Berliner-Zeitungshalle 16de Juli 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Under Overskriften: "Vaabenstilstanden med Danmark", meddeler "Berliner-Zeitungshalle" af 16de ds. følgende Artikel:

Efter at vi flere Gange ere blevne stimede ved ugrundede Rygter om Fred, synes Efterretningen om, at en Vaabenstilstand paa 3 Maaneder er bleven afsluttet, endelig at bekræfte sig; vi ville haabe, at en snarlig Fred vil gjøre en Ende paa denne usalige Krig, der allerede har kostet Tydskland saa uforholdsmæssige, tunge Offre.

"Ligesaa naturligt det var, at vi i den første Bevægelse efter Revolutionen ilede Schleswigholsteinerne til Hjælp, dengang vi som Princip opstillede Landenes Deling efter Nationaliteterne, ogsaa hvor det var os til Skade, ligesaa conseqvent maae vi nu, efter at vi i Posen, Böhmen og Øvre-Italien have fornægtet dette Princip, indrømme, at vi aldeles ikke have Ret til at tvinge Danmark til at aftræde Slesvig; thi vor Ret beroede netop derpaa, at Halvdelen af Befolkningen i Slesvig, som aldrig har hørt til Tydskland eller det tydske Forbund, er tydsk. Det har i Krigens Løb viist sig, at den danske Halvdeel af Befolkningen er afgjort stemt imod en Tilslutning til Tydskland, og at selv hos den tydske Halvdeel Længselen efter denne Forening ikke kan vene saa heftig, da den med en beundringsværdig Sindsro imødeseer Afgjørelsen af dette vigtige Spørgsmaal. Embedsmændene, de Lærde (der, dannede paa tydske Universiteter, ved aandelige Baand ere knyttede til Tydskland) og Ridderskabet ønske den rigtignok, men Massen af Folket har, som Begivenhederne klart godtgjøre, viist sig aldeles fremmed for Bevægelsen, der vistnok hovedsagelig skylder Augustenborgernes ærgjerrige Planer det Omfang, den har. Ridderskabet havde ogsaa oprindelig kun sin egen Fordret, sine egne Privilegier, sin nexus socialis for Øie ved sin Opposition imod den danske Regjering, og først da det indsaae, at det alene næppe vilde naae sit Maal, da udsaaede det med Iver Misfornøielsens Sæd iblandt Folket, da vilde det bibringe den menige Mand den Tro, at det kun var hans Sag, det forfægtede. Men hvad vi have at vente af disse ædle Herrer i hvilketsomhelst Land, det har Historien viist os i Aarhundreder; denne Classe vil overhovedet kun overalt have Rettigheder og Friheder for sig selv, men ikke Ret og Frihed for Alle. Major v. Wildenbruchs Brev har ogsaa viist os, hvilke Bevæggrunde der bragte Cabinetterne til saa hurtig at ile den provisoriske Regjering i Rendsborg til Hjælp. Det var ikke for at befrie en tydsk Stamme fra fremmed Herredømme. - nei! thi havde Talen varet om en saadan Bagatel, da havde der mødt tusinde Forhindringer for Afsendelsen af Tropper; men her havde det stor Hast; thi den preussiske Garde, som var forstemt over Tilbagetoget fra Berlin, maatte hurtig og let bringes i godt Lune igjen og - der var Fare for, at i Schleswig-Holstein et Folk kunde seire ved sin egen Kraft og Folkesouverainiteten blive proclameret i Hertugdømmerne - Et altfor farligt Exempel for Nabostaterne.

"Kort sagt, som det saa ofte er gaaet, saaledes har ogsaa denneqang det tydske Folk ladet sig stnffe og bruge som et Redskab for Reactionens snue Hoveder. Denne Erkjendelse opnaae vi noget seent, den koster os tunge Offre af Gods og Blod - men seent er dog altid bedre end aldrig. - Sagen staaer nu omtrent paa samme Punct, hvorpaa den stod, før Tydskerne rykkede ind i Slesvig, det Resultat, vi nu ville kunne opnaae - sandsynligviis det sydlige Slesvigs Incorporation i Holsteen og dets Optagelse i det tydske Forbund - havde vi kunnet opnaae uden Sværdslag (?!). Een Lære giver denne Krig os imidlertid, og den er ikke for dyrt kjøbt, naar vi lægge os den paa Hjertet vi maae tage Sagen to Gange under Overveielse, før vi atter opoffre os for de Frihedsimpulser, som begunstiges af Cabinetterne."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. juli 1848).

Berliner Zeitungshalle var et revolutionær-demokratisk aftendagblad som udkom i slipstrømmen af begivenhederne i 1840'erne. Med valgsproget "Alles für das Volk, Alles durch das Volk" var det et af de få blade som forsøgte at formidle befolkningens reelle synspunkter, ikke som de fleste andre blade (inklusive stort set alle danske) som repræsenterede de toneangivende politiske, sociale og kulturelle.

Anton Albert Heinrich Louis von Wildenbruch (1803-1874) var en preussisk officer og diplomat. Hans diplomatiske karriere startede i 1829 i Mellemøsten. I 1848 var han rejst til Berlin hvor han af den preussiske konge fik til opgave at forhandle med Danmark under hele krigen. Herefter fortsatte han karrieren i Bern, Osmannerriget m. fl. Han var ligeledes geograf.