De dansk vestindiske Besiddelser. Efterretningerne fra vore dansk-vestindiske Colonier naae indtil Slutningen af Oktober Maaned, og vi kunne om Tilstanden der henholde os til nedenstaaende Brev.
St. Croix, den 29de Octbr. Jeg formoder, at De længes efter af høre, hvorledes det gaaer med os herude efter den foregaaede Omvæltning, og jeg skal derfor forsøge at give Dem en Fremstilling af Forholdene, saaledes som jeg betragter dem. Det, der meest paatrængende maatte intereesere os efter Revolten, var naturligviis Gjenoprettelsen af den offenlige Rolighed, og, takket være de spanske Troppers og Orlogsbriggens Nærværelse, dette er da saa temmelig vel opnaaet. Der er lagt smaae Detaschementer af de regulaire Tropper paa Green-Quai. Cliffton-Hill, Diamond-Skolehuus, La Vallé og Mount Victory, og ligeledes et Par Politivagter. Disse Foranstaltninger have vistnok været af stor Vigtighed, saavel ved de posterede Vagters virkelige Indskriven, hvor Uordener skete, som især ved den moralske Virkning paa Negerne, der strax maatte indsee Umuligheden af at sammenrotte sig i store Masser. Dog varede det en lang Tid forinden man følte sig ganske rolig, og endnu den Dag idag er der i Midten af Landet og den vestlige Ende næsten ikke en Familie gaaet tilbage paa Plantagerne for at boe der. Ved von Scholtens Proklamation af 3die Juli vare Negerne tilsagt Ret til at boe i 3 Maaneder paa de af dem benyttede Huse, og man befrygtede ved Udløbet af denne Tid nye Uroligheder, eller i alt Fald, at Negerne vilde nægte at arbeide uden en urimelig Forhøielse i Arbeidslønnen, hvilket, da Eierne ikke uden Øddlæggeise kunde tilstaae nogen Forhøielse, vilde have en almindelig Vagabondage for nogen Tid til Følge. Dette forebyggedes imidlertid, til Lykke for os, deels ved Proclamationer, der lagte Hindringer ivejen for Landnegernes Omflakken og Sammenstimling i Byerne, deels ved Vagter ved Indgangene til disse, og andre lignende Demonstrationer. Men Intet havde dog saa god Virkning, som de Efterretninger, vi erholdt med Posten over England i Slutningen af September. Hvad vil Regjeringen i Moderlandet gjøre? kan den i sin nuværende politiske Stilling gjøre Noget for Colonien? vil den, nu da den ikke kan vente directe Indtægter herfra, idetmindste for længere Tid, ansee det for Umagen værd længere at beskytte Colonierne? Hvorledes vil den Mand, der hos os ansees at være ren fornemste Aarsag til vor Ruin, blive modtagen i Danmark, og vil det ei, som saa ofte tidligere, lykkes ham at vinde Indgang hos Regjeringen, naar han fortæller den, hvorledes Ingen har en saa redelig Villie og en saa fuldkommen Indsigt i hvad der tjener til vort Bedste, som han, og vil hans Tilbagekomst her være mulig? Disse og lignende Spørgsmaal og Tvivl beængstede os Alle og vare af saa meget større Betydning, som allehaande Rygter vare udspredte mellem Negerne, Gud veed af hvem, om at han virkelig ventedes tilbage, og at de da skulde leve som Herremænd, og anden slig Snak. Det vakte derfor almindelig Glæde og Tillid, da vi, netop da den truende October Maaned nærmede sig, erfarede at vi snart kunde vente en ordentlig Styrke af vore egne Tropper, at en ny Bestyrer af Colonierne var udnævnt og en Commission beordret til Undersøgelse af alle Embedsmænds og Andres Forhold under Oprøret. At den nye Civilgouverneur er fremmed for det hele vestindiske Væsen turde muligt, under nærværende Omstændigheder, dog være heldigt, da det vil lade ham handle saameget mere fordomsfrit, og at Folk med local Kjendskab kunne handle meget galt, erfare vi desværre altfor ofte. Forholdene ere sandelig heller ikke saa indviklede, at jo en Mand med klart Blik og god Ville itemmelig kort Tid kan sætte sig ind i dem.
Den næste Gjenstand for vore Overveielser og Bekymringer var Spørgsmaalet om Muligheden af at fortsætte Sukkerproductionen under de nye Forhold. Alt hvad derom kan siges, er, efter min Mening, at Haabet endnu ikke har svigtet, eller bør ganske opgives. Den er i og for sig trøsteligt, men desværre beroer denne trøsteligere Side af Sagen for en stor Deel paa en blot temporair Omstændighed, nemlig den, at Veiret har været usædvanligt gunstigt, og at der desaarsag er Udsigt til, at en god Høst vil holde Planteuren skadesløs for de forøgede Omkostninger. Men hvis der saa derefter indtræffer et eller flere Aar med Tørke, der er saa almindeligt; naar Sukkerplanten uddøer og gjentagne Gange maae suppleres, Høsten bliver utilstrækkelig til at dække endog de forhen sædvanlige Driftsomkostninger, ville da ei mange Eiere blive nødsagede til at opgive deres Landbrug? Tilvisse vil dette skee; Crediten vil blive indskrænket, og det vil da først og fremmest gaae ud over de mindre bemidlede Eiere, og det er utvivlsomt, at flere Eiendomme allerede faar vilde have været abandonnerede, hvis de gunstige Veirforhold ikke havde kommet os til Hjelp. Der har været gjort adskillige Forsøg paa enten ligefrem ved Lovbud, eller indirekte at tvinge Negerne til at blive paa de Eiendomme, hvor de engang ere, eller til at indgaae Contracter om Arbeide for et heelt Aar; men den Erkjendelse er dog omsider bleven almindelig, at alle slige Forholdsregler kun tjene til at fremkalde Lysten hos Negeren til at gjøre det, som man vilde forhindre ham fra, tvertimod den ham tilstaaede Frihed. Forøvrigt have nogle Planteurer nu besluttet sig til at indforskrive Arbejdere fra Madeira. Disse Folk skulle, som det har viist sig paa de engelske Øer, arbeide bedre og stadigere, end Negerne, og det antages, at deres Nærværelse vil virke gavnligt paa disse, men de ville koste noget mere i Arbeidsøon, foruden de ved deres Hidførelse foranledigede Omkostninger.
Ligesom der i August Maaned fandt nogle Optøier Sted i Byen Christiansted, nemlig en Conflict imellem Brandcorpset og Politimesteren, der endte med, at denne Embedsmand, der under Oprøret havde viist en sjælden Activitet og Dygtighed, fratraadte sin Post, har der nu og i de seneste Dage i Byen Frederiksted været en ubehagelig Conflict imellem en Brandcorpsvagt og en Vagt af de herværende spanske Tropper, foranlediget ved en af disse foretagen Arrestation af en Mand af de lavere Classer, der havde yppet Klammeri om Natten paa Gaden. Brandvagten stillede sig truende og støiende op imod den spanske Vagt, og adspredte sig først efterat have erfaret, at Arrestanten ifølge en tilkaldt Læges Forlangende var bleven sendt hjem som Syg. Disse Stridigheder med den ørkesløse Pøbel her i Byerne, der Intet har at tabe, og som desværre her i Colonien stiger høiere op i Samfundet, end andelsteds, true med at blive alvorlige, og ville maaskee ikke dæmpes forinden de have følt Lovens Strænghed. Hovedmændene for disse Spektakler længes nok efter det forrige Regimente, og ville næppe undlade paa en høitidelig at udtale deres Beklagelse over de Personalforandringer, der ere foregaaede, og deres Forkjærlighed for det Gamle.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1848, 2. udgave).
De danske vestindiske Øer. Dampskibet "Clyde", som ankom til Southampton den 3die d. M. medbragte Post fra Vestindien, hvis seneste Dato var St. Thomas 14de Novbr. Tilstanden paa de danske Øer beskrives som i det Hele nogenlunde tilfredstillende; Landnegerne arbeide rigtignok, men ikke med den Kraft, Lyst og Vedholdenhed, som ethvert Agerbrug, og det vestindiske især, udfordrer. Imod Forventning gaar det bedst paa St. Jan, hvor for de fleste Desertationer fandt Sted, og hvor der ingen By er, der kan drage Landnegeren fra sit Arbejde. Paa St. Thomas, med den store livlige By, som Markarbeideren maa besøge i det mindste een Gang om Ugen, gaaer det mindre godt; men i det Hele er Arbejdstilstanden dog maaskee mindst tilfredsstillende paa St. Croix, for hvis heldige Existents Arbeidsspørgsmaalets Løsning er saa høist nødvendig. Tilstanden der kan kaldes provisorisk, og vil først finde sin Løsning naar Regieringen er reorganiset. De første Troppeskib, Barkskibet "Heinrich Sørensen" , Capt. Kanopka, ankom med 99 Mand Soldater den 12te November. Een Mand var død paa Reisen; forresten Alt vel. Orlogsbriggen "St. Thomas", med den nye Regjeringscommission, ventedes daglig, og der var fra Madeira indløben Skrivelse fra Etatsraad Hansen, som meldte hans hurtige Ankomst der til Øen. Saa stor var Længslen efter Regjeringscommisairens Ankomst, at det forsikkres os han vil faae flere Petitioner overrakt i de første Dage, end han kan læse i en Uge.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. december 1848).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar