Hertugdømmerne. Om Forsamlingen i Kiel læses Følgende i "Börsenhalle": Kiel d. 18de Febr. Den Eenstemmighed i de fattede Beslutninger, de, trods de meest divergerende Anskuelser tilsidst opnaaedes i de Deputeredes Gaarsforsamling, lader enhver Fædrenelandsven haabe, at den betraadte Vei ogsaa vil føre til det af Alle ønskede Maal: en fri Forfatning for begge Hertugdømmer. Er ogsaa den af Pluraliteten af de slesvigske Deputerede forsvarede Mening, strax at vægre sig vedd at vælge, i og for sig et rigtigere Middel til at undgaae en Heelstat, saa vil dog samtlige Deputeredes eenstemmige Erklæring ved Foretagelsen af Valgene, saaledes som det besluttedes igaar, ligeledes belære og advare Regjeringen og afholde den fra at virkeliggjøre Statseenhedsideen ved voldsomme Forholdsregler. Forsamlingen, hvortil 60 Deputerede havde indfundet sig, og hvori et stort Antal Suppleanter og Medlemmer af Universitetet deeltoge, aabnedes Kl. 1 af Borgmester Balemann, hvem Præsidiet var overdraget. Fra Kl. 1 til 6 discuterede man Spørgsmaalet: Vælge eller ikke vælge? For hiint udtalte sig: Balemann, Reventlow-Preetz, Olshausen, Neergaard, Rohwer, Lorentzen, Wiese, Bargum; imod Beseler, Engel,Lüders, Esmarch, Güllich, Bremer, Nickels-Prangen, og i et skriftligt Indlæg, som oplæstes, Löck. Da Dr. Balemann efter Dineen Kl. 8½ atter aabnede Forsamlingen havde et ikke ubetydeligt Antal uindbudne Tilhørere indfundet sig, men Forsamlingen ignorerede deres Nærværelse, for saaledes at vække Haabet om, at en vordende schleswig - holsteinsk Stænderforsamling vil bestemme sig for fuldkommen offentlige Møder, hvortil vore Provindsialstænder endnu ikke have kunnet drive det. Dr. Gülich fra Slesvig foreslog ved Aftenmødets Begyndelse, at man skulde see at blive enig om en Erklæring, en Protest, der strax fra denne Forsamling, endnu før Indkaldelsen til Valgene, skulde sendes til Regjeringen. Her over opstod en lang Discussion, baade om det Formelle og Materielle, da man spurgte om, naar og hvorledes den skulde afgives, hvilken Betydning den burde tillægges for Valgmændene og de Valgte; hvad man skulde gjøre, naar Commissairen ikke vilde tage den til Protokols, om den skulde være ene af negativt eller ogsaa af positivt Indhold. I denne Discussion deeltoge fornemmelig dHrr. Engel, Wiese, Frederici, Lorenzen, Bremer, Nickels, Kleuze, Reventlow-Preetz, Beseler, Hansen. Den tog først en bestemtere Gang, efterat Clausen havde stillet det Andragende, at Forsamlingen skulde beslutte, at Valgacten ikke skulde foretages i Forbindelse med en af ham oplæst Erklæring (see Gaarsnummeret) og efter at de Herrer Beseler og Nickels havde erklæret, at de, hvis en saadan Declaration antoges, vilde tiltræde Majoritetens fattede Beslutning, at vælge. Wiese erklærede sig imod dette Forslag; han paastod, det var utilladeligt at binde de Enkeltes Samvittighed ved en saa bestemt udtalt Formel, han vilde den Henseende ikke lade sig bestemme af nogen Majoritet. Prangen understøttede denne Mening. Olshausen foreslog derpaa, at Forsamlingen skulde bestemme sig for, at Enhver ved Valgets Foretagelse skulde afgive en Erklæring i den Claussenske Erklærings Aand. Dette Forslag antoges eenstemmig. Ligeledes besluttede man eenstemmig at hvis Commissairen ikke vilde tage en saadan Erklæring til Protocol, vilde man ikke vælge, med mindre den ene eller anden Erklæring, som jo nu ikke var formuleret, var saaledes beskaffen, at Commissairen virkelig ikke kunde tage mod den. Det kan ikke negtes, at jo Beslutningerne ved denne Udstrækkelighed taber i Kraft, men da man dog kan og maa have den Tillid til alle vore Deputerede, at de, for at sige det ligefrem, ere ærlige Mænd, saa ligger deri ingen Fare, som derimod er at frygte i et muligt Feilgreb i Valget af de erfarne Mænd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. februar 1848, 2. udgave).
Se også indslaget om forsamlingen fra Allgemeine Zeitung.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar