Krigsfange-Begravelse paa Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Englændergraven på Vestre Kirkegård vokser. I går eftermiddags jordedes her atter fem engelske krigsfanger, således at der nu i alt hviler ti i den store fællesgrav bagved kirkegårdens store kapel. Men allerede i dag til formiddag øges tallet med tre - der er påny begravelse, og andre af krigstidens ofre finder hvile i fremmed jord.

De har ikke meget modstandskraft, disse krigsfanger, der kommer hertil, siger lægerne. Lungerne er svage, og støder der så forkølelse og lidt sygdom til, så har de vanskeligt ved at stå imod. De fem, der jordedes i går, var døde af lungesygdom. Tre af dem døde ombord på "Formosa" på overfarten hertil, de to døde på "la Cour". En af dem var korporal og hed J. Thompson, en anden hed William Raynor og havde tjent i dronningens "West Sussex", den tredie - ved navn F. Murphey - var skotsk højlænder, den fjerde hed Arthur Pooly og havde tjent i Yorkshire Regimentet. Den femte endelig hørte til The Kings royal Riffles og hed Thomas Banks.

Der var en sjette engelsk soldat, som skulle have været begravet i går. Han var imidlertid muhammedaner, og hans kiste blev i sidste øjeblik holdt tilbage, for at der kan blive foretaget visse muhammedanske ceremonier, før han jordes, Nu står hans kiste i kapellet med påskriften: "Bhodor KIow, ca. 50 Aar, indisk Soldat - fra "Formosa","

Den femdobbelte begravelse i går over væredes af den engelske chargé d'affaires Lord Kilmannock, chefen for Hjemtransport Organisationen, Oberst Hazard, kaptajn Davidsen, der repræsenterede den danske regering, og oberstløjtnant With, kommandanten i Barfredshøjlejren, og overintendent Kyhl, der repræsenterede den kommanderende general.

En afdeling af 23. bataljon under Kommaor, Kbhvn. og 1. regiments musikkorps tog opstilling udenfor kapeliet, og kort efter ankom 200 engelske soldater fra Barfredshøjlejren under kommando af major Cunliffe. Englænderne marcherede ind i kapellet og indtog alle stolepladserne. Dette hav af vissengrønne krigs-uniformer var et uvant syn på dette sted. Mindre afdelinger af de forhenværende krigsfanger placerede sig for enderne af de fem kister, der stod dybest inde i kapellet, smykkede med Union Jacks farver og med kranse fra engelske officerer og underofficerer.

Så stod pastor Storm frem mellem de fem kister og talte på engelsk:

- Jeg ved, at min genløser lever...." Disse ord passer på jer. I jeres fangenskab tænkte I på genløserne, jeres brødre, som I håbede ville komme og banke på jeres fængsels port. Og befrielsens time slog. Men der er en anden befrier, som råder over liv og død - det er ham, der tog disse fem til sig i sin favn....

Pastoren slutter med at sige, at de engelske grave vil blive plejede af kærlige hænder, og han sigter her til en damekomité, som er under dannelse med det formål at frede om den engelske krigsfangegrav på Vestre Kirkegård.

Pastor Storm følger i øvrigt det engelske begravelsesritual, og han støttes af det udmærkede drengekor fra den engelske kirke. Den hele ceremoni virker gribende. Mange af de engelske soldater - som den meste tid står ret op - er bevægede, og en enkelt føler sig svag og må søge udenfor. Så sætter ligtoget sig i bevægelse mod graven. Engelske og danske soldater skiftes til at bære kisterne, medens tonerne af Chopins sørgemarch fylder den stille vinterluft. Endelig sænkes kisterne i jorden, en efter en, medens drengekoret istemmer en engelsk salme. Præsten kaster jord på og to geværsalver fyres af henover graven.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. januar 1919).

Britiske krigsfanger i Barfredshøjlejren. Holger Damgaard (1870-1945). Det Kongelige Bibliotek. Licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens. 

Barfredshøjlejren blev opført vinteren 1916/17 på Barfredshøj i Ishøj. I november 1917 var der "mytteri" i lejren. Roen blev dog hurtigt genoprettet. I januar 1918 deserterede 20 soldater fra lejren, men vendte dog tilbage. 

Efter krigen blev lejren brugt til de engelske krigsfanger. Derefter blev den brugt som installationsrum og værksteder. Den blev nedrevet 1919/20. De engelske krigsfanger opholdt sig endvidere i Sandholtlejren og Grevelejren. I slutningen af december afrejste 800 fra Barfredshøjlejren, 1.000 fra Grevelejren og 250 fra Sandholmlejren. Samme dag ankom et par tusinde. I begyndelsen af januar blev 900 engelske soldater fra Barfredshøjlejren sejlet hjem med den australske transportdamper "Willochra", sammen med 650 englændere fra Amagerlejrene. Forinden var fire danske dampere ankommet med 1.100 engelske krigsfanger. Disse blev sendt til Amager. 

Et Monument for de engelske Soldater.

En smuk Afsløring-Høitidelighed paa Vestre Kirkegaard.

På Vestre Kirkegård i København fandt lørdag eftermiddag en smuk afsløringshøjtidelighed sted af et monument, der er rejst til ære for de her i landet døde engelske krigsfanger. Monumentet er rejst af en dansk komite med professor Mygind i spidsen.

Rundt om graven havde et dansk æreskompagni og et sammensat engelsk marine- og artillerikompagni taget opstilling, og efterhånden indfandt der sig en talrig og repræsentativ forsamling. Vi nævner: den engelske charge d'affaire mr. Grant Watson, den franske minister Paul Elaudel, den italienske minister D'Carobbio, den russiske charge d'affaire Meyendorff, generalerne Ellis Wolff, Nyholm, Knudsen og Ulrich og endvidere medlemmerne af de herværende  legationer.

Professor Mygind mindede om de fyrretyve tusinde britiske soldater, der efter våbenstilstanden vendte hjem fra krigsfangenskabet, og som på deres vej hjem passerede Danmark, men ikke alle nåede hjem til fædrelandet, for disse mand og den britiske hær og flåde, der havde kæmpet for frihed og retfærdighed, hvorved det håb, som vi havde næret gennem mange år i vore hjerter, gik i opfyldelse.

Efter professor Myginds tale, der blev holdt på engelsk, faldt dækket for den smukke 17 fod høje sten, hvorpå generalløjtnant Ellis Wolff rettede en tak til bidragyderne og en tak til prinsesse Margrethe, der havde været protektrice for indsamlingen, og som også overværede afslørings-højtideligheden. Han overgav derpå mindesmærket til mr. Watson, der i den engelske nations navn takkede, og han tolkede Englands varme følelse for Danmark.

Ved højtideligheden blev der sunget et par engelske salmer, ligesom et dansk musikkorps spillede: God save the King og Kong Christian. Højtideligheden sluttede med, at et par engelske hornblæsere over graven blæste en sørgemarch.

Mindestenen er en høj granitsten, der bærer følgende inskription: This monument has been erected by Danish friends of the British empire. To the glory of Good and in loving memory of neintheen British soldiers.

(Holstebro Dagblad, 23. august 1920).

Monumentet for de engelske krigsfanger, 2020. Foto Erik Nicolaisen Høy.