Krigen 1848-1851: Afskedigelser i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Berlingske nr. 162 meddeler, at hs. Majestæt har afskediget efternævnte fra de dem betroede embeder:

Herredsfogderne i Amtet Haderslev: Kjær, Thomsen, Bruhn, Ahlmann og Petersen tilligemed tingskriverne samme sted. Det er imidlertid ikke bekendt, at der har været anlagt sag imod omtalte personer og at de ved dom og ret er frakendt de dem betroede embeder, så at det ikke kan være afgjort at de har forbrudt dem, heller ikke lader det til at de på grund af forandringer og reformer med hensyn til de dem betroede embeder og altså med pension eller efter ansøgning er afskediget. Hvad der har foranlediget den desangående resolution er i alt fald ikke almindelig bekendt. Man antager imidlertid, at det er vedkommendes politiske sindelag eller deres deltagelse i oprøret. I så tilfælde eller hvis omtalte personer på grund af andre forhold ikke kan anses for kvalificerede til at forblive i deres embedsstilling under nuværende tidsomstændigheder, burde regeringen have suspenderet dem ad offico og dernæst efter omstændighederne ladet anlægge sag imod dem.

Men begynder Slesvigs befrielse med at afskedige en del embedsmænd fra de dem af kongen betroede embeder uden untersøgelser og uden dom - vilkårlig og extra ordinem er en fremgangsmåde, der ikke kan kaldes en heldig debut. Hvad vil man i hertugdømmerne sige til en  sådan fremgangsmåde; hvad i Tyskland og hvad i den øvrige civiliserede verden? Er det på denne måde man agter at oplive tilliden i Slesvig til den danske regerlng? Og derom er vi dog vel alle enige, at grev Knuth til hvem hertugdømmerne nu nærmest er betroede, fremfor alle burde henregne det til sine helligste pligter at oplive denne tillid. 

Og sandelig vil også med hensyn til embedsmændene i hertugdømmerne den politiske klogskab ikke råde anderledes end retfærdigheden og moralen, og der vil ikke være nogen god og sund politik i så henseende udenfor det som er retfærdigt og moralsk. I øvrigt må vi antage at ministeriet har vedtaget bestemte grundsætninger, et "system", angående de mere eller mindre kompromitterede embedsmænd i hertugdømmerne. og at man agter at efterleve systemet med konsekvens. Men hvorfor da hemmeligholde dette system? I al fald tør man dog håbe, at i så henseende ingen Eidergrænse vil gælde. 

Det er ikke hensigten her nærmere at drøfte hvem der har forset sig i højere eller mindre grad. Men der synes dog at være udenfor al tvivl at alle de der ikke alene har svigtet deres embedsed, men desforuden deres frivillig, og efter oprørets udbrud til vor nuværende konge indgivne erklæring, må anses for mest graverende - og muligvis hører bemeldte personer til denne klasse - tillige med enkelte andre, der har vist sig særdeles virksomme, såsom baron Liliencrone, amtmand over Gottorp Amt. - Men præmien i denne retning vil dog tilfalde fremfor alle en kammerråd Kühl, toldforvalter i Wandsbäck og for tiden fungerende overtoldinspektør i hertugdømmet Slesvig, der ved trusler, løfter og bønner og på alle mulige måder har søgt at forføre og at overtale andre toldembedsmænd til at svigte deres embedspligt, idet han i dette hverv er rejst omkring i hele hertugdømmet og har afsat og indsat kongelige embedsmænd - og en politimester Krohn, fordum i Kiel og nu i Flensburg, der efter rejsendes udsagn nu med sand terrorisme hersker i Flensborg og raser imod enhver dansksindet mand, mens de herrer Harbou og Jacobsen, der også er rejst omkring i landet, for efter smag og behag at afsætte embedsmænd, i almindelighed dog skulle have vist mere overbærenhed og mindre fanatime end hr. Kühl, skønt de blandt andet har afskediget amtmanden i Haderslev, konferensråd Johannsen. - Eller vil det muligvis høre til "systemet" ikke at tage notlts af de to førstnævnte koryfæer fordi de tillige er embedsmænd i Holsten. I så fald kunne vi forsikre at det danske folk ikke vil være af samme mening som ministerne og derimod forkaste dets system.

(Kjøbenhavnsposten, 10. juli 1848).