Sølvgadens Sporvej.
Stor Bevægelse.Dyrlæge Cramer som Beregner.
Blandt Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvejsselskab hersker der for Øjeblikket stor Misfornøjelse paa Grund af Driftsinspektør Cramers Optræden.
Den 1ste Maj i Aar indførtes der en ny Lønningsberegning for Konduitører og Kuske, efter at der var ført Underhandlinger mellem Sporvejsfunktionærernes Forening og Direktøren for Sølvgadens Sporvejsselskab, Justitsraad Abrahams.
Konduktørerne var tidligere lønnede med 2 Kr. 60 Øre pr. Dag, men havde ingen Procenter af Kørselsindtægten. Nu blev den faste Løn ansat til 2 Kr. 25 Øre for Konduktører og 2 Kr. 15 Øre for Kuske, og de fik derhos 4 pCt. af Vognens Kørselsindtægt til lige Deling imellem Konduktør og Kusk. Efter 5 Aars Tjeneste fik alle et ekstra Tillæg af 15 Tre pr. Dag.
Vognenes Kørselsindtægt var den Gang ca. 30 Kr. om Dagen. Procenterne blev altsaa for hver af Funktionærerne 60 Øre pr. Dag, og man vil deraf se, at den ny Lønvedtægt i Virkeligheden var en Lønforbedring af fra 25 til 40 Øre pr. Dag. Endelig lovede Direktionen, at Funktionærerne, saa snart det kunde lade sig gøre, skulde faa Fridag hver 4de Dag i Lighed med, hvad der er Skik ved de andre Selskaber.
Det synes, som om Driftsinspektøren,. Dyrlæge Cramer, er bleven fornærmet, fordi Direktøren handlede selv ved denne Lejlighed. I hvert Fald har han praktiseret Overenskomsten paa en saadan Maade, at der er vakt den største Modvillie hos Personalet.
De 4 pCt. af Kørselsindtægten skulde deles imellem 24 Konduktører og Kuske, men Inspektøren lavede en hel anden Beregning, idet han delte Indtægten 26 Dele og sagde derom, at Selskabet var tvungen til at anskaffe en ny Vogn, og de to Mænd skulde jo ogsaa have Procenter.
Den første Maaned slog man sig til Ro med denne mærkelige Forklaring, skønt det vist ikke et Øjeblik faldt nogen ind, at Hr. Cramer vilde give de ny Kammerater Procenter for den Tid, de ikke havde kørt. Da der endnu - 3 Maaneder efter Overenskomsten - ikke er antaget ny Folk, medens der stadig bliver tilbageholdt Lønning til dem af det kørende Personales Arbejdsfortjeneste, kan man forstaa, at Forbavselsen og Forbitrelsen har sat meget ondt Blod. Formanden for Sporvejsfunktionærernes Forening har været hos Driftsinspektøren for at faa ham til at opgive sin uheldige Rolle som Beregner, eller dog give en tilfredsstillende Forklaring over sin mer end mærkelige Optræden; men Cramer vilde ikke indlade sig paa nogen Forklaring.
Nu har Funktionærerne besluttet at gaa samme Vej som sidst, og en af de nærmeste Dage vil de gennem Justitsraad Abrahams indgive et Andragende til Selskabets Bestyrelse. De forlanger heri den fulde Udbetaling af deres Kørselsprocenter samt genoptager det gamle Spørgsmaal om en Fridag hver 4de Dag. Ogsaa dette Ønske af Bestyrelsen har Driftsinspektøren nemlig ladet bero, trods gentagne Paamindelser fra Personalets Side.
Dette har en meget stræng Arbejdstid, gennemsnitlig 17½ Time om Dagen, og i den Tid har de kun 24 Minuter til Middag og 11 Minuter til Vesperkost. Selv med en Hviledag hver 4de Dag vilde de dog faa 92 Timers ugentlig Arbejdstid, eller over 13 Timers daglig og uafbrudt Arbejde til en Betaling af 21 2/3 Øre pr. Time.
Man maa erindre, at dette er, hvad der forlanges. Nu har de ikke saa meget, idet de kun har fri hver 5te Dag, og ikke faar deres Kørselsprocenter fuldt udbetalt. Vi antager, at bestyrelsen med Glæde gaar ind paa den beskedne Fordring. Skal de endelig spare, maa de hellere have deres Opmærksomhed henvendt paa den højere Administrations Indtægter, end paa det kørende Peronales tarvelige Lønninger.
(Social-Demokraten 4. august 1897)
A/S De kjøbenhavnske Sporveje (DKS) var et dansk selskab, som formelt blev etableret 22. april 1898 og 1. august 1898 i praksis ved sammenlægning af fem københavnske sporvejsselskaber: Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab, Sølvgadens Sporvejsselskab, Kjøbenhavns Omnibuskompagni og Kjøbmagergades Omnibus-Selskab. I september 1905 blev linjen elektrificeret.
DKS skulle ikke nå at blive særlig gammelt. Ved sin etablering havde man fået en koncession, der var uopsigelig i 10 år, hvorefter Københavns Kommune hvert tredje år med et års varsel kunne indløse den. Denne ret valgte kommunen at benytte sig af i 1910, hvorefter indløsningen skete med virkning fra 1. august 1911. Ved denne lejlighed overtog det nyoprettede kommunale selskab Københavns Sporveje (KS) materiel og faste anlæg mv. Personalet blev formelt afskediget af DKS men genansat af KS. Et selskab der i øvrigt i 1919 overtog driften af Frederiksberg Sporveje og i 1974 indgik i Hovedstadsområdets Trafikselskab.
DKS selv gik i likvidation men fungerede dog som sådan videre i nogle år som ejer af datterselskabet Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej, der dog allerede 20. september 1911 omdøbtes til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab. 29. november 1915 overtog Gentofte Kommune aktiemajoriteten i A/S DKS i Likvidation og blev dermed også hovedaktionær i datterselskabet, der siden endte som et af Danmarks største elselskaber, Nesa A/S. DKS's rolle var derimod udspillet.
DKS kom til at sætte sig varige spor med indførelse af linjenumre (27. november 1902). Dengang omfattede det kun otte elektriske sporvejslinjer (1-4 og 6-9), tre hestesporvejslinjer (10, 11 og 13) og en hesteomnibuslinje (12), i alt tolv linjer. De tre driftsformer er imellemtiden forsvundet, men selv om der siden 1972 kun har kørt dieseldrevne busser i København holdt en række af numrene sig helt frem til A-busnettets indførelse i 2002-2003. I dag (2009) er kun linje 10 tilbage af de oprindelige tolv linjer, i det en enkelt anden af de gamle DKS-linjer dog også stadig eksisterer i form af den i 1908 oprettede linje 14.
Dødsfald.
Natten til Søndag er if. "B. T." Dyrlæge V. R. Cramer, København, uden forudgaaende Sygdom afgaaet ved Døden, 79 Aar gl. Afdøde, som deltog i Krigen 1864, var Guvernementsdyrlæge paa St. Thomas indtil 1878, Derefter Dyrlæge i Lyngby og var i en Aarrække Driftsleder for Sølvgadens Sporveje. Blandt en Mængde Tillidshverv var han i 25 Aar Formand for Nordsjællands Dyrlægeforening og Formand for Kreaturforsikringen i Danmark.
(Horsens Folkeblad 5. november 1918)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1918)
Vilhelm Rudolph Cramer blev bisat fra Bispebjerg Krematoriums kapel.
Christoffer Willadsen var banemester ved Sølvgadens Sporvej 1888. Ved sammenslutningen blev han underbanemester og da kommunen overtog ruten baneassistent. Han tog sin afsked da han var 82 år på grund af sygdom og døde 2½ år efter i januar 1919.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar