Norsk kvindelig Dr. phil.
Frøken Kirstine Bonnevie har for nylig forsvaret sin Doktorafhandling, "Undersøgelser over Kimceller", ved Christianias Universitet.
Frøken Bonnevie er Datter af afdøde Direktør Bonnevie; hun tog Artium i 1892 og begyndte straks efter anden Eksamen med videnskabeligt Arbejde, idet hun blev udset til at undersøge det Materiale, som var bragt Universitetet fra Professor Sars' Nordhavsekspedition. I 1900 blev hun ansat som Konservator ved det zoologiske Museum og har siden holdt stadige Forelæsninger for de Studerende. Frøken Bonnevie er en usædvanlig kundskabsrig og arbejdsdygtig Dame. Da hun netop havde begyndt sin videnskabelige Bane, sagde en af Professorerne om hende: "Frøken Bonnevie har kun en Fejl, nemlig at hun er en Dame, thi da kan Universitetet ikke faa udnyttet hende nok". Men nu har Tiden jævnet Vejen for Damerne, saa at der ikke længere er noget i Vejen for, at Universitetet kan knytte en saadan kvindelig Dygtighed til sig. Og Frøken Bonnevie har Sommer efter Sommer klædt sig i Sydvest og Olieklæder og har skrabet Havbunden langs Norges Kyster for at bringe Universitetet de forunderligste Dyr.
Hun har flere Gange studeret sit Fag i Udlandet og rejser nu til Efteraaret paa Stipendierejse til Amerikas Universiteter.
(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis, 12. juli 1906).
Kirstine Bonnevie (1872-1948) var det første kvindelige medlem af Videnskabsselskabet i Christinia (1911).
En Kvinde som Professor
Kristiania, 4. Juli.
Konservator ved Universitetets zoologiske Laboratorium, Dr. phil. Kirstine Bonnevie er i Statsraadet i Dag bleven udnævnt til Professor i Zoologi.
- - -
Norges første kvindelige Professor er knap 40 Aar gammel og har en smuk Løbebane bag sig. Hun er Student fra 1892 og Dr. phil fra 1906.
I det politiske Liv er hun en ivrig Deltager, idet hun er en af det frisindede Venstres dygtigste Agitatorer.
(Kolding Folkeblad, 5. juli 1912).
Den 9. februar 1912 vedtog det norske parlament "Lex Bonnevie" som gav kvinder samme ret som mænd til at få stillinger ved norske universiteter. Bonnevie blev den første kvindelige professor i Norge, først som ekstraordinær, senere som "rigtig" professor. Hun var ved Det Kongelige Frederik Universitet 1912-1937
Kirstine Bonnevie blev i december 1916 valgt ind på de Frisindedes Liste ved valget til kommunalbestyrelsen i Kristiania (Oslo).
I 1916 etablerede Bonnevie Institutt for Arvelighetsforskning som var et modstykke til Den konsultative norske komite for rasehygiejne, grundlagt 1908 af John Alfred Mjøen (1860-1939). Overfor denne fremhævede hun den allerstørste forsigtighed med racehygiejniske indgreb. Hun mente at naturen frembragte den størst mulige genetiske variation hvilket var en fordel for menneskeheden og samfundet. Endvidere mente hun at rendyrkning af racer var et alvorligt skridt mod naturen.
"Racehygiejne og Arvelighedsforskning"
"Studentersamfundet" i Aftes.
Ved "Studentersamfundets" Møde i Gaar talte den norske kvindelige Professor i Arvelighedslære, Kirstine Bonnevie, om "Racehygiejne set i Arvelighedsforskningens Lys", Foredraget, der havde samlet en talrig Tilhørerskare, ledsagedes af en Række interessante Lysbilleder.
- Betragter vi Nutidens Samfund, udtalte Frk. Bonnevie bl.a. finder vi, at en stor Del a! Samfundets Individer er svage og sygelige og maa tage Tilflugt til Støtte af Staten. I Dyreverdenen findes intet tilsvarende, vi træffer der ingen Individer, der ikke ved egen Hjælp er i Stand til at leve Livet. Det er da en nærliggende Tanke at undersøge, hvorledes Dyreverdenen saa at sige renser Racen for de mindre levedygtige Individer og om muligt at drage Lære og Nytte deraf for Menneskeslægten. Det gælder om at praktisere en saakaldt Racehygiejne.
Den positive Side af denne Hygiejne bestaar i en ligefrem Udvælgelse af de mest egnede Individer til at forplante Slægten, medens den negative Racehygiejne basere paa Indgreb i visse Individers Ret til at sætte Børn i Verden.
I flere amerikanske Stater eksisterer saaledes Love, der forbyder særligt belastede Individer - Alkoholister, aandssvage osv. - at indgaa Ægteskab.
Endnu er vor Videnskab kun ung, og det er vanskeligt at tage afgjort Stilling til Spørgsmaal, der kun har været Genstand for videnskabelig Undersøgelse en forholdsvis kort Aarrække. Jeg er dog en afgjort Modstander af den positive Racehygiejne.
Hvem tør vel opkaste sig selv til Dommer og sige, den og den forplante sig, den og den ikke? Skal vi gøre noget af racehygiejnisk Betydning for Slægten, maa vi bedre de Vilkaar, hvorunder Menneskene lever. Vi opnaar et virkeligt Resultat, naar de bestaaende sociale Forhold forbedres.
Det, interessante Foredrag lønnedes med levende Bifald. Sidenhen var der Diskussion, hvori deltog bl. a, Arvelighedsforskeren, Politilæge Søren Hansen og prof. Oluf Thomsen.
(Social-Demokraten, 4. november 1923).
Bonnevie var antinazist og hjalp med at få jøder til Sverige under 2. Verdenskrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar