Den forsømte kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

En kirkegård der er forsømt. 

Et karakteristisk billede fra Holmens Kirkegård der på alt for mange steder synes at gøre et forsømt og mere end trist indtryk. Inde i bladet fortæller vi lidt om hvorledes ligegyldighed og mangel på pietet efterhånden synes at have sat et stempel på den gamle kirkegård.

En sørgelig, forsømt kirkegård.

Holmens Kirkegård er i sin nuværende tilstand en skamplet på byen.

Stadslæge B. O. Wincklers grav. hvor der kun findes en stump af gravstenen, al indhegning mangler og graven er nedtrampet.

København har lov til at glæde sig ved smukke kirkegårde. Både Vestre og Bispebjerg kirkegårde er rent landskabeligt set og i sine anlæg mønsterkirkegårde, Assistens, Garnisons, Frederiksberg og Fasankirkegårdene er ligesom den mosaiske og den katolske kirkegård velholdte og velplejede. Men her findes en sørgelig undtagelse - det er Holmens Kirkegård! Går man en tur rundt på denne, der ligger midt i byen og daglig besøges af en mængde mennesker, da må man nærmest forfærdes over den ligegyldighed og forsømthed, for ikke at sige rent ud: det griseri, der præger hver krog af denne gravplads, der absolut ikke går sig fortjent til navnet "De dødes have". Det tilsnit af havemæssige anlæg, der måske i sin tid har haft, er nemlig forlængst forsvundet, og virkelig havekunst er ikke øvet her i en lang årrække. Det hele er så sørgeligt forsømt og forfaldent at ethvert besøg efterlader et trist indtryk.

Kirkegården er på de fleste sider omgivet af hæslige træplankeværker, og man finder ikke nogen steder mindste forsøg på at dække over grimheden med espalier eller beplantning. - de grimme, frønnede og forfaldne brædder griner overalt frem i hele deres ublufærdige nøgenhed. Gange og stier er alle måske lige den store hovedallé undtagen, smudsige og elendig holdte, alle pladerne til affaldet fra gravene ligger i modsætning til forholdet på vore andre kirkegårde fornærmende iøjnefaldende. De ligger her som det de ganske vist også er, møddinger, men langt værre, end de behøvede at være, hvis et skønsomt øje og en ditto hånd vågede over kirkegården.

Og intet sted finder man så mange forsømte, forfaldne og hæslige gravsteder som på Holmens Kirkegård. De gravsteder, der støder øjet herude, er i overvældende majoritet. Det vrimler med hældende, vinde, skæve og sønderslåede mindesmærker, grave, der et fuldstændig overgroede af ukrudt, tavler og mindesten, hvis tekst er ulæselig på grund at snavs og mos. Et sted ser vi en grav med hældende kors, der hvert øjeblik kan falde, og ved foden af det står et skår af en marmorflade - den øverste fjerdedel - resten er forsvundet - hækken eller indhegningen - hvis der nogen sinde har været nogensinde har været nogen - er borte, og græsset er nedtrampet og nøgen. Et andet sted ligger et stakitværk væltet ind over en grav: sådan har det ligget længe blomster og vækster er vokset op gennem hullerne i det. Kirkegårdsinspektionen, eller hvem der har ansvaret, vil måske forsvare sig med, at gravstedsejerne selv må sørge for deres gravssteder, men den undskyldning gælder til Vandsbeck! - Når et gravsted er i en så miserabel tilstand, at det skamskænder sine omgivelser, må kirkegården selv tage affære.

På kirkegården ligger den store fællesgrav for heltene fra Slaget på Reden - den burde vel være vedligeholdt og velplejet: Men den er alt andet. Den er oprindelig smukt anlagt og omgivet af en tæt hæk, inden for hvilken der er en sti, så man kunne gå helt rundt om og se graven fra alle sider. Men det kan man ikke mere, træer og buske har fået lov at vokse vildt og har overdækket stien, så man næppe kan bane sig vej. Overalt får man beviser på den utrolige ligegyldighed, der vises; vi vil blot peg på, at udenfor selve Indgangen til det i sig selv ikke særlig velholdte kapel ligger en grav, der i sin tid har været omgivet af et jerngelænder. Dette er nu borte, -- der står kun en lille stump tilbage, der netop understreger den mangel på orden og skønhedsans, der hersker overalt på denne kirkegård. Og dette forsømte gravsted ligger netop og råber højt på et sted som alle, der skal overvære en begravelse-, er nødt til at passere, de kan ikke undgå at se det.

Og dette er en kirkegård, der frem for nogen skulle være smuk og velplejet; her ligger foruden de store krigergrave en mængde af landets berømte sønner. Vi nævner i flæng: H. C. Lumbye, Christian Winther, Henrik Rung, P. Heyse, admiral Suenson o. m. m. fl. Her burde frem for noget sted herske skønhed og pietet, men her hersker desværre kun - det er hårdt at sige det, men det er sandt - det rene griseri! Her trænger til en alvorlig oprydning - jo før jo bedre.

Larus.

(Aftenbladert, 24. januar 1925).

Marineministeriet vil tage affære.

Departementschef kommandør Topsøe-Jensen indrømmer klagens berettigelse.

Vor artikel i lørdag - om den- forsømte Holmens Kirkegård - er åbenbart faldet i god jord. Vi talte i går med en ældre marineofficiant, der udtalte:

- Det var et ord i rette tid og på rette plads - mellem Marinen- og Holmens Folk har det længe været et stående samtaleemne, at vi måtte skamme os over vor kirkegård - Vi, der har gravsteder derude, kan ikke komme der, uden at vi ærgrer os, og vi kan næppe være bekendt at tage fremmede med derud.

Holmens Kirkegård sorterer under Marineministeriet, og vi har forelagt sagen for departementschef, kommandør Topsøe-Jensen, der sagde :

- Jeg må desværre give Dem ret! Selv kommer jeg meget sjældent på kirkegården, men det træffer sig netop så mærkværdig, at jeg selv i disse dage er blevet opmærksom på forholdet. Jeg kom forleden dag forbi, sammen med mine sønner, og ville da vise dem den store krigergrav. Men jeg kan ikke nægte, jeg blev meget forbavset ved at se den tilstand graven befandt sig i. Den er jo helt overgroet af plantevækst - bregner og buske dækker mindestenene, så man kun med stort besvær kan læse inskriptionerne. Og stien omkring graven er, som De meget rigtigt bemærker i Deres artikel, ganske ufarbar. Det er jo et uforsvarligt forhold.

De andre tilfælde, De omtaler, kan jeg ikke i øjeblikket tale med om af personlig erfaring, og kirkegården sorterer ikke direkte under mig. Men jeg vil nu forelægge sagen for ministeriets direktør, kommandør Recknitzer, og de af ministeriets embedsmænd, der har med sagen at gøre, og i løbet af et par dage håber jeg at kunne meddele Dem, hvad der vil blive gjort. At der må gøres noget, er der jo igen tvivl om.

Larus.

(Aftenbladet, tirsdag den 27. januar 1925).

Den forsømte kirkegård

Til foråret får den et grundigt eftersyn.

I går fik vi, efter at hr kommandør Topsøe-Jensen havde forberedt det, en samtale med den mand, der har det øverste ansvar for kirkegården, kirkeværgen ved Holmens Kirke, departementschef C V. Olsen. Departementschefen var åbenbart ret ilde berørt af vor kritik, og forsøgte et forsvar, som vi dog nok tør sige var ret svagt, idet hun gav tilsagn om, at der ville blive rådet bod på de mest graverende af de misforhold, vi har påpeget.

- Hvad den store krigergrav angår, sagde departementschefen, da har jeg Ikke personligt lagt mærke til at den er forsømt, men forholder det sig således, at beplantningen er vokset vildt, kan der jo let rådes bod på det ved hjælp af en havesaks, og det vil også blive gjort. Vi vil intet hellere end at værne om kirkegården, og det forbavser mig. at den skulle være så forsømt. Med hensyn til de private, forsømte gravsteder er vi vanskeligt stillet, dem må gravstedejerne selv tage ansvaret for.

- Men når de er i en sådan tilstand, at de ligger og skamskænder deres omgivelser, indskyder vi, bør inspektionen da ikke skride, ind?

- Det gør vi også, idet vi tilskriver gravstedejerne og gør dem opmærksom på forholdene. I det tilfælde, De har draget frem, hvor et stakit ligger væltet ind over graven, har vi fx gjort det. 

- Men det har altså ikke hjulpet, stakittet har ligget således i flere måneder!

- Ja. det er nu i vintermånederne, men er det ikke fjernet til foråret, vil vi gøre det. Men det  er meget vanskeligt at skride ind over for private folk, de råder dog selv over deres gravsteder, og vi får ubehageligheder, når vi gør det.

- Vi kan ikke indse bedre, end at forholdet, burde være omvendt, bemærker vi, når private folk ødelægger en kirkegårds hele ydre, ved at forsømme deres gravpladser, burde det være dem, der fik "ubehageligheder". Således er forholdet på andre kirkegårde. 

- Jeg mente ikke, at vor kirkegård var værre end de andre, men til foråret vil den i alt fald nu få et grundigt eftersyn, og vi vil gøre, hvad vi kan. Men sagen er jo også et pengespørgsmål, vi har ikke meget at råde over. På ministeriets budget er kun bevilliget 25,000 kroner til vedligeholdelse af Holmens Kirkegård og Holmens Kirke! Det rækker ikke langt, med den arbejdsløn, der må udredes nu til Dags.

- Skal der også af de 25.000 udredes gage til kirkegårdsinspektøren?

- Nej, inspektøren er kun lønnet med de sportler, embedet giver ham.

Her er vi altså ved sagens kerne! Man må indrømme 25.000 kr ikke meget at holde både en stor kirke og en stor kirkegård vedlige for. At det loves at kirkegården skal få et eftersyn, den så hårdt trænger til, er allerede meget. Men der må dog vist kunne gøres en lille smule mere ud af summen når blot den rette vilje er der? Holmens Kirkegård er for end til at bære et sådan fattigdommens præg som den går nu!

Larus.

(Aftenbladet, 28. januar 1925).

Holmens Kirkegaard

Gravene styrter sammen.

Ogsaa de grave som Kirkegaarden vedligeholder, er i en uhyggelig Tilstand.

Vi har modtaget følgende fra en Indsender, der for Redaktionen har opgivet sit Navn og sin Adresse:

Som Gravstedejer paa Holmens Kirkegaard har jeg med lnteresse læst Artiklen i Aftenbladet angaaende Gravstedernes Tilstand paa denne Kirkegaard. og maa det maaske være mig tillad med disse Linier at give den fremkomne Klage min Tilslutning.

Det har i lang Tid ærgret mange Gravstedejere, at saa stort et Antal af Gravstederne henligger i en aldeles utilladelig Stand, ligesom Kirkegaardens Gange i højeste Grad mangler Pasning. - Forholdet er jo det, at mange Gravstedejere selv skal vedligeholde de dem tilhørende Grave, men selv saadanne Gravsteder burde være underkastet noget Tilsyn af Kirkegaardens Inspektør, hvilket ikke synes at være Tilfældet. Langt mere beklageligt er det imidlertid, at de af Gravstederne, hvis Vedligeholdelse paahviler Kirkegaardens Ledelse, da der betales herfor af Gravstedsejerne, ogsaa lader meget tilbage at ønske, i Retning af tilfredsstillende Pasning. I Aarets Sommermaaneder dækkes disse Grave at Ukrudt, om Efteraaret af et tæt Lag visne Blade, som ikke fjærnes, før dette sker ved Ejernes Foranstaltning, saafremt da ikke Gravstedet lige i dette Tidsrum rammes af den aarlige Rivning, som Kirkegaardsstyrelsen lader foretage, men som jo ikke kan forventes at lade Gravstederne fremtræde i passende Tilstand gennem hele Aaret.

Der findes særdeles mange uhyggelige Jordforskydninger paa denne Kirkegaard, ja flere Steder danner 5 a 6 Grave en hel lille Dal, fremkommen ved Sammenstyrtning af Kisterne, dette er f. Eks. noget Vest for Krigergraven, og i Regnperioder dannes her et helt, ufremkommeligt Morads. Sker det, at disse Jordforskydninger - eller Storm - vælter en Gravsten, bliver denne roligt liggende, indtil Gravstedsejeren selv lader den rejse. Dette burde Kirkegaardens Ledelse dog efterse, og udbedre Skaden, i hvert fald paa de Gravsteder hvis Vedligeholdelse paahviler den. Gangene mangler Grus, Træer og Buske Beskæring, Kirkegaarden en passende Indhegning og ligeledes var det ønskeligt, om visne Kranse blev fjernet noget hastigere fra de nye Grave, saaledes at disse ikke i lang Tid som Tilfældet nu er, henligger som en Art Mødding.

Det ved Kirkegaarden ansatte Personale er sikkert daglig i Arbejde; men da man kun ser 4 a 5 Mand beskæftiget daglig derude, kan Aarsagen til de Kirkegaarden lidet værdige Forhold maaske søges i for lille Mandskabsstyrke, hvad der dog ikke undskylder Ledelsen, da de Priser, der betales for Vedligeholdelse, samt for i det hele taget at have et Gravsted derude, maa tillade Ansættelse af til trækkeligt Personel.

Maatte Aftenbladets Paatale af disse uheldige Forhold bevirke en Bedring i disse, vil meget være opnaaet, og Holmens Kirkegaard i sin sidste Periode atter komme til at blive et værdigt Hvilested for de mange betydelige Mennesker, det hviler der og hvis Livsarbejde vel nok tør siges, at have gjort dem tortjente hertil.

Lexa.

- - -

Som bekendt har Departementchef C V. Olsen, der er Værge for Kirkegaarden, udtalt til os at man i Ledelsen var klar over Manglerne, og at man nu ogsaa vil tage Initiativet til at faa dem afhjulpet.

(Aftenbladet (København) 2. februar 1925).