. Dyekjær havde beskyldt brydekampene mellem Roeber og Bech-Olsen for at være humbug. Sagen trak yderligere ud gennem 1903 da Roebers impressario John Schmidt skulle have udtalt at kampene var aftalt. Hertil krævedes at Bech-Olsens sagfører rejste til New York for at afhøre vidnet, men Bech-Olsen ville ikke betale de 300 kr. det kostede. Sagen i Hof- og Stadsretten udviklede sig 1904 til en omfattende afhøring af vidner og trak ud. Under retssagen kom det frem at bladets redaktør J. F. C. Mathiesen ikke delte Dyekjærs synspunkter, og fandt det undere bladets værdighed at føre sag - især med udsigt til enten at betale en mulkt eller 15 dages simpelt fængsel. Han indgik derfor forlig. Først to år efter opgav Dyekjær dog kampen og tilsluttede sig forliget. Som lød på 500 kr. som bladet betalte Bech-Olsen i erstatning.
A/S Kjøbenhavns Tændstikfabrik havde 1897-1902 Bech-Olsen på deres etiketter.
Omkring 1907 startede Cirkus Bech-Olsen et omrejsende cirkus. I november 1908 fornærmede Bech-Olsen en jernbaneportør på Nordbanegården. Bech-Olsen forklarede at portøren havde fremsat en bemærkning om "disse larmende sigøjnere!" (Bech-Olsen plejede at overnatte på fine hoteller). Hertil skal Bech-Olsen om konduktøren havde udtalt enten "bondekarl" eller ifølge Bech-Olsen selv "sådan en hertug". Der blev stort postyr, og politiet blev sat på sagen. Han forlod den efterfølgende retssag i politikammeret da han opdagede at han i rapporten stod anført som forretningsfører i stedet for cirkusdirektør.
En cirkusbygning blev opført på Ladegårdsgrunden i 1909 i træ, renoveret og genopført i 1910 med plads til omkring 2.000 tilskuere. Den 18. juli 1911 udspilledes et drama mellem socialdemokraten Peter Sabroe og Bech-Olsen i Hjørring. Sabroe ville inspicere Bech-Olsens cirkus, han havde været mistænksom over for piskeslag inde fra teltet, og ville se om der foregik dyrplageri. Der udspilledes sig en hidsig ordudveksling, hvorunder cowboyen Jack Joyce stak Sabroe et par lussinger. Han fik efterfølgende en bøde på 20 kroner.
Cirkus Bech-Olsen
Lille Interview med Bryder- og Cirkuskongen.
- Der er noget om at man skal leve regelmæssigt, siger Bech og hælder 1/4 Flaske engelsk Sauce ud over Bøffen. Det styrker og giver Sundhed og godt Humør. Det var blevet galt med Maven sidste Vinter, saa beordrede Lægen mig til at leve mere stilfærdigt og ikke overfylde Maven. Nu nøjes jeg med to Bøffer til Frokost, og naar det - som i Dag - er Festdag, tre.
Vi spørger Bech om, hvilken Fest det er, han fejrer.
- Ja, ser De, jeg har i Formiddag faaet ordnet mine Vinterforretninger. Er det ikke Anledning nok til at feste? Jeg mener "Jo". Min Sæson paa Aaboulevarden begynder den 16. - Kellner, ring til Kjerteminde og hør, om det blæser ligesaa Infamt dér! Den Blæst koster mig en Masse Penge. Den lader jo af og til Teltet danse Sømandsreel.
Vi spørger Bech om, hvordan hans Sommersæson har været, om det er sandt, at han har tjent 50.000 Kr. derude i Provinserne.
- Træk 20 fra, saa stemmer det. Det er Kaspar, det dejlige Dyr, og saa Sabroe - ja, for han har skam været en glimrende Reklame for mig. Kaspar skal ikke mere optræde i København. Ham vil jeg holde ude i Provinserne. Min Teltcirkus skal nemlig bestandig turnere rundt. Med andre Ord, jeg bliver Dobbeltdirektør til Vinter. I den Anledning vil jeg lade mit Overskæg fikse op, og jeg har taget under Overvejelse at lade mig klippe rødhaaret.
Bech, der har sat den tredie Bøf til Livs, bestiller 3 beskedne Stykker Ost, 1 Kaffe og 1 hel Smørkage.
- Man skal ikke overfylde Maven! - siger han og knaser de tre Stykker Ostemad sammenlagt
Interviewer.
(Aftenbladet (København 7. september 1911)
I november-december 1911 afholdt Cirkus Bech-Olsen en international brydekonkurrence. Bech-Olsen trak atter i brydetrikot - nu i en større udgave, hvor man brødes med forskellige i en turnering - til publikums store jubel, og stuvende fulde huse. Ikke alle anså det dog for morskab. Nr. 4 (Michailoff) angreb efter kampene flere af sine modstandere, og politiet måtte skride ind og fjerne ham med magt. Cirkus Bech-Olsen afholdt også bokse- og brydekampe.
Den 19 september 1916 åbnede Bech Olsen sit cirkus på Åboulevarden under mottoet: "Skal der være gilde, så lad der være gilde ..." måske med henvisning til den eneste andet cirkus i København dengang i Jernbanegade. Den 31 marts 1917 kørte Bech-Olsen med stor kraft ind i et vejtræ på Jagtvej, men slap dog uskadt. Bech Olsen fik en cafe opkaldt efter sig på Værnedamsvej 15 (Jean Schultz).
De sidste sæsoner inden 1919 forsøgte han at videreføre sit cirkus som biograf "Kæmpe Biografen". Bygningen blev nedrevet 1919. 1917 flyttede familien Bech-Olsen til Nørresundby hvor han døde i 1932. Sønnen Magnus "Manne" Eitel Vilhelm Bech-Olsen (1890-1952) videreførte Cirkus Bech-Olsen indtil 1934.
Oline og Magnus Bech-Olsen er begravet på Vestre Kirkegård. Stenen er fjernet fra sin oprindelige plads, men flyttet til lapidariet, hvor man skal kigge godt efter den, da indskriften næsten er eroderet væk. Han valgte at skrive cirkusdirektør Magnus Bech-Olsen, og der står tilsyneladende intet om hans fortjenester indenfor brydning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar