Englemager(ske) (tysk Engelmacher(in) er ifølge ordbogen en person, som tager småbørn i pleje for hurtigst muligt at lade dem dø. Ordet er normalt forbundet med Johanne Dagmar Amalie Overby/Overbye (1887-1929 i København). Hun blev afsløret i 1920, og i forhør tilstod hun 16 børnemord. Hun kom til København i 1915 fra provinsen, og året efter, 1916 begik hun det første mord i Jægersborggade. Men ordet var allerede anvendt lang tid før, i starten dvs. fra slutningen af 1800-tallet mest om tilfælde i udlandet, også nabolande som Sverige, Tyskland og England.
En af de første danske sager (måske den første?) hvori en kvinde blev kaldt "englemagerske" var mod Elvira (eller Elvina?) Petersen. Hun tog ikke som Dagmar Overby betaling for at adoptere børn som hun efterfølgende dræbte, men foretog aborter (fosterfordrivelse). Sagen foregik i øvrigt samtidig med Dagmar Overbys virksomhed der dog på det tidspunkt endnu ikke var afsløret.
En Englemagerske i Schacksgade.
En Mængde Kvinder kompromitterede.
Forleden kom det til Politiets Kundskab, at en 35-aarig, frasepareret Kone, Elvira Petersen, der boede i Schacksgade nr. 6, skulde have gjort sig skyldig i en meget graverende Forbrydelse, idet hun, ved en operativ Indskriden, skulde have foraarsaget en yngre Kones Død.
Politiet lod straks foretage en meget indgaaende Undersøgelse af Sagen, og under denne fremkom der saa mange Indicier mod Kone, at Assessor Simonsen ved 9. Kriminalkammer afsagde Arrestdekret over hende.
Efter hvad der er fremkommet under Forhørene, skal Konen i en Aarrække have forøvet sin uhyggelige Praksis og desværre ser det ud til, at en Mængde Kvinder, gifte og ugifte, vil blive impliceret i Affæren.
Det eneste formildende Moment i Sagen er, at Konen ikke drev sin Virksomhed som Forretning og tog Betaling for sin Hjælp. Hun vilde kun "hjælpe" ulykkelige Kvinder, der var kommen i Ulykke.
Hun undgaar dog næppe en meget alvorlig Straf.
Englemagersken fra Schacksgade.
En ny frygtelig Anklage mod den arresterede KvindeDødsfaldet i Klinkekælderen.
Sagen mod den for Englemageri sigtede Kvinde Elvira Petersen fra Schacksgade Nr. 6 har pludselig laget en endnu alvorligere Vending, end oprindelig formodet, skønt den som vi straks skrev - allerede fra første Færd tegnede til at skulle føre ad de uhyggeligste Veje og afsløre de frygteligste Ting.
Assessor Jesper Simonsen ved 9. Kriminalkammer har i de faa Dage, han har haft Sagen til Undersøgelse, drevet denne med stor Energi. Der er allerede afhørt en Mængde Vidner fra Ejendommen og Naboejendommene I Schacksgade. Og herunder har Retten faaet fat i Enden af en Traad, der synes at skulle føre til opklaringen af eller som dog i hvert Fald har ledet Mistanken hen paa en Forbrydelse af ganske lignende Art som den, for hvilken Repræsentant Dan-Jensen sidder arresteret!
Den døde Kvinde i Kælderbutikens Bagværelse
Den arresterede Fru Pedersen, der, som før omtalt, havde sin Lejlighed oppe paa Kvisten i Schacksgade Nr. 6, drev nede i Kælderen i Naboejendommen Nr. 8 et Porcelænsklinkeri. Bagved selve Butiken her fandtes der - og findes der forresten endnu - en lille Dagligstue, som, efter hvad der nu fortælles af de vingerappe Rygter, der jager rundt i Kvarteret, blev benyttet af Fru Pedersen som et slags Modtagelsesværelse for de mange "Klienter", der søgte hendes Raad.
En Dag i April Maaned blev den i Gaden patrouillerende Politibetjent ved et Bud fra Fru Pedersen anmodet om hurtigt at skaffe en Læge ned i Kælderen, da en Dame, der havde været paa Besøg dernede, pludselig var bleven syg og syntes nær ved at dø.
Betjenten telefonerede straks efter en nærboende Læge og skyndte sig derpaa ned i Porcelænskælderen, hvor han ogsaa ganske rigtigt fandt en Kvinde liggende paa en Divan, øjensynlig saa syg nu lidende, at Døden kunde ventes hvert Øjeblik.
Og den fremmede Kvinde udaandede mellem Fru Pedersens Hænder, inden Lægen kom tilstede.
Mistanken der kvaltes -!
Skal den Døde graves op -?
Det pludselige Dødsfald dernede i Porcelænskælderen Bagværelse gav naturligvis Anledning til en Del Rygter i Kvarteret. Politibetjenten, der havde overværet Kvindens Død, indsendte ogsaa Rapport om sagen til Politistationen paa Nørregade. Men - Affæren løb den Gang ud i Sandet.
Den døde Kvinde, der var en Arbejdsmand Hansens Hustru fra Korsgade 10, var stærkt angrebet af Tuberkulose. Og den først tilkaldte Læge erklærede, at hun var død af et Hjerteslag. At hun var frugtsommelig, hvad der var ganske øjensynligt, blev slet ikke berørt ved Affattelsen af Dødsattesten. Men det er selvfølgelig dette Moment, der nu, paa Baggrund af de øvrige Sigtelser mod Fru Pedersen, med et er bleven Midtpunktet i Kriminalrettens Arbejde med den gamle Affære.
Der blev Dagen efter Dødsfaldet foretaget legalt Ligsyn. Men nogen Obduktion blev ikke foretaget, eftersom den Afdødes Mand og øvrige Familie modsatte sig det.
Nu, da Kriminalretten har faaet Sagen lagt paa sit Bord menes det uden for Tvivl, at Assessor Simonsen vil give ordre til at grave Fru Hansens Lig op ude paa Kirkegaarden og lade Retsmedicinsk Institut forsøge, om det endnu - saa mange Maaneder efter - skulde være muligt at konstatere om der gennem operativ Indskriden er forøvet en Forbrydelse paa Fru Hansen, der har været den direkte Aarsag til hendes bratte Død.
- - -
I Eftermiddag afholdes der stort Forhør i den uhyggelige Affære.
(Aftenbladet 30. august 1917).
Englemagersken Elvira Petersen.
Hun har nu tilstaaet.
Den uhyggelige Forbryderske fra Schacksgade, Elvira Petersen, der blev anholdt i Avgust Maaned, sigtet for Fosterfordrivelse af groveste Art overfor flere Kvinder, har gennem lang Tid haardnakket fastholdt det Benægtelsessystem, hun straks slog ind paa. Men for et Par Dage siden har hun endelig begyndt at tilstaa, idet Assessor Simonsen, som har denne Sag til behandling, har faaet hende stillet overfor en Række Vidneudsagn, der ikke er til at komme unden om.
Det vil erindres, hvilken Opsigt det vakte, da en Arbejdsmands Hustru fra Korsgade havde ladet sig behandle af Elvira Petersen med det Resultat, at hun døde af "Kuren". Der skal være fremdraget flere andre Tilfælde, hvor alvorlig Sygdom og endog Døden har været Følgen af denne uhyggelige Kvindes Virksomhed.
Efter at hun nu har aabnet Munden, vil den fulde Opklaring af Sagen næppe lade vente længe paa sig, og Evira Petersen vil ved den derefter følgende Dom blive uskadeliggjort for lang tid.
(Social-Demokraten 1. november 1917).
Dømt for Fosterfordrivelse.
København. Fru Elvira Petersen, der sammen med sin Mand drev en Klinkeforretning i Schacksgade, har tillige som Bibeskæftigelse givet sig af med Fosterfordrivelse. Hun har lært det, da hun selv for 12 Aar siden havde ladet sig behandle af en anden klog Kone.
Politiets Opmærksomhed blev henledet paa hende ved, at en af hendes Kunder, Fru H., døde umiddelbart efter at være behandlet af hende.
Under Sagen har Retslægeraadets Erklæring været indhentet, og heri udtales, at Fru Petersens Behandlingsmaade mulig ikke er Aarsag til Fru H.'s Død, men den angivne Fremgangsmaade var iøvrigt saa farlig, at den vel var i Stand til at bevirke en pludselig Død.
Hun blev derfor af Kriminalretten kun for Fosterfordrivelse idømt 3 Aars Forbedringshusarbejde.
De øvrige tiltalte Klienter, ialt 5, fik Straffe fra Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage til 1 Aars Forbedringshus.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn 26. februar 1918).
Den kloge Kone i Schacksgade dømt.
Hvad der skete i Porcelænsklinkeriet.Elvina Petersen og hendes mange klienter.5 Mennesker dømt til Forbedringshus og Fængsel.
Den 16. April forrige Aar, om Eftermiddagen kom en Dame stakaandet løbende hen til Gadebetjenten i Nørre Farimagsgade og bad ham hente en Læge, thi nede i Kælderen i Schacksgade Nr. 6, hos en Fru Petersen, laa der en Dame og var lige ved at dø. Betjenten fik fat i Dr. Hamburger, denne skyndte sig ned I Kælderen, og her fandt han ogsaa en Kvinde liggende døende paa en Sofa. Hun var højt frugtsommelig, og hun var tilsyneladende tuberkuløs. Da hun døde mellem Hænderne paa Lægen, var denne ikke I Tvivl om. at Dødsaarsagen var at Hjerteslag, og det afgav han Attest om. Det viste sig, at det var en Arbejdamands Hustru, Betty Hansen. Der blev egentlig krævet en Obduktion af Liget, men da Bettys Mand satte sig imod det, blev det ikke til noget, og den døde Kone kom ned I sin Grav paa Vestre Kirkegaard.
Dette var Indledningen til den store Affære, som i dag er blevet paadømt af Kriminalretten, og som hedder Historien om den kloge Kone i Schacksgade.
Efter at Betty Hansen var begravet, kom det Politiet for Øre, at der i Kvarteret omkring Schacksgade løb de mærkeligste Rygter om, hvad der skete i Kælderen, hvor Betty Hansen var død. Og dernæst er der jo noget, der hedder anonyme Breve. Disse fortalte Politiet, at naar Fru Elvina Petersen drev Porcellænsklinkeri i Kælderen, saa var dette ikke andet end et Skalkeskjul for de forbryderiske Handlinger, hun begik, og som hed Fosterfordrivelse. Politiet fik tilsidst saa mange Breve og Oplysninger, at det besluttede at undersøge Historien, og Betty Hansens Lig blev gravet op og obduceret. Det var i November. Obduktionen gav ganske vist ikke noget bestemt Resultat, men alligevel blev Fru Elvina Petersen sat fast, og i Løbet af kort Tid kom hele Sandheden for Dagen.
Historien begyndte med
et af de berygtede Avertissementer i Bladene
Elvira læste det og kom saa i Forbindelse med en vis Frieda P., der lærte hende et fosterfordrivende Middel at kende. Det var i 1905. Aaret efter blev Frieda P. hængende paa en lignende Affære og straffet, og hun er derfor ikke blevet straffet under denne Sag. Elvina Petersen betalte Frieda P. 50 Kr. for Midlet og Raadet, og hun prøvede det paa sig selv med fuldstændigt Resultat. Men at føre Forretning med det, faldt hende ikke ind. Hun fik for nogle Aar siden Forretning i Schacksgade, og her var der en Dame fra Nabolaget, Karen C., der beklagede sig over, at hun igen skulde have et Barn. Hun og Manden havde daarligt Raad til det, og hun kunde ikke passe Forretningen, saa længe hun var syg. Elvina tilbød hende sin Hjælp, og denne lykkedes fuldstændig. Det samme hændte kort Tid efter med en ung, nu afdød Pige, Else W., der skulde have et Barn, og som baade var syg og fattig og ingen Fader havde til sit Barn. Det var gaaet paa den sædvanlige Maade. Karen C havde ikke kunnet holde Tand for Tunge, men fortalt om Elvina Petersens Mirakelkur til en vis Frida P. Denne havde ladet ain Viden gaa videre til sin Svigerinde, Inger B, der saa igen fortalt om Porcellænskonen fra Schacksgade til Else W. Og det var i Inger B.s Hjem, at Elvina Petersen udøvede sin sorte Kunst paa Else W. Ogsaa denne Gang lykkedes det for hende. Else W. døde ganske vist senere, men det var af Lungebetændelse. Det var ogsaa Frida P. der satte Betty H. i Forbindelse med den kloge Kone, men her gik det altsaa galt.
Elvina har bestandig kun handlet, fordi de andre bønfaldt hende om det. Hun lod sit gode Hjerte raade, og
hun modtog aldrig Penge for sin Hjælp.
Alt, hvad man véd, hun har modtaget, er et lille Armbaand til en Værdi af 6 Kr. Hun har fortalt alt dette til Retten, og hun har ogsaa maattet fortælle, at hendes fhv. Mand, Einar P., har været vidende om hendes Bedrifter. Heller ikke han har dog haft nogen som helst Fortjeneste at Affæren. Dette er naturligvis stærkt formildende Omstændigheder, men alligevel har Retten taget strengt paa Schacksgades kloge Kone. Dommen, der faldt i Morges, bestemmer, at Elvina Maria Petersen skal have 3 Aars Forbedringshus, medens hendes nu fraskilte Mand, Einar Petersen, skal have 8 Maaneders Forbedringshus. Frida P. faar 1 Aars Forbedringshus, Karen C. far 8 Maaneders Forbedringshus ,og Inger B. fik en betinget Dom paa 80 Dages Fangekost.
(Aftenbladet (København) 26. februar 1918).
Nogle steder står hendes fornavn angivet til Elvina, andre steder Elvira. Elvira Petersen blev benådet i anledning af kongens fødselsdag i oktober 1918. Hun fik derved afkortet ca. 2 år af sin straf på 3 års forbedringshus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar