Galgen paa Vesterfælled. (Efterskrift til Politivennen).

Struensees og Brandts jordiske Levninger?

I det nys udkomne andet hæfte af "Historiske Meddelelser om København" har pastor R. P. Rasmussen fremsat den formodning, at de to skeletter, som i 1895 blev fundet bag "Folkets Hus" på Enghavevej og gravet ned på Vestre Kirkegård, er de jordiske levninger af Struensee og Brandt. Vi skal i hovedtrækkene gengive, hvorledes pastor Rasmussen søger at underbygge sin formodning.

Efter henrettelsen på Østerfælled den 28. april 1772 blev de parterede legemer på rakkerens sluffe ført ad til den murede galge på Vesterfælled, hvor de anbragtes på otte stejler med hovederne på to stager i midten. Endnu i 1774 fortæller et øjenvidne, at han har set dem. Omsider blev endelig kranierne og de knogler, som himlens fugle og forrådnelsen havde levnet, nedgravede på stedet.

Struensee og Brandt havde lidt "en uærlig straf"; derfor måtte de ikke begraves i indviet jord. I 1779 anmodede Magistraten kongen om at måtte sælge den brøstfældige murede galge til nedbrydning. Tilladelsen blev givet, og den 10. august samme år blev galgen fra stadens kæmnerkontor udbudt til salgs ved offentlig auktion. Højestbydende var brændevinsbrænder Jens Nimb med 51 rigsdaler. Auktionskonditionerne lød på at de to ved galgen anbragte hugne stene, hvorpå fandtes "antikke inskriptioner", skulle reserveres for staden og flyttes til Materialgården. Regnskaberne viser, at dette er sket, men stenene er ikke til at finde nu.

Støttende sig til grundplaner efter kort i rådstuearkivet hævder forfatteren, at den i 1882 nedbrudte "Amerika-Mølle" bag Folkets Hus ved Enghavevej netop lå på det sted, hvor den murede galge havde haft sin Plads. Selve møllen er, som sagt, revet ned, men det svære møllehus, hvorpå hvilket den stod, ligger endnu på stedet.

Amerika Mølle på Amerikavej. Møllen blev bygget efter amerikansk patent. Vingerne havde 8 arme, der blev bespændt med 4 trekantede sejl. Tidspunkt ukendt. Kbhbilleder, Frederik Riises samling, ingen kendte rettigheder. 

I 1870'erne flyttede arkivar, dr. O. Nielsen ind i havehuset til ejendommen Enghavevej nr. 40, nu "Folkets Hus". En dag ytrede han til inspektøren på Vestre Kirkegård, kammerråd Bahnson, at han nu boede på et historisk sted, nemlig på den plads, hvor Struensee og Brandt havde ligget på stejle og hjul, og at stejlerne havde stået i hans have. Også til andre har dr. Nielsen med bestemthed udtalt sig således. I 1895 udgravede man i godt en alens dybde grunden til en pavillon, som skulle opføres i haven til det hus, i hvilket dr. Nielsen havde boet, og her fandt man - tæt ved det sted, hvor galgen og stejlerne havde stået - rester af to skeletter, der lå således, at de må formodes at være nedgravede samtidig og ved siden af hinanden.

Politiet besørgede disse rester bragt ud til Vestre Kirkegård, hvor de gravedes ned, og inspektøren indførte i kirkegårdens protokol en bemærkning om, at det var Struensees og Brandts jordiske levninger. Der var i hvert fald to kranier og nogle større knogler, bl. a. fire kraftige lårben, og man fik det bestemte indtryk, at man her stod overfor rester af to mandsskeletter. Inspektøren fik ikke talt om sagen med dr. Nielsen, der døde nogle måneder efter fundet.

Selv om man nu betragter stedsbestemmelsen som værende fuldt i orden, er der jo rigtignok den ting at indvende, at der i nærheden af galgen er nedgravet adskillige andre end Struensee og Brandt, pastor Rasmussen har naturligvis haft sin opmærksomhed henvendt herpå. I gamle sigte- og sagefaldsregnskaber har han undersøgt de eksekutioner som har fundet sted fra 1760 til 1792, da pladsen på Vesterfælled blev nedlagt som rettersted: han kommer til det resultat, at i den sidste menneskealder af retterstedets historie er ligene af fire kvinder og tre mænd nedgravede derude, og han opstiller da en "sandsynlighedsberegning", hvorefter de i 1895 fundne rester er Struensees og Brandts skeletter. Forfatteren gør vel i at karakterisere sine formodninger som usikre, men det lader sig på den anden side ikke nægte, at et og andet nok kunne tale for det sandsynlige i de anførte beregninger, og videre kan man vanskeligt nå i denne sag.

De kranier med tilhørende knogler som blev fundet i 1895, gemmes nu langt inde på Vestre Kirkegård i en plantning af ask og elmetræer.

(Dagens Nyheder, 25. juli 1907).

I maj 1927 blev skeletdelene opgravet og transporteret til Anatomisk Museum til undersøgelse hos professor F. C. C. Hansen. Han mente at have fundet bevis for at det var dem, ud fra 2 tænder som en læge i Roskilde havde trukket ud af de henrettedes hoveder, og som svarede til de øvrige tænder i skeletternes hoveder.

Da Struensee og Brandt blev stejlet.

Deres halshuggede skeletter blev fundet på byggegrunden til Folkets Hus på Enghavevej i 1895

I Politibladets udmærkede serie “En gammel Politimands Erindringer” af pens. politiassistent Niels Boesen læser vi følgende historisk interessante kapitel:

Den 4. Maj 1895, da jeg havde stationsvagt, skete der til politistationen anmeldelse om, at nogle arbejdere ved en grundudgravning ved Enghavevej havde fundet to menneskeskeletter.

Det Socialdemokratiske Parti havde nogen tid forinden købt villaen Enghavevej nr. 40 med tilhørende grund for på dette sted at opføre en forsamlingsbygning. Denne bygning var på det foran omtalte tidspunkt under opførelse, og man var i færd med at udgrave grunden til en musiktribune længst tilbage i haven. Det var under dette arbejde, at de to skeletter blev fundet. Skeletterne blev synet og ansloges til at være over et hundrede år gamle. De lå omtrent 60 cm under jordens overflade, hvor mulden og leret mødes. Fundet frembød i øvrigt den ejendommelighed, at kranierne lå nede mellem lårknoglerne. Altså måtte skeletterne hidrøre fra to halshuggede personer.

Tæt ved det sted, hvor de to skeletter fandtes, stod i sin tid Vesterfælleds murede galge og stejler, der var i brug til 1792. Det var utvivlsomt, at skeletterne hidrørte fra to mænd i den kraftigste alder, og at kranierne lå nede mellem lårknoglerne tydede som forannævnt med sikkerhed på at man stod overfor resterne af to henrettede personer, hvis hoveder formentlig havde været sat på stager medens kroppene havde været anbragt på stejler. Da der så efter lang tids forløb ikke har været andet tilbage end kranier og ben, har man gravet et par små fordybninger i jorden og anbragt skeletterne deri i den stilling, som de over et hundrede år senere indtog, da de fandtes. 

Det blev overdraget mig i min egenskab som stationsvagt at lade de fundne skeletter bringe ud på Vestre Kirkegård. Den daværende inspektør, kammerråd Bahnson, var meget interesseret i fundet, og da han havde fået at vide, på hvilket sted og i hvilken stilling skeletterne var fundet, udtalte han, at der næppe kunde være tvivl om at de hidrørte fra statsmanden Struensee og hans ven Enevold Brandt, som den 28. april 1772 blev henrettet på Østerfælled, hvorefter de blev ført ud til Vesterfælled, hvor deres hoveder blev sat på stager og deres legemer lagt på stejler. Denne antagelse har senere vist sig at være rigtig. Skeletterne er i en nyere tid gravet op og identificeret. Men endnu tænker jeg af og til på hvor mærkeligt det er at det skulle falde i min Iod som ung politimand

(Horsens Social-Demokrat, 13. februar 1943)

Stenen som blev opsat på Vestre Kirkegård og indgraveret med Struensees og Brandts initialer, findes stadig. Den er pt. væltet og befinder sig godt skjult i hegnet langs en af gangene i Stjernepavillonen. Resterne er imidlertid vist nok omkring 1928, overført til Sankt Petri Kirke og ligger under gulvet i en af krypterne. Det er dog aldrig fastslået om det virkelig er tale om Struensee og Brandts levninger.

Længst væk, umiddelbart indenfor indgangen til gravkapellerne i Sankt Petri Kirke, ligger i krypten under Ernst Schimmelmann (1747-1831) det som man forestiller sig er resterne af Struensee og Brandt. Kisten kan dog ikke ses. Foto Erik Nicolaisen Høy.