Siden begyndelsen af januar har der været et stort og omfattende arbejde i gang langs hele den vestlige side at Vestre Kirkegård.
Den stejle skrænt her, der løber parallelt med Trekronergade ud til Vigerslev Allé skal tages ind under kirkegården og er derfor i færd med at blive gravet ud. Af hensyn til terrænet vil den nye del af kirkegården blive anlagt i terrasser, der skal gennemskæres af vejrampen, men føres ned til den nye store boulevard, der er planlagt langs kirkegården ud til Kalvebod Strand.
Under ledsagelse af direktøren for Københavns Begravelsesvæsen, hr. A. Berg, aflagde vi i går et besøg ude på den nye kirkegård, hvor hakker og spader var i den travleste virksomhed. I de milde forårssolskin lyste de nøgne skrænter gult og festligt, medens de geologiske formationer - terrænet ligger på en nogle tusind år gammel havbund - tegnede tydelige streger på tværs i jordlagene. Ofte fandt man rav i jorden, fortalte arbejdere og undertiden trøskede træstykker, der lå som om det kunne være en båd med en eller anden fjern stenalderfisker der var sunket til bunds og efterhånden blevet indlejret i sandet og gruset.
Men der var også ting som var at mere generende beskaffenhed: sten på mange tusinde stykker, der måtte sprænges med krudt eller aerolit for at kunne fjernes. Vort billede er taget i de øjeblik en sådan kammerat på et halvt hundrede tusinde pund ryger i luften. Arbejderne har trukket sig tilbage i respektfuld afstand mens sprængningen foregår. De store stenstykker kan ofte - navnlig ved aerolitsprængninger - fare langt ud og er undertiden gået gennem taget på de små kolonihave-lysthuse, der ligger nedenfor. Men forøvrigt vækker sprængningen ingen større sensation. Der sprænges daglig 5-6 sådanne kæmpesten, fortæller ingeniør Termansen, som leder udgravningsarbejdet, og en sprængningekspert har nok at gøre dagen igennem med at bore huller i stenene og besørge dem splittede ad.
I den tid, arbejdet har stået på, har der daglig på dette areal, der er 4 tønder land stort, været beskæftiget 100 mand derude. Når arbejdet er sat i gang så tidligt, er det for at afhjælpe lidt arbejdsløshed, og de hundrede mand, som ellers ville have været arbejdsløse, har nu klaret dem i den tid. Forøvrigt skrider arbejdet godt frem derude. Ikke mindst på grund af det milde vejr. Den ny boulevard, som skal anlægges nedenfor, vil blive forlænget med en bro over jernbanen helt ind til Valby. Det store øde areal herude vil, når disse arbejder en gang bliver færdige, være forvandlet til at af Storkøbenhavns smukkeste prospekter.
(Social-Demokraten, 17. marts 1921.)
(Også foto som viser sprængning af en sten)
Terrassen langs Sjælør Boulevard. Fotoet er taget fra hjørnet op mod Vigerslev Alle. Længst væk er en af de muslimske gravpladser, og bag de fjerne træer starter de tyske krigsgrave. Vejen til venstre i billedet fører op til den næste terrasse, se foto nedenfor. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.
Terrasse set fra udsigtpunktet. Det er umuligt at vise hele længden som ellers er på omkring 1 kilometer. Gemt væk bag det store træ til venstre for midten den mur som var planlagt til gravnicher. Kun en blev taget i brugt(med en kvindeskulptur af J. J. Bregnøe). Den øvre kirkegård ligger til venstre udenfor fotoet, og den nedre terrasse til højre. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar