Bryggeriarbejder Peter Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En bryggeriarbejder

ved navn Peter Jensen har 2. påskedag tidligt på eftermiddagen hængt sig i sit hjem, Enghavevej nr. 20, 4. sal. Hans hustru var gået i besøg hos en søster, men kom tilfældig hjem og fandt da et brev fra ham liggende på bordet. I brevet meddelte den kun 40-årige mand hende at han ikke kunne udholde at leve længere og bad hende om tilgivelse, fordi han tog sig af dage. "Gå ikke selv op på pulterkammeret" stod der nederst i brevet. Den ulykkelige kvinde ilede straks op på pulterkammeret og fandt ganske rigtigt her manden hængende. Han var endnu varm og ved nogle naboers hjælp blev han straks skåret ned. Men han havde nylig udåndet.

Peter Jensen havde i den senere tid forsømt sit arbejde på Tvedes Bryggeri, hvor han ellers i 16 år havde arbejdet støt og dygtigt. Der var nu kommet ham et rygte for øre om at han skulle afskediges, og det havde gjort ham i den grad fortvivlet at han besluttede at dø. Hans hustru sidder tilbage med en dreng på hen ad 7 år og venter snart sin nedkomst, så hendes forhold er højst sørgelige.

(Social-Demokraten, 6. april 1904).

Bryggeriarbejder Peter Jensens begravelse.

Vi har modtaget følgende skrivelse:

Hr. redaktør!

Den i Deres ærede blad tidligere omtale bryggeriarbejder P. Chr. Jensen, Enghavevej 20, der i 16 år har arbejdet på Tvedes Bryggeri, og som aflivede sig 1. påskedag da han uden grund frygtede for at blive afskediget, blev i dag fredag kl. 11:30 begravet fra nordre kapel på Vestre Kirkegård.

Pastor Rasmussen fra St. Johannes Stiftelsen besørgede jordpåkastelsen og omtalte i sympatiske ord den afdøde der i en så lang årrække havde virket i bryggeriets tjeneste og var almindelig afholdt blandt sine kammerater.

Højtideligheden gjorde et dybt indtryk på det store følge, blandt hvilke bemærkedes bryggeriarbejderne der var mødt med fane.

Som omtalt bekostede bryggeriets direktion begravelsen. Det hermed forbundne arrangement var lagt i min hånd, og jeg fik frie hænder til at ordne alt det nødvendige, således at begravelsen kunne få et smukt præg.

Det er da meget beklageligt at der ved et fejlgreb fra kvartermesteren på St. Johannes Stiftelsen skete et skår i højtideligheden. Jeg havde nemlig aftalt med kvartermesteren at han skulle ordne begravelsen, levere jord, kiste, sange, orgel og lys osv. og jeg betalte hans regning der beløb sig til 85 kr.

Men da følget indfandt sig i kapellet og begravelsen skulle foregå, var der hverken orgel eller lys. Den tilstedeværende kapelfunktionær erklærede at han ikke havde modtaget nogen ordre i den retning. Situationen var et øjeblik noget trykket, eftersom jeg til min chef samt til bryggeriets arbejdere og den afdødes familie havde meddelt at kapellet ville blive oplyst samt at der ville blive musiceret på orglet. Efter noget parlamenteren opnåede vi at få kandelabrer ved kisten, men orglet måtte vi undvære, skønt der blev musiceret i et sidekapel ved en anden begravelse.

Jeg har selvfølgelig klaget til St. Johannes Stiftelsen, og kvartermesteren har undskyldt sig med at der fra hans side er sket en fejltagelse. Han har givet ordre til at der ved en helt anden begravelse skulle være orgel og lys, og denne begravelse fik altså et helt uventet præg, ligesom forbavselsen hos dette følge sikkert har været ikke så ringe, eftersom der slet ikke var bestilt et sådant arrangement.

Kvartermesteren har ganske vist tilbagebetalt beløbet og udtalt sin beklagelse. Men af hensyn til bryggeriet og den afdødes kammerater og efterladte har jeg anset det for rigtigt at fremkomme med denne redegørelse for det pinlige optrin, for hvilket jeg står uden skyld.

København den 8. april 1904

Lars Hansen

Bryggeriarbejder,

Lundbyesgade 8. st.

(Social-Demokraten, 6. april 1904, 2. udgave).