På Vestre Kirkegård er der i disse dage atter forefaldet en af disse uhyggelige bølleskandaler som synes at skulle gentage sig med visse mellemrum.
En berygtet alfons og bondefanger skulle stedes til jorde, i hvilken anledning der var mødt et helt slæng af den afdødes bekendtskab; alfonser og spillere i skinnende høje hatte, med laksko og med svære guldkæder over vesten, løsagtige kvindfolk i brusende silke og med brede, brogede hatte med vajende fjer.
Så længe præsten talte, holdt de sig nogenlunde i skindet; men så snart der var kastet jord på kisten, og præsten var gået, begyndte det forargeligste bakkanal, mandspersonerne trak flasker frem af lommerne, og der klinkedes over graven, og der holdtes skåltaler og råbtes hurra for den døde; og da portvinsflaskerne var tømte, kastedes de tomme bouteiller ned i graven sammen med kort og terninger - det var, for at den døde ikke skulle stå op igen.
Og under hyl og skrål forlod selskabet kirkegården for pr. droske at drage videre til en af Vesterbros beværtninger, hvor gravøllet fortsattes.
(Aarhus Amtstidende, 6. oktober 1905).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar