I disse Dage rejser en stor Skare af Landboere ind til Storkøbenhavn for at se paa Staden, inden de igen vender ud til den sunde, men noget ensformige Beskæftigelse paa Bondelandet. Larsbjørnstræde, som ellers ligger upaaagtet hen, oplever da en af sine store Dage. Den før saa stille Gade fyldes med en Sværm af solbrændte, vejrbidte Skikkelser, som særlig holder til i Nærheden af de mange Fæstekontorer, der fra Arilds Tid menes at være nødvendige for at skaffe Bonde og Landarbejder i Forbindelse med hinanden. Foreløbig har Kontorerne ikke saa travlt; men i røbet af de kommende Dage vil de faa en Del at bestille - for saa igen at føre en upaaagtet Tilværelse indtil næste Skiftedag. Der synes i Aar at være en Opgang at spore i Lønningerne. Det er jo et glædeligt Tidens Tegn, som ikke mindst Landarbejderforbundet den faglige Organisation, kan tilskrive sig Æren for.
Desværre er endnu ikke alle Landarbejdere organiserede; men der er ingen Tvivl om, at Maalet en Gang vil blive naaet. Allerede nu er Landarbejderne bleven Faktorer, der maa regnes med.
Aakjærs gyldne Digterord: "Her kommer fra Dybet den mørke Armé og fordrer af Verden et Svar" er gaaet op for de bedste indenfor denne Befolkningsklasse og det er som sagt kun et Tidsspørgsmaal hvornaar Efternølerne kommer med.
(Social-Demokraten, 3. november 1923).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar