Den store kikkert på Rundetårn.
"Kl. 5"s forslag om et folkeobservatorim på Rundetårn realiseres.Det første forsøg gøres i dag, men det er meningen at opkræve en ganske ublu afgift af de besøgende.
KLOKKEN 5's forslag om at indrette et folkeobservatorium på Rundetårn er nu ved at blive realiseret.
Straks da vi fremsatte tanken, vakte den stor opmærksomhed - og den blev modtaget med velvilje mange steder, bl. a. i Borgerrepræsentationen, hvor C. F. Sørensen forelagde den.
Der viste sig dog at være mange vanskeligheder at overvinde, for den kunne realiseres. Men nu er de alle overvundne - og folkeobservatoriet på Rundetårn er fra i dag en kendsgerning.
Det er borgmester Kaper og kirkeværgen for Trinitatis Kirke, rigsdagsstenograf Worm, der har taget den beslutning at imødekomme Klokken 5's ønske om midt i byens hjerte at skabe et sted, hvor folk kunne få lov til, om end under beskedne former, at se lidt på stjernehimlen, og derfor vil man nu forsøgsvis oprette eu interimistisk observationspost deroppe. Rundetårn er jo som bekendt oprindelig opført som observatorium, et af Europas ældste, og blev blandt andet benyttet af den berømte Ole Rømer. Nu har magister Kuplau-Jansen stillet et par astronomiske kikkerter fra "Urania"-observatoriet til rådighed, og fra i eftermiddag kl. 4 og foreløbig til sidst i januar vil der, når vejrforholdene er gunstige, blive givet publikum adgang til under sagkyndig vejledning at beskue stjernehimlen.
Hvorfor så kostbart?
Observatoriet indrettes på platformen i fri luft.
Det kan altså blive en lidt kold fornøjelse at komme til at kigge stjerner på Rundetårn. Men Københavnerne klarer såmænd nok kulden.
Men de gode herrer, der har ført denne plan ud i Livet, har været lovlig glubske - eller tilladt magister Luplau Jansen at være det. Det er nemlig meningen at der skal kræves entré af københavnerne for at få lov til al kaste blikket mod stjernehimlen fra Rundetårns platform og få et par vejledende ord dertil. Der skal ikke forlanges en beskeden afgift, nej, hver enkelt, der har lyst til at se kometen eller de andre himmellegemer på nærmere hold, skal betale 50 øre derfor!
Det er alt for glubsk.
Det er dog ikke meningen, at der oprettes et ekstra "ben" til en embedsmand - fordi en god idé føres ud i praksis. De udgifter, der er forbundne med at transportere et par kikkerter op på Rundetårn, er så minimale, at det ikke er værd at tale om - og da der jo til de fleste tider betales entre for at komme op på Rundetårn, skulle man synes det er tilstrækkeligt.
Når kikkerterne kommer, vil der blive endnu større valfart op ad sneglegangen - og den forøgede indtægt herved vil rigelig kunne opveje de udgifter, der kan blive ved opstilling og pasning af et par kikkerter.
Må vi derfor bede om at få den bebudede bestemmelse om en ekstraafgift på 50 øre pro persona strøget aldeles omgående.
(Klokken 5 (København), 27. december 1927).
Rundetårn som folkeobservatorium
Kirkeværgen for Trinitatis Kirke meddeler: Da der i mange år har vist sig trang til et sted midt i byen, hvor folk kunde få lov til, omend under beskedne former, at se lidt på stjernehimlen, og da Rundetårn som bekendt oprindelig blev opført som observatorium og som sådant er et af Europas ældste, vil Trinitatis Kirkebestyrelses udvalg med overtilsynets (Magistratens 1. Afdeling) billigelse forsøgvis indrette en lille interimistisk observationspost deroppe. Magister Luplau-Janssen har godhedsfuldt stillet et par astronomiske kikkerter fra Uraniaobservatoriet til tårnets rådighed, og der vil i dag foreløbigt til midten eller udgangen af januar måned, når vejrforholdene er gunstige, blive givet publikum adgang til mod en betaling af 50 øre fra kl. 16 til 19 og kl. 20 til 23 under sagkyndig vejledning af magister Luplau-Janssen at beskue stjernehimlen.
Denne foranstaltning er kun et forsøg, foranlediget særlig ved kometens tilsynekomst. Af den tilslutning, som københavnerne vil give det, vil det afhænge om det senere vil blive fortsat.
(Ærø Avis, 28. december 1927).
Det gik godt på Rundetårn.
Da det nye friluftsobservatorium indviedes.
Det nye friluftsobservatorium på Rundetårn åbnedes i går. "Kl. 5"s ide realiseredes og den første dag gik godt. Den første gæst var ingeniør Holst, manden der for 33 år siden cyklede op gennem Rundetårn. Og efter ham var der mange der var oppe for at kigge stjerner. Observatoriet råder over to kikkerter, en stor, fransk Bardou-kikkert, der kan forstørre indtil 200 gange, og en mindre kikkert, der kan forstørre 20 gange. Og kikkerterne blev med interesse brugt af dem der trodsede kulden på Rundetårn.
Det var kometen, de fleste ville se. Men magister Luplau Janssen måtte meddele at den ikke var til at se. Men Jupiter, denne vor største planet, stod lysende ude i rummet, og så blev kikkerterne vendt mod den.
(Klokken 5 (København), 28. december 1927).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar