var til Begravelse i Vestre Kirkegaards store Kapel og kom tidligere end fastsat, studsede jeg noget over et Opslag, der meddelte, at "Tobaksrygning i Kapellet ikke var tilladt". Dette syntes mig saa selvindlysende, at Nødvendigheden af Opslaget forekom mig temmelig problematisk. Jeg fik imidlertid snart se, at den var reel nok; thi ikke alene hændte det, medens jeg stod i Forhallen og saa Folk begive sig ind i de forskellige Afdelinger af Kapellet, hvor Begravelser fandt Sted, at Herrer kom spaserende ind i Forhallen med tændt Cigar i Munden, og at de kun nødigt syntes at følge Opslagets Henstilling til at ofre Cigaren, men der skete saa mange smaa og store Brud paa den Respekt, man skulde tro, de Levende altid havde for Død og Grav, at denne Forbidefilering af "Sørgefølge" syntes mig ret pinlig.
De fleste kom for sent, og førte baade Latter og højrøstet Tale med ind igennem Forhallen, Herrerne syntes meget utilbøjelige til at blotte Hovedet før i allersidste Øjeblik, og det "damelige" Følge gik paa enkelte Undtagelser nær som til en Fest, der senere skulde give dem Samtalestof.
Jeg stod og saa paa det lille uskyldige Opslag om "Tobaksrygning frabedes" og jeg tænkte, at der kunde have været mange, mange flere Opslag, saa mange, at hele Væggen dækkedes, og der var vel alligevel ikke gjort tilstrækkeligt for at værne om den Respekt, man skylder Døden.
Miss M.
(København 12. august 1907).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar