Ildløs i en russerkoloni.
Ved 6:30-tiden i går morges blev opvarteren i "Landhotellet" i Landemærket opmærksom på et lysskær fra 1. sals lejligheden i Lille Brøndstræde 17. Her bor en del russere der alle sov på det nævnte tidspunkt. Opvarteren fik gjort anskrig, og de sovende beboere kom i rette tid op og ud af den brændende lejlighed. Ilden slukkedes dog snart, da der ikke var meget som kunne brænde.
Det oplystes at der på et bord ved vinduet havde stået en tændt natlampe. Vinduesforhænget var af trækken blevet ført herhen imod og et øjeblik efter blussede det op, hvorefter ilden bredte sig til de nærmeste omgivelser.
(Dagbladet (København), 13. maj 1909).
Whitechapel i London var på daværende tidspunkt mest kendt som et immigrantkvarter med stor fattigdom, og husede bl.a. mange jøde. Der var udbredt prostitution og opstandelse over de 11 mord som foregik der 1888-1891. I den følgende artikel sammenlignes Brøndstrædekvarteret med dette kvarter.
Det København der forsvinder.
Brøndstrædekvarteret.
Hovedstadens Whitechapel.
København d. 28. aug.
I disse dage bliver de sidste huse i den dødsdømte del af Brøndstrædekvarteret jævnede med jorden, og om kort tid vil man begynde at lægge grunden til de ny moderne bygninger, der skal rejse sig på tomten som en fugl Føniks af asken.
Det er et af de mest karakteristiske partier af det gamle København, der her forsvinder. Kønt kan man ikke kalde det. Tværtimod, enhver, der er gået gennem de snævre, smudsige, stinkende gader, vil sikkert kalde kvarteret grimt og frastødende. Udefra præsenterede husene sig som en hob faldefærdige rønner, så elendige, at man næsten ikke begreb, der kunne leve mennesker i dem. I hveranden ejendom fandtes en skummel beværtning hvor kvarterets løse eksistenser og deres "damer" holdt til, og de talrige marskandiseres og spækhøkeres vinduesudstillinger så hverken indbydende eller appetitlige ud.
Alligevel havde kvarteret en vis tiltrækning for Københavnerne og folk, der besøgte København, idet det nemlig gennem en lang årrække stod i ry for at være hovedstadens værste forbryderkvarter, dens Whitechapel.
At det ikke var med urette, det havde fået dette ry hæftet på sig, er sikkert nok. De fleste af de folk, der boede her, kendte ikke stort til samvittighed, moral og slige ting, og de lod aldrig en lejlighed gå ubenyttet bort til at "gøre et kup". Slagsmål og overfald hørte til dagens orden, og det var langtfra et udslag af overdreven forsigtighed at der til stadighed patruljerede to betjente i de værste gader, Store og Lille Brøndstræde og Vognmagergade.
Forbryderne holdt navnlig til i knejperne, hvoraf flere har erhvervet sig en vis "berømmelse", såsom "Nordpolen", "Kragereden", "Guldgruben", "Det lille Apotek" og flere. Her lokkede bondefangerne deres ofre ind og udplyndrede dem efter først at have bedøvet dem med spiritus. Det er således kun få år, siden en nordmand blev udplyndret for 8000 kr. i "Det lille Apotek", hvor han havde vovet sig ind for at studere København ved nat.
I dagene efter et sådant større kup var hele kvarteret på benene, fortæller en af de betjente, der har studeret livet i gaderne på nærmeste hold. Man samledes i beværtningerne og fejrede de vildeste orgier for de stjålne penge. Så snart der imidlertid viste sig en betjent, forsvandt hele selskabet ad baggårde og bagtrapper op i husene og skjulte sig der. Det varede dog aldrig ret længe, før politiet fandt forbryderen. Det kunne næsten altid slutte sig til, hvem der var gerningsmanden, og så blev han anholdt. Undertiden kostede anholdelsen brodne pander: mange betjente er blevet skamslået under forsøget på at sikre sig en voldsmand, for hele kvarterets bærme sluttede sig sammen, når det gjaldt at bekæmpe "panserne".
Hver forbryder havde sit "nom de guerre", som han gik under blandt kammeraterne. Blandt de mest bekendte kan nævnes "Bræddestabelen", der en gang antastede kong Christian den Niende. "Den dovne dreng" og "Singgodt-Jørgen" samt af "damerne" "Sødsuppe - Sofie", "Rode Lotte", "Rikke Ejegod" og "Sørens Pige".
Da den ny Christian den Niendes Gade blev anlagt, rykkede det moderne København for nær ind på livet af det gamle kvarter, og de lyssky eksistenser begyndte derfor at udvandre. Nogle drog til Nørrebro, andre til Vesterbro og Christianshavn, hvor de foreløbig har fundet sig et fristed mod den ny tids fremtrængen. Aldrig så snart havde de imidlertid begyndt at forlade Brøndstrædekvarteret, før de indvandrede russiske og polske jøder slog sig ned her, og går man nu en tur gennem gaderne, ser man det overalt myldre med mænd, kvinder og børn af den sortsmudskede slaviske og hebræiske folketype. Det er et helt ghetto, her er skudt op i løbet af et par år, og størstedelen af russerne lever i den yderste fattigdom.
Nu må imidlertid også de forsvinde. Karreen mellem Gothersgade, Møntergade, Vognmagergade og Store Brøndstræde er allerede faldet, og her vil snart rejse sig nogle flotte ejendomme, bl. a. en bygning for Københavns Belysningsvæsen. Derefter kommer turen til den del af Vognmagergade, som endnu står tilbage, og til Lille Brøndstræde, og om få år vil der her være rejst en hel ny bydel, som ikke vil lade nogen ane at her har engang Københavns Whitechapel været.
Man havde ventet at finde nogle interessante gamle ting ved nedrivningen af ejendommene, men disse forventninger er ikke gået i opfyldelse. Man har blot fundet et par gamle ovnplader og en kanonkugle fra englændernes bombardement. Alt vidnede om at fattigdommen altid har haft til huse i kvarterets tarvelige rønner, og der er næppe nogen som vil savne dem.
(Viborg Stifts-Tidende, 30. august 1909. Artiklen blev bragt i flere andre provinsaviser).
Nedenstående artikel bringer en tegning som i forgrunden viser den grund hvor Belysningsvæsnets bygning (nu KVUC) kom til at ligge. De endnu ikke nedrevne huse ligger nord på det som kom til at være Lønporten og hvor Gutenberghus (nu Cinemateket) blev opført. Lille Brøndstræde (som blev nedlagt) ligger i højre side af tegningen, op mod Landemærket.
Nedrivningerne i Brøndstræde-kvarteret.
Udsigt over pladsen hvor de nedbrudte huse har ligget. I baggrunden ses den endnu ikke raserede del af Store Brøndstræde-kvarteret. Til højre: indgangen til Lille Brøndstræde. Til venstre: Husrækken i den tilbagestående del af Vognmagergade, med Rundetårn knejsende over tagryggene.
Når man passerer Gothersgade på strækningen fra Hørups Port til brøndanstalten, ser man den store, grusfyldte plads, der gabende åbner sig ind mod Vognmagergades lilleputhuse.
På dette terræn lå indtil fornylig den uhyggelige karre, som er raseret for at give plads for et nyt og moderne kvarter. Her skal rejses pragtbygninger, hvor der hidtil kun stod usle rønner og faldefærdige rester af middelalderens "sjæleboder".
Det var i maj måned, at nedrivningen påbegyndtes, og i de forløbne måneder har kalk og støv fra de nedstyrtede mure fyldt luften i de tilstødende gader. Nu ligger den store plads ryddeliggjort og parat, således at der nårsomhelst kan tages fat på udgravningsarbejdet med det forestående bygningsarbejde for øje.
Det af kommunalbestyrelsen nedsatte fællesudvalg, angående omordningen af usunde bydele i hovedstaden har som bekendt foreslået at der opføres en administrationsbygning for belysningsvæsenet netop i denne karre (som indesluttes af Møntergade, Gothersgade, Landemærket og Vognmagergade). Fristen for bedømmelsen af de indleverede projekter er udløbet. Bedømmelsen ventes afgjort i den nærmeste tid. Vi har tidligere leveret et billede af denne bygning, således som den ser ud på det af arkitekterne Plesner og Aage Matthiesen udarbejdede projekt.
Nedrivningsarbejdet fortsættes.
Til flyttedagen tages der fat på nedrivningen af halvdelen af den anden karre, som begrænses af Store Brøndstræde, Gothersgade og Vognmagergade. Og i næste omgang følger så endelig sidste del af karreen, der støder ud mod Landemærket .
Beboerne er opsagt til fraflytning. Så snart lejlighederne er ryddede, møder arbejderne med brækjern og hakke for at påbehgynde nedbrydningerne.
For en halv snes år siden var Lille Brøndstræde væsentligst beboet af prostituerede kvinder, men i de sidste år er der rykket en hel russerkoloni ind i disse usle, små rum. hvor blandt andre også Bulotti har boet.
Som det ses på det vedføjede billede, er størsteparten af husene der grænser op til den åbne plads, meget uanselige og brøstfældige. De minder nærmest om de små dukkehuse på Neu Ruppiner-billederne og afgiver et talende eksempel på de triste og indskrænkede forhold, under hvilke Københavns befolkning tidligere måtte nøjes med at leve.
Det er et held for byen, at kommunalbestyrelsen har taget initiativet til at rydde op i alt dette skimmel og trøstesløse mørke; nu kan der skaffes lys og luft over byen, gode og sunde boliger og samtidig beskæftigelse til mange hænder ved de nye kvarterers opførelse.
R.-B.
(Social-Demokraten, tirsdag den 21. september 1909).
Nedenstående artikels tegning viser gennembruddet af Ny Østergade mellem Store Regnegade og Grønnegade, til højre kan man lige ane Seiferts bygning, nu "Det elektriske hjørne". Bygningen står endnu og har stadig facadeskilte med "Klæde C. L. Seifert...." Resten (venstre side af den kommende Ny Østergade) er nedrevet. Bemærk at artiklens oprindelige angivelser i kvadratalen, fod osv er omregnet til nutidige mål.
Omdannelsen af Brøndstræde- og Grønnegade-kvarteret.
Ny Østergades fortsættelse. Den nye passage der er åbnet mellem Grønnegade og Store Regnegade. - Indgangen til passagen set fra St. Regnegade. Til højre: Grosserer Seiferts ejendom. Til venstre: Det skrøbelige gavlparti med luftafstivninger; bagved denne ses den fremspringende gavl på Farvemøllen.
Vi omtalte forleden det faldefærdige gavlparti på Lønholdts ejendom ud mod Lille Regnegade. Et andet gavlparti, nemlig på ejendommen nr. 20 i St. Regnegade (til venstre på ovenstående billede) frembyder også interesse.
Da gaden blev gennembrudt, viste det sig at gavlmuren på nr. 20 var faldefærdig. For at forhindre den i at styrte sammen, blev den forsvarlig afstivet. For ikke at genere færdslen anvendtes der luftafstivning, således at de svære planker kiledes over mod gavlpartiet på grosserer Seiferts ejendom.
På denne måde er den faldefærdige gavl foreløbig betrygget.
Men nu er spørgsmålet hvad der skal gøres når luftafstivningen om kort tid fjernes af hensyn til de forandringer, der skal foretages ved grosserer Seiferts ejendom?
Hr. Seifert har nemlig fået tilladelse til at omdanne den del af gavlpartiet på sin ejendom der vender ud mod den nye gade, til facade. Huset bliver altså nu hjørneejendom. Seifert har fået denne begunstigelse som anerkendelse for sin beredvillighed overfor Magistraten under ekspropriationsarbejdet ved den nye gade.
Hr. Seifert kan imidlertid først påbegynde facadearbejdet, når luftafstivningen er fjernet. Men så snart dette sker, risikerer man at gavlen på nr. 20 styrter sammen.
Her er gode råd dyre.
Der spekuleres på hvorledes man mest praktisk skal anbringe en ny afstivning. Sættes afstiverne ned i gaden, så hindrer man færdslen - men det jo ikke meningen med den nye gade.
Der bliver vel næppe anden udvej for ejeren af nr. 20 end at han opfører en ny og mere solid gavl.
2.700 kvadratmeter byggegrunde til salg.
Den store raserede plads i Brøndstrædekvarteret målet ca. 2.700 kvadratmeter.
Magistraten udbyder her byggegrunde til salg og forhandler for tiden med et par købere.
Tværs over pladsen, fra Vognmagergade til Gothersgade, anlægges en 14,5 meter bred gade.
På pladsens ene halvdel nærmest Landemærket, opføres
Belysningsvæsnets
nye ejendom. Administrationsbygningen der kommer til at dække over Store Brøndstræde.
Der er indkommet 38 projekter til denne nybygning.
I morgen, lørdag holder bedømmelsesudvalget møde.
Så snart bedømmelsen er færdig, og et af projekterne er præmieret og antaget, går sagen til borgerrepræsentationen.
18 ejendomme skal nedbrydes.
De til nedbrydningen bestemte ejendomme er følgende:
I Store Brøndstræde: Numrene 1-13.
I Gothersgade: Numrene 71-77.
I Lille Brøndstræde: Numrene 2, 4 og 6 samt 1, 3 og 5.
I Vognmagergade: Numrene 18-26.
Da flere af hjørneejendommene har dobbelte numre, bliver det i alt ca. 18 huse der skal raseres.
Nedbrydningsarbejdet udbydes i licitation straks efter flyttedagen.
R. -B.
(Social-Demokraten, 24. september 1909).
Nedrivningerne i Brøndstrædekvarteret.
Om et par dage begynder nedbrydningsarbejdet i Brøndstrædekvarteret. Efter april flyttedag faldt hele karreen mellem Møntergade, Vognmagergade, SL Brøndstræde og Gothersgade, der nu står omgivet af et højt plankeværk. Denne gang skal halvdelen af karreen op til Landemærket jævnes med jorden, nemlig hele den tilbagestående del af St. Brøndstræde, nr. 18-26 i Vognmagergade, nr. 71- 77 i Gothersgade samt nr. 1-7 og 2-6 i Lille Brøndstræde, ialt 23 ejendomme. Det er ikke vanskeligt at se, hvilke ejendomme der skal forsvinde, de fleste af dem står allerede tomme, og de få beboere, der endnu er tilbage, må idag forlade de dødsdømte ejendomme.
Dødsdommen over politirapporternes eldorado er fældet. Brøndstrædekvarteret har aldrig været nogen pryd for byen, det var blevet en verden for sig, hvor ulykkelige, forvildede og forhutlede mennesker henlevede en tilværelse så fornedret, at vel ingen uden de indviede havde noget rigtigt begreb derom. For år tilbage beboedes kvarteret af prostituerede kvinder, i de seneste år har det været tilholdssted for lyssky eksistenser af udenlandsk oprindelse. I en af de ejendomme, der nu skal falde, Lille Brøndstræde nr. 6, fandt Bulottis pågribelse sted. Af beværtninger med kendte navne forsvinder nu "Kragereden" i Vognmagergade nr. 26, "Guldgruben" på hjørnet af Store og Lille Brøndstræde og "Brøndkuren" i Lille Brøndstræde nr 6.
På tomterne af de gamle ejendomme, som nu falder, skal belysningsvæsenets nye administrationsbygning opføres. Hele arealet mellem Møntergade og Landemærket, der ved St. Brøndstræde nu er delt i to karreer, deles fremtidig i tre ved anlæggelsen af to 20 alen brede tværgader mellem Vognmagergade og Gothersgade. På den midterste af disse tre karreer er det, at belysningsvæsenets administrationsbygning som tidligere meddelt skal ligge.
Med tørre tårer vil de mure, som nu skal falde, blive begrædt. Kun skade, at dette oprydningsarbejde, som man fra alle sider må glæde sig over, men koster kommunen mange penge, skal foregå i en for byen så vanskelig periode i finansiel henseende.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften, 19. oktober 1909).
Ejeren af Gothersgade 85, Landemærket 30, grosserer Michelsen havde modsat sig ekspropriationen, og Magistraten satte derfor fogeden på sagen. Michelsen fandt de 67.000 kr for lavt. Han blev sat ud og overdraget de 67.000 kr. Magistraten afviste klagen fordi hr. Michelsen havde købt ejendommen billigt, at ombygningstanken var fremkommet for at få mere for ejendommen.
Magistraten og ejendomsskylden.
En interessant retssag.
Grosserer H. P. Michelsen anlægger sag mod Magistraten i anledning af eksproprieringen af hans ejendom.
Ligesom tilfældet var, da Møntergade-kvarteret blev nedrevet: at Magistraten gik frem mod husejerne på en mildest talt hensynsløs måde, således viser det sig nu også, at kommunens optræden ved erhvervelsen af karreen, der afgrænses af Landemærket, Gothersgade, Brøndstræde og Vognmagergade, har vakt almindelig harme blandt de pågældende husejere. Mellem dem, der ikke er til sinds at nøjes med et knips i lommen, er grosserer H. P. Michelsen, som ejede ejendommen Gothersgade 85 og Landemærket 30. Han mener, at Magistraten har behandlet ham på en ligefrem lovstridig måde, og ansete jurister, han har konsulteret, giver ham ret og mener, at han kan få dom over kommunen.
Sagen forholder sig ifølge grosserer Michelsens udtalelser til os i går på følgende måde :
- For ca. et halvt år siden ønskede jeg at lade foretage en for mig gunstig ombygning af min ejendom i Gothersgade 85 og Landemærket 30, og jeg indsendte et andragende, ledsaget af de nødvendige tegninger, til bygningskommissionen. Jeg fik imidlertid afslag fra Magistraten, da denne skulle bruge ejendommen til nedbrydning.
Jeg henvendte mig så til den pågældende magistratsafdeling med forespørgsel om når nedbrydningen skulde finde sted, men fik kun det svar, at det kunne man ikke udtale sig om. Jeg rettede da en forespørgsel til ministeriet, til hvilket jeg også indsendte mine tegninger, og ministeriet gav mig medhold i sagen. Men Magistraten eksproprierede imidlertid straks efter min ejendom og satte den til en værdi af 65.856 kr. foruden bankhæftelsen a 1.644 kr. Jeg nægtede bestemt at modtage dette beløb, da ejendommen for 5 år siden var vurderet til 70.000 kr. i ejendomsskyld og igen i år vurderet til det samme beløb. Min protest hjalp intet, og nu sidste flyttedag overtog Magistraten min ejendom ved byfogdens hjælp.
Jeg har nu i disse dage gjort alle skridt til at få min ret ved domstolene; jeg ønsker at få konstateret, om Magistraten kan tage en i borgers ejendom til et beløb, der er under ejendomsskylden.
Sagen har i øvrigt flere mærkelige enkeltheder. Således fx: Jeg indsendte nøjagtig fortegnelse over lejeindtægten, ledsaget af alle lejekontrakterne, til Magistraten, og denne er derefter gået hen og har sat andre og lavere summer leje på mine papirer. Jeg vil aflægge ed på, at min opgivelse var fuldt ud korrekt !
Mange husejere i det kvarter, som skal ryddes, og talrige andre borgere har bedt mig om at føre denne sag ved domstolene. Det drejer sig ikke for mig om at få nogle penge, da jeg er velhavende, men jeg vil som sagt have konstateret, om Magistraten rent ud sagt har lov til at behandle borgerne som den lyster.
For at vise hvor hensynsløst Magistraten også er optrådt overfor andre husejere i kvarteret, har jeg nu skaffet en del af de meget talende skrivelser som Magistraten har sendt til disse husejere. Selve retssagen vil for mit vedkommende blive ført af overretssagfører H. Carlsen.
Magn.
(Dannebrog (København), 8. november 1909).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar