1851 havde Nathalie Zahle (1827-1913) lejet en 5-værelseslejlighed på hjørnet af Holmensgade og Hummer og åbnet et privatlærerindekursus. Det lukkede dog pga. mangel på elever. I 1852 startede hun så N. Zahles Skole i Kronprinsensgade der 10 år senere havde 200 elever og i 1856 flyttede til Gammel Strand.
Omtrent på denne tid i 1861 åbnede læreren Nicolai Femmer (1818-1888) Beyers, Bohrs og Femmers kursus til lærerindeeksamen i Griffenfeldtsgade. Danmarks første. Emilie Jansen (1864-1925) tog lærerindeeksamen på dette i 1887 og blev herefter ansat på kurset. Femmer var dog den egentlige leder af dette kursus der omkring 1885 skiftede navn til Femmers Kvindeseminarium og bestod i et halvt århundrede.
Emilie Jansen ledede seminariet 1891-1924 og afskaffede som noget af det første privatlærerindekurset da de velstillede borgeres børn ikke længere havde behov for privatundervisning. Hendes betydning lå især for landbyskolerne og for uddannelse af de mindre bemidlede kvinder. Senere flyttede det til Nørrebrogade 27. I 1922 fik det sin selvstændige bygning. Bygningen på Nørrebrogade blev til en katolsk skole.
Femmers Kvindeseminarium.
I Dag, Lørdag, har Femmers Kvindeseminarium, det ældste danske Kvindeseminarium, bestaaet i 50 Aar og kan altsaa mod Hæder og sikkert med almindelig Sympati fejre sit 50-Aars Jubilæum.
Det stiftedes den 11. Februar 1861 af den bekendte Skolemand N. Femmer, som da var Lærer ved det v. Westenske Institut, samt af Overlærer Bohr og Frk. Annestine Beyer, som begge var Lærere ved Døtreskolen af 1791. Femmer ledede Seminariet til sin Død 1888, altsaa i 27 Aar. Derefter overtog nuværende Professor Tuxen Ledelsen, men da han allerede 1891 blev Bestyrer af Borgerdydskolen paa Østerbro, blev Styret taget af Hr. cand. theol. Huus og Frk. E. Jansen. Frk. Jansen havde allerede siden 1887 været Inspektrice ved Seminariet. I 1904 traadte Hr. cand. theol. E. Lund til som Medbestyrer. Desværre maatte Hr. Huus i Sommeren 1909 trække sig tilbage paa Grund af Sygdom; Tabet af hans sympatetiske Forsonlighed og sjældent selvhengivende og samvittighedsfulde Arbejde betød for Seminariet et smerteligt Savn. Men Frk. Jansen staar endnu i sin fulde Kraft og kan altsaa nu se tilbage paa en mere end 23-aarig Virketid ved Seminariet, i 20 Aar som dets Forstanderinde.
I Aaret 1896 fik Seminariet i Henhold til Loven af 30. Marts 1894 en Barneskole knyttet til sig som Mønster- og Øvelsesskole, nemlig den daværende Pigeasylskole; den ledes af Frk. Bressendorph, Frk. Jansen og Hr. Lund. 1870-96 var der en Privatlærerindeafdeling. 1901 fik Seminariet en Aflægger i "Københavns Forskoleseminarium .
Af de mange Lærere, der har virket eller endnu virker ved Seminariet, kan nævnes: Professor Wilckens, Herman Trier, Skoleinspektør Vogel-Jørgensen. Skoleinspektør Thye, Finansminister Neergaard, Overlærer Strøm (Jægerspris), Kirstine Frederiksen, Augusta Fenger, Viceskole direktørerne Dr. phil Bang og Rolsted, Dr. phil Lundbeck, Museumsassistent, cand. mag. Adolf Jensen, Adjunkt Stockmarr, Forfatteren Knud V. Rosenstand og, sidst ikke mindst, Skolebestyrer J. M. Hertz der har virket ved Seminariet. lige sidon 1889.
Den Betydning, som et saadant udmærket ledet Seminarium har for vort Land, kan næppe anslaas for højt. Det har under sin lange Virksomhed hidtil udsendt ca. 1000 Elever. Og den, der skriver disse Linjer og selv har været Lærer ved Seminarist, kan af egen Erfaring bevidne, at dets Ledere - den Gang Hr. Huus og Frk. Jansen - forstod at sætte et saadant Præg paa Seminariet, at det var en Glæde at arbejde derinde. Der var en udpræget Fællesskabsfølelse mellem Lærere og Elever, og det maa siges om dette Seminarium til dets store Ros, at dets Ledelse altid har været præget af en ideal Stræben, af en uegennyttig Hengivelse til selve Gerningen, der ikke maatte lide mindste Brøst, selv om de ydre Arbejdskaar til Tider var vanskelige nok og den ydre Løn for Arbejdet ringe.
Derfor kan man af fuldt Hjerte ønske Seminariet, dets Ledere og Medarbejdere, og da naturlig særlig Frk. Jansen til Lykke paa denne Fest- og Hædersdag.
J. P. Bang.
(København 11. februar 1911)
Ved jubilæet fremhævede flere aviser Emilie Jansen som den stille kraft.
En københavnsk Pigeskole gennem 75 Aar.
Naar Pigeasylskolen, nu den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, i Dag bliver 75 Aar gammel, vil der være Anledning til at fremdrage nogle Træk af denne paa flere Maader ejendommelige Historie.
Efter at de første københavnske Asyler var blevne oprettede i Begyndelsen af 1830erne, blev der valgt et Selskab, der skulde være Overbestyrelse for Asylerne. Fra dette Selskab, Asylselskabet, udgik Asylskolen. Selskabet fik nemlig kort Tid efter sin Oprettelse Opfordring fra en Kreds af Borgere om at begynde en Skole for de Børn, der ved syv Aars Alderen blev udskrevne af Asylerne. Svaret lød imidlertid, at man manglede Midler dertil. Da tilbød nogle unge studerende, at de gratis vilde give Børnene Undervisning, hvis Selskabet vilde give Lokaler, og dette Tilbud kunde man ikke afslaa. 24. Juni 1838 - i Dag for 75 Aar siden - dannedes derpaa Asylskoleselskabet, der snart efter aabnede en Skole med to Afdelinger, en for Drenge og en for Piger, i lejede Lokaler i St Kongensgade. Publikum med den senere Dronning Caroline Amalie i Spidsen interesserede sig for Sagen og understøttede Skolen med Pengebidrag, en Komité paa 12 Damer, deriblandt Dronningens Hofdame Kammerfrøken Rosen, paatog sig Tilsynet med Pigeafdelingen, de frivillige Lærerkræfter tog fat med Ungdom-mens Friskhed, og det hele Foretagende blev ledet af en Bestyrelse, hvis formand var Sognepræst Glahn ved Garnisons Kirke, og mellem hvis Medlemmer P. C. Kierkegaard og Peter Rørdam senere skulde blive de mest kendte Mænd. Den daglige Ledelse af Pigeafdelingen blev betroet Madam Coutts, der imidlertid døde faa Aar efter, hvorpaa hendes Stilling blev overtaget af Frk. Vilhelmine Bagger, der derpaa i fyrretyve Aar, 1842-1882, var Skolens dygtige og trofaste Inspektrice, paaskønnet baade os Lærere og Elever. Allerede i Slutningen af Fyrrerne skiltes Drenge- og Pigeafdelingen fra hinanden og fortsatte fra nu af deres Existens hver for sig: Drengeasylskolen til 1882, da den ophørte; dens Midler tilfaldt da Pigeasylskolen.
Lige fra Begyndelsen tilstræbte Skolen en overvejende mundtlig, livlig og vækkende Undervisning. Sangen spillede en stor Rolle, dels som Fag, dels som Hjælpemiddel i Dansk og Historieundervisningen. Men Haandens Opdragelse forsømtes derfor ikke; Skrivning og Haandarbejde blev hurtig vigtige Fag paa Timeplanen. Mangfoldige kom i Aarenes Løb til at virke som Lærere ved Skolen. Mange senere landskendte Mænd og Kvinder tjente deres Sporer i Skolens Tjeneste som frivillige, ulønnede j Hjælpere i Asylskolen. Og denne blev derved forskellig fra andre Skoler. Hvad der manglede i Erfaring og Indsigt erstattedes af Ungdommens Begejstring og Iver. Ved Pastor Glahns Død i 1846 fik efter en Brydningstid Bestyrelesen Universitetsprofessor Hammerich til Formand. Ved hans Side stod cand. theol. Theodor Fenger og Pastor P. Bojsen, Grundtvigs Svigersøn; de virkede begge gennem en længere Aarrække ved Skolen og gav denne et bestemt Præg gennem deres vækkende, mundtlige Undervisning. Af andre, som i kortere eller længere Tid har været knyttet til Skolen, kunde nævnes Digteren Gerson, Skolemanden Nikolaj Femmer, Carl Plong og - i Tredserne - Harald Høffding og Lic. theol. Ussing. I mere end en Menneskealder underviste Frk. Marie Meinert og den nylig afdøde Ludvig Trier ved Asylskolen og skal særlig mindes for deres trofaste, betydningsfulde Gerning. Efter Professor Hammerichs Død i 1876 blev nuværende Stiftsprovst Volf Bestyrelsens Formand og virkede som saadan, til han i 1899 blev kaldet til Storehedinge. Han omfattede gennem alle Aarene Skolen med forstaaende Kærlighed.
Allerede i Halvtredserne var Skolen flyttet fra St. Kongensgade til større Lokaler i Nørregade 24. Her kunde optages flere Børn, Klassetallet kunde udvides og Børnene faa Frikvarter paa en forholdsvis rummelig Legeplads. Der var stadig nok af Lærere og Lærerinder, der frivilligt meldte sig til Gerningen. Derimod var det store Publikums Interesse dalende, og Pengebidragene blev mindre. Men der var hos Skolens Ledere saa megen Forskånelse af dens Betydning og saa stor Kærlighed til Arbejdet, at Vanskelighederne blev overvundne, saa at Skolen kunde arbejde roligt videre.
1882 maatte Frk. Bagger paa Grund af Alder og Sygdom ophøre med at være Skolens ved Skolen og saaledes i Aar kan se tilbage paa over tredive Aars Virksomhed. Skolen flyttede nogle Aar efter Frk. Bressendorffs Tiltræden til Tornebuskegade, hvor den derpaa fortsatte sit Liv, endnu i nogle Aar under samme Forhold som for, altsaa med ulønnede Lærerkræfter Af Lærere og Lærerinder, hvis Virksomhed falder i denne Tid, før eller senere, kan nævnes nuværende Overlæge Mohr og hans to Brødre, Musæumsassistent Thomsen, Dr. phil. M. Vahl, Dr. phil. Nordmann, Lic. theol. Glarbo, Adjunkt Loft, Fuldmægtig Aage Trier, Fru Karoline Rantzau og afd. Kommunelærerinde Nora Mortensen.
I Midten af Halvfemserne blev Skolen knyttet som Mønster og Øvelsesskole til Femmers Kvindeseminarium, hvis Forstandere, cand. theol. J. Th. Huus og Frk. Emilie Jansen derpaa indtraadte i den daglige Ledelse. Skolen fik nu Navnet den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, flyttede sammen med Seminariet paa Nørrebro og fik lønnede Lærere. Endnu paa dette Tidspunkt stod Skolen ender Asylskoleselskabet, hvor Stiftsprovst Volf stadig sad som Bestyrelsens trofaste Formand, senere afløst af Valgmenighedspræst Jungersen. Men ved Aarhundredkiftet indtraadtc en Forandring heri. Skolen blev nu helt overtaget af Femmers Kvindeseminarium og Asylskoleselskabet opløst. Af dets Midler dannedes derpaa Asylskoleselskabets Skolefond, hvis Bestyrelse for Tiden bestaar af Sognepræst Welding, Fru Professorinde Schmiegelow, Fru Etatsraadinde Olsen, Professor Christensen og Fabrikant John Jacobsen.
Selv om de ydre Rammer saaledes i Aarenes Løb er ændrede, kan det dog med Rette siges, at den Bressendorff-Femmerske Pigeskole er en direkte Fortsættelse af Pigeasylskolen. Den vil paa sin 75 Aars Fødselsdag med Tak mindes alle dem, der i Aarenes Løb viede den sine kræfter, og i særlig Grad dem, der styrede den i det Saglige Arbejde gennem de mange Aar.
Einar Lund
Seminarieforstander.
(Nationaltidende 24. juni 1913)
frk Emilie Jansen.
Et Jubilæum.
Men det gaar med Mennesker som med Bøger, - de har deres særlige Skæbne. Nogle naar ud til det store Publikum, bliver drøftet og debatteret, andre naar kun til en lille Kreds, af hvem de bliver paaskønnet og forstaaet. Men som en Bogs Værdi ikke kan maales efter Udbredelsen, saadan kan et Menneskes Værdi ej beller maales efter Omtalen og Berømmelsen.
Forstanderinde Emilie Jansen har villet høre til de stille i Landet; villet det i den Grad, at det maaske næsten er pinligt for hende at holde Jubilæum, fordi hun paa en saadan Dag ikke kan undgaa at blive trukket frem fra det Skjul, hvor hun nu i 25 Aar har gemt sig godt.
Men alle de mange Hundrede Lærerinder, som nu er spredt over det hele Land, og som med Taknemmelighed mindes alt, hvad hun har været for dem ikke alene ved sin Dygtighed og Klarhed i Undervisningen, men ved sin bramfri, beskedne Personlighed. de vil have Lov til for en Gang Skyld at sige hende en Tak, som kan høres ud over deres egen Kreds.
Og saa vil de samles med hende til en Fest, med Ønsket om, al hun, som tiltrods for sit Jubilæum, endnu kun er 52 Aar, maa kunne leve og virke længe til Gavn for den danske Folkeskole.
Forstanderinde- Jubilæet paa Femmers Kvindeseminarium.
Frk. Emilie Hansen dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld
Et Jubilæum i Skoleverdenen.
For 25 Aar siden tiltraadte Fr. Emilie Jansen sin Stilling som Forstanderinde ved Femmers Kvindeseminarium. Hvis hun paa nogen Maade kunde undgaa, at denne Mærkedag i hendes Liv blev fejret som et Jubilæum, vilde hun sikkert selv være mest tilfreds, thi hun har alle Dage elsket at gøre sin Gerning i Stilfærdighed. Men netop fordi hun i sin Virksomhed har haft saa stor Betydning for talrige unge Kvinder, der under hendes Vejledning har uddannet sig til den vigtige Lærerindegerning, vil det være umuligt at dæmme op for den Bølge af Taknemlighed og Beundring, der vil slaa hende imøde paa denne Dag, ikke blot fordi hun er en fremragende Pædagog, men også fordi hun som Menneske har saa betydelige sjælelige Egenskaber, at hun paa samme Tid indgyder Beundring og Kærlighed.
Frk. Jansen har iøvrigt været knyttet i et endnu længere Tidsrum til Femmers Kvindeseminarium, eller, som det tidligere hed, Femmers Kursus, idet hun allerede 1879 var Elev paa dets Privatlærerindeafdeling. Faa Aar efter sin Eksamen vendte hun tilbage for at tage Almuelærerindeeksamen og efter at have taget denne gjorde Femmer gende til Inspektrice i 1887. Aaret efter døde Femmer, og nuværende Undervisningsinspektør Prof. Tuxen overtog saa Kursusets Ledelse; men da han i 1891 blev Medbestyrer af Østerbros Borgerdydsskole, overtog Frk. Hansen og Cand. theol. Huus Ledelsen. Senere afløstes sidstnævnte af Cand. theol. Einar Lund.
Seminarieloven af 1894 fik den største Betydning for Femmers Kursus, idet det blev statsanerkendt Seminarium i 1895, fra hvilket Tidspunkt det bærer Navnet Femmers Seminarium. 1901 oprettede det tillige Københavns Forskoleseminarium, der har Lokaler sammen med det øvrige Seminarium Nørrebrogade 27. Det var ingenlunde lette Aar, inden hele denne Omformning af Virksomheden kom i rette Gænge, men Frøken Jansens Tro paa Sagen og stilfærdige Energi var en ikke uvæsentlig Drivfjeder til, at det hele naaede en saa stor og betydningsfuld Udvikling.
Der er da nok at sige hende Tak for paa Mærkedagen, der jo kun betegner en hastig passeret Milepæl i hendes frodige Virken og fortsatte Gerning.
sco.
(Illustreret Tidende nr. 5, 1916).
Frk. Jansen, den mangeårige leder af Femmers Seminarium som følger med over i det nye hjem. Foto fra BT 29. september 1923 i anledning af indvielsen af den nye skolebygning.
Oktober 1922: Grundstenen lægges til den nye bygning: Femmers Kvindeseminarium, Forskolelærerseminariet og den Bressendorff-Femmerske Pigeskole i Hans Egedesgade, ude ved Struensegade. Bygmester var Alf Cock-Clausen. Kultusminister Appel og borgmester Kaper var til stede.
Indvielsen af Femmers Kvindeseminarium.
En Højtidelighed i Gaar Formiddags
Ved en smuk og stemningsfuld Festlighed indviedes I Gaar Formiddags det nybyggede Femmers Kvindeseminarium.
I det store Selskab, som fyldte Gymnastiksalen, saas bl. a.: Statsminister Neergaard, Undervisningsminister Appel, Trafikminister Slebsager, Borgmester Kaper, Skoledirektør Fossing, Viceskoledirektør Svane, Skoleinspektør Frk. Margrethe Petersen, Arkitekt Cock-Clausen. m. fl.
Man begyndte med Afsyngelsen af første Del af Knud V. Rosenstand's Kantate, hvortil Kapelmester Hemme havde sat Musik. Derefter talte Forstander Lund. Han opridsede Seminariets Historie, lige fra Aaret 1861, da Nicolaj Femmer grundlagde det. Han nævnte nogle af de betydningsfulde Navne, som havde været knyttet til den Gerning, der var udført I de forløbne Tider, foruden Femmers, Professor Tuxens og Jens Thomas Huus' og Frøken Emilie Jensens. Forstander Lund sluttede med en Tak til alle dem, der havde medvirket til, at Huset var blevet rejst.
Minister Appel fik derefter Ordet. Al Begyndelse er svær - sagde han - men det er ofte saaledes at Fortsættelsen er vanskeligere. Derfor er der netop Orund fil at lykønske denne Virksomhed til, af den har kunnet fortsætte. Menneskene har skiftet, men Gerningen er bevaret. Den er som en Harpe, der har faaet nye Strenge, men stadig toner med samme Klang.
Ministeren sluttede med at udtale Ønsket om, at Femmers Kvindeseminarium maatte vedblive at være Privatvirksomhed. I sin Betænkning udtaler den store Skolekommission sig jo netop for Bevarelsen af saa mange privatledede Seminarier som muligt, for at der derved skabes Virkeomraader for de store og udprægede Personligheder.
Den næste Taler ved Aabningsfesten var Borgmester Kaper.
- To Strenge har lydt - sagde han - , det private Initiativ og Staten har talt; nu kommer jeg som den sidste i Treklangen: Kommunen, der lige som Staten er med til at støtte denne Virksomhed. Borgmesteren nævnte det fristende, der for ham som gammel Skolemand var I at give sig I Kast med Seminariegerning. Seminariet er jo Skolernes Skole! Han sluttede: Livet er altid det samme og dog altid nyt. Gid De herude stadig maa være i Pagt med Livet: I Stand til at bevare og at udvikle!
Efter at Forstander Lund havde bragt en Tak til Forfatteren og Komponisten af Kantaten, sang man det sidste Afsnit af denne, og Højtideligheden var til Ende.
(København 5. oktober 1922).
Bygningen stod færdig i september 1923, og blev indviet af undervisningsminister Appel, skoleborgmester Kaper og den ene af seminariets forstandere, Einer Lund. Det rummede bl.a. en øvelsesskole med plads til ca. 400 børn fordelt i 8 klasseværelser. Det var da en almindelig folkeskole drevet af Københavns Kommune. Seminariet uddannede ca. 200 lærerinder ad gangen. Foto fra Social-Demokraten 28. september 1923.
I 1934 blev det foreslået i Folketinget at Jonstrup Statsseminarium og Femmers Kvindeseminarium blev nedlagt og i stedet blev slået sammen til et fællesseminarium, Københavns Statsseminarium. forstanderen I. E. T. Rambusch blev efter nedlæggelsen 1938 forstander for Vejle Folkeskoleseminarium.
I 1938 flyttede Metropolitanskolen fra Frue Plads ud i det nu lukkede Femmers Kvindeseminarium. I nyere tid Det Frie Gymnasium. Den ombyggede bygning som den ser ud i dag. Den rummer nu Det Frie Gymnasium. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar