Læreren, der blev sit sogns ukronede konge.
Den 24. april er det 100 år siden den bekendte forfatter, mangeårig lærer i Lindeballe, Chr. Balling, fødtes.
Han var søn af en handelsbetjent i Skive, som døde tidligt, og han blev opdraget hos fremmede. Allerede som 15- 16 årig begyndte hans lærervirksomhed, idet han blev konstitueret som andenlærer på Landet i Salling. 1860 optoges han på seminariet i Jelling, hvor han kom under påvirkning af den kendte forstander pastor Svendsen, der har betydet så meget for adskillige af vore fremragende folkelige mænd fra den Tid.
I krigen 1864 gik Chr. Balling med som frivillig og blev derefter ansat i at lille, dårligt lønnet kald oppe ved Ræbild. Han var blevet gift med Laura Julie Semler, der var plejedatter af provst Wolf i Hvejsel, og det fortælles at det var provstinden, Fru Wolf, som ved sin indflydelse var stærkt medvirkende til at han i 1867 blev kaldet til lærer og kirkesanger ved skolen i Lindeballe i Vejle Vesteregn. Det blev en frugtbar og lykkebringende Iærergerning han her gik ind til. Pastor Hans Kau, Gadbjerg, der var hans sognepræst og nære samarbejder i kirke og skole gennem mange år og har skrevet en bog om ham, giver denne skildring af degnen i Lindeballe:
"Han var en dygtig og samvittighedsfuld lærer, en kundskabsrig og interessant mand, og som menneske noget af det omgængeligste og elskværdigste, man kan tænke sig, ret en kærlig og god mand. Han elskede sine skolebørn og disse ham igen og blev ved at hænge ved ham, efter at de havde forladt skolen". Han på sin side vedblev at følge sine gamle skolebørn på deres færd senere i livet.
*
Udadtil satte hans gerning i sognet sig også mærkbare spor. Han tog ivrigt del i afholdsarbejdet og gjorde en indsats for hedesagen. Skolelodden gjorde han til et mønsterbrug, og han blev i det hele taget en foregangsmand for sin egn. Hans mening blev æsket på de forskellige områder, og selv om han ikke af navn var sognerådsformand, så fik han som en slags sekretær for sognerådet en meget betydelig indflydelse på alt, hvad der forelå af kommunale sager, og privat søgte folk ham om råd og bistand i de forskelligste anliggender. Juridiske sager af mange slags kunne han bringe i lave, og i den periode da de magnetiske kure var på mode i firserne, skulle folk op til Balling, når de fejlede noget; hans strygninger var man sikker på nok skulle hjælpe.
En ejendommelighed var der ved hans stilling i sognet: Han var højremand, og i de politiske kampår kunne det jo ikke undgås at det modsætningsforhold, hvori det bragte ham til mange af hans sognebørn gjorde sig gældende. Selv nogle af skolebørnene sang en tilføjelse til den kendte Estrupvise: "Balling sender vi til Salling". Det var dog sikkert ikke så slemt ment, og Ballings personlige elskværdighed gjorde at det gode forhold mellem degn og beboere ikke lod sig rokke, men tværtimod gennem årene blev fastere og fastere underbygget.
Også indenfor sine kollegers kreds nød Balling stor anseelse. I 12 år, fra 1894 til 1906, var han medlem af Lærerforeningens hovedbestyrelse, de sidste år formand. Han var meget grundigt inde i alt hvad der vedrørte skoleforhold, ikke mindst den juridiske side, hvad der kom foreningen meget til gode.
*
Chr. Balling var en kendt og skattet foredragsholder, særlig hjemme på sin egen egn. Kom der bud fra fjernere egne, søgte han gerne at undslå sig; han ville ikke, at skolearbejdet skulle lide under at han var for meget hjemmefra. l øvrigt er det blevet udtalt om ham at han var velskikket til at blive frimenighedspræst.
Han folkelige virke i videre kredse og det der gjorde hans navn kendt ud over landet, blev dog hans forfatterskab, som tog sin begyndelse kort efter at han havde begyndt sin lærergerning i Lindeballe.
Det begyndte med et mangeårigt medarbejderskab ved Fr. Boisens bekendte oplysnings- og opbyggelsesskrift "Budstikken", og han udgav fra 1883 selv et lignende folkeskrift, "Vægteren", hvis flittigste bidragyder ved siden af ham selv var præsten Otto Møller i Gylling. Jævnsides hermed kom i årenes løb flere bøger fra hans hånd, hvor kendskab med biblen og særlig hans store fortrolighed med vore gamle ordsprog gjorde sig gældende. Blandt disse er "Hverdagsprædikener", "Paulus og hans Tid", "Bibelske Skildringer" og sidst, men ikke mindst "Ordsprogslærdom", hvis første udgave kom i 1877 som et lille uanseligt skrift, men som rummer en rigdom af den livsvisdom, som henfarne slægter har høstet og givet udtryk for i ordsprogets særegne, oftest knappe og rammende form.
"Gammel Ven og gammel vej
siger folket, sviger ej.
Og hvad folk fra slægt til slægt
siger højt med alle munde,
det har grund og det har vægt,
må forglemmes ingenlunde"
siger Grundtvig i sin vise om Peder Syv, og skønt ofte gentagne ordsprog kan virke fortærskede, så virker de i Ballings ejendommelige behandling forfriskende og berigende, og hans bog om ordsprogene, der indtager en særstilling indenfor vor litteratur, vil man have glæde af at fordybe sig i også i vore dage.
*
I 38 år virkede Balling som lærer i Lindeballe. I 1905 døde hans hustru, et slag, der ramte ham hårdt og var medvirkende til at han tog sin afsked og flyttede til Holte, hvor han helt helligede sig foredrags- og skribentvirksomhed og tog på rejser i ind- og udland.
Flere af hans gamle skolebørn var udvandrede til de Forenede, og på opfordring fra en kreds af disse foretog han på sine ældre dage en Amerikafærd, der blev til stor glæde for begge parter. Han besøgte flere danske kolonier derovre, talte ved møder og brugte i øvrigt sine øjne godt, hvad en bog, han skrev efter hjemkomsten, "En sommer i Amerika", vidner om.
Med sine venner hinsides Atlanten, såvel som dem herhjemme, vedblev han til sin død at stå i den hjerteligste forbindelse. Chr. Balling døde den 15. oktober 1916 på Sct. Josephs Hospital i København og ligger begravet på Vestre Kirkegård.
I et anlæg ved Lindeballe Skole rejstes få år senere en mindesten med en portrætmedaillon udført billedhuggeren Rasmus Andersen, med hvilken beboerne i hans gamle skovdistrikt og hans talrige vennekreds ønskede at hædre mindet ikke alene om den kendte forfatter, men om godt og varmhjertet menneske.
-c
Ingen kommentarer:
Send en kommentar