Skuespiller Antoinette (Agis) Kathrine Helene Winding (1875-1943) var gift til gange, først med musikeren Andreas Bertram Ludvig Camillo Larssen indtil 1901. Dernæst 1903-1912 med journalist, forfatter Andreas Winding (1881-1950) med hvem hun havde børnene Ole (1906) og Else Margrethe (1907). Og endelig 1918-1922 med godsejer, assurandør Erik Schall Holberg (1881-1937).
Hun startede på provinsscenerne og debuterede 1896 som Preciosa i det musikalske lystspil Farinelli. Hun optrådte ved de rejsende selskaber, indtil hun i 1901 kom til Århus Teater. 1905-1907 var hun ved Casino i København. Herefter arbejdede hun med få afbrydelser på Dagmarteatret indtil det blev nedrevet i 1937.
Som ung skuespiller fik hun mest roller som middelklassens halvdannede unge piger, fx Mine i C. Hostrups En Spurv i Tranedans og Caroline Hansen i Edgard Høyers Tante Cramers Testamente. I 1911 fik hun titelrollen i V. Sardous lystspil Madame Sans-Gêne:
"Madame Sans-Géne"
Interview med Fru Agis Winding
Læseverdenen maa efterhaanden have faaet et levende Indtryk af, at paa Dagmarkaféen er Luften fortættet af Intelligens. Thi intet andet Sted gør man sig saa megen Umage for at være aandrig, intet andet Sted foregaar saa mange Interviews.
I disse Dage er det Fru Agil Windings Tur til at sige Aandrigheder. Stakkels Fru Agis! Daglig fra 10-6 har hun Prøve paa "Madame Sans-Géne". Om Aftenen spiller hun i det løbende Repertoire. Og den eneste Time mellem 6 og 7, hun har fri, sidder Interviewerne paa Lur.
- Og man skal passe meget paa, hvad man siger! siger Fruen. Det ved jeg fra min Mand.
- Kære Frue, hvorfra har De dog denne dejlige Latter?
- Den er vist en Gave fra oven . . . konstrueret er den i hvert Fald ikke.
- Hører De overhovedet til de Kunstnere, der konstruerer; lever De Dem ikke til Deres Kunst?
- Under Vejs gennem Tilværelsen samler man jo Indtryk. Og skal man forme en Figur paa Scenen, maa man kende Forbilledet personligt og vide til Bund, hvorledes det vilde sige netop de Repliker, de staar i Rollen.
- Hvad der kan være ret vanskeligt, naar man spiller Shakespeare! indskyder Hr. Olaf Fønss , der er attacheret Fru Winding.
- Vil De nu helst være smuk eller grim paa Scenen ?
- Kære, det er mig virkelig revnende ligegyldigt, naar bare Rollen er god. - En velklædt ung Forfatter skrev "en Efteraarsskov i Solskin". Finder De denne Lignelse træffende.
- Gud, det var virkelig meget sødt af Raage . . .
- Agis og Efteraar, deklamerer Hr. Fønss, der virkelig erstatter Hr. Winding paa fortræffeligste Vis, sikke noget Sludder! Agis er som selve det klukkende Foraar!
- Ja, jeg er da kun 30!
- Føler De nogen Sinde den store Tilfredsstillelse i Deres Kunst?
- Hvor De dog spørger om mærkelige Ting! Men naar De vil vide det: Da jeg spillede i "Tenoren" og i "Menneskenes Børn" . . . begge Steder var jeg grim . . . glædede jeg mig hver Aften, jeg gik paa Teatret.
- Og nu "Madame Sans-Géne"! Er De glad for hende?
- Kære, jeg er begejstret for alt, hvad der er Marseilleise og Revolution
- Hvor har De truffet "Madame Sans-Géne", her hjemme?
- Der er da heldigvis mange Kvinder med Hjerte. Catania har Hjerte og . . . Mund!
- Synes De ikke, Mund er godt?
- Jo, jeg kan ikke lide diplomatiske Naturer. Men en Gang imellem er man jo nødt til at være det.
- Hvad synes De, Frue, om at spille sammen med Dagmarteatrets Primadonna?
- Jeg .... Gud, hvem mener De? Nu maa det for Resten være Slut!
Og den diplomatiske Fru Winding skynder sig bort for at spille i "Agnete" med Fru Nansen.
Pjerrot.
(Riget (København) 24. februar 1911)
Fødselsdagsbarn
Fru Agis Winding
Vi forlader idag de 50-oarige og Mændene og vender os med Beundring mod en Repræsentant for det andet Køn. Det er sandt, at flere udmærkede Mænd idag holder Fødselsdag og opnaar Tal, som godt kunde forsvare nogle Betragtninger, men vi forbigaar alligevel Museumsinspektør Kinzi og Maleren N. V. Dorph og udvælger mellem Dagens Fødselsdagsbørn Fru Agis Winding. Hele København kender Fru Winding som en dejlig Skuespillerinde, en stor og brillant Pige paa en Scene, djærv og robust og fuld af Talent. Kollegerne kender hende som en storartet Kammerat, hjælpsom og trofast og paalidelig, og hendes Venner - og dem har Fru Agis mange af - kender hende som et Menneske med et Hjerte af Guld, en klog og kær Dame, i hvis Mund der ikke findes Svig. Der vil blive sendt mange Blomster ud i Frederiksberg Allé idag, og flere deltagende Tanker vil gaa samme Vej. Deltagende er maaske ellers ikke noget Fødselsdags-Ord, men ved denne Lejlighed er det paa sin Plads. Thi det er jo umuligt ikke at tænke paa det sørgelige Uheld, som for et Par Dage siden skete for Fru Winding, at hun gik og tabte 325 Kr. paa Gaden. Den stakkels Fru Winding var utrøstelig. Men Dagen vil forhaabentlig faa hende til at glemme denne Sorg. Hvad er 325 Kr. mod den Hengivenhed, der vil strømme hende i Møde idag? Og iaften, naar Fru Winding fejrer sin Fødselsdag i en snever Kres, vil ethvert Spor være udslettet, og Tankerne om de 325 vil være lige saa forsvundne, som Pengene desværre er. Og hermed hjertelig til Lykke.
Grev Joseph.
(Riget (København) 19. september 1912).
Som ældre skuespiller fik hun roller som kvinder med hjertet på rette sted. Bl. a. som Martha i instruktøren Svend Gades opsætning af Goethes Faust, 1917, fru Gilbey i Shaws Fannys første Stykke, 1918, Toinette i Den indbildt Syge af Molière og Christiane i Svend Rindoms Christianes Hat.
I 1928 høstede hun megen arnerkendelse i det amerikanske lystspil En kongelig Familie. Tidsskriftet Teatret skrev: “Som Dynastiets Topfigur, den aldrende Skuespillerinde Fanny Cavendish var Agis Winding simpelthen straalende, hendes Ansigt lyste af en Skønhed, der endnu i Alderdommen bevarer noget af den purunge Pige og ved hele sin Holdning, ved hele sit Væsen fik hun Tilskuerne til at tro paa, at hun havde været en stor og fejret Skuespillerinde.”
I 1934 medvirkede hun i George Schneevoigts filmatisering af Nøddebo Præstegaard, hvor hun spillede pastorinde Blicher. I 1937 i filmen Plat eller Krone. Samme år tildeltes hun Ingenio et arti. Efter lukningen af Dagmarteateret spillede hun på Otto Jacobsens teaterselskab hvor hun i 1937 kastede glans over opførelsen af det franske lystspil Eventyret. Fra 1938 på Frederiksberg Teater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar