Sølvgadens Sporvej
Sølvgadens Sporvej vil en af de første Dage i næste Uge blive aabnet for Publikum. I Gaar var Pressen og flere andre indbudt for at tage det nye Anlæg i Øjesyn, i hvilken Anledning der KI. 9½ Formiddag afgik 2 Vogne med de Indbudte fra St Annæplads til Endestationen ved Tagensvej, hvor Selskabets store Bygninger til Vognremiser, Stalde m. m. er opførte.
Koncessionen til den nye Sporvei meddeltes Fabrikant S. C. Hauberg den 11. Oktober 1887. Koncessionshaveren overdrog senere sin Ret til et Aktieselskab, der konstitueredes den 7. Marts 1888 med en Kapital af 700,000 Kr.. hvoraf de 200,000 Kr. var fast tegnede.
Sporvejen udgaar fra Tagensvej ved Haraldsgade, over Fællederne, gennem Fredensgade, over Sortedamssøen ad den anlagte Dæmning, gennem Sølvgadens Forlængelse, Sølvgade, Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade, Bredgade til St. Annæplads Koncessionen omfatter en Sidelinie ad Nørrealle til Store Vibenshus, af hvilken Anlæget imidlertid foreløbig er stillet i Bero. Det nu anlagte hovedspor har en Længde af ca. 12,000 Fod og Sidesporene og Spor paa Etablissementet en Længde af ca. 7200 Fod, idet der er Dobbeltspor paa Strækningen fra St. Annæplads til Blegdamsvejen med Undtagelse af Strækningen gennem Konprinsessegade.
Anlæget afleveredes af Entreprenørerne Gluud og Werner den 2. Januar d. A.
Dyrlæge B. Cramer er Driftsbestyrer og iøvrigt er der for Øjeblikket ansat 1 Bogholder, 1 Staldmester, 1 Banemester, 12 Konduktører, 12 Kuske, 6 Staldkarle, 2 Sporrensere og 2 Vognvaskere.
I Staldene er der 60 Heste af jydsk og svensk Race, kraftige Dyr, som synes godt egnede til deres Bestemmelse.
For Vinteren vil der blive etableret Kørsel fra Tagensvej til St. Annæplads fra Kl. 7 Formiddag og derefter 4 Vogne i Timen indtil Kl. 10.45 Eftermiddag, da sidste Vogn afgaar, og fra St. Annæplads til Tagensvej afgaer Vogn Kl 7.42 Formiddag og derefter 4 Vogne i Timen indtil Kl il.20 Eftermiddag, da sidste Vogn afgaar; men desuden afsendes fra St. Annæplads 4 Gange i Timen Vogn til Blegdamsvejen, saa at der altsaa afgaar og ankommer Vogn fra og til St Annæplads hvert 7½ Minut, idet hver 2den Vogn befarer hele Linien mellem St. Annæplads og Tagensvej. medens de øvrige kun befarer Strækningen St Annæplads -Blegdamsvejen.
Til Sommer vil der blive etableret hyppigere Kørsel navnlig mellem St. Annæplads og Biegdamsvejen.
Takslerne vil blive 5 Øre fra St. Annæplads til Hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade, herfra og til Sølvtorvet 5 Øre, herfra til Blegdamsvej 5 Øre, og herfra til Tagensvej ved Haraldsgade 5 Øre. Hele Turen koster 15 Øre, de tre førstnævnte og tre sidstnævnte Strækninger 10 Øre.
Grunden til, at Kørselen ikke allerede er begyndt, er dels, at Hestene først skal gøres fortrolige med deres nye Arbeide, og dels, at Justitsministeriet ikke endnu har approberet de af Magistrat og Borgerrepræsentation vedtagne Kørselstakster - et nyt Bevis paa den Hurtighed, der gør sig gældende i de forskellige Administrationsgrene. Der er imidlertid navnlig blandt Aktionærerne en let forklarlig Længsel efter at faa begyndt og en ikke ringe Utilfredshed med Snøvleriet.
(Social-Demokraten 20. januar 1889)
Se eventuelt om linjeføring mm. på dette link. Linjen åbnedes 24. maj 1889 mellem Tagensvej og Skt. Annæ Plads, og blev 16. april 1893 forlænget til Kgs. Nytorv. Linjen blev senere til linje 10, både som sporvogn og bus, men med betragtelige forlængelser i begge ender.
Fredensbro som var en del af strækningen, var oprindelig en træbro kun beregnet til fodgængere. Den blev erstattet i 1888 af en jorddæmning til Sølvgadens Sporvej. Ulrik Plesner udarbejdede et forslag til en bro med platforme til både. Men kommunen valgte en billigere model.
Arbejdsnedlæggelsen ved Sølvgadens Sporvej.
Som meddelt i vort Tirsdagsnummer fandt der i Søndags en Arbejdsnedlæggelse Sted ved Sølvgadens Sporvej. idet samtlige Funktionærer nægtede at kjøre, som Følge af en mellem Personalet og Driftsbestyreren, Dyrlæge Cramer opstaaet Konflikt. Ved Indrømmelser fra sidstnævntes Side blev dog Striden hurtig bilagt, og Kjørselen gjenoptoges.
Imidlertid har dette Sammenstød faaet et Efterspil, idet Hr. Cramer i Tirsdags Morges kaldte den Mand over hvem Konflikten var opstaaet, til sig og meddelte ham Afsked strax, samt fradrog af hans Fortjeneste et Beløb af ca. 5 Kr. som Godtgjørelse for den beskadigede Vogn.
Samtidig afskedigedes en Kusk, fordi han skulde have tvunget en Kammerat til at deltage i et i Lørdags Aftes afholdt Møde, samt endnu to Funktionærer, der som Ordførere havde talt Personalets Sag.
Ialt fire Funktionærer mistede altsaa deres Pladser, og som Følge heraf gik to Vogne ud af Drift, idet der ikke blev antaget nye Folk i de afskedigedes Sted, men de indstillede Vognes daglige Ture blev lagte over paa det øvrige Personale, saaledes at dette, i Stedet for som tidligere at kjøre 8 Ture, nu maa kjøre 10 Ture daglig. Personalet maa derfor gjøre Tjeneste i omtrent 18 Timer af Døgnet, idet den første Vogn kjører ud Kl. 7 Morgen, og den sidste Vogn først er hjemme ved Midnat, og Personalet skal være til Stede paa Stalionen, en Time før den første Vogn kjører ud. Den ugenlige Fortjeneste er ca. 18 Kr . en Løn, der kun daarligt staar i Forhold til den lange Arbejdstid.
Naar det andet Steds har været meddelt, at der af samtlige Funktionærer skulde afholdes et Møde Onsdag Nat for at drøfte den Stilling, man vilde indlage i Anledning af Konflikten saa er dette urigtigt. Der har intet saadant Møde været afholdt, idet Personalet har ment ikke for Tiden at turde foretage videre i Sagen; fra Driftsbestyreren var der endvidere truet med en Masseopsigelse og Indstilling af hele Kiørselen, dersom der viste sig nogen Opstand blandt Funktionærerne.
Det synes, som om Driftsbestyreren, Hr. Dyrlæge Cramer, ikke er absolut elsket af sine undergivne. Dog skal det siges, at det blandt Personalet menes, at denne Strid vistnok kunde været bilagt i Mindelighed, men at de to. der var valgte til Ordførere, næppe fuldt ud har forstaaet deres Opgave, men ved deres Optræden har sat Bestyreren i Krigshumør, saa at de har skadet ikke alene sig selv, men ogsaa hele det øvrige Personale.
(Morgenbladet (København) 12. april 1889)
Sporvejsforhold
Sølvgadens Sporvej.
Det gaar rask med Afskedigelse af Funktionærer ved dette nye Selskab. For kort Tid siden omtalte vi, at 4 Mand var sagt op for "Anstiftelse af Arbejdsnedlæggelse"; i forrige Uge gik en Mand selv for ikke at modtage sin Afsked, og Onsdag den 17de ds. om Morgenen blev Konduktør Nr. 2 Andersen pludselig afskediget.
Hensigten med disse Afskedigelser er sandsynligvis at forsøge at kvæle den Misfornøjelse, der er blandt Personalet paa Grund af de uheldige Vilkaar, Selskabet byder dem, og som tidligere har været omtalt i ,"Social-Demokraten".
Da Selskabet for ca et Fjerdingaar siden paabegyndte sin Virksomhed, fik det nu antagne Personale intet at vide om Arbejdsvilkaarene for efter de havde tiltraadt Pladserne. Kun Mænd med udmærkede Anbefalinger kom i Betragtning, og de fratraadte deres tidligere Bestillinger i Tillid til her at faa en fast Plads til rimelig Løn. Hvad de opnaaede var imidlertid som anført en Arbejdstid af 18 Timer pr. Døgn til en Ugeløn af 17 Kr. 50 Øre å 18 Kr. 20 Øre og Udsigten til at blive afskediget for et godt Ord.
Som et yderligere Bevis paa, hvorledes Selskabet behandler Personalet, kan anføres følgende Eksempler.
I Vinter blev Funktionærerne paalagt at møde Kl. 5 Morgen til Snekastning. Da Tjenesten først ophørte Kl. 12½ Nat fik de herved en Arbejdstid paa 19 Timer uden yderligere Godtgørelse Forkommen af Kulde og Udmattelse, som Personalet var, skete det. at enkelte sov over sig. For at komme en halv Time for sent blev de saa idømt en Mulkt af 2 Kr., altsaa omtrent en hel Dags Løn.
Konduktører og Kuske er tilsammen ansvarlige for Vognene og skal betale Erstatning for mulige Beskadigelser. Konduktørerne staar specielt inde for Ruderne.
Alene de utilbørligt korte Afvigespor, hvor kun den yderste Paapasselighed kan forhindre Paakørsel af to mødende Sporvogne, hvad der ogsaa kan være ubehageligt for Passagererne, viser, hvor let Beskadigelser kan indtræffe En saadan Paakørsel indtraf da ogsaa forleden, hvor vedkommende Funktionær maatte erstatte Skaden. Hvad Vinduesruderne, der koster 3 Kr. 50 Øre pr. Stk., angaar, er de bl. a. anbragt saa lavt og uden Beskyttelse, at en Passager, der læner sig tilbage, let kan komme til at trykke dem i Stykker. Da Passagererne næppe kan tilpligtes at godtgøre en Beskadigelse, der alene flyder af Mangel paa Omsigt fra Selskabets Side, bliver det ogsaa her Funktionærerne, der kommer til at bøde.
Inspektøren, Dyrlæge Cramer, har desuden efter Forlydende idømt en Mand, der havde Staldtjeneste fra Kl. 5 Morgen til Kl. 12 Nat, en Mulkt af 20 Kr. for at have forladt Stationen 20 Minutter før Tiden.
En anden Side af Selskabets Arrangementer, der har berørt ikke alene Personalet, men ogsaa Publikum, er de forskellige og mærkelige Køreplaner, der har været indført.
Den første Plan lød paa, at Strækningen fra Stationen paa Tagensvej (ved Haraldsgade) til Si. Aimæplads - en halv Mil - skulde tilbagelægges i 27 Minuter.
Den 1. April indførtes den anden Plan. Nu skulde Vognene i 10 Minuter tilbagelægge Strækningen fra Stationen paa Tagensvej til Blegdamsvejen - noget, der kun var mulig ved en yderst forceret Kørsel, der gjorde Tjenesten endnu strængere, da denne Strækning er meget uregelmæssig og bakket.
Til Strækningen fra Blegdamsvej til St. Annæplads skulde anvendes 20 Minuter. Da dette Stykke imidlertid kunde passeres lige saa hurtig til Fods, skete der snart et Frafald i Abonnentantallet. Det gik saa vidt, at 3 Vogne paa én Gang holdt ventende i Sølvgade, mens Passagererne steg ud og gik Resten af Vejen, skønt de havde betalt for hele Ruten
Denne Plan viste sig snart umulig, og der indførtes saa endelig en tredie. Strækningen fra Tagensvej til St. Annæplads skal nemlig nu køres paa 25 Minutter - en Kørsel saa hurtig, at der fordres stor Agtpaagivenhed fra Funktionærernes Side.
Alle disse Skiften af Planer tilsammen med de øvrige omtalte Misforhold medførte, at Personalet søgte at sammenslutte sig, for mulig at forhindre yderligere Overgreb, og Afskedigelserne gaar som sagt rimeligvis ud paa at forstyrre denne Organisering.
(Social-Demokraten 27. april 1889)
Sølvgadens Sporvej
Allerede efterat Sølvgadens Sporvejsselskab havde overstaaet sit første Driftsaar 1889, vare Aktionærerne paa det Rene med at det var en uheldig Endestation, Selskabet havde faaet inde i Byen, og der fremkom paa Generalforsamlingen ifjor Udtalelser om at forlægge Endestationen fra St. Annæ Plads til Kongens Nytorv.
Paa Generalforsamlingen igaar motiverede Formanden, Justitsraad Abrahams et Andragende til Magistraten, som enstemmig vedtoges, og som gik ud paa at faae Selskabets Koncession forandret saaledes, at Endestationen bliver paa Kongen Nytorv. Han udtalte, at Bestyrelsen fra første Færd havde havt sit Blik rettet paa denne Forandring, og den haabede, at Andragende ikke vilde støde paa Modstand fra Autoriteternes Side
En Aktionær Vilde det ikke være heldigere, om Sporvejslinien kom til at bøje af gjennem St. Kongensgade, istedetfor at man skulde kjøre ad Bredgade om ad Dronningens Tvergade. I hvert Fald burde Endestationen ikke være ved Bethelskibet.
Formanden: Det var meget tvivlsomt, om man fik Lov til at forøge den iforveien meget store Trafik gjennem St. Kongensgade. Det var ogsaa et Spørgsmaal or man fik Lov til at lade være med at køre gjennem Dronningens Tvergade og Søgade, Og skulde denne Linje drives som særskilt Side'inie, vilde den sikkert sluge en betydelig Kapital. Naturligvis vilde det ikke være saa heldigt, om Endestationen blev ved Bethelskibet, men hellere der, end paa St. Annæ Plads!
Af de øvrige Udtalelser paa Generalforsamlingen gjengive vi følgende.
Formanden. For et Aar siden holdt vi vor første Generalforsamling. Det første Aar var endt med et Driftsunderskud af 15,243 Kr , men vi gik det nye Aar imøde med lysere Udsigter, idet vi haabede ved Besparelser at na&e henimod Balance paa Regnskabet Disse Besparelser ere indførte, men desuagtet er 1890 ikke blevet bedre end 1889. Underskudet er tilnærmelsesvis ligesaa stort, nemlig 14,143 Kr. Dette skyldes især de høje Furagepriser og endel Brolægningsarbejder.
Direktør Cramer: Selskabet haaber at faae Myndighedernes Tilladelse til at lægge et Vigespor i Kronprinsessegade, saaledes at der kan kjøres hyppigere mellem St. Annæ Plads og Blegdamsveien.
Revisorerne havde givet Regnskabet den Paategning om, at der burde finde Afskrivning Sted paa Anlæget. Materiellet, lnventaret m. V. Formanden spurgte: Hvorfra skulle vi tage Midlerne hertil, naar Aaret har givet Underskud? Derefter forkastedes Revisoremes Forlag med alle Stemmer mod 1.
En Aktionær foreslog at gjøre et Forsøg med Toetages Vogne. Formanden De nuværende Vogne blive desværre sieldent eller aldrig saa meget benyttede, at dette gjordes nødvendigt Derved vilde Tomheden i dem kun blive endnu synligere. og en saa stor Nyanskaffelse kom ogsaa ubelejlig paa dette Tidspunkt.
Formanden oplæste en Skrivelse fra to Aktionærer, Vexellerer Aug. Lund og Prokurist Boëtius, der tilbøde at ville revidere Regnskabet uden Vederlag for at spare Selskabet for Udgiften t-l Revisorerne, som for ifjor udgjør 600 Kr. Vexelmægler Severin: Saa bliver der vel ingen Divergens til næste Aar mellem Revisorerne og Bestyrelsen. Formanden: Der havde hidtil været det bedste Forhold mellem begge Parter, og de hidtilværende Revisorer fortjente Bestyrelsens Tak. Derefter modtoget Tilbudet fra Dhrr. Lund og Boëtius. Justitsraad Abrahams blev enstemmig gjenvalgt til Medlem af Bestyrelsen. Han udtalte, at han kun tog imod Valget af Pligthensyn
(Dagbladet (København) 19. april 1891).
Sølvgadens Sporvej
Inspektøren igen.Hvad siger Justitsraaden?
Vi har tidligere - i Januar i Aar - beskæftiget os med Sølvgadens Sporvejsselskab tor at skafte Funktionærerne en taaleligere Tilværelse end den, Inspektøren, Hr. Dyrlæge Cramer, bereder dem.
Vi vidste dog allerede den Gang, at en Henvendelse til Dyrlægen intet vilde frugte, og vi adresserede derfor vor Klage til hans Overordnede, Hr. Justitsraad Abrahams.
Vi fremhævede det uforsvarlige i, at Kuskene i den strænge Vinterkulde korte med tyndslidte og hullede Dækkener, medens der var fuldt op af gode, varme Dækkener hjemme i Stalden.
Justitsraaden fandt vor Klage berettiget, og Kuskene fik de varme Dækkener.
Samtidig henstillede vi til Hr. Abrahams, at han gav Folkene Fridag hver femte Dag i Stedet for hver sjette. Justitsraaden var elskværdig og indrømmede Folkene ogsaa denne Begunstigelse.
Naar vi derfor atter i Dag maa
klage over Dyrlægen,
haaber vi igen at finde Justitsraaden lydhør for vor Anke over Hr. Cramers Opførsel mod en af Selskabets Kuske.
Inspektøren har nemlig atter afskediget en Mand. Denne Gang gaar det ud over en Kusk, der i 17 Maaneder har tjent Selskabet godt, og Afskedigelsen har fundet Sted, uden at Hr. Cramer har fundet sig foranlediget til at meddele Manden, hvorfor han afskedigede ham, ligesom han har nægtet ham en Anbefaling for de 17 Maaneders Tjeneste.
Afskedigelsen
fandt Sted under følgende Omstændigheder:
Kusk Nr. 6, Mikkelsen, stod den 2den Avgust og forspændte sin Vogn, da Dyrlæge Cramer kom hen til ham og i en overlegen Tone sagde, at han havde at rejse iste September.
Vognen skulde netop afsted, saa der var ikke den Gang Lejlighed til videre Forklaring, men to Dage efter gik Mikkelsen ind paa Kontoret og bad om en Anbefaling.
Den kunde han paa ingen Maade faa.
Hvorfor ?
Ja, det kom ham ikke ved.
Om han da ikke kunde faa at vide, hvorfor han blev afskediget?
Nej. - Og i det Inspektøren pegede paa Døren: Farvel, vi er færdige.
Vi spørger nu: Hvorfor behandles Manden saaledes?
Det er dog kun en ringe Høflighed at meddele ham, hvorfor han afskediges. Men hvorfor viser man ham ikke denne Høflighed ?
Er Dyrlægen bange for, at hans Bevæggrunde skal synes vel simple?
Eller mener han, at en Inspektør ved Sølvgadens Sporvej ikke behøver at lade sig genere af saadan noget soni at give en Funktionær Grunde for hans Afskedigelse?
Derom bør Justitsraaden spørge Dyrlægen. Men i hvert Fald maa Hr. Abrahams se at faa Hr. Cramer til at fare forsigtigere frem.
Ti denne Afskedigelse er nu den tredje i den sidste Tid, og Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvej kan ikke v ære tjent med at gaa i stadig Frygt for, at Dyrlægen en skøn Dag finder paa at afskedige dem - uden at ville sige hvorfor.
Den Betryggelse maa de have, at de ikke gøre afhængige af et Lune, og Justitsraaden maa skride ind for at skaffe dem denne Betryggelse. Vi overlader saa til Justitsraaden at overveje, om der kan etabeles rolige Forhold i Selskabets Drift, uden at den fjerde Afskedigelse bliver - Dyrlæge Cramer.
(København 6. september 1894).
For og imod.
Interview om Sporveissagen.
I vore Interview i Gaar gav vi - eller maaske rettere Tilfældet - først Ordet til en Mand, der staar paa det kommunale Fællesudvalgs Flertals Side, og begyndte altsaa med et Forsvar for den af Flertallet foreslaaede nye Ordning.
I Dag, da vi atter bringer et Par Indlæg for og imod i den offenlige Diskussion om Sporvejssagen, vælger vi da til Afvexling at lade en Modstander af Flertalsplanen tale først,
Direktør Cramer,
den Mand, der har den daglige Ledelse af Sølvgadens Sporvejsselskab i sin Haand - en Mand altsaa, som staar i Spidsen for en af vore yngre Sporvejslinjer. Vi forudskikker den Bemærkning, at Sølvgadelinjen aldeles ikke har været medregnet i de Planer, hvormed Fællesudvalget har beskæftiget sig; Selskabet har nemlig endnu kun slidt i 7 Aar paa sin 30 Aars Koncession.
Jeg har, siger Direktør Cramer, med megen Interesse læst Direktør Lautrups Artikler i "Dannebrog", og jeg er paa mange Punkter enig med ham i hans Anker mod den nye Ordning. Hvad der er passeret mellem ham og Fællesudvalget, kjender jeg ikke, men det staar for mig som en af de væsenligste Bebrejdelser mod Fællesudvalget, at det ikke har sat alt ind paa at komme til en Forstaalse med Forstædernes Sporvejsselskab. Der er jo ingen Tvivl om, at denne Linje vil lide et meget føleligt Knæk den Dag. da den faar Ringbanen til Konkurrent. Det hedder i Flertallets Betænkning, at det vilde være ønskeligt, om den nye Ringbane kunde komme til at berøre vore Banegaarde; altsaa Klampenborg-, Nordbane- og Hovedstationen. Men her kjører jo allerede Forstædernes Sporvej, og det forekommer mig dog i høj Grad brutalt, at man nu fra Kommunens Side, for at fremme Særinteresser, vil ødelægge dette Selskab, der har arbejdet sig saa smukt frem og vundet saa stor Popularitet. Her har mange af Byens Borgere sat deres Penge i dette Selskabs Aktier i Tillid til den Koncession, som Kommunen har givet det - og nu tænker Kommunen paa selv at etablere en ødelæggende Konkurrence ti! den samme Linje.
Men ikke blot dette forekommer mig uforsvarligt - det kan endnu mindre forsvares at etablere en kostbar Boulevardbane, om hvis Fremtidsudsigter ingen kan vide noget, naar det paa samme Tid er givet, at Forstædernes Koncession udløber om saa kort Tid som 5-6 Aar, og at Farimagsgaderne er den ene naturlige, rentable og for Publikum hensigtsmæssigste Vej for en eventuel Ringbane.
Naar Kommunen endelig selv vil have Haand i Hanke med Sporvejene - hvorfor stiller man da ikke alle de nu existerende Selskaber paa lige Fod? Ja. jeg ser ikke andet Svar paa dette Spørgsmaal, end at man fra en vis Side gjør Regning paa, at det om en halv Snes Aar vil være adskillig lettere og billigere end nu at sammendrage alle nu existerende Linjer paa én Haand - simpelthen fordi der er Sporvejsselskaber, der til den Tid vil være halvvejs ruinerede gjennem Kommunens egen Konkurrence. Det vil ikke vare længe, før baade Forstædernes og Falkoneralleens Sporvejsselskaber vil faa at føle. hvad en Konkurrent næd elektriske Sporvogne vil sige. - - - -
Jeg kan altsaa sammenfatte mine Anskuelser om denne Sag derhen, at Fællesudva!gets Flertalsforslag handler brutalt overfor de gamle Selskaber, og at det bringer Konfusion ind dér, hvor det først og fremmest gjaldt om at skabe Klarhed og Samarbejde. - - - Efter disse Direktør Cramers Udtalelser om Farimagsgadelinjens Stilling under de nye Omstændigheder beder vi
Borgerrepræsentant Axel Meyer
om at sige os sin Mening om de stærke Angreb, der i de sidste Dago er rettede mod det Forslag, som han og hans Kolleger i Flertallet har udarbejdet.
- Ja siger Hr. Mejer. I Spørgsmaalet: kommanal Selvdrift eller Bortforpagtning af Koncessionerne finder I hos mig væsenlig de samme Anskuelser, som Direktor Hagemann gjorde gjældende overfor Dem iGaar. Jeg har nu den Tro, at kommunal Selvdrift, saa langt fra at være det ideelle, tværtimod vil skabe Utilfredshed til alle Sider Kommunen skal, mener jeg, overhovedet ikke slaa til paa andre Omraader end dem, hvor det private Initiativ absolut ikke kan magte Opgaverne, saaledes f. Ex ved Byens Forsyning med Vand og Gas. Her er det ikke blot naturligt men det ene forsvarlige, at Kommunen selv tager Affære, men med Sporvejsdriften er det en ganske anden Sag gjennem mange Aar har det private Initiativ jo bevist sin Evne til med Dygtighed at have ledelsen her.
Men det ligger jo iøvrigt ogsaa lige for. at der vil frembyde sig betydelige Vanskeligheder, dersom Kommunen selv skal overtage Driften af de forskjellige Linjer, efterhaanden som deres Koncessioner udløber. Man kan ikke sige: i Aften holder det eller det Selskab op. i Morgen tidlig tager Kommunen fat. Man skulde jo dog have et Materiel og vilde altsaa være henvist til enten at kjøbe et nyt eller at overtage det gamle. Men det er jo givet, at de Selskaber, der staar overfor et snarligt Udløb af deres Koncessioner, alene vil stille sig den Opgave i den sidste Tid at tjene det mest mulige til Aktionærerne. De vil naturligvis forny Materiellet det mindst mulige og lade det gamle holde saa længe, det paa nogen Maade kan, helst til den Dag, Koncessionen horer op. Og saa kan man jo sige sig selv, hvad det blev for Materiel, Kommunen kom til at overtage. Og værre endnu stiller Forholdet sig, dersom Fordringen om elektrisk Drift over det hele skulde gjennemføres i en saadan Situation, thi de gamle Skinner vilde man ikke kunne bruge.
Nej, her kan man med Sandhed sige: Sporene skræmmer! Der vil være saa mange Vanskeligheder og saa uhyre Risiko forbunden med Kommunens Overtagelse af Driften, at vi efter moden Overvejelse er komne til det Resultat, at paa den Maade varetog vi ikke Borgernes Tarv.
Man hager sig saa stærkt fast i, at Flertallet vil give Kjøbenhavns Sporvejsselskab Forpagtningen i 40 Aar men man taler ikke om, at at allerede efter 20 Aars Forløb skal Kommunen være berettiget til at overtage det hele. Og at disse 20 Aar tilhørte de 6 første jo dog alligevel Kjøbenhavns Sporvejsselskab for dets egne Linjers Vedkommende, saa Forpagtningen indskrænker sig jo i Virkeligheden til at gjælde for 14 Aar. Og for dette Tidsrum har Flertallet altsaa foreslaaet en Ordning, som vi mener, at baade Kommunen, Borgerne og Selskabet kan være tjente med. Vi har foreslaaet den Udvej ikke mindst af Hensyn til Kommunens finansielle Stilling, der jo i Virkeligheden maa siges at være utilfredsstillende; vi unser det for uforsvarligt at binde de kolossale Kapitaler, der her vilde blive Tale om, naar dog det private Initiativ kunde magte denne Side af Sagen og Kommunen paa samme Tid opnaar baade en smuk Afgift af Koncessionen og Medbestemmelsesret overfor saa vigtige Sporgsmaal som Taxterne, Kjørselen, Funktionærernes Arbejdstid og Arbejdsløn og deres Pensionering.
Paa intet Punkt har Fællesudvalget sat det økonomiske Spørgsmaal i første Række, men man har stræbt at skabe en Ordning, der sikrede Hovedstaden en god og billig Sporvejstrafik - og vi har nu den gode Fortrøstning, at vi i den Henseende har truffet det rette.
- - -
Lion
Sporvejssagen.
Vi har endvidere fra den administrerende Direktør for Forstædernes Sporvej modtaget følgende :
Den 29de Maj 1896.
Hr. Redaktør!
Saavel paa det i Gaar Aftes afholdte Protestmøde som i forskjellige Indlæg i Sagen, fremsatte i Dagspressen, udtales vedblivende Forundring over, at Bestyrelsen for Forstædernes Sporvejsselskab ikke har villet deltage i de førte Forhandlinger om den paatænkte Ordning og saaledes nægtet at være Parthaver i denne.
Tør jeg derfor anmode Dem om at optage en Erklæring i Deres ærede Blad; først den delvise Gjentagelse: at der ingen virkelige Forhandlinger har fundet Sted, idet saadanne, som berørt i min Udtalelse af 22de ds., indskrænker sig til tvende mundtlige Forespørgsler til undertegnede, den ene fra de dersteds nævnte tvende Udvalgsmedlemmer paa et saa tidligt Stadium af Sagens Behandling, at Bestyrelsen intet Overblik kunde have over dens Realitet, og den anden fra Hr. Gehejmeetatsraad Tietgen paa et saa sent Tidspunkt, at alt - i Hovedsagen - var klappet og klart, altsaa uden at Bestyrelsen havde haft Lejlighed til at gjøre sin Opfattelse om en god Ordning gjældende, dernæst:
at en Opgiven af Selskabets Koncessionsret, allerede paa nærværende Tidspunkt, repræsenterede en Pengegave fra Selskabet til det projekterede nye Forpagterselskab og til Kommunens Kasse af en saa betydelig Størrelse, at Bestyrelsen maatte være forrykt, om den vilde fremsætte et Forslag derom for Selskabets Aktionærer, samt endelig
at Bestyrelsen, med den Erfaring, der herhjemme haves om Sporvejsforhold, har den Opfattelse, den være nu hjemlet eller ikke, at det af Sporvejsudvalgets Flertal fremsatte For
slag vil virke lige uheldig for saavel Kommunens Borgere, dens Kasse og det eventuelle Forpagtningsselskab.
Ærbødigst
E. Lautrup.
(Dannebrog (København) 30. maj 1896)
Den omtalte artikel var fra Dannebrog (København) 29. maj 1896.
Sølvgadens Sporvogn
Strejke i Udsigt.
Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvej, 36 i Tallet, har forlangt en Forhøjelse i deres Ugeløn, der beløber sig til 17-18 Kroner. De fattige og flittige Mænd, der maa arbejde 15-17 Timer i Døgnet, mener, at 20 Kroner om Ugen er ikte for høj en Løn. Har de ikke Ret?
Nu mener Selskabets Direktør, Hr. Cramer, muligvis heller ikke, at 20 Kroner er for meget. Derimod mener han, at Selskabet, der stadig har Underskud i sin Kasse, ikke kan give mere Løn.
Deri har han maaske ikke saa meget Ret. Forholdet er jo faktisk dette, at Trafiken paa denne Sporvej er i stor og stadig Stigen, og hvert Aar vokser Overstuddet, der ganske vist ikke hidtil bar været saa stort, at det har givet Udbytte til Aktionærerne. Men den Tid kan forudses, da Sølvgade-Sporvejen vil blive en rig fed og god Forretning, saaledes som de fleste andre Sporvejsselskaber.
Selskabet burde derfor ikke, til Trods for mindre gunstige Forhold, være altfor knebent overfor sine Folk. Tilmed er det jo altid en daarlig Økonomi at betale sit Personale daarligt. Slet Løn plejer ikke at give godt Arbejde.
Værre er det imidlertid, at i Anledning af Funktionærernes høflige Anmodning til Selskabet om den ønskede Lønforhøjelse, skal Hr. Cramer have sagt, at han betragtede dette Skridt som en Opsigelse. Der ligger heri en utilsløret Trusel om at besvare Anmodningen med Afskedigelser blandt Personalet.
Dette vil Funktionærerne ikke finde sig i. Paa et natligt Møde har de vedtaget, at de vil alle som En nedlægge Arbejdet, dersom blot en eneste Mand afstedigee i denne Anledning.
Heri vil Publikum give de brave Folk Ret. og der vil blive tomme Vogne paa denne Sporvej, dersom de skal køres af eventuelle Skruebrækkere.
Hr. Cramer, der i sin daglige Optræden ikke er Mønstret paa en høflig og dannet Mand, bør være lidt forsigtig. Hans Sporvej, der arbejder under vanskelige Forhold, vil ubetinget have bedst af, at der hersker Ro og Fred mellem Folkene. Hverken ved ubesindig Ord eller overilede Skridt bør han ødelægge de Fremskridt, Trafiken paa denne Rute i Aarenes Løb har gjort.
(København 6. november 1896).
Sølvgadens Sporvej.
Stor Bevægelse.Dyrlæge Cramer som Beregner.
Blandt Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvejsselstab hersker der for Øjeblikket stor Misfornøjelse paa Grund af Driftsinspektør Cramers Optræden.
Den 1ste Maj i Aar indførtes der en ny Løiilllllgsberegillnq for Konduitører og Kuske, efter at der var ført Underhandlinger mellem Sporvejsfunktionærernes Forening og Direktøren for Sølvgadens Sporvejsselskab, Justitsraad Abrahams.
Konduktørerne var tidligere lønnede med 2 Kr. 60 Øre pr. Dag, men havde ingen Procenter af Kørselsindtægten. Nu blev den faste Løn ansat til 2 Kr. 25 Øre for Konduktører og 2 Kr. 15 Øre for Kuske, og de fik derhos 4 pCt. af Vognens Kørselsindtægt til lige Deling imellem Konduktør og Kusk. Efter 5 Aars Tjeneste fik alle et ekstra Tillæg af 15 Tre pr. Dag.
Vognenes Kørselsindtægt var den Gang ca. 30 Kr. om Dagen. Procenterne blev altsaa for hver af Funktionærerne 60 Øre pr. Dag, og man vil deraf se, at den ny Lønvedtægt i Virkeligheden var en Lønforbedring af fra 25 til 40 Øre pr. Dag. Endelig lovede Direktionen, at Funktionærerne, saa snart det kunde lade sig gøre, skulde faa Fridag hver 4de Dag i Lighed med, hvad der er Skik ved de andre Selskaber.
Det synes, som om Driftsinspektoren. Dyrlæge Cramer, er bleven fornærmet, fordi Direktøren handlede selv ved denne Lejlighed. I hvert Fald har han praktiseret Overenskomsten paa en saadan Maade, at der er vakt den største Modvillie hos Personalet.
De 4 pCt. af Kørselsindtægten skulde deles imellem 24 Konduktører og Kuske, men Inspektøren lavede en hel anden Beregning, idet han delte Indtægten 26 Dele og sagde derom, at Selskabet var tvungen til at anskaffe en ny Vogn, og de to Mænd skulde jo ogsaa have Procenter.
Den første Maaned slog man sig til Ro med denne mærkelige Forklaring, skønt det vist ikke et Øjeblik faldt nogen ind, at Hr. Cramer vilde give de ny Kammerater Procenter for den Tid, de ikke havde kørt. Da der endnu - 3 Maaneder efter Overenskomsten - ikke er antageet ny Folk, medens der stadig bliver tilbageholdt Lønning til dem af det kørende Personales Arbejdsfortjeneste, kan man forstaa, at Forbavselsen og Forbitrelsen har sat meget ondt Blod. Formanden for Sporvejsfunktionærernes Forening har været hos Driftsinspektøren for at faa ham til at opgive sin uheldige Rolle som Beregner, eller dog give en tilfredsstillende Forklaring over sin mer end mærkelige Optræden; men Cramer vilde ikke indlade sig paa nogen Forklaring.
Nu har Funktionærerne besluttet at gaa samme Vej som sidst, og en af de nærmeste Dage vil de gennem Justitsraad Abrahams indgive et Andragende til Selskabets Bestyrelse. De forlanger heri den fulde Udbetaling af deres Kørselsprocenter samt genoptager det gamle Spørgsmaal om en Fridag hver 4de Tag. Ogsaa dette Ønske af Bestyrelsen har Driftsinspektøren nemlig ladet bero, trods gentagne Paamindelser fra Personalets Side.
Dette har en meget stræng Arbejdstid, gennemsnitlig 17½ Time om Dagen, og i den Tid har de kun 24 Minuter til Middag og 11 Minuter til Vesperkost. Selv med en Hviledag hver 4de Tag vilde de dog faa 92 Timers ugentlig Arbejdstid, eller over 13 Timers daglig og uafbrudt Arbejde til en Betaling af 21 2/3 Øre pr. Time.
Man maa erindre, at dette er, hvad der forlanges. Nu har de ikke saa meget, idet de kun har fri hver 5te Dag, og ikke faar deres Kørselsprocenter fuldt udbetalt. Vi antager, at bestyrelsen med Glæde gaar ind paa den beskedne Fordring. Skal de endelig spare, maa de hellere have deres Opmærksomhed henvendt paa den højere Administrations Indtægter, end paa det kørende Peronales tarvelige Lønninger.
(Social-Demokraten 4. august 1897)
A/S De kjøbenhavnske Sporveje (DKS) var et dansk selskab, som formelt blev etableret 22. april 1898 og 1. august 1898 i praksis ved sammenlægning af fem københavnske sporvejsselskaber: Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab, Sølvgadens Sporvejsselskab, Kjøbenhavns Omnibuskompagni og Kjøbmagergades Omnibus-Selskab. I september 1905 blev linjen elektrificeret.
DKS skulle ikke nå at blive særlig gammelt. Ved sin etablering havde man fået en koncession, der var uopsigelig i 10 år, hvorefter Københavns Kommune hvert tredje år med et års varsel kunne indløse den. Denne ret valgte kommunen at benytte sig af i 1910, hvorefter indløsningen skete med virkning fra 1. august 1911. Ved denne lejlighed overtog det nyoprettede kommunale selskab Københavns Sporveje (KS) materiel og faste anlæg mv. Personalet blev formelt afskediget af DKS men genansat af KS. Et selskab der i øvrigt i 1919 overtog driften af Frederiksberg Sporveje og i 1974 indgik i Hovedstadsområdets Trafikselskab.
DKS selv gik i likvidation men fungerede dog som sådan videre i nogle år som ejer af datterselskabet Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej, der dog allerede 20. september 1911 omdøbtes til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab. 29. november 1915 overtog Gentofte Kommune aktiemajoriteten i A/S DKS i Likvidation og blev dermed også hovedaktionær i datterselskabet, der siden endte som et af Danmarks største elselskaber, Nesa A/S. DKS's rolle var derimod udspillet.
DKS kom til at sætte sig varige spor med indførelse af linjenumre (27. november 1902). Dengang omfattede det kun otte elektriske sporvejslinjer (1-4 og 6-9), tre hestesporvejslinjer (10, 11 og 13) og en hesteomnibuslinje (12), i alt tolv linjer. De tre driftsformer er imellemtiden forsvundet, men selv om der siden 1972 kun har kørt dieseldrevne busser i København holdt en række af numrene sig helt frem til A-busnettets indførelse i 2002-2003. I dag (2009) er kun linje 10 tilbage af de oprindelige tolv linjer, i det en enkelt anden af de gamle DKS-linjer dog også stadig eksisterer i form af den i 1908 oprettede linje 14.
Dødsfald.
Natten til Søndag er if. "B. T." Dyrlæge V. R. Cramer, København, uden forudgaaende Sygdom afgaaet ved Døden, 79 Aar gl. Afdøde, som deltog i Krigen 1864, var Guvernementsdyrlæge paa St. Thomas indtil 1878, Derefter Dyrlæge i Lyngby og var i en Aarrække Driftsleder for Sølvgadens Sporveje. Blandt en Mængde Tillidshverv var han i 25 Aar Formand for Nordsjællands Dyrlægeforening og Formand for Kreaturforsikringen i Danmark.
(Horsens Folkeblad 5. november 1918)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1918)
Vilhelm Rudolph Cramer blev bisat fra Bispebjerg Krematoriums kapel.
Christoffer Willadsen var banemester ved Sølvgadens Sporvej 1888. Ved sammenslutningen blev han underbanemester og da kommunen overtog ruten baneassistent. Han tog sin afsked da han var 82 år på grund af sygdom og døde 2½ år efter i januar 1919.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar