De, der fredag middag kom ind i Garnisonskirken i København for at vise etatsråd C. A. Olesen den sidste ære, vil sent glemme den pragtfulde harmoni der behersker den skønne gamle kirke. Sjældent har man herhjemme set blomsterflor som det man her stod overfor, og som såre ejendommeligt blandede sig med ansigtsudtrykkene hos den afdødes gallaklædte medarbejdere, der hele kirken igennem stod æresvagt for den gamle chef. Side om side med kransen fra kongen fandtes sølvkranse fra de institutioner der havde stået etatsråd Olesen nærmest, og de prægtigste blomsterdekorationer fra alle erhvervsorganisationer og de mange virksomheder og selskaber med hvilke etatsråden var kommet i berøring. Pastor Hviid-Nielsen talte for det store følge i hjertelige vendinger; man fik indtrykket af hvor højt præsten havde lært at påskønne etatsråden Olesen som den virksomme, trofaste, uegennyttige og retsindige medborger der var stoltest når han følte sine undergivnes hjerteslag imod sig, og gladest når han i hjemmet kunne samles med alle sine kære. I særlig grad dvælede præsten ved hjemmet der stod som et symbol på det rigtige samlingssted hvor alle følte sig som en enhed, lige fra den trofaste hustru til de gamle tjenestefolk der havde udfyldt deres gerning gennem 30-40 år. Efter talen spillede en af husets trofaste veninder, frøken Gunna Breuning-Storm, etatsrådens mest yndede musikstykke, Bach's air og børn og familien bar kisten ud. Jordfæstelsen fandt sted på Vestre Kirkegård, hvor Spritfabrikkernes funktionærer bar den gamle etatsråd til hans sidste hvilested. Om eftermiddagen afsløredes i overværelse af familien en PrXXX af etatsråd Olesen på Spritfabrikkernes kontor, som selskabets funktionærer havde påtænkt at overrække etatsråden på hans 75 årige fødselsdag den 27. juni.
( Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis, 28. juni 1920)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar