Gelsted Skolehjem.Et Stykke fynsk Middelalder
"Fyens Social-Demokrat" har med nogle Aars Mellemrum paatalt de Tilstande, som var raadende paa Gelsted Skolehjem (tidligere Kindstrup Børnehjem) og tilsyneladende uden anden Virkning, end at Personerne skiftede, men at Pryglesystemet bestod. For Tiden har Bladet Proces med den nuværende Forstander, Hr. Hansen, der synes at have sat Landsrekorden som Børne-Mishandler.
Der er 15 Drenge paa Gelsted Skolehjem - de 10 har faaet tildelt, foruden Ørefigner og forskellige Smaastraffe. Rotting i lange Baner. Vort Broderorgan fortæller:
Den 1. December 1906 løber Drengen Bernhard bort fra Hjemmet, fordi han ikke kan udholde at være der, og tildeles 20 Slag Rotting. Det er Forstanderens egen Oplysning (og i Følge Hansens egen Tilførsel til Straffeprotokollen følger hermed Indskrænkning i Kostens Art). Som Tillægsstraf gives Drengen 8 Dages Fængsel. To Gange tidligere har han faaet 30 Slag Rotting.
18. Januar 1907 løber Frederik bort fra Hjemmet Hr. Hansen dikterer 20 Slag Rotting og Fængsel i 10 Dage. -
Næste Bortlodning finder Sted den 28. Februar. Det er den 17-aarige Carl. Ogsaa han faar 20 Slag Rotting, men slipper for Fængsel. -
Allerede den 1. Marts løber igen en Dreng, Niels, sin Vej, og han tildeles 25 Slag Rotting og Fængsel i 8 Dage. Der er gaaet en Uges Tid efter sidste Afstraffelse, saa løber Ditlev sin Vej, og da han indfanges, suser Rottingen over den arme Drengs Rygstykker. Det bliver i Følge Hr. Hansens Straffejournal 25 Slag Rotting. Næste Dag rapser Drengen Otto nogle Cigaretter, herfor idømmes han 14 Dages Arrest. Ditlev undløber igen den 1. Juni og tildeles 15 Slag Rotting, men de voldsomme Rottingslag virker ikke mere opdragende paa Drengen, end at han løber igen den 3. Juli, og nu faar han 25 Slag Rotting og 14 Dages Arrest.
Næste Synder er Laurits, som for Bortløben og Tyveri (Drengen har stjaalet Madvarer) faar 20 Slag Rotting og 14 Dages Arrest. Den 17-aarige Carl, som stak af fra Gelsted den 28. Februar, løber igen den 26. Juni, og denne Gang faar han maalt Skæppen fuld med 25 Slag Rotting og 14 Dages Arrest. Samme Straf tildeles August: 25 Slag Rotting og 14 Dages Cellestraf. Mærkelig nok slipper Laurits Jensen med 9 Dages Arrest.
Medens der alt i alt i Følge Hr. Hansens egen Straffeprotokol paa Gelsted Skolehjem er uddelt i Løbet af 8 Maaneder over 200 Slag Rotting til en Drengeflok paa 15, er der paa "Himmelbjærggaarden" ikke revset en eneste Dreng af 120 i et helt Aar, og af 1600 Fanger i Horsens Tugthus, Vridsløselille og Kristianshavns Straffeanstalt er kun 3 bleven tildelt tilsammen 30 Slag Rotting i Aaret 1906-07.
Med Hensyn til Prygl bærer Gelsted Skolehjem Prisen, og det er egentlig et stærkt Stykke, at Overinspektør Brun - som er vidende herom - alligevel beordrer Hansen til at anlægge Søgsmaal mod Red. Marott. Forstanderen burde jo afskediges, og det skulde man have gjort, da "Fyens Social-Demokrat" fremsatte sin berettigede Kritik. Hvad Fornøjelse Hr. Hansen vil faa af sit Søgsmaal, er ikke godt at tænke sig. Det er jo rent ud et Stykke Middelalder, som er praktiseret paa Gelsted Skolehjem.
Selv i det 16. Aarhnndrede maatte Drenge paa Datidens Opdragelsesanstalter ikke tildeles over 20 Slag Ris, og selv de mest forhærdede Bøller i dette Land kan ikke faa tildelt over 25 Slag Rotting. Hr. Hansen har, fordi et Barn gav efter for sin Hjemvesfølelse, tildelt Haardere Disciplinærstraf, end en gemen Kvindeskænder og Voldsmand vilde blive tildelt.
(Nordjyllands Social-Demokrat 16. marts 1908).
Gelsted Skolehjem.
En Skolemand forsvarer RottingenHvad har Børnene lidt sjæleligt?
Vi er anmodet om at optage følgende :
I Anledning af det alvorlige Angreb, som "Fyns Social-Demokrat" har rettet mod Gelsted Skolehjem under Forstander Hansens Ledelse, skal jeg, der har været Skolehjemmets lokale Tilsynshavende, siden det oprettedes, nedlægge en alvorlig Protest mod den Maade, Bladet angriber dette Hjem og dets Forstander.
Jeg var borte i Udlandet i 4 Maaneder 1907 og læste ikke "Fyens Social-Demokrat"s Angreb paa Skolehjemmet. ellers havde jeg allerede en Gang gjort Rede for mit Syn paa Skolehjemmets Gærning og dets Leder.
Man faar gennem Social-Demokratens Artikler Indtryk af at Forstander Hansen er en brutal Mand, der kun ved at opdrage de unge gennem Prygl. Dette er en grundfalsk Fremstilling. Han er tvært imod en saare elskværdig Mand, der forstaar at tale med de unge paa en saare kærlig, men dog bestemt Maade, han kan lege med dem, og de kommer ham utvungen i imøde, og han har den aandelige Overlegenhed, som netop skal til overfor disse Mennesker, og det er først, naar alle Advarsler og Formaninger har vist sig virkningsløse, at der straffes.
Der er aldeles ikke Rotting i lange Baner, det er Slag med Spanskrør af lovbefalet Størrelse og Tykkelse paa den bløde Bagdel uden paa Benklæderne, og der kan ikke paavises et eneste Exempel paa, at de har haft nogen som helst Skade deraf.
Det er jo ikke Børn under 14 Aars Alderen, men halvvoxne Mennesker fra 14-18 Aar, der kommer her og er idømt Straffe for Tyveri Vagabondering, Ildspaasættelse, Trods og Ulydighed, Mennesker, som ingen Steder kan være eller vil være.
Lad mig fremdrage et Exempel paa deres Opførsel. En Dag leges Krocktetspil i Gaarden. En af de spillende kommer til at slaa krocketkuglen hen paa en anden Drengs Fod, der staar som Tilskuer. Han farer frem og vil prygle den anden, men forhindres deri. Næste Morgen staar han op før de andre Drenge, gaar ned i Gaarden, faar fat i en Træpind. Han stiller sig ved Døren, og da hans Kammerat kommer ud af Sovesalen, hugger han ham flere Gange i Ansigtet og Ryggen, saa Blodet flyder.
"Saa nu er jeg hævnet!" udbryder han.
Jeg spørger blot: Hvad fortjener en saadan Opførsel? Det er en saare vanskelig Alder, denne Overgangsalder fra det 14-18 Aar. man kalder den jo Lømmelalderen.
Om d'Hrr. Journalister, der har saa let ved at angribe Skolehjemmet, anede hvilken næsten overmenneskelig Taalmodighed og Kærlighed, der skal til at opdrage disse stakkels forhutlede og forkvaklede Mennesker, der paa Grund af daarlig Arv og forsømt Opdragelse er komne paa Skyggesiden af Livet.
Hansen og hans Hustru kom hertil med en inderlig Kærlighed og Forstaaelse af denne Gærning og med Mod og god Vilje til at være noget for disse Mennesker, men Hansens lange Sygdom 1907 - han laa til Sengs i 12 Uger og er endnu ikke helt kommen sig - gjorde naturligvis noget til, at der blev Uro i Gemytterne, da Hovedet manglede. Men begge, baade Mand og Hustru, har med aldrig svækket Overbærenhed, Kærlighed og Taalmodighed arbejdet paa at faa det gode frem, som en kærlig Skaber ogsaa har nedlagt i disse Menneskesiæle, der er kommen paa Kant med Livet, arbejdet paa at faa dem til nyttige Samfundsborgere. At det ikke helt er lykkedes, er ikke deres Skyld. Al den Uro, som Skriverier i Social-Demokraten har vakt iblandt dem, har gjort sit til at styrke deres Trods og Uvilje mod Arbejde og Orden, deres stakkels svage Vilje, som skulde styrkes og bøies til det gode, faar et Knæk.
Deres vagabonderende Natur er Skyld i, at de ikke har Lyst til stille, samfundsnyttigt Arbejde.
De løber, fordi de har Hjemve, siger Blade. Ak nej, det er ikke den sande Grund, nej, det er den oven for anførte Grund.
Det er de allervanskeligste Dreng der kommer her, flere endogsaa sendt fra andre Opdragelsesanstalter, som ikke har kunnet tumle dem. Hansen og Hustru holder af dem, trods alle deres Fejl, og de har det saa godt paa Hjemmet, at de naar de kommer ud og tjene selv fortæller, at de havde det bedre paa Hiemmet. Da Hr. Folketingsmand Sabroe 18. Marts 1908 var paa Skolehjemmet sammen med Byraadsmedlem, Redaktør Rasmussen, Middelfart, og i min Nærværelse afhørte et Par Drenge - Forstanderen var ikke til Stede - , svarede én af dem, at han 10 Gange hellere vilde være her end paa det Plejephjem, hvor han kom fra. "100 Gange hellere?", spurgte Folketingsmanden. "Ja", svarede Drengen. Og det var én af de Drenge, der havde faaet Straf.
Jeg vil ikke nævne Navne, men lad os høre et Skudsmaal, som én at Drengene faar, før han kommer til Hjemmet: "Han har stjaalet og er meget løgnagtig. Han er ogsaa usædelig og har været Gjenstand for en voxen Mands usædelige Tilbøjeligheder. Faderen har været drikfældig." Ja, det er en haard Arv at løfte, og man kan have inderlig Medlidenhed, og ikke let er det at vide de Veie, der fører til Redning.
En anden: "Han har en god forstand. men er genstridig og truende, søger slet Selskab, synes at være en Bøllenatur, der kun venter paa at blive 18 Aar for at slaa sig rigtig løs. I sin tidlige Barndom har han været under slet Paavirkning. I det sidste Aar han i Tjeneste hos meget skikkelige og rare folk, der søgte at vinde ham med det Gode, men han tog Magten fra dem og haanede dem". Trods og Ulydighed er alm Skudsmaal der gives dem. De fleste af Drengene er betinget benaadede, adskillige to Gange.
Er der da sket Drengene Overlast? Ikke det mindste. Og de løber slet ikke, fordi de ikke kan udholde at være der. Det er som et godt Hjem for dem. Selvfølgelig maa der være Tvang. Men naar de som Straf berøves Friheden, bestaar denne Revselse i, at de, naar de andre Drenge har Lov at lege eller spasere, maa blive inde i Spise- eller Skolestuen, men de har Lov at læse, om de har Lyst. Om Søndagen og i anden Fritid har de Damspil og andre Spil at more sig med, de kommer til Dilettantkomedie, og der sørges paa forskellig Maade for at fornøie dem. Kosten er god, saa at største Parten af vort folk ikke faar den bedre. Kortspil og Tobaksrøgning er dem ikke tilladt. Byens og Sognets Befolkning ser i Forstander Hansen en Mand, der fuldt ud er sin Plads voxen, de ser i ham aldeles ikke en Bøddel. Drengene har faaet Straf, det er sandt, hvert Slag er indført, men det er ikke Rottingslag i lange Baner, men Spanskrørsslag uden paa Tøjet. Hvor mangen en Fader har ikke maattet tugte sit Barn, naar det har været trodsigt og ulydigt og ingen Advarsel har hjulpet. Vil man kalde det Barbari eller middelalderlig Tortur?
Jeg ynder ikke, aldeles ikke, Pryglesystem, og jeg ved heller ikke, hvor meget det gavner, og ønsker af mit ganske Hiærte, at al korporlig Straf kunde afskaffes. Men jeg ved ikke, om man over for disse Karakterer kan undvære det, naar de er det eneste, de har Respekt for. Jeg tror ikke, at al den Uro, "Fyens Social-Demokrat" har skabt om Gelsted Skolehjem, er af det gode, og sikkert er det, at Arbejdet gøres uudholdeligt for de alvorlige Mænd og Kvinder, der arbeider i denne Gærning, gør dem trætte og gamle før Tiden. Faar de ikke Lov til at arbejde i Ro i denne af alle Livskald mest anstrængende og besværlige, saa kan dette Arbejde ikke gøres, men maa helt opgives.
Jeg vil ikke tvivle om, at Socialdemokratiet har en god Mening med disse Angreb, men de har ikke forstaaelse af denne vanskelige Gærnings Natur. Jeg vilde meget anbefale, at Socialdemokratiet fik Mænd ind i denne Gærning; de vilde da faa et andet Syn paa de mange Vanskeligheder, der taarner sig op for denne Gærning.
Selv uden "Fyens Social-Demokrat"s Omtale af forstander Hansens Ledelse af "Gelsted Skolehjem" maatte det Indtryk fremkomme, at han er en brutal Mand - efter de Tilførsler, der er sket til den Straffeprotokol, som er ført paa "Hjemmet". Naturligvis maa Opfattelsen blive rent individuel. Anders Sørensen Vedel, som i det 16. Aarhundrede ud fra formlen: "Ris gør godt Barn" - hver fredag piskede sine Børn og Langfredag hudflettede dem fra Halsen til Haserne til Minde om Jesu Lidelse, ville sikkert meget stærkt have frabedt sig Sigtelsen for at være brutal, og paa den Tid vilde en flerhed af folket have tilbagevist en saadan Sigtelse. Hr. forstander Hansen er for vor Tid ikke mindre brutal end Anders S. Vedel, ogjeg drister mig saa meget mere til denne Betegnelse, som vor Tids Opfattelse af Pryglenes Berettigelse er meget mindre almindelig, end den Billigelse, som A. S. B.'s Opdragelsesmetode fandt i sin Tid.
"Fyns Social-Demokrat" og jeg har i denne Sag aldeles ikke beskæftiget sig med Hr. Hansens Forhold til sin egen Familie, Vennner og Omgangstæller. I dette Forhold er han rimeligvis alt andet end brutal. Det er ogsaa muligt, at Hr. Hansen i Pauserne mellem Pryglenes Tildeling er en godhiærtet og mildt dømmende Mand, men her er Talen om de Straffe, som Hr. Hansen har tildelt, og de bærer et brutalt Præg. Hvis Hr. Hansen er den elskværdige og overlegne Pædagog, som Hr. Lærer Reetz vil hævde, saa maatte han overfor de 15 fattige Drenge, der var ham betroet, have kunnet undgaa alle de 225 Slag Rotting (Hr. Hansens egen Betegnelse i Straffeprotokollen), som i Løbet af et Aar er tildelt 9 Drenge.
Hr. Reetz taler om den utvungne Maade, hvorpaa Drengene er kommen Hr. Hansen i Møde, men hvad ved egenlig Hr. R. ellers nogen derom? Fra Godhavn", "Flakkebjærg" og "Hebron"sagen ved man, at Børnene, naar der kam fremmede paa Anstalten, tilsyneladende var glade ved Ledelsen. De skulde nemlig være glade og de vidste, at Hykleriet belønnedes.
Naar alle Advarsler har vist sig virkningsløse, først da. siger Hr. R., blev Drengene straffede. Af hvad Art og paa hvilken Maade er disse Advarsler tildelt? Kan. Hr. Hansen tale indtrængende alvorligt venligt med Drengene? Tilsynet for "Bøggildgaard" maa ikke have haft den Opfattelse, thi Hr. Hansen søgte jo Stillingen som Forstander, da Hr. Bøjsen maatte afskediges, og Hr. hansen havde jo dog den Chance at have været knyttet til "Bøggildgaard" som Førstelærer i flere Aar. Tilsynet havde ikke den Tillid til Hr. Hansens Evner, at man ville betro ham Ledelsen, og man ansætte en fremmed.
Jeg kender ikke Hr. Hansen nærmere, og det er muligt, at kan ikke alene bærer Ansvaret for Pryglene paa Gelsted Skolehjem. Jeg kan ikke skjule den Opfattelse, at fru Hansen sikkert ikke er uden Andel i den haardhændede Maade, hvorpaa Børnene er behandlede.
Hr. Hansen har selv leveret Beviset for, at Pryglene kan undværes, thi siden "Fyns Social-Demokrat" fremkom med sin Kritik, er der jo ikke pryglet paa Gelsted Skolehjem.
Hvor kan Hr Reetz sige at der ikke er uddelt Rotting i lange Baner paa "Hjemmet". Det staar dog fast, at medens paa "Himmelbjærggaarden", hvor der er 120 Drenge, ikke en har faaet tildelt et eneste Slag, har Hr. Hansen tildelt 9 af 15 Drenge 225 Slag Rotting, og vi kommer ikke bort fra, at det er Rotting. Hr. Reetz kan jo selv overbevise sig om Rigtigheden at min Paastand ved at se Straffeprotokollen efter.
Det er meget frejdigt af Hr Reetz i denne Sammenhæng at hævde, at Drengene ikke har taget Skade af Slagene. Det manglede ogsaa blot! Selv de groveste Straffefanger er vel aldrig bleven tildelt saadan Straf at de tog egenlig Skade.
I gamle Dage, da Inkvisition og Tortur anvendtes, hed det ogsaa, at Ofrene ikke tog Skade. Forøvrigt - hvad ved Hr. Reetz om, at Børnene ikke har taget Skade af Rottingslagene og fængselsstraffene? Har nogen Læge undersøgt Børnene efter Afpryglingen? Og her er og kan ikke blot være Tale om legemlig men ogsaa om sjælelig Skade. Dette at tildele 15-17aarige Drenge 20 a 25 Slag Rotting kan meget vel medføre sjælelig Skade. Er Hr. Reetz saa sikker paa, at disse Straffe ikke har medført en Forraaelse af Drengene? En Række Sagkyndige - Fængselsfolk og Skolemænd - har netop udtalt, at korporlig Straf har en Sjæleforraaelse til følge.
--Saavidt mit Svar til den første Del af Hr. Reetz' Artikel. Jeg skal i en senere Artikel komme nærmere ind paa Hr. R.s Forsvar for Gelsted Skolehiems forstander.
p. t. København, den 27. Matts 1908
P. Sabroe.
(Fyns Social-Demokrat (Odense) 31. marts 1908).
Historikeren Anders Sørensen Vedel (1542-1616) udgav bl. a. "Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff halfierde hundrede Aar forleden". Han tog med mellemrum sine børn ind i studerekammeret og risede den uanset de ikke havde gjort noget forkert. Særlig hårdt og længe Langfredag for at den dag på deres egen krop skulle mindes om hvad Jesus måtte lide for deres skyld.
Christian Reetz var førstelærer i Gelsted Kirkeskole til 1920/21. Han døde 1924.
Gelsted Skolehjem
Fortsat Svar til Lærer Reetz.
I Deres Forsvarsartikel for Geisted Skolehjems Ledelse vover De Dem meget langt ud i Retning af at prise Forstanderens Kærlighed, Overbærenhed og Taalmodighed over for Børnene. Papiret er taalmodigt, og De ved, Hr. Reetz at De ikke faar noget Gensvar fra Eleverne paa Skolehjemmet; disse tør nemlig intet sige, og De kunde for den Sags Skyld gærne have benyttet langt stærkere og varmere Udtryk om Hr Hansen, uden at risikere at blive desavoueret af de levende Væsner, som har været "Ofre" for den store Kærlighed. Men hvad bliver der af Deres varme og glødende Anbefaling for Hr. Hansen, naar Gelsted Skolehjems Straffeprotokol konstaterer det Faktum, at Børn for den Forseelse at være løbet bort fra Hjemmet har faaet tildelt følgende strænge, kombinerede Straf: 25 Slag Rotting og 8-10 Dages Cellestraf. Her nytter det ikke at komme med Talemaader om, at det dog vist ikke er saa galt, thi man kan være temmelig overbevist om, at Hr. Hansen ikke indfører mere Straf i Straffeprotokollen, end han har tildelt Drengene. Den "næsten overmenneskelige Taalmodighed", som Hr. Reetz taler om fra Hr. Hansens Side, kommer til at staa i en ganske ejendommelig Belysning ved Protokollens egne Ord. Ikke med et eneste Ord kommer Hr. Reetz ind paa en nærmere Gennemgaaelse af de Synder, som de pryglede Drenge har paa deres Samvittighed. Og saa ringe Kendskab har han til Gelsted Skolehjem, at han har den Frejdighed at benægte, at er er tildelt Drengene Cellestraf. Hr, Reetz skriver bl. a.:
Er der da sket Drengene Overlast? Ikke det mindste. Og de løber slet ikke, fordi de ikke kan udholde at være der. Det er som et godt Hjem for dem. Selvfølgelig maa der være Tvang. Men naar de som Straf berøves Friheden, bestaar denne Revselse i, at de naar de andre Drenge faar Lov at lege eller spasere, maa blive inde i Spise- eller Skolestuen, men de har Lov at læse, om de har Lyst.
Ved Formanden for Gelsted Skolehjem ikke bedre Besked, eller vil han stikke Folk BIaar i Øinene. Man skulde næmest tro det sidste, thi i Følge Straffeprotokollen er Drengene blevne straffede dels med Frihedsberøvelse og dels med Cellestraf, og den sidste Straf bestaar ikke i en delvis Berøvelse af Friheden. Nej. Nat og Dag er Drengene indespærrede i et - skal vi sige stort Træskur, som er slaaet op i et Hiørne paa Loftet. Indtil 14 Dage har Drengene været indespærrede her, men de er forinden deres Indsættelse bleven tildelt 10 a 15 Slag Rotting. Hr. Hansen viste undertegnede og Red. Rasmussen, Middelfart, dette Rum og indrømmede ved denne Lejlighed, at det var uforsvarligt at have Børnene indespærrede her - men nu gjorde han det heller ikke mere!!! Hr Reetz taler advarende og anklagende Ord mod "Social-Demokrat" for den Uro Bladet skal have været medvirkende til blandt Børnene. Det er ikke værd at Hr. R. kaster med Sten, thi han bærer sin Del af Ansvaret for Uroens Tilstedeværelse. Hvis han, som Formand for Tilsynet, havde gjort sin Pligt, vilde ingen Uro og adskillig Aarsag til Uroen være undgaaet. I Følge Hr. R.s egen Artikel, har han, der bor i Gelsted ikke kendt noget til det uhyggelige Arrestrum paa Loftet, og han har ikke efterset Straffeprotokollen. Hvis han havde søgt at erhverve sig Kendskad til den Gærning, han var valgt til at føre Tilsyn med, kunde Børnene - forudsat at Hr. R. ikke er en Ven af raa Straffe - være blevne forskaanede for Straffe, som alle humant tænkende Mennesker maa fordømme. Ikke alene paa Grund af deres Grusomhed, men ogsaa for deres Vikningsløshed, thi det fremgaar jo af Straffeprotokollen, at Pryglene ikke har afskrækket fra Bortrømning. Tværtimod. Dog skal siges, og kan siges, uden at kunne være tilbagevist som usaud Tale, at det er "Fyens Social-Demokrat", der har Fortjenesten af, at der blev mindre Uro og mere taalsomme Tilstande paa Gelsted Skolehjem. Hr. Reetz har ikke nogen Andel i denne.
Havde det staaet til ham, vilde Forholdene ikke være blevne forandrede til det bedre. Det skal rigtigk indrømmes at Hr. Reetz ikke er ene om Ansvaret. D'hrr. Overinspektør Brun og Landstingsmand Johansen bærer et endnu større Ansvar. D'Hrr. har jo med Overtilsynet at gøre, og de skal skaffe sig Kundskab om den Maade og hele den Udstrækning, hvori Afstraffelserne har fundet Sted. Hr. Brun er en Tilhænger af Hævnprincippet i Opdragelse og Retspleje, men hvem skulde tro, at den frisindede, grundtvigianske, fynske Bondemand, Hr. Johansen kunde finde det elendige og gyselige Arrestrum paa Gelsted Skolehjem for Tidssvarende.
De paastaar roligt, at ingen Fængselsavtoritet i dette Land vilde finde et Arrestrum, som det, der fandtes paa Gelsted Skolehjem, for egnet til Ophold for selv de groveste Forbrydere. Hr. Forstander Hansen deler Ansvaret med d'Hrr., som paa det offenliges Vegne skulde være de fattige Børns Værge. Gud bedre os for Værge, vi har haft og fremdeles har. Hvad Byens og Egnens Befolkning mener, har jeg intet Kendskab til, men naar Hr. Reetz skriver, at man derude paa Egnen ikke anser Hr. Hansen for en Bøddel, er det vel rimeligt nok, men maa jeg minde om, at i Flakkebjergaffæren - hvor Forholdene viste sig at være ti Gange værre end paa Gelsted Skolehjem - udtalte en Hob af Bønder sig om Mortensen som den hjærtensgode Mand. Forhaabenlig ved Befolkningen i Gelstedegnen ikke, hvorledes Drengene er blevne behandlede, hvis det da er sandt, at denne Befolkning er Hr. Hansen venlig sindet, Naar Hr. Reetz selv er saa uvidende, maa det jo ikke undre, om Folk i Almindelighed har haft den Tro, at alt var saa saare godt. Forøvrigt turde Stemningen i Egnen være temmelig delt. Hr. Reetz er næppe her den rette Værdimaaler. Jeg skal i en sidste Artikel komme lidt nærmere ind paa enkelte af Hr. Reetz' Betragtninger i Anledning af mit Besøg paa Gelsted Skolehjem, og herunder skal jeg eftervise, hvor mangelfuld hele Grundlaget for Bedømmelsen af Børnenes Individualitet er, og det er dog denne, det kommer an paa under al Opdragelse.
(Fyns Social-Demokrat (Odense) 2. april 1908).
Det har ikke været muligt at finde en tredje artikel af Sabro mod Reetz i Fyens Social-Demokrat, derimod en artikel i Demokraten, se andetsteds på denne blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar