Snedkermester Anny Berntsen (1894-1982). (Efterskrift til Politivennen).

Anny Christiane Millior Berntsen (1894-1982) (Anny Berntsen-Bure, mens hun var gift) var en dansk snedkermester (uddannet i 1913),  datter af Klaus Berntsen, der var statsminister i perioden 1910-1913 for Venstre.

Danmarks første kvindelige snedkermester var Sophy A. Christensen. Hun lavede sit svendestykke i 1893. Senere blev også Cathrine Horsbøl, Anny Berntsen og Helga Bramsaa snedkermestre. 

Konsejlspræsidentens Datter.

Snedkerlærling Anny Berntsen ved Høvlebænken.

Konsejlpræsident Klaus Berntsens Datter, Anny Berntsen, har, som meddelt, indgaaet Forlovelse med Kommunelærer Hr. Bure i Kalundborg.

Den unge Dame er Snedkerlærling og staar i Lære hos Snedkermester, Frk. Horsbøl. Hendes Læretid var fastsat til 5 Aar. Nu tør man maaske, mener "Pol." tro, tro, at den bliveer afkortet noget, og at Frk. Berntsen har opgivet sine Planer om at blive veritabel Snedkersvend.

(Aarhuus Stifts-Tidende 23. august 1912).

Anny Berntsen blev senere gift med Kristjan Bure og de fik to børn. 

Snedkermester, Fru Anny Berntsen-Bure.

Folketingsmand Klaus Berndtsens Datter, gift med den kendte Kommunelærer Hr. Bure, var, inden hun giftede sig, uddannet som Snedker. Hun har nu i Kompagni med Snedkermester Glob, en Broder til Maleren Johannes Glob, aabnet et stort Snedkerværksted paa Vennemindevej.

Vi har bedt hende nu og da give Husmødrene nogle praktiske Vink indenfor sit Fag, og den unge Snedker har indledt det ved at forestille sig selv.

"Kom, Charles, ska' du se, der er en Kælling, der er Snedker" - saadan lød en rigtig Drengestemme ind i Værkstedet til mig forleden Dag. Og da jeg vendte mig, saa jeg to flade Næser mod Ruden. 

Næsernes Ejermænd diskuterede højlydt mine Kvalifikationer som Arbejder. Og idet de forsvandt, sagde den ene tvivlende: Men kan hun ogsaa save?

Naa, det er forresten ikke alene Drenge, der falder i Forundring over "Kællingen, der er Snedker."

Da jeg gik i Lære, vakte det jo en uforholdsmæssig Opsigt, vel sagtens fordi min Fader den Gang var Konseilspræsident.

Mit Billede gik vist hele Jorden rundt - jeg fik i hvert Fald sendt Billeder og Udklip fra de fleste Verdensdele.

Snedkerværksted i Toronto, Canada.

Og morsomt var det at se, hvorledes Teksten forvandledes, jo flere Gange den var oversat og omskrevet. Et parisisk Blad giftede mig straks med en ung - og Bladet bemærkede selv udtrykkeligt - meget intelligent Snedkersvend, med hvem jeg i flere Aar skulde have været hemmelig forlovet.

Og morsomt var det ogsaa at se, hvor mange forskellige Ansigter Aviserne udstyrede mig med. Lighed var der i Reglen ikke Tale om.

Og saa kom jo Ægteskabstilbudene, dog ingen her fra Landet. Men særlig Amerikanerne var ihærdige. En Mineingeniør fra Peru giver en lang Beskrivelse af sit Liv og sender mig et Billede med et par smægtende Øjne. Og han slutter i dybeste Alvor:

"Jeg kan forsikre Dem, at jeg et "all right" i moralsk Henseerde. Der er ikke noget usædvanlig stygt ved mig undtagen det, at jeg er meget høj."

"Jeg kan forsikre Dem, at jeg er "allright" i moralsk Henseende."

Han havde det nu i Højden; der var andre, der havde det i Bredden. Der kom lange Breve til mig med alle mulige fantastiske Forslag. En sender mig dette smukke Billede af et Værksted og beder mig at komme til Toronto, hvor Vedkommende "er i Færd med at lave en Dragkiste til sin Moders Værelse."

Til de brede - ja for den Sags Skyld ogsaa de vrede - hører en dansk Kvinde, der var meget indigneret over, at jeg kunde finde paa at ville være Haandværker. Hun foreholder mig i bitre Ord, at jeg kunde gaa i Snedkerlære: "Ungdommen maa være og skal lære i Hjemmene," skriver hun, "lad saa Mandfolkene besørge Haandværk og Industri som førhen, det vil være det bedste for Efterslægtens huslige Bevarelse."

Den velmenende Dame har vel nok i det store og hele Ret.

"Efterslægtens huslige Bevarelse" er et stort Spørgsmaal. Men at der skulde ske nævneværdig Skade heri, fordi jeg har forladt den lige huslige Vej, er dog at tillægge min ringe Person for stor Betydning.

Naa, men den brede Vrede fortsætter: "Nej, der hører mere til Ploven end at kunne sige Hyp. Husgerning er lige saa nødvendig i Nutid som i Fortid." Og heri er vi ganske enige. Husgerningen er overordentlig vigtig. Men den kan jo ikke more alle lige meget. Og saa har Husgerningen jo saa mange Sider, at man næsten kan regne Snedkeriet med dertil.

Møblerne spiller jo dog en meget stor Rollo i et Hjem, de giver tildels Hjemmene deres Præg. Og at lave Møbler, er jo paa en Maade at være med til at bygge Hjem op.

Men lad mig nu tage et Spring fra Efterslægtens Bevarelse til Møblernes Bevarelse, som er det, Redaktionen har bedt mig om. Det har jo sin Interesse i disse Flyttedags- og Hovedrengøringstider, hvor der tidt vanker Skrammer.

Det kan ikke tilraades nogen at prøve paa selv at reparere, hvor der er meget i Vejen, hvis det da er nogenlunde gode Møbler, der er Tale om. Det betaler sig ikke. Og særlig polerede Møbler skal der udvises stor Forsigtighed med. Jeg kender en Frue, der guider polerede Møbler af med Pudsepomade. Det er rentud sagt Griseri, selv om det er udsprunget af Renlighedstrang. Andre bruger et vaadt Vaskeskind; det tager i Længden for meget af Glansen. Det bedste er et Vaskeskind og et Par Draaber Benzin. Fruen, der brugte Pudsepomaden, har her Forklaringen paa, at den virkede. Det var nemlig Benzinen i Pomaden, der tog de olieagtige Lag af Møblerne; men alle de andre faste Stoffer sætter sig selvfølgelig i Møblerne og vil med Tiden ødelægge dem.

Bonede Møbler kan gnides paalangs af Træet med en lille Smule Bonevoks, hvis de da iforvejen er bonede med Voks. Er de bonede med Politur, kon do gnides af med Benzin ligesom polerede Møbler.

Malede Møbler kan vaskes i meget mildt Sæbevand og skal tørres godt efter med en tør Klud.

Om alle egentlige Buler, Rifter og Skrammer kan jeg kun sige: Undgaa dem. Men har De uheldigvis faaet dem, saa er de absolut uhelbredelig for Lægfolk.

- - -

Forloden Dag kom der en Herre ind paa Værkstedet og spurgte, om det var her, Snedkermester Pral boede.

"Ja, det kan De godt kalde mig," sagde jeg.

Han saa imidlertid ganske uforstaaende paa mig.

Det havde han sikkert ikke gjort, hvis han havde læst ovenstaaende.

Anny Berntsen Bure.

(Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 15. oktober 1916. Teksten i midt forkert brudt, men jeg har tilladt mig at omsætte teksten så den er korrekt).

Manglende Tro.

Velmeriteret Snedkermester Anny Bure i København er, som ikke faa ved, Datter af Folketingsmand Kl. Berntsen. Hun har nylig sagt et Ord, der vil vække Opstandelse i en vis Kvindekreds. Hun "tror ikke, Kvinder egner sig til Politik".

Snedkermester Bure er en modig Kvinde. Der skal nemlig Mod til at bekende den manglende Tro saa rent og lige ud. som hun gør det. Og helt hen i Flandern taler hun jo ikke, denne Datter af en af vore allerfornemste Grundlovsfædre.

Vi har ikke været Modstander af Kvindens politiske Valgret. Langtfra. Det er Snedkermester Anny Berntsen vel heller ikke. Men vi forstaar hende saa godt. Dog vil vi foretrække at udtrykke os saaledes: Det skal vise sig, om Kvinden egner sig. Vi har jo ikke endnu, kan ikke have, den tilstrækkelige Erfaring.

At der er Kvinder, der "egner sig til Politik", er der jo ikke Tvivl om. Kendsgerninger taler baade her og der. Men det er kun et meget beskedent Mindretal. Og det, at Kvinderne vist i en meget lang Aarrække kun undtagelsesvis kommer ind i de repræsentative Stillinger (Minister, Rigsdagsmand. Redaktør osv.) vil føre med sig, at det vil tage Tid, megen Tid, inden vi kan fælde en afgørende Dom.

Men det kommer jo nok en Gang, selv om de ældre af os ikke oplevere at se det.

(Vejle Amts Folkeblad, 30. november 1916).

Folketingets nye Talerstol.

Folketingets nye Talerstol er - som vi tidligere har omtalt - leveret af Folketingsmand Klaus Berntsens Datter, Snedkermester Fru Anny Berntsen-Bure, der er Indehaver af en stor Snedkerforretning i Borgergade i København. Billedet viser den næsten helt færdige Talerstil, som er forarbejdet af et eneste Stykke Træ fra den berømte Rødkilde-Eg. I Ovalen ses Fru Berntsen-Bure, der nitten Aar gammel begyndte sin egen Forretning og nnu beskæftiger fjorten Svende og Lærlinge.

(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 5. september 1918).

Fru Anny Berntsen-Bure ved sit Tegnebræt. Foto fra Aftenbladet (København) 30. august 1918.

I oktober 1917 blev Anny Berntsen udvalgt til at lave Folketingets nye talerstol. Hun lavede også stole mm. til Højesteret. Stolen var tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen. Og Anny Berndtsen kunne starte arbejdet i slutningen af januar 1918. Buerne blev slebet med håndkraft - der fandtes ikke maskiner til den slags den gang. Grundlovsforslaget om kvinders stemmeret var blevet fremsat at hendes far, Klaus Berntsen, medlem af Venstre og tidligere statsminister (1910-13).

Annonce fra Nationaltidende 10. september 1924. Værkstet fremstillede bl.a. palisandermøbler. Hun annoncerede helt op til 1927.

Anny Berntsen Bure & Co

Dette Firma, der ogsaa bærer Snedkermester Erhard Rasmussens Navn, gør sig fordelagtig bemærket paa Bohave-Udstillingen gennem en ualmindelig smagfuld kombineret Opholds- og Spisestue, der mere og mere synes at vinde frem i vore boligfattige Tider. Det er derfor ogsaa meget paaskiønelsesværdigt. at vor moderne Møbelkunst synes at lægge et stort Arbejde i Forsøgene paa at skabe smukke Typer for saadanne Stuer. Konkurrencen om den

bedste kombinerede Opholds- og Spiseetue, som er arrangeret paa Udstillingen, har i alle Tilfælde vundet stor Tilslutning, og det bliver ikke let for Publikum, der skal være Dommer, at fælde en retfærdig Dom.

Vi har allerede nævnt det kombinerede Værelse fra L. C. Jensen & Hansen, men den Stue, Anny Berntsen Bure hr Co, har udstillet, fortjener ikke mindre Opmærksomhed og beundring. Den repræsenterer en Forening af et hyggeligt Herreværelse og en rolig Spisestue Totalindtrykket er Hygge, og alt er skabt med en sikker Smag

Det gælder baade Møblerne selv og Betrækket og Gardinerne. Det hele er passet sammen, saa det danner en Enhed, og alligevel har man en Stue, der baade er ideel til Spisebrug som Opholdsværelse.

(Nationaltidende 10. september 1924.)

Ægteskabet med Bure gik i opløsning, han mistænkte hende for utroskab, og de blev skilt i 1927. Bure giftede sig igen. Hendes far døde samme år marts 1927, hun nåede ikke selv ind til dødslejet fra Fredensborg. Anny Berndtsen blev frataget navnet Bure, og opgav sit arbejde som snedker. 

I 1935 blev hun set med en ladt revolver hjemme hos sin tidligere ægtefælles nye hustru og dennes datter. Den 17. oktober 1935 blev hun indlagt på Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland med diagnosen skizofreni. På hospitalet delte hun sovesal med 23 andre kvinder med diagnosen “kronisk urolige”. Hun døde som patient 4.791 juledag 1982 efter 47 års indlæggelse. Hverken børn, søskende eller eks-mand skal efter sigende nogensinde have kontaktet hende.