Hvor tusinder af Københavns arbejdere tilbringer deres søndag.
Alle de mange Tusinde københavnske Smaafunktionærer og Arbejdere, der er ude fra Landet - og det er langt flere, end man tror - føler en Længsel med herind, som aldrig forlader dem, efter Mulden derude, som de forlod for at prøve deres Lykke i Hovedstaden.
Til at begynde med overdøver det støjende, paa Overfladen lystige Københavnerliv maaske i nogen Tid denne længsel, men efterhaanden, naar de Dag efter Dag som Sporvognsfunktionærer, Postbude, Arbejdsmænd, eller hvad de nu er blevet til herinde, færdes mellem de høje Husrækker, vaagner Længslen efter Landet og Muldjorden, efter at se det spire og gro derude i dem igen, og saa er det, de giver sig til at spare penge sammen og lægge Skilling paa Skilling hen for at kunne erhverve sig en Kolonihave
Om helt at vende Byen Ryggen er der kun Tale for de allerfærreste af dem. De har stiftet Famille og maa blive, hvor de er, men som Indehaver af en Kolonihave - Ejer af den kan de jo desværre ikke blive - føler de sig dog ligesom lidt i Slægt med Landlivet. De kan grave og saa og høste, ganske vist kun i beskedent Omfang, men nogle hundrede Kvadratalen Jord er bedre end ingen tang, og herude er de deres egen Herre og kan bygge og indrette sig, som de vil, og naar de om Søndagen sidder i Lysthuset og spiser deres Mad med de Grøntsager til, de selv har dyrket, er de tilfreds med Tilværelsen og tænder efter Maaltidet Piben med den Værdighed, som Følelsen af at være paa sit eget giver en Mand.
Kolonihavernes moralske betydning
Man har rejst Statuer for Folk, der har gjort langt mindre for deres Medmennesker, end den Mand gjorde, der først fandt paa at udstykke Jord til Kolonihaver. Det var ovre i Aalborg, og afdøde Jørgen Berthelsen var Manden. Her i Byen blev Ideen taget op af daværende Torveassistent Hansen, som lever endnu.
For Øjeblikket kan man regne med at der rundt om København findes om ved 15,000 Kolonihaver. Naar man en sommersøndag kører med Toget ud fra København, vifter i tusindvis af smaa Dannebrogsflag fra Flagstængerne i et bredt Bælte af Kolonihaver. Det betyder, at Tusinder og atter Tusinder af Smaamandsfamilier fører et hyggeligt og idyllisk Friluftsliv uden for Byens kvalme Mure. Det betyder en Affolkning af de københavnske Beværtninger, som før Kolonihavernes Tid havde deres bedste Dag om Søndagen. Nu lukker adskillige af dem slet ikke op om Søndagen, fordi der ingen Gæster kommer. Langt mere end alle Afholdsprædikanter har Kolonihaverne formaaet at trække de københavnske Arbejdere og Ligestillede fra Værtshusene, og i mangfoldige Hjem, hvor der før var Kiv og Spektakler, naar Manden kom beruset hjem, er der nu Tilfredshed og Velvære, og Kone og Børn ser med Glæde hen til Søndagen, da de skal ud i Kolonihaven med Far, i Stedet for, at han tidligere gik alene ud og søgte Kammeraternes Selskab ved Kortspillet eller Billardet.
Dette er ikke Solstraalelyrik eller Søndagsskolepoesi. Det er den rene og skære Virkelighed. Hvis man skal nævne det, der i den sidste Snes Aar eller mere i første Række har bragt Glæde og Tilfredshed i Tusinder af Smaahjem, saa er det Kolonihaverne.
Livet i de smaa Haver.
Gaa en Søndag eller en Hverdag Aften nu i Foraarstiden ud forbi en saadan Række Kolonihaver - eller endnu bedre, gaa en Tur ind imellem dem, hvad der de fleste Steder ikke vil blive lagt En Hindringer i Vejen for - og man vil faa et fornøjeligt Indblik i Livet, der leves i dem.
Der er i Reglen i hver Koloni af Haver en Legeplads i Midten, hvor de mindste Børn tumler sig, medens de større hjælper Faderen med Arbejdet i Haven. Der er nok at tage fat i. Der skal graves og saas, og Lysthuset skal have en Omgang Maling, for at det kan præsentere sig rigtig fint. Det gælder om ikke at staa tilbage for Naboer og genboer derude. Nogle af Lysthusene er hele smaa Villaer med Veranda foran, andre er bygget som Borge med Udsigtstaarn og Spir med Vindfløje. Fantasien har rigtig faaet lov til at boltre sig. der er reminiscenser fra Ridderromaner og Minder om Hjemegnens Herregaarde. Ikke mindst interessant er det at iagttage, hvor Bestræbelserne er gaaet ud paa at finde et poetisk Navn til Huset. Det er i de fleste Tilfælde Husmoderens Navn, der har giveet Impulsen, for Eksempel "Maries Hvile", "Emmas ro", "Katrinelyst" og lignende, men ogsaa Navne af mere abstrakt Oprindelse som "Fredens Bo2, "Sommersol" og "Aftenhvile" er almindelige, og endelig er der de Navne, der err hentet fra Floraen: "Rosenhytten", "Hyldehuset", "Solsikkehøj" og de mere pompøse: "Lindely", "Poppelsus" og "Birkeskjul", for ikke at tale om de helt herrregaardslydende Navne som "Kastanienborg", "Egevang" og lign.
I de fleste Haver er der i et Hjørne indrettet en lille Hønsegaard, og Kaniner ser man ogsaa mange Steder. Hver Søn- og Helligdagsmorgen drager Familierne med Barnevogne og Proviant i tætte Strømme ud til Kolonihaverne, og lidt efter er der Ild paa Primusapparatet, Vandet til Kaffen koger, Bordet staar dækket inde i Lysthuset - i godt Vejr ude i Haven - og Store og Smaa møder med god Appetit efter Turen ud og styrker sig til Dagens Anstrengelser og Fornøjelser i den sunde, friske Luft, der giver røde Kinder og klare Øjne for hele Ugen.
(København, 16. april 1922).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar