Dette indslag er del af en serie om politiinspektør Theodor Petersen. Klik her for samtlige indslag.
Politiinspektør Theodor Petersen død.
Politiinspektør Theodor Petersen er i morges Kl. 9 afgået ved døden efter længere tids sygeleje.
Den afdøde blev født 1842 i Hillerød som søn af brændevinsbrænder Andreas Petersen og hustru, født Benthien. Han blev student fra Frederiksborg lærde Skole og tog juridisk embedseksamen 1869. Kort efter indtrådte han i Københavns Politi i de menige betjentes rækker. Først i 1878 blev han politiassistent og 1885 overtog han embedet som 1. politiinspektør i København leder af ordenspolitiet.
I de tredive år, Theodor Petersen har varetaget dette embede, har han forstået med meget stor dygtighed at skaffe sig respekt og anseelse indenfor det stedse voksende korps. Han nød sine medborgeres tillid i overordentlig høj grad.
I de sidste dage har man på domhuset været på det rene med at det bar hurtigt mod døden. Man vidste det men det forekom de fleste næsten uforståeligt. Trods sine 73 år var den afdøde en så støt og rolig arbejdskraft at man syntes han hørte så fast til institutionen at den måtte rokkes, hvis han gik bort.
Meddelelsen om den fremragende embedsmands død blev alle vegne modtaget med den største beklagelse. Når Københavns politi følger politiinspektør Theodor Petersen til det sidste hvilested jordfæstes med ham et helt kapitel i vort politis historie og et kapitel, han selv har skrevet med fast og myndig hånd.
Mindeord om den Afdøde.
Politidirektøren
Vi henvendte os i dag til politidirektør Eugen Petersen, der bl. a udtalte:
- En mand, der som Theodor Petersen i en menneskealder har haft en stilling som første politiinspektør er kommet i berøring med så mange mennesker og har været led i så mange foranstaltninger, at hans karakteristik er dannet af almenheden. Billedet af ham står fast.
Personlig føler jeg trang til at fremhæve at Københavns Politi mister en af sine bedste støttepiller i Theodor Pedersen. Samarbejdet imellem ham og mig har igennem de mange år været upåklageligt. Han var en meget behagelig mand at have med at gøre i embedsforhold. Vi mister en energisk og utrættelig arbejder i etaten, en mand, hvis største og næsten eneste interesse var forholdene i Ordenspolitiet.
Ingen var som han inde i alle forhold vedrørende styrken og dens opgaver. Alle havde hans omhu, indtil de mindste detaljer satte han sig ind i sagerne og hans kendskab til personalet
og dets forhold vil ikke kunne erstattes i årevis.
For så vidt har de år Theodor Petersen ledede Ordenspolitiet været en række rolige år. Hans navn er derfor ikke knyttet til begivenheder eller enkelte store sager. Det er måske netop det, der karakteriserede den Afdøde at han igennem de mange års lange og ofte trættende arbejde har forstået i medbør som i modbør at holde retningslinjen og aldrig tabe tålmodigheden eller den dybe interesse for ferningen.
Politiinspektør Gyldenfeldt
der nogle gange og også nu til sidst har vikarieret for Theodor Petersen, udtalte følgende:
- - Det er en mand, først og fremmest og i ordets bedste forstand en mand, der er gået bort.
Han havde sine sager i en aldeles mønsterværdig orden og hans ry som administrativ embedsmand er fastslået i Københavns Politis historie.
Personlig nød han den dybeste respekt for sine kolleger. Og det underordnede personale vidste altid at de traf den samme mand, der aldrig vaklede i sine meninger.
Politiassistent Max Tvermoes.
Ved politiinspektør Th. Petersens død vender min tanke uvilkårlig mange år tilbage i tiden. Som dreng kom jeg nemlig til at bo i samme hus hvori daværende politiassistent Th. Petersen boede.
Førstindtrykket af ham var meget flygtigt men jeg erindrer det dog så tydeligt. Vi passerede hinanden på trappen. Politiassistenten var på vej ned til stationen i stuen jeg for opgående. Der blev kun Iejlighed til at se et glimt af politiassistenten: han tog trappen i 3 skridt. Det imponerede mig!
Som tiden gik, fik jeg imidlertid lejlighed til at lære politiassistenten nærmere at kende. Han gav sig ofte i snak med mine brødre og vandt os fuldstændig. Børn havde nemlig en stor plads i Th Petersens hjerte. Hvor ofte har man ikke under politiinspektørens tjeneste ude i byen set ham få fat i en eller anden dreng, taget huen af ham og gøre løjer med ham og i løbet af kort tid stå omringet af en flok Drenge der gerne ville være med nu de så at "den høje politimand med de strenge træk" var lutter smil og løjer når det gjaldt børn.
Der er faldet mangen overfladisk og uretfærdig bedømmelse af politiinspektør Th. Petersen, det kan vi, der har arbejdet under ham, bevidne.
Stillingen som chef for ordenspolitiet kræver en mand, der blandt andet sidder inde med megen disciplin. Th. Petersen var den fødte disciplinens mand. Og dertil kom hans rige evner, hans store og hans hurtige og faste hånd.
Når den almindelige bedømmelse af politiet nu er en ganske anden end for en snes år siden. da kan dette blandt andet tilskrieves politiinspektørens arbejde.
Vi der har arbejdet under politiinspektøren som vor nærmeste foresatte, vil altid med stor taknemmelighed mindes den impuls, han formåede at give os, og de mange gode råd han ydede os. Og har vi engang imellem fået en irettesættelse hvad der jo er hændt, har vi altid indset at den var på rette plads
*
Straks da vor sidste krig brød ud, meldte Theodor Petersen sig som frivillig. Han blev menig i dragonregimentet og deltog i dettes træfninger. Under kampen blev han på grund af tapperhed og fortrinligt forhold udnævnt til sekondløjtnant.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften, 8. april 1915)
Politiinspektør Th. Petersen død i morges.
Theodor Petersen
I formiddags kl. 9:30 er politiinspektør Theodor Petersen afgået ved døden, 72 år gammel.
- - -
Dødsfaldet kommer ikke uventet. Da politiinspektøren for en halv snes dage siden indlagdes på Kommunehospitalet og det erfaredes at professor N. Hansen ikke havde vovet at udføre den underlivsoperation der var en uafviselig nødvendighed, om den syge skulle have fred for de alvorlige Iidelser han havde gennemgået i den sidste tid, vidste tman at hans dage var talte.
- - -
Det var en af pillerne inden for Københavns Politi, der her er gået bort. En af grundpillerne i det gamle, nu utvivlsomt forlængst overlevede system.
I tredive år har Theodor Petersen beklædt stillingen som 1. politiinspektør. Som 27-årig cand. juris blev han i 1869 betjent i politiet, gik på gaden og arbejdede i opdagelsespolitiet en halv snes år, til han i 1879 blev assistent og 1885 overtog den betroede og indflydelsesrige stilling som chef for Ordenspolitiet.
Nogen populær mand blev Theodor Petersen aldrig. Han ejede sikkert den bedste vilje til sin gerning, besad også en vis dygtighed og har således alene æren for den akkuratesse og disciplin, hvormed Ordenspolitiets maskineri arbejder. Men han har også ene ansvaret for den militære ånd og den slaviske tone, der altid har hersket indenfor hans afdeling, og hvis grelle sider år for år er trådt stærkere og stærkere frem.
Skønt af ret borgerlig og jævn afstamning - han var søn af en brændevinsbrænder i Hillerød - trak han i al sin virken de skarpeste skillelinjer mellem over- og underordnede indenfor politietaten De moderne krav om organisationsfrihed, forhandlingsret osv for politiets folk mødte ikke den ringeste forståelse hos ham, men tværtimod den stejleste og mest brutale afvisning. Han var cdefen, den, der alene vidste besked, og den hvis vilje alene var den afgørende - en Napoleon, der ikke tålte den ringeste mukken i armeens geledder.
Derfor vil politiets folk kun græde tørre tårer ved hans død. De vil glemme de gode egenskaber, han trods alt besad - ikke mindst den at han aldrig skånede sig selv, men altid stillede de samme strenge tjenstlige krav til den yngste betjent.
Heller ikke det købehavnske publikum vil have let ved at sørge ved hans grav.
Han lærte aldrig at forstå at han var borgernes tjener. Hans optræden udadtil som indadtil var despotens. Han bød og befalede kun, kommanderede og disponerede, og folket havde bare lust til at "komme af vejen", som han udtrykte sig, når han i sin tid på byens store dage højt til hest dirigerede trafik og færdsel bag strenge afspærringslinjer.
Nu var han jo også forlængst en gammel mand, trods den legemlige spændstighed, der endnu prægede hans grånende skikkelse. Og der var kommet våbenhvile mellem ham og københavnerne - sagtens fordi man jo vidste, at hans tid snart måtte være forbi.
Hans tid og det system han repræsenterede.
- - -
Hvem der skal være Theodor Petersens efterfølger som første politiinspektør, ved i øjeblikket ingen. Og det er ret vanskeligt at udpege den særligt kvalificerede mand til posten.
Blandt politiassistenterne her i byen vil en sådan næppe findes. Den ene halvdel af dem er for gamle - den anden halvdel for unge af år. Heller ikke bliver der vist tale om, at politiinspektør Gyldenfeldt får pladsen. Han ønsker selv næppe at ombytte den fredelige og tilbagetrukne stilling som chef for fjerde afdeling med den langt brydsommere post som inspektør for Ordenspolitiet. Og sikkert vil udnævnelsen af den nye mand bringe en overraskelse.
Muligt vil spørgsmålet blive stiller i bero en stund. Om få dage, den 11. april, fylder politiets øverste chef Eugen Petersen de 75 år. Urimeligt er det da vel ikke at antage, at han nu, da hans mangeårige medarbejder er gået bort vil benytte anledningen til at unde sig den alderdomshvile, han forlængst har haft krav på, og vige sit sæde for yngre og friske kræfter.
Så kommer forhåbentlig systemskiftet fuldt og helt.
Nemo.
(Aftenbladet, 8. april 1915).
Helt så hurtigt gik det ikke med politidirektør Eugen Petersen (1840-1930). Han gik først af i 1917. Artiklen tog fejl vedr. sin antagelse om efterfølgeren. Theodor Petersen blev efterfulgt af Carl Viggo Henry Sehested Gyldenfeldt (1863-1928). Han var tidligere 4. politiinspektør. Han tog sin afsked i 1919, og er begravet på Garnisons Kirkegård.
Politiinspektør Theodor Petersen død.
Politiinspektør Theodor Petersen er imorges Kl. 9 afgaaet ved Døden efter længere Tids Sygeleje.
Den afdøde blev født 1842 i Hillerød som søn af brændevinsbrænder Andreas Petersen og Hustru, født Benthien. Han blev student fra Frederiks lærde skole og tog juridisk embedseksamen 1869. Kort efter indtrådte han i Københavns Politi i de menige betjentes rækker. Først i 1878 blev han politiassistent og 1885 overtog han embedet som 1. politiinspektør i København - leder af ordenspolitiet.
I tredive år, Theodor Petersen har varetaget dette embede, har han forstået med meget stor dygtighed at skaffe sig respekt og anseelse indenfor det stedse voksende korps. Han nød sine medborgeres tillid i overordentlig høj grad.
*
Domhuset har i dag flaget på halv stand i anledning af politiinspektør Theodor Petersens død.
*
Theodor Petersen efterlader sig hustru og fire børn af første ægteskab: En ugift datter og en datter, gift med kommunelærer J. Steffensen samt to sønner, toldoppebørselskontrollør G. With-Petersen og fuldmægtig under Frederiksberg Kommune, H. With-Petersen.
*
I de mange år Theodor Petersen var i politiet, før han blev embesmand, avancerede han regelret, først til inspektionsbetjent og dernæst til overbetjent. En tid lang gjorde han tjeneste ved opdagelsespolitiet. Han har derimod hele sin embedstid været knyttet til ordenspolitiet, og han var uden tvivl den mand der var bedst inde i denne administration og dens mange reglementer. Da han i januar 1885 overtog stillingen som inspektør, var styrken 455 mand, først i november s. å. kom de provisoriske 100 nye mand. I dag er styrken med embedsmænd og alt 882 mand.
*
Straks da vor sidste krig brød ud, meldte Theodor Petersen sig som frivillig. Han blev menig i 4. dragonregiment og deltog i dettes træfninger. Under kampen blev han på grund af tapperhed og fortrinligt forhold udnævnt til sekondløjtnant.
*
Theodor Petersen døde på Kommunehospitalet. I flere måneder har han lidt under en fremskreden mavelidelse, til trods for hvilken han med sædvanlig energi gen nemførte sit arbejde. Til sidst kunne han kun indtage flydende føde.
For 13 dage siden måtte han lade sig underkaste en operation for mavesår. Overlæge P. N. Hansen overtog operationen, og det lod til at den 73 årige patient ville komme sig, men så stødte en alvorlig slimkatar til og gjorde ende på hans liv.
*
Theodor Petersen var ikke kendt af det store publikum. Kun ved meget få lejligheder så man hans høje, ranke, uniformerede skikkelse på gaden. Til daglig gik han fortrinsvis civil.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. april 1915, 2. udgave)
Politiinspektør Theodor Petersen død.
Politiinspektør Theodor Petersen er i dag død på Kommunehospitalet. Døden har i de sidste dage været ventet time for time. Da den gamle politimand for en halv snes dage siden besluttede sig til at underkaste sig behandling på overlæge P. V. Hansens afdeling på Kommunehospitalet, var hans tilstand meget betænkelig. Da der så yderligere til den underlivssygdom, hvoraf han var lidende, stødte en lungebetændelse, forstod man, at der intet håb mere var tilbage.
Politiinspektør Petersen, der nåede en alder af 72 år, var født i Hillerød, søn af brændevinsbrænder Andreas Petersen. Efter at være blevet cand. jur. i 1869 gik han ind i Københavns Politis tjeneste som almindelig betjent - i 1878 udnævntes han til politiassistent og i 1885 overtog han endelig den stilling som inspektør for politiets første afdeling, Ordenspolitiet, som han beklædte til sin død.
Den aføde var en virksom og myndig mand. Han havde lige til det sidste bevaret den ungdommelige rankhed og spændstighed, som ikke er almindelig i vor generation. Theodor Petersen havde i sin tid været løjtnant i rytteriet; og når man så ham på hans ilsomme færd igennem byen for at inspicere den store styrke, som sorterede under ham, kendte man i den måde, han førte sig på, den gamle militær.
Theodor Petersen var et ordensmenneske og et administrationstalent - derfor passede han så udmærket til den stilling, som han beklædte gennem så skiftende tider. Han var en mand, som stillede store fordringer til sine undergivne, og som ikke var bange for at lade dem høre sandheden i dens allermest utilslørede form - men til gengæld var han ikke den mand, som skånede sig selv eller under noget som helst forhold var bange for at tage konsekvenserne af sine handlinger. Og man vidste, at der bag hans ofte noget bøse ydre gemtes et godt og retfærdigt hjerte.
Politinspektør Petersen har været gift to gange. Hans anden hustru overlever ham.
- -
Som mulige arvtagere til den betydningsfulde stilling, der står ledig efter Theodor Petersens død, nævner man inspektøren for politiets fjerde afdeling, hr. Gyldenfeldt, der har vikarieret under den afdødes sygdom, og politiassistenterne Tvermoes og Steffensen.
(Nationaltidende, 8. april 1915).
Politiinspektør Theodor Petersen død.
72 år.
Hans død kommer ikke uventet. Da han for en halv snes dage siden blev indlagt på Kommunehospitalet, lidende af en ondartet underlivssygdom, og man ikke turde foretage nogen operation, var man på det rene med, at Th. Petersens dage var talte.
Med den afdøde politiinspektør falder en af de stærkeste støtter for det både forældede og konservative system indenfor ledelsen af vort politi. I 30 år har den afdøde beklædt pladsen som politiinspektør. Han var 27 år, da han som cand. jur. blev ansat i 1869 som gadebetjent. Nogle år efter blev han ansat i opdagelsespolitiet, hvor han virkede i en halv snes år. Derefter blev han politiassistent, og i 1885 blev han ansat som politiinspektør.
På denne plads blev Th. Petersen aldrig nogen populær mand - særlig ikke indenfor de menige politibetjente, der var ham undergivne. Skønt han selv var af borgerlig afstamning, blev han dog alle dage den mand, som stærkest trak skillelinjerne op mellem over- og underordnede. Den afdøde besad et vist organisationstalent; men gennem hele hans virken gik en streng militærisk ånd. At Ordenspolitiet i virkeligheden er en borgerlig institution, mærkede man ikke noget til under Th. Petersens regime. Alt gik efter tælling, og der var ikke tale om at han på mindste måde respekterede de underordnede politimænds organisations- eller forhandlingsret. Han alene var den kommanderende og man havde kun at lystre.
---
Overfor Københavns borgere stod Theodor Petersen i et lige så skarpt forhold. Der var ikke tale om at han følte sig som borgernes tjener. Ved lejligheder, hvor han ledede politiafspærringer o. lign. kommanderede han og skældte han ud på det groveste, og når folk ikke straks lystrede hans ordre, !od han politiet uden skånsel hugge ind på kvinder og børn.
Det var navnlig provisoriedagene, der satte den afdøde politiinspektør i så skarpt modsætningsforhold til sin bys borgere. I den sidste halve snes år var han jo en ældre mand, der kun sjældent viste sig offentlig, og den nuværende ungdom kender således ikke meget til den despotiske chef.
Hvem der skal være Th. Petersens efterfølger vides endnu ikke. Men indenfor politiet og hos Københavns borgere håber man, at hans død må betyde det gamle systems fald, og at et mere tidssvarende og humant system ind
(Social-Demokraten, 9. april 1915).
Politiinspektør Theodor Petersen død.
Det er et par uger siden 1. politiinspektør Theodor Petersen lod sig indlægge på Kommunehospitalet under overlæge P. N. Hansen, og alle der kendte Politiinspektøren, vidste at hans sygdom var af en meget alvorlig natur. For det var hans ønske at forblive på sin post til det sidste.
Patientens stærke konstitution gjorde, at kampen mod døden blev både langvarig og hård, men i går formiddags indtraf det ventede budskab, at Theodor Petersens liv var udslukt ...
En af byens allermest kendte offentlige personligheder er dermed gået bort efter en lang, tro og
dygtig tjeneste i sin etat. Theodor Petersen blev født i Hillerød den 20. september 1842 som søn af brændevinsbrænder Andreas Petersen. Han blev student fra Frederiksborg i 1862, cand. jur. i 1869, og fik samme år ansættelen som betjent i Københavns Politi. I 1878 avancerede han til politiassistent, i hvilken stilling han virkede, indtil han i 1885 udnævntes til posten som 1. politiinspektør. Han var gift første gang med Johanne Dorothea Georgine, født With - død 1894 - og anden gang med Maria Kamilla, født Petersen.
Straks, da Theodor Petersen overtog ledelsen af 1. politiinspektorat, kastede han sig med iver ind i arbejdet for at få sit ordenskorps fastere organiseret, eller måske snarere disciplineret. Og det ligger udenfor al tvivl, at det skyldes ham, når Ordenspolitiets tjeneste og hele
patruljeringssystem nu virker så sikkert, akkurat og maskinmæssigt som forholdene i en storby gør det nødvendigt.
Netop af den grund var uundgåeligt, at politiinspektøren ofte kom i et vist modsætningsforhold til de elementer, der mødte op med krav om større organisationsfrihed, forhandlingsret og tjenstlige lempelser af forskellig art. Men særlig i de senere år syntes gæringen at være stilnet så nogenlunde, og fra den menige betjent og op til politidirektøren kan kun herske den opfattelse, at Theodor Petersen var en udpræget personlighed, en ypperlig arbejdskraft og en mand, der stillede samme strenge fordringer til sig selv, som de han krævede opfyldt af sine undergivne
-----
I flere måneder havde Theodor Petersen lidt af en fremskreden mavesygdom, men til trods herfor varetog han indtil for 14 dage siden med vanlig energi sit arbejde.
På Kommunehospitalet opererede overlæge P. N. Hansen ham for mavesår. Patientens befindende syntes også tilfredsstillende, men en stærk slimkatar stødte til og fremkaldte døden.
Så snart dødsbudskabet nåede Domhuset, blev flaget hejst på halv stang.
---
Den afdøde efterlader sig hustru og fire børn af første ægteskab, en ugift datter, en datter gift med kommunelærer J. Steffensen samt to sønner, toldoppebørselskontrollør G. With-Petersen og fuldmægtig ved Frederiksberg Kommune, H. With-Petersen.
Få dage efter at krigen i 1864 udbrød, meldte Theodor Petersen sig som frivillig. Han indrullere-des i 4. dragonregiment og deltog i flere kampe, på grund af tapperhed od udmærket
tjenesteforhold forfremmedes han til sekondløjtnant.
----
Theodor Petersen, hvis hele færd prægedes af at han var gammel militær, var en ihærdig og dygtig rytter.
Ved en mængde officielle lejligheder så man hans gulduniformerede ranke skikkelse til hest, et billede som man syntes absolut hørte med ved en fyrstemodtagelse og lign.
Men senere, da cykling blev almindeligere end ridning, ombyttede han hyppigt hesten med cyklen og var inden længe en lige så ivrig cyklist som rytter.
----
Den lange periode i hvilken Theodor Petersen ledede ordenspolitiet, var udpræget rolig, og hans navn er derfor heller ikke knyttet til større politibegivenheder. På en gang pudsigt og praktisk vakte han for nogle år tilbage røre ved sit arbejde for at udrydde de talrige Petersen'er og Hansen'er i politiet.
Man måtte give ham ret i at disse navne kun kunne skabe forvirring i et så stort personale. Og da ingen anden udvej Iå åben, fik han i stedet navnene Faaborg, Brønshøj, Viborg osv. i en uendelighed, idet han simpelt hen omdøbte betjentene og gav dem deres respektive fødebyers navne.
(København, 9. april 1915).
Politiinspektør Th. Petersens jordefærd.
En stille højtidelighed på Vestre Kirkegård.
Politiinspektør Theodor Petersen er i går eftermiddags blevet begravet fra det store Kapel på Vestre Kirkegård. Jordfæstelsen skulle efter den afdødes ønske foregå i stilhed, men hele det københavnske politis officerskorps mødte ved højtideligheden. Båren var helt skjult af signerede kranse fra politiets forskellige afdelinger. Vi nævner kranse fra politidirektøren, hovedstationens 1s. og 3. afdeling, politiassistenterne i Ordenspolitiet, overbetjentene sammesteds, Aarhus Politi, Københavns Politiforening, Københavns Politis Understøttelsesforening, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Opdage!sespolitiet o. fl.
I følget sås politidirektør Eugen Petersen i spidsen for Københavns samtlige politiinspektører og politiassistenter. De mødte alle uniformerede. Desuden var kontorchef Chr. Hansen og politilæge Søren Hansen samt mange overbetjente og menige betjente til stede.
Efter salmen "Lær mig, o Skov" holdt pastor Alebeck, Mariendalskirken, en bøn ved båren, idet han udtalte, at den afdøde ikke havde ønsket nogen tale om sin virksomhed. Til bønnen føjede præsten familiens sidste hilsen og tak.
Kisten blev båret til kapellets dør af politiassistenter, hvorefter menige betjente trådte til og bar deres gamle inspektør ud på kirkegården, hvor jordfæstelsen fandt sted.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 14. april 1915).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar