En kras Afskedsprædiken.
Efter ca. 10 Aars Virksomhed som Sognepræst for Nørre Felding og Tvis Menigheder tog Pastor G. I. Sick i Søndags Afsked med sine Sognebørn i de respektive Kirker. Da der i den sidste Tid har staaet en Del Kny om Pastor Sick's Navn. og da han havde sendt os speciel Meddelelse om. at han agtede at holde Afstedsprædiken i Søndags, antog vi, at han havde noget særligt paa Hjærte. som han ønskede at komme frem med ved denne Lejlighed, hvorfor vi tog ud til Tvis og overværede Formiddagsgudstjenesten der. Vi blev forsaavidt ikke skuffet, som Pastor Sick efter sin Prædiken holdt en Afstedstale, der sikkert nok - og heldigvis, savner Sidestykke i den danske Folkekirke, thi det vilde se sort ud for denne, hvis der ret mange Steder herskede lignende Forhold mellem Præst og Menighed, som dem man her af Præstens egen Mund, i selve Guds Hus fik Bekræftelse paa, har været tilstede i de omhandlede Sogne.
Gudstjenesten tog først sin Begyndelse en halv Time over den fastsatte Tid, og der var ikke mødt flere, end at Kirken var godt halvt fuld. I sin Prædiken talte Pastor Sick varmt og smukt om dette at tilegne sig det rette Billede af Vor Herre og Frelser, men desværre hæmmedes hans Forkyndelse af enkelte altfor barokke Udtalelser, hvilke man yderligere til Skade for Helhedsindtrykket ikke kunde opfatte anderledes, end at der herigennem toges et bestemt Sigte fra Præstens Side. Det gælder om, udtalte han, at et Menneske kan komme til at staa saa højt, at det kan danne sig det rette Billede af Frelseren. Denne var jo ikke Vestjyde, han kunde næppe have klaret sig i en Studehandel eller med Held deltaget i Snyderiet paa et Marked, men han kunde dø for Mennesker. I Opfattelsen af vor Frelser gør der sig et dybt Skel gældende: derfor er det af Betydning for hvilket Standpunkt man aandeligt talt ser paa ham. Boer du saa lavt nede, som den, der mener, at enhver er sig selv nærmest, da vil det være haabløst at raabe dig op fra Toppen. En bodfærdig Magdalene, en Røver paa Korset, dem kunde Frelseren raabe op, men hans røst ville næppe nå til den Storbonde, der levede sit Liv efter Principet. at enhver skal passe sit Snit. Den Jesus, man fra et saadant Standpunkt danner sig et Billede af, er jo billig tilfals, men det bliver maaske det dyreste tilslut. Der er ingen anden Vej til at se den forklarede Frelser, end den at vi stræber efter at komme højt op. Der gives Storbønder, som mener om sig selv, at de ere gudfrygtige, de beder Bordbøn og gaar til Missionsmøder og ser med Foragt paa Præsten, som de anser for ugudelig: men hvorledes handler den samme Storbonde mod sin ukonfirmerede Tjenestepige? hvorledes er det fat med den Moral, han pukker paa, naar Tjenestepigen i hans Gaard maa værges imod at blive taget med Vold? Den Jesus, der bærer over med saadant, det er ikke den rigtige Jesus. Hold din Liderlighed borte fra en ung uberørt Kvinde, ikke fordi der kan true Vand og Brødstraf, men fordi der uværgerligt vil komme en Jesus, som vil spørge, hvem det er, der har saaet den skidne Sæd i hendes Sjæl. Men som vi maa hæve os højt op for at saa det rette Billede af Frelseren, saaledes maa vi ogfaa ind i Lyset, at vi kan se ham omstraalet deraf. Der maa Lys i vore dunkle Hjærter, at alle Skyggebillederne kunne forsvinde, alle de selvretfærdige Hjærter, der mener, at er man indremissionsk eller grundtvigiansk, saa har man Lov at se ned paa alle andre, de Hjærter trænger til Lys, for de er de mest tillukkede. Enhver af os maa gribe i sin egen Barm og spørge: er mit Hjærte varmt for al den Sorg og Nød og Elendighed, som er i Verden; kan vi sige et ærligt Ja hertil, da kan vi begynde at se Jesus saadan som han er, og saadan som han skal staa for enhver eneste ærligt søgende menneskesjæl.
Efter en Salme traadte Pastor Sick derefter ned i Kordøren og udtalte omtrent følgende: Naar jeg nu skal bringe jer mit Farvel, saa bliver det ikke med nogen Klage over, at vi skal skilles, ejheller præget af nogen særlig Inderlighed, men det vil blive et sandt Farvel, thi Gud være lovet, saa lever den Mand ikke, der har kunnet sige. at jeg fo'er med Løgn. Kan mit Farvel i Dag derfor ikke blive den kærlige Afskedshilsen, som jeg gerne havde villet, det skulde være, saa har jeg dog den Glæde i denne Stund at kunne bringe en hjærtelig Tak til alle dem, der troede paa mig. Til de andre, som kastede Skidt paa en hæderlig Mand. har jeg ingen Tak at bringe, men for mit eget Vedkommende vredes jeg ikke paa dem i denne Stund: derimod vil jeg aldrig glemme, ej kunne tilgive, at der er handlet ligesaa ilde mod en værgeløs Kvinde. Det Ord af Jesus: Dig ske som du troede, det gælder ogsaa i vore Dage, det er det store Led i Loven om, at hvad et Menneske saar, det skal han og høste. Men jeg har ikke behov at retfærdiggøre mig overfor Mennesker, der troede skident om mig, thi i den store Ulykke, som har ramt mig, der kender de Faktorer, som har Krav herpaa, min Sag til Bunds. Der er Mennesker. som ikke kan forstaa. hvad en Gentleman er, thi en Gentleman er en Mand, som hellere vil lade sig flaa levende end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Der kom en Mand til mig en Gang her fra min Menighed og sagde, at jeg var en rigtig Husmandspræst, og jeg svarede ham af et oprigtigt Hjærte: Ja. gid jeg var det. Men I har ingen Brug for en saadan Præst, I har ikke Brug for en Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand Naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. men er det en fattig Mand, saa frem i Lyset med ham. Naar en af de fine Piger her i Sognet har givet sig hen til sin Kæreste, og det bliver nødvendigt, at Brylluppet staar snarest muligt, saa er Præsten god nok og saa er den Sag klaret, men er Talen om en fattig Pige, saa søles hun til, selv om det, der kan siges hende paa, ikke en Gang er Tiendedelen af det, der kan ligge paa en Negl.
I har skidnet jeres Børn til med alt dette, I har fyldt deres Tanker med Snavs og I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde skidne mig til, men nu vil det ikke vare længe, før I faar Visheden for, at det er mislykkedes. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget Ondt om mig: Gang paa Gang har Breve givet mig Vidnesbyrd i saa Henseende. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand er kommen til mig med Beklagelse over, at han ikke, af Frygt for at støde en saadan Storbonde, turde komme i Kirken for at høre mig, saa har jeg raadet mine Venner at blive borte, og derfor har jeg set saa faa om min Forkyndelse. Min bedste Minder her fra Tvis knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden. I har været mig til Velsignelse, da alle de andre kastede Skidt paa mig. Præsten berørte der efter et Familieforhold og bragte endelig en Tak til dem, der havde været trofaste imod ham. Han sluttede saaledes : Denne Trofasthed lige til det sidste er det, jeg kan takke for, at jeg har holdt mig oppe under det altsammen; Gud lønne jet derfor og saa Farvel.
Under Præstens Tale sporedes der en Del Bevægelse blandt Tilhørerne, i hvis Kres der saas adskillige af Præstens Konfirmander, og flere af disse græd. Ude paa Kirkegaarden, der gemmer de triste Minder om Barnemordsdramaet, hilste Pastor Sick Farvel til tilstedeværende og trykkede flere af disse i Haanden, hvorefter den lille Tilhørerkres drog hver til sit. (Holstebro Av.)
(Herning Folkeblad - Vestjylland, 3. september 1909)
Pastor Sicks sidste Ord
i Nørre Felding Kirke.
Som tidligere omtalt var Pastor Sick Præst i N. Felding paa Heden sydøst for Holstebro. Han har taget sin Afsked. Kort forinden skrev han i "Ringk. Amts Social-Demokrat" en Artikel, der vakte megen Opsigt. Han erklærede i denne, at Mænd af Indre Mission holdt Vagt om Natten udenfor hans Sovekammer og udspionerede ham. Han tilbød at ville stille Stole ud til dem og haanede dem paa anden Maade.
I Søndags holdt han sin Afskedsprædiken. Derefter traadte han frem for Kordøren og holdt følgende Tale:
Til dem, der kaster Skidt paa en hæderlig Mand, har jeg ingen Tak. Jeg vredes dog ikke paa dem, men jeg vil aldrig kunne glemme eller tilgive, at der er handlet lige saa ilde mod en værgeløs Kvinde. Hvad et Menneske saar, skal han og høste, og det vil komme til at gælde dem, der troede skiddent om mig. Der er Mennesker, som ikke kan fatte, hvad en Gentleman er, thi han er en Mand, som hellere vil lade sig levende flaa, end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Min Sag kender de Faktorer til Bunds, som har Krav derpaa.
En Mand fra min Menighed sagde en Gang, at jeg var en rigtig Husmands-Præst, og jeg svarede: Gid jeg var det! Men I har ikke Brug for en saadan Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand. Thi naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. Men gælder det en fattig Mind, saa frem med ham offentlig! Naar en af de rige Piger her har givet sig hen til sin Kæreste, saa Brylluppet nødvendigvis skal staa snart, saa er Præsten god nok til at klare den Sag. Men er det en fattig Pige, saa søles hun til. I har skidnet eders Børn til med saadant. I har fyldt deres Tankeliv med Snavs.
I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde tilsøle mig; men om ikke længe vil I blive oplyst om det modsatte. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget ondt om mig. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand har beklaget sig over, at han ikke af Frygt for at støde en sandan Storbonde har turdet komme i Kirke, har jeg raadet ham til al blive borte. Mine bedste Minder knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden; de har i disse 10 Aar været mig til Velsignelse, medens alle de andre kastede Skidt paa mig. Tak til alle mine trofaste; de har holdt mig oppe under det altsammen. Gud lønne eder derfor. Og dermed Farvel.
Under denne Tale sporedes ikke ringe Bevægelse iblandt Tilhørerne, hvoraf flere græd. Det hedder sig, at man snart vil spørge nyt fra Pastor Sick, der altsaa ikke har ment at kunne holde ud at være i sit Embede paa Grund af de daglige Trakasserier. Han forbereder formentlig Udgivelsen af en Pjece, hvori der vil komme adskillige Ting frem om de, baade høje og lave, som har haft med hans Forhold at gøre.
(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 8. september 1909)
Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar