Dagmar Kofoed (1887-1908). Datter af urmager Christian Valdemar Kofoed og Nilsine Petrea Kofoed. Kort efter familien flyttede til København, døde faderen. Moderen døde 1902 hvorefter Dagmar blev tjenestepige. Hun forsøgte sig som varietesangerinde og i december 1906 ansat som sangerinde hos Lorry Feilberg på Operetten på Frederiksberg. Her måtte hun stoppe marts 1907, muligvis pga. at publikum ikke kunne lide hende. Herefter forsøgte hun sig som prostitueret. Hun traf en jævnaldrende tryllekunstner. Sammen med to danske kvinder, Anna Maria Nielsen og Vilhelmina Regine Breil, tog hun regelmæssigt til Helsingborg hvor de blev kendt som "Rådhusduerne" - og hos Helsingborg sædelighedspoliti.
Den 8. februar var der snestorm med orkanstyrke. Hun forlod Helsingborg centrum med en ukendt mand og blev et par dage senere fundet myrdet ved "Stampen" mellem Tågaborg og Stattena. Mordet vakte stor omtale i aviserne på begge sider af sundet. Men mens hun gik i glemmebogen i Danmark, er der også i nyere tid opmærksomhed i Sverige. Især fordi det afslørede det svenske politis totale uformåenhed, hvilke bl.a. gav sig udslag i (som også nævnes i en artikel nedenfor) at det blev noteret som et selvmord. Det medførte omfattende omorganiseringer i politiet og langt op i 1900-tallet opstod der myter og konspirationsteorier om mordet.
De første artikler om mordet indeholdt en del unøjagtigheder, for ikke at sige usandheder:
En dansk Pige myrdet i Helsingborg.
Gennem R. B. har vi modtaget følgende Telegram:
Helsingborg, 9. Februar. Ved 8-Tiden i Morges fandtes paa en Kulbunke i Bydelen Statténa Liget af en ca. 20-aarig Pige.
Hun var kvalt med et Silketørklæde og havde desuden et langt Saar i Panden. Pigen, hvis Mund var tilstoppet med et Tørklæde, var næsten nøgen. Poliliet mener, at den myrdede er fra Danmark.
Nærmere Enkeltheder mangler.
Helsingborg, Kl. 11 Aften.
Den myrdede Pige er nu genkendt. Hun hedder Dagmar Kofod, er født i Marts Maaned 1887 og bor Dannebrogsgade 46, 3. Sal sammen med en jævnaldrende Pige Olga Petersen.
Begge Piger var godt kendt i Helsingborg, hvor de havde mange Herrebekendtskaber. De kom til Helsingborg i Fredags Aftes, og Mordet har rimeligvis fundet Sled Natten mellem Fredag og Lørdag.
Liget fandtes af nogle tilfældige forbipasserende Folk.
Liget var næsten fuldstændigt nøgent, og Obduktionen gav det Resultat, at Døden var hidført ved Kvælning. Den Myrdedes Klædningsstykker fandtes spredt paa Marken.
Det. er endnu ikke lykkedes Politiet at faa oplyst, hvem Dagmar Kofod har været sammen med. Hun har en Kæreste i København, der hedder Högvall, men har, saavidt Politiet har faaet oplyst, ikke været med i Helsingborg denne Gang.
Byen er oprørt over del uhyggelige Mord, og hele Byens disponible Politistyrke er beskæftiget med at søge efter Morderne.
Dagmar Kofod var godt kendt i Dannebrogsgade. Hun hørte til Gadens løseste Fugle af den allerlaveste Art.
Udenfor Dannebrogsgade 46 - en skrækkelig Fattigkaserne - træffer vi en af Dagmars Veninder.
"Er det muligt." siger hun og spærrer Munden forfærdet op. da vi meddeler hende Dagmars sørgelige Endeligt, "ja - saa er det vel Kæresten, der har slaaet hende ihjel - det kunde ligne ham. Hun havde kendt ham en Maaned, det raa Menneske, men hun holdt af ham - men han var saa brutal imod hende han slog og sparkede hende undertiden saa Blodet flød"
- - -
Dagmars Veninde skuffer sig og siger saa: "Hun rejste altid over med Högvall til Sverrig - for at tjene Penge - og saa har han slaaet hende ihjel i Fuldskab den Bandit. - Det var nu Pigens Mening.
Vi trøster os ikke at dele den.
Vi gaar op ad de fugtige, mørke Trapper, der er slibrige af Smuds og Fugtighed, og banker paa hist og her. Nogle Steder svares der ikke, andre Steder lukkes der op: der kommer mærkelige Skikkelser frem i Dørene - de fleste i dybeste Neglige.
Endelig træffer vi paa Olga Marie Petersen, som det svenske Politi mener har været sammen med den med den myrdede i Helsingborg.
Olga bor hos sin Stedfader, der som det synes, ikke er meget ældre end hende selv.
"Olga! staa op." kommanderer Stedfaderen.
Olga kommer frem i har Chemise og kryber sammen bag Stedfaderen. Del er en ganske køn 17-Aars Pige.
Dagmar Kofoed siger hun tøvende, "jo-o - hende kender jeg nok "
"Har De været sammen med Dagmar i Helsingborg i Gaar?"
"Nej, det har jeg ikke - jeg kender overhovedet ikke Dagmar videre godt. Jeg tror nok, at hun har arbejdet paa Hirschsprungs Tobaksfabrik i Niels Juelsgade - andet ved jeg skam ikke"
Stedfaderen, der med rynkede Bryn har overværet Samtalen, bevidner nu med kraftige ord, at hans Datter har været hjemme baade Fredag, Lørdag og Søndag.
I Huset kender man ellers ikke videre til Dagmar. Paa 3die Sal, hvor hun angives at have boet til Leje i et lille Hummer, er der lukket og slukket.
Nøglen sidder indvendig, men trods vor ihærdige Banken er der paa det sene Tidspunkt ingen, der lker up.
Vi famler atter ned ad den fugtige Trappe og trækker Vejret dybt, da vi atter staar ude i Luften.
- - -
Vi har til Morgen indhentet følgende yderlige Oplysninger angaaende den Myrdede:
Dagmar Kofod har i længere Tid drevet om i Vesterbrogade-Kvarteret uden egentlig fast Bopæl. Hun har, som meddelt, tidligere boet i Dannebrogsgade 46, og før den Tid i Dannebrogsgade 7 og i Helsingørsgade.
Hun arbejdede paa Hirschsprungs Tobaksfabrik i Niels Juelsgade indtil for tre Maaneder siden - efter den Tid liar man ikke der set noget til hende.
Begge hendes Forældre er døde. Hendes Fader blev for et Par Aar inden funden død i en Stald - hendes Moder er død for kort Tid siden.
(Adresse-Avisen. Organ for Handel, Industri og Haandværk 11. februar 1908).
Lystmordet i Helsingborg.
En enestaaende dyrisk Forbrydelse.De eneste rigtige Oplysninger om den myrdede Dagmar Koefoed.Samtale med den mistænkte Kæreste og Pigens Rejse-Veninde.
Om Dagmar Koefoed, der Søndag Morgen fandtes afklædt, kvalt og knivstukket paa en Kulbunke udenfor Helsingborg har adskillige Blade bragt en Del rent forkerte Oplysninger. De rigtige Oplysninger om den myrdede, samt alt, hvad der er oplyst korrekt og vidnefast lige til i Formiddag, findes i denne Artikel
Dagmar Kofoed var en letlevende københavnsk Pige, der logerede i Dannebrogsgade Nr. 46 i Baghuset.
Hendes Fader var Uhrmager og levede under ret gunstige Omstændigheder lige til det sidste. Meddelelserne om Dagmars elendige Barndomsforhold er ganske opdigtede.
Hun begyndte tidligt at gaa lidt i Byen, og da hun saa godt ud, har hun desuden altid kunnet faa Engagementer ved Varieteer.
Hun var forlovet med en Tryllekunstner, som hun har optraadt sammen med; men i den senere Tid har hun mest levet af sine Herrebekendtskaber.
Om Sommeren cyklede hun og hendes Veninder ud af Strandvejen, om Vinteren drev de om paa Vesterbro-Strøget for at kapre Herrer. Hun og en Veninde Marie Nielsen plejede desuden en Gang om Ugen at tage til Helsingborg, hvor de for Penge indlod sig med den første den bedste de traf paa, og som havde sin Ugeløn i Lommen.
Paa en af disse Udflugter er det Dagmar Kofoed har fundet sin Død.
Dagmar Kofoed var middelhøj, havde lyst Haar og langagtigt Ansigt. Hun var iført rødbrun Kjole med Jaket af samme Farve, brune Støvler og en sort Hat.
Dagmars Kæreste.
I en Del Blade fortaltes i Dag, at Dagmar var Kæreste med en herboende Svensker ved Navn Högvall, og enkelte Blade sigter endog ret uforbeholdent denne Mand for at være Morderen.
Med Kæresten forholder det sig saaledes. Han hedder Osvald Lauritzen og er af Profession Tryllekunstner. Han gør Indtryk af at være en pæn ung Mand, og da vi i Gaar talte med ham, var han dybt rystet over Dagmars ulykkelige Skæbne. Med Graad i Stemmen fortalte han:
- Mit fulde Navn er Jens Osvald Lauritzen, jeg er født 24. Maj 1887, og er en Søn af Trikotagehandler L. i Aarhus. Da jeg var konfirmeret kom jeg ind paa Herredskontoret i Helsingør, det blev jeg imidlertid ked af, og tog til Tyskland og fik Plads I en Skibsmæglerforretning; da jeg Var en 18 Aar gammel slog jeg mig paa Tryllekunstprofessionen og begyndte at optræde i Tyskland og tog senere her til Danmark og gennemrejste de danske Provinsbyer.
I Maj Maaned optraadte jeg i Kisten og Resten af Sommeren paa Alleenberg, og efter at der har været lukket, har jeg af og til gennemrejst en Del af Provinsen.
I April Maaned lærte jeg Dagmar Kofoed at kende en Aften ude i Bondestuen. Hun havde den Gang optraadt hos Lorry Feilberg, men var for Øjeblikket uden Engagement. Vi kom da jævnlig sammen og blev forlovede. Da jeg saa senere begyndte at optræde paa Alleenberg assisterede hun mig under Navnet "Miss Lilian'. Jeg vidste godt den Tang. at hun jævnligt sagte fremmede Herrers Bekendtskab mod Betaling, og jeg bebrejdede hende det.
Naar "Klokken 12" fortæller, at jeg har slaaet hende, saa er det pure Løgn og Opspind. Tværtimod har jeg hjulpet hende paa det bedste, hvad vor Omgangskreds kan bevidne, for jeg troede derigennem at vinde hende fuldstændig for mig, hvilket desværre ikke lykkedes mig.
I August Maaned blev hun anholdt af Sædelighedspolitiet og blev indlagt paa Hospitalet, hvor hun var i 5 Maaneder. Den Dag hun kom ud, hentede jeg hende selv, og hun boede da hos en af mine Slægtninge i Hedebygade. Men saa begyndte hun at tage til Helsingborg om Fredagen og blev derovre om Natten til Lørdag.
Naar "Klokken 12' fortæller, at jeg tog med, saa er det ogsaa Usandhed, jeg var jo, som jeg siger dem, endog ked af den Maade, hun levede paa (her gav Lauritzen sig til at græde, medens han talte).
Og saa dette med, at jeg skal være Morderen. Jeg, der elskede Dagmar Kofoed saa højt!
"Kl. 12 "s Historie om, at hendes Fader var død i en Stald i Elendighed er ogsaa gal. Faderen var Uhrmager og boede paa Gl. Kongevej. For 6 Aar siden døde Moderen, og da var der ikke noget rigtigt Hjem mere. Dagmar fik Lov til at flytte sig selv, og hun kom i Uføret. For et Aars Tid tilbage døde Faderen, men ikke i Elendighed, han havde Forretning til det sidste
Men Dagmar var, trods alt, en god Pige, og saa var hun smuk. Jeg vil nu gøre alt. hvad jeg kan for at faa hendes Lig ført hertil Byen og faa det begravet.
Dagmars Veninde og Rejsekammerat.
Dagmars Veninde, som hun plejede at tage til Helsingborg med hedder Marie Nielsen, Navnet Olga Petersen var et slags Rejsenavn, hun brugte. Hun er den sidste af Dagmars Bekendte. der har set hende levende. Vi bringer her hendes Billede.
Ogsaa med Marie har vi hast en Samtale. Hun udtalte til vor Reporter:
Naar "Kl 12" i Gaar lægger mig nogle Udtalelser i Munden, saa er det en af de groveste Usandheder, som kan laves. Jeg har aldrig udtalt mig til nogen om min Veninde Dagmar Kofoed; desuden bor jeg ikke i et lille Hul, men i en 2 Værelses Lejlighed i Dannebrogsgade 46, og jeg boede alene ikke sammen med min Stedfader.
Dagmar og jeg plejede at rejse til Helsingborg om Fredagen og vende Hjem igen Lørdag.
I Fredags tog vi som sædvanlig afsted med Toget Kl. 9,30 Aften fra Nordbanen. Kl 11 ½ om Aftenen forløb Dagmar mig paa Järnvejsgaden, jeg havde nemlig truffet et Par af mine Bekendte.
Om Lørdagen ventede jeg hende som sædvanlig ved Færgen, men hun kom ikke. Naa, jeg tænkte saa, hun blev derovre, noget ingen af os, som sagt, plejede.
Jeg kunde ikke forstaa, at hun ikke kom hjem i Løbet af Lørdagen og heller ikke om Søndagen. Først Mandag Formiddag erfarede jeg, hvad der var Vederfaret hende. Men det er mig ufatteligt, det hele.
Stedet, hvor hun er fundet myrdet, ligger ca. 40 Minutters Gang fra selve Helsingborg, hvordan mon nogen har faart hende derud? Jeg er nu overbevist om, at der maa have været flere om at dræbe hende, da hun var en stor kraftig Pige, som nok kunde værge sig overfor en enkelt Person, selv om det var en Mand; fuld tror jeg nu ikke hun har været, da hun ikke yndede stærke og berusende Drikke. Historien med at hun har arbejdet paa Hirschsprungs Fabrikker er opdigtet, som saa meget andet, der har staaet i Bladene. Hun var Sangerinde.
For at det københavnske Politi ikke skulde saa noget at vide om vor Færden i Sverrig, kaldte vi os for andre Navne, mit Navn var Olga Charlotte Petersen og Dagmars Navn var Dagmar Olsen
Dyrisk Raahed ved Mordets Udjorelse.
Det svenske Politi mener, at Mordet er foregaaet paa følgende Maade.
En Person har lokket Pigen med sig ud paa del ensomme Sted. Han har ment, at hun havde Penge, og har givet hende et Slag i Panden.
Hun har tørret Blodet bort med sit Lommetørklæde, medens hun har løbet for at redde sit Liv.
Morderen har indhentet hende, stoppet det blodige Lommetørklæde i halsen paa hende, voldtaget hende og kvalt hende. Foruden en lille Haandtaske fandt man paa Jorden i Nærheden af Liget, 5 Kr. og 5 Øre samt en Nøgle. Om denne Nøgle har vi faaet oplyst, at den hører til et Værelse i Kafe "Skive", Istedgade, hvor Dagmar og hendes Kæreste har logeret et Par Dage.
Morderen er et Uhyre i Menneskeskikkelse, han har lagt en enestaaende Raahed for Dagen ved Mordets Udførelse.
Samtale med Helsingborg-Politiet.
Det svenske Politi paa Spor.
I Formiddags, kort før Bladet gik i Trykken, forespurgte vi Hos Politiet i Helsingborg, om det var kommen Gaadens Løsning noget nærmere. Detektivafdelingen, som vi nu blev sat i Forbindelse med, svarede meget imødekommende, at detektiverne ikke kunde fortælle os, hvem Morderne var, da man endnu ikke havde paagrebet nogen. Politiet havde dog forstellige Spor. som det af Hensyn til Undersøgelsen ikke gerne vilde omtale.
Saa meget kunde man dog sige, at det meste af det, som i Gaar var fremsat som Gisninger og Sigtelser i Bladene, var uholdbart: Sporene viste i en anden Retning!
(Folkets Avis 11. februar 1908).
Karta över Helsingborg 1909. Platsen där Dagmar Kofoed hittades finns markerat i den förstorade rutan i kartans vänstra del, med siffran 1. ”Karta öfver Helsingborg. Upprättad 1909” Ur Helsingborgs stadsarkivs samlingar. Kortet hentet fra denne hjemmeside. På hjemmesiden findes endvidere et samtidigt foto af nabolaget til gerningsstedet.
Mordet i Sverig.
Dagmar Koefoeds Kæreste.Hvem er den mørke Herre?
Tirsdags var der Forhør paa Helsingborgs Politistation i Anledning af Mordet paa Dagmar Koefoed.
Bl. a. afgav Dagmars Forlovede, Hr. Lauritzen. og Veninden, Marie Nielsen, Forklaring.
Det fremgik af forskellige Oplysninger, at Dagmar sidst er set Kl. 12 ½ Fredag Nat, da hun stod udenfor Hotel "Lorenzberg" sammen med to Herrer, som forsøgte at komme ind paa Hotellet.
Pludselig løb hun fra dem og over til en lille mørk Herre, som stod paa den anden Side af Vejen.
Senere har ingen set hende.
I Sverig er Ophidselsen stor, og Deltagelsen med den myrdede Pige giver sig til Kende paa mange Maader. Et Selskab, som i Lørdags var samlet paa Hotel "Molberg" i Helsingborg. indsamlede strax 150 Kr. til en Dusør for Morderens Paagribelse.
Man paastaar almindeligvis, at Morderen hverken kan være dansk eller svensk; dertil er det for raat.
Mistanken rettes nu ogsaa mod en Udlænding.
Dagmar og Tryllekunstneren i Aalborg
I Slutningen af sidste Sommer kom Dagmar Koefoed sammen med sin Kæreste, Tryllekunstneren la Garde, hvis virkelige Navn er Osvald Lauritzen, til Aalborg.
Sammen med nogle af de løseste kvindelige Existenser fejrede de nogle vældige Basseraller. Det hele Leben endte imidlertid med et Knald!
En Nat fik et Par af de løsagtige Kvinder lokket en nylig hjemvendt Dansk Amerikaner med sig op i en Lejlighed i Kirkegyde. og der blev Dansk-Amerikaneren saa udplyndret for adskillige Hundrede Kroner, som han havde hos sig.
Næste Dag nappede Politiet i Randers baade la Garde og hans to kvindelige Meddeltagere i Udplyndringen af Dansk-Amerikaneren, og Trekløveret blev ført tilbage til Aalborg. De var alle tre rejst fra Aalborg af Frygt for Politiet. la Garde fik for sin Part 30 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Han tog Straffen med alt andet end lyst Humør, han skal saaledes have været ved at græde af Ærgrelse, da han skulde fotograferes til Forbryderalbumet, og hans Ansigt var et stort og veltilfreds Smil, da han efter de 30 Dages Indespærring kunde forlade Arresthuset.
Heldigvis for den unge Mand har han kunnet bevise, at det ikke er ham, som har forøvet Forbrydelsen. Han skildres af Folk, der kender ham, som et Menneske, der egenlig ikke er ond af Naturen, men som meget let falder for en Fristelse og gærne lader sig lede af slette Bekendtskaber. En Del af sidste Sommer optraadte Lauritzen og hans Kæreste paa Alléenberg, han som Tryllekunstneren la Garde, hun som Sangerinden "Miss Lilian".
En Arrestation.
Der er i Gaar i Malmø bleven arresteret en tysk Musiker. som er stærkt mistænkt for at være Morderen.
Han spillede i et Orkester paa Hotel "Continental" i Helsingborg og kom Natten til Lørdag hjem Kl. 3 om Natten.
Man lagde Mærke til, at han var forkradset paa Hænder og i Ansigtet, og han havde tabt sit Slips.
Senere rejste han bort og efterlod alt sit Tøj paa Hotellet.
Det er endvidere oplyst, at en Politibetjent har set ham staa om Natten, før han gik hjem, og viste sig nede i et af Basunerne ved Havnen.
Meget kan tyde paa, at man her har faaet fat paa Gerningsmanden.
(Fyns Social-Demokrat 13. februar 1908).
Nedenfor et eksempel på en artikel hvis indhold tilbagevises af Folkets Avis, og som også afkræftes af andre kilder på nettet:
Mordet i Sverig.
Dagmar Koefoed var en stakkels falden Kvinde fra Dannebrogsgade i København.
På Jagt efter Morderen.
Det er lykkedes ikke blot at faa konstateret Navnet paa den unge danske Pige, som er bleven fundet myrdet i Helsingborg, men ogsaa at faa Kendskab til det Liv, hun har ført, inden den frygtelige Død gjorde Ende paa hendes Tilværelse.
Dagmar Koefoed var kun 21 Aar og har sidst haft Bopæl i Dannebrogsgade 46 i København.
Faderen opretholdt i sin Familien ved at gaa rundt og feje Rendestene, skylle Kloaker, vaske Retirader og besørge lignende Arbejde. For et Par Aar siden blev han fundet liggende død i en Stald paa Gasværksvej, siden da har Konen besørget saa meget af hans Virksomhed, som var gørligt for hende. Iøvrigt lejede hun Værelser ud til løsagtige Kvinder, det gør de allerfleste der i Stedet, og i dette Kvarter er det maaske ikke nogen helt daarlig Forretning.
Dagmar skildres af Beboerne som en lille, køn lyshaaret ung Pige.
Hun rullede Cigarer om Dagen paa Hirschsprungs Fabriker, og om Aftenen gik hun paa Kommers.
Efterhaanden sank hun dybere og dybere og endte blandt de ulykkelige Kvinder, hvis eneste Erhværv er Utugt. Stor Skyld i dette havde hendes Kæreste, en Svensker ved navn Høgvall. Han mishandlede den stakkels Kvinde og førte hende jævnlig som en Slags Slavinde med til Sverig. Den Formodning, at Högvall har myrdet Dagmar Koefoed, vandt straks Tiltro, men er senere bleven forkastet.
Langt snarere maa man vel af den Omstændighed, at et Silketørklæde var stoppet i den myrdedes Mund, formode, at det er et af Dagmars elegante Bekendtskaber i Helsingborg, der har forøvet Mordet.
Efter de Undersøgelser, Politiet i Helsingborg har foretaget, synes det absolut ikke, som Pigens Kæreste Högvall har noget med Mordet at gøre. Har har - saa vidt man har kunnet faa oplyst - ikke denne Gang været med Dagmar Koefoed i Helsingborg.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn 13. februar 1908).
En myrdet Kvindes begravelse. (Efterskrift til Politivennen)
København den 18. Februar.
I Dag blev den unge Pige, Dagmar Koefoed, som blev myrdet i Helsingborgegnen, begravet fra det lille Kapel paa Vestre Kirkegaard.
Kisten var uendelig simpel - sortmalet Fyrretræ omhængt, efter svensk Skik, med sort Flor. Kun ganske faa Kranse brød alt det sorte.
Pastor Hansen fra Gethsemane Kirke talte. Han havde kun milde Ord at sige om den unge Piges Livsskæbne og triste Død.
Det tilstedeværende Følge var saa faatalligt, at da Kisten skulde bæres hen til Graven, var der ikke nok til at bære. Et Par Journalister, der var komne med, maatte hjælpe til.
Dagmar Koefoed blev for en halv Snes Dage siden funden som Lig paa en Losseplads undenfor Helsingborg. Hun var myrdet. Hendes Livsførelse i København har været af den Art, at man mener, at hun er bleven lokket over til Sverig, hvor hun har fundet sin Skæbne. Der er endnu ikke fundet Spor af Morderen. Mistanken har været rettet mod forskellige, som det hidtil synes uden Grund. Der synes at hvile et uigennemtrængeligt Slør over den uhyggelige Tildragelse.
(Ringsted Folketidende 19. februar 1908).
Mordet ved Helsingborg paa Sangerinden Dagmar Koefoed fandt Sted Natten mellem den 8. og 9. Februar 1908. Paa dette Tidspunkt opholdt Carl Kjær sig ganske vist i København med den berygtede Indbrudstyv Carl Christensen. Han kunde selvfølgelig i denne Tid havde taget en Sviptur til Helsingborg, men stor Sandsynlighed er der ikke for det. Netop i de Dage blev der begaaet forskellige Indbrudstyverier, som de to Kammerater senere er blevet dømte for.
Den 13. Februar indskibede de sig med "Esbern Snare" til Aarhus, tog derfra til Horsens, hvor de brød ind et Par Steder, og videre til Kolding, hvor de begik Tyveriet paa "Missionshotellet", og hvor Carl Kjær aflagde Forældrene et Besøg.
Den 19. Februar blev de to Tyve grebet paa Odense Banegaard, og siden da har de ikke været paa fri Fod.
(Holstebro Dagblad 29. marts 1908).
I marts 1909 påstod en tugthusfange Carl Thomsen Kjær at det var ham der foruden andre mord havde begået mordet på Dagmar Koefoed. Han blev den 23. juni 1908 indsat i tugthuset for at afsone 6 års straf for tyveri. Her blev han flere gange indlagt på sindssygeafdelingen på Viborg Sindssygeanstalt, der i modsætning til Aarhus Anstalt ikke havde en fængselsafdeling. Overlæge Geill var kriminalpsykiater. Kjær led også af epilepsi. Mordet var på daværende tidspunkt stadig uopklaret, og politirapporter udelukkede ikke selvmord.
Tugthusfangens Tilstaaelser.
Er Cigarmageren sindssyg?
Den i Gaar omtalte 22-aarige Tugthusfange Carl Thomsen Kjær, der har "tilstaaet" at være skyldig ikke alene i Hjortshøjmordet, men ogsaa i Mordet paa Dagmar Koefoed og endelig i et Mord paa Koldingkanten, ligger stadig til Observation hos Overlæge Geill paa Viborg Sindssygeanstalt. Før om nogle Maaneder vil Overlægen ikke kunde afgive Skøn om hans Sindstilstand.
Men for Resten taler alt for, at Kjær enten er sindssyg, eller at han har lavet sine Historier for at få en lille Afbrydelse i det ensformige Tugthusophold. Alene den Omstændighed, at han, da Hjortshøjmordet blev begaaet, kun har været 15-16 Aar gammel, gør, at hans "Tilstaaelse" maa betragtes med Skepsis. Men ydermere er der at bemærke, at man i Kolding slet ikke kender noget til et uopklaret mord der paa Egnen.
Kjær paastaar, at han paa den Tid, Hjortshøjmordet blev begaaet, har været hos en Gartner i Hjortshøjegnen - ingen Gartnere derude kender noget til ham.
Hjortshøjmordets store Gaade er altsaa lige langt fra sin Løsning.
Vestsjællands Social-Demokrat 25. marts 1909
Overlæge Geill skrev senere en artikel i Tidsskrift for Fængselsvæsen, ud fra hvilken Social-Demokraten 29. december 1910 havde en længere kronik om "tugthusfange nr. 109" på Viborg Sindssygeanstalt. Efter en længere redegørelse for hans opvækst og senere forbryderbane konkluderer han at tilståelserne var fantasi ("pseudologia phantastica").
Carl Kjær og Dagmar Koefoed. "Social-Demok." oplyser følgende: Carl Thomsen Kjær har virkelig et halvt Aars Tid været Kæreste med Dagmar Koefoed, og har levet af det, som hun tjente. Hun brød imidlertid med ham og blev Kæreste med en omrejsende Tryllekunstner.
Angaaende selve Mordet i Helsingborg blev det oplyst at Dagmar Koefoed, efter at have været sammen med et Par svenske Herrer, traf en tredje Herre, med hvem hun forsvandt ud ad den Kant i Byen, hvor hun Morgenen efter blev fundet død.
Umuligt er det altsaa ikke, at den paagældende Person er hendes tidligere Alfons, Carl THomsen Kjær, der har villet tvinge hende til at genoptage Forholdet til ham.
(Kolding Folkeblad 30. marts 1909).
I 1911-1912 var en tugthusfange, Hans Christian Madsen under mistanke for at have myrdet Dagmar Koefoed. (Foto fra Social-Demokraten 28. august 1912). Han havde tilstået tre andre mord i Sverige, men benægtede hårdnakket at have myrdet Dagmar Koefoed. I august 1912 blev han udleveret til det svenske politi i Helsingborg. I oktober 1912 måtte politiet opgive at få han anklaget for mordet. Derimod blev han dømt for 2 andre mord og 2 voldtægtsforsøg. Herefter blev den danske presse tavs omkring dagen. Den svenske bragte med jævne mellemrum artikler om sagen helt op i nutiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar