Frederik August Vilhelm Bagge (3: Finansudvalget 1904). (Efterskrift til Politivennen)

I februar 1904 tog Frederik Bagge og hans brødre skridt til at anlægge sag mod ordføreren for finansudvalget, Jensen-Sønderup fordi et udvalg havde gjort sigtelser mod hans far, professor H. Bagge. Bagges far havde solgt jord fra "Grønnegård" til Københavns befæstning for en meget høj betaling. Sagen løstes dog tilsyneladende:

Professor Bagge og Finansudvalget.

I Anledning af den Anmodning, afdøde Professor Bagges ældste Søn, Bogtrykker Frederik Bagge, havde indsendt til Finansudvalget om at yde hans Faders Minde Oprejsning, meddeler Hr. Bagge nu, al Finansudvalgets Formand i en Samtale med ham udtalte, at Tinget efter hans - Formandens - Skøn under ingen Omstændigheder kunde give Tilladelse til, at Ordføreren (Jensen-Sønderup) blev draget til Ansvar, men at Sagen formentlig kunde ordnes ved en Erklæring fra Finansudvalgets Formand.

Hr. Bagge modtog 2 Dage efter en Skrivelse fra Finansudvalgets Formand, hvori denne erklærer, at der hverken fra Udvalget eller fra Ordføreren var fremsat nogen Paastand om Bestikkelse eller andre ærerørige Sigtelser mod Professor Bagge. Senere udtalte Finansudvalgets Formand paa given Foranledning overfor Hr. Bagge, at der ingen Tvivl kunde rejses om hans Faders Hæderlighed i den omtalte Sag, og at det ikke havde været Finansudvalgets Mening at fremsætte nogen Sigtelse i den Retning. Med disse mundtlige og skriftlige Erklæringer erklærer Hr. Bagge sig nu tilfreds.

(Herning Avis 26. marts 1904).

Jens Jensen-Sønderup (1862-1949) blev valgt til rigsdagen i 1896 og tilhørte venstrereformpartiet. Da dette blev delt, i 1905 fulgte han J. C. Christensen og blev 1908 trafikministe4r. Han var formand for invaliditets- og alderdomsforsikrings-kommissionen fra 1910.

Efter at have læst udtalelsen (der var underskrevet af Anders Nielsen som var formand for Finansudvalget) erklærede Frederik Bagge sagen afsluttede og beklagede at Finansudvalget ikke havde vist større varsomhed over for en afdød mands gode navn og rygte. En længere redegørelse findes i Nationaltidende 26. marts 1904.