Frederik VII's Søn. (Efterskrift til Politivennen).

I Aftes ved Halvottetiden saa nogle Forbipasserende en ældre, stor og meget svær Mand sidde paa en Bænk ved St. Johannes Kirken i en underlig sammensunken Stilling. Da det var øjensynligt, at Manden var syg, tilkaldtes Politi og en Ambullance, i hvilken han kørtes til Kommunehospitalet, hvor han imidlertid udaandede kort efter Indlæggelsen.

Af Papirerne i hans Lommer fremgik det, at den Døde var en 65-aarig Marskandiser Jens Nielsen Bach, der boede alene i en lille Lejlighed i Læssøgade 20.

Han har ingen Slægtning her i Byen - kun en Broder ovre i Jylland.

(Aftenbladet (København) 8. november 1923).

Frederik VII's Søn død

Marskandiser Nielsen-Bach.

Forleden jordedes paa Assistens Kirkegaard i København den sidste Ætling af den oldenborgske Stamme, Marskandiser Nielsen-Bach, der var en Søn af Frederik den 7de.

Som det ses af Billedet, er der en slaaende Lighed mellem Nielsen-Bach og hans Fader.

Marskandiser Nietsen-Bach har i mange Aar haft Forretning i Kælderen Læssøesgade 20, og i det omliggende Nørrebro-Kvarter var han kendt under Navnet "Frederik den 7des Søn" - ikke som en Original, men som virkelig Søn af "Frederik Folkekær",

Ældre Folk paa Nørrebro, der har levet paa samme Tid og kendt Frederik den 7de, fortæller, at "Nielsen Bach var Kongen op ad Dage". Hans hele Legemsbygning og Maade at være paa var som Frederik den 7des.

Og Marskandiser Nielsen-Bach lagde ikke Skjul paa, at han virkelig var en Kongesøn. Den, der fulgte med den gamle Marskandiser ned Kælderen og ind i Privatlejligheden, fik hurtigt Beviser paa, at han følte sig som Kongesønnen, den sidste Ætling af den oldenborgske Stamme 

Paa den ene Væg hang to meget store Billeder af Frederik den 7de og Grevinde Danner, og mellem Billederne fandtes indrammet: Gud velsigne vort Hjem.

Marskandiser Nielsen-Bach pegede paa Kongens Billede og sagde til den indtrædende:

- Ja, det er min Fader, og Grevinde Danner, som De ser der, var i Virkeligheden min Stedmoder. Det lyder naturligvis mærkeligt at høre, at jeg er en Kongesøn, og Folk trækker paa Smilebaandet naar jeg fortæller det; men sandt er det alligevel. Jeg kan endda bevise det! - og saa fortalte han videre:

- Ser De. En Gang var Frederik den 7de i Kantonnement paa Fyn, og her lærte han min Moder, der var fynsk Bondepige, at kende, og Frugten af dette Bekendtskab blev mig. Mærkeligt nok fik min Fader kun dette ene Barn, skønt han var to Gange gift. Min Moder har ofte talt med mig om min Fader, og fra lille Dreng blev jeg paa Egnen kaldt for Frederik den 7des Søn. Men heller ikke Kongen lagde Skjul paa, at han var Fader til mig, hvad han har givet min Moder Beviser paa, og disse Beviser er jeg i Besiddelse af. 

Og det kunde hænde, at før den Fremmede forlod Marskandiser Nielsen-Bachs lille Kælderstue, da havde denne lagt Beviserne paa Bordet - Frederik den 7des egne Breve til den fynske Bondepige. Den sidste Kongesøn af den oldenborgske Slægt - han, der i lige Linie nedstammede fra Kong Kristian den 1ste - naaede aldrig at komme paa Danmarks Trone; men Tusinder af Mennesker har dog set Slægtsligheden, thi i mange Aar havde denne Kongesøn Plads foran et Biografteater, hvor han stadig hen vendte sig til Folket og med kongelig Røst udraabte: "De kommer straks ind! De kommer ind med det samme!" .

Marskandiser og Udraaber ved et Biografteater - det blev Kongesønnens Lod. I Stedet for i Roskilde Domkirke har hans jordiske Levninger nu faaet en Plads paa Assistens Kirkegaard - men paa hans Gravsten kommer næppe til at slaa: "Her hviler Kong Frederik VII's Søn, Marskandiser Nielsen-Bach".

(Social-Demokraten, 27. november 1923).