Fru Olga Eggers som bagmand for en række ærerørige angreb? (Efterskrift til Politivennen).

Livlig indledning til de mange sager der angår fornærmelser imod jøder.

Hvad der stod i bladet "Stormen"

Forfatterinden Olga Eggers.

SAGEN mod "Dansk-Socialisterne"

Valdemar Jensen og Vilfred Petersen, der længe har beskæftiget byretten, kom atter i går til behandling hos dommer Mundt.

Det var oprindelig hensigten, at også de såkaldte "jødeforfølgelsessager" skulle være behandlet, men forsvareren, landsretssagfører Pontoppidan, begærede disse udsat, for at han kan tage stilling til, om han vil være forsvarer for alle de sigtede. Desuden vil han gerne sætte sig nærmere Ind i sagen, før man går videre.

Den sigtede Arent Lemvigh-Müller har protesteret imod, at hans sag behandles sammen med de andre, da hans forfatterinden Olga Eggers artikler om jødespørgsmålet er af en helt anden karakter end de andres, og han har derfor begæret sin sag udskilt.

Forfatterinden forklarer

I går var kun Vald. Jensen og Vilfred Petersen mødt. Man behandlede den gamle sag om nogle artikler i nationalsocialisternes organ "Stormen", der har indeholdt forskellige grove beskyldninger mod overretsagfører Søren Nielsen, borgmester P. Christensen, statsministeren m. fl.

Sagens forhistorie

Det vil erindres, at der for et par år siden var livligt røre om et stort bade- og forlystelsesetablissement, et konsortium ville opføre på Grønnehave ved Helsingør. Byens borgmester og overretssagfører Søren Nielsen blev udpeget som de ledende mænd, men de interesserede hemmeligholdt i øvrigt deltagernes navne.

Overretssagfører Søren Nielsen var forfatterinden, fru Olga Eggers' juridiske konsulent, i hvilken egenskab han under hendes udenlandsrejse bl. a. forvaltede hendes ejendom, værdipapirer og forfatterrettigheder. Da fruen kom tilbage hertil, mente hun at have et meget betydeligt beløb til gode, og da overretsagførerens regnskaber viste et ganske andet billede, indgav hun en klage til kriminalpolitiet. Imidlertid blev sagen efter en nøje undersøgelse sluttet, uden at der fandtes grundlag for nogen aktion.

Dette danner baggrunden for fruens fjendtlige stilling overfor hr. Søren Nielsen, og som det viser sig, har hun fortsat sine angreb, omend på en anden front.

Som Vidne afhørtes forfatterinden fru Olga Eggers. Før hun tog plads i skranken hilste hun på nazivis med oprakt hånd. Dette gav dommeren anledning til at sige:

- Jeg ønsker ikke demonstrationer her i retten, hverken fra Dem eller andre. Det vil ikke blive tålt.

Forsvareren spurgte derefter fru Eggers:

- Er artiklen om Søren Nielsen skrevet på basis af Deres oplysninger?

Fru Eggers: - Ja, og det er sandt hvert eneste ord, der står. Jeg har givet Valdemar Jensen en fuldstændig sandfærdig fremstilling af sagen, og han skrev derefter sin artikel. Jeg fortalte ham, at Søren Nielsens juridiske konsulent, overretssagfører Mortensen havde bedt mig om at trække min bedragerianmeldelse mod Nielsen tilbage da man var bange for at Søren Nielsen ellers ville blive sat fast. Så sagde jeg: Det er der ikke noget at gøre ved, når der skal være lov og ret i landet. "Så får De ingen penge," sagde Mortensen. Hertil svarede jeg: Nå ja, men det er også vigtigere, at der er lov og ret.

Derefter kom Søren Nielsen og ringede på, men jeg sagde til min datter: "Smæk!" og så smækkede hun døren i for ham. Næste dag kom der et brev fra Stauning, der bad mig om at komme op i statsministeriet.

Dommeren: - Kendte De statsministeren?

Fru Eggers: - Å, ja. (Munterhed).

Fruen fortsatte sin vidneforklaring: - Og så sagde statsministeren: Det kan jo ikke gå an; vi kan jo ikke få Søren Nielsen straffet, og der er jo mange mennesker, der var blevet arbejdsløse, hvis Grønnehave ikke var blevet til noget.

Jeg fik så det råd at tale med borgmester Peter Christensen i Helsingør. Han sagde: Det er nogle gode bøger, De skriver, og det er interessant, at De har været nede hos menneskeæderne! Nå, tænkte jeg, han vil altså opnå noget, og så spurgte han mig om, hvor mange penge Søren Nielsen skyldte mig. Det vidste jeg ikke, og jeg anede dengang ikke, at Nielsen også havde taget 75,000 kr. fra Betty Nansen.

Senere gik jeg med til at trække min anmeldelse tilbage.

Da fruen derefter kom ind på at fortælle, hvad der var meddelt hende under fortrolige former, blev hun stoppet af dommeren, der anmodede hende om at forklare, om hun også er hjemmelsmand til, hvad "Stormen" har skrevet om daværende politiadvokat, nu kst. dommer Arthur Andersens behandling af sagen mod Søren Nielsen.

Fruen erkendte at have givet oplysninger til artiklen "Revolver-Andersen", hvorefter forundersøgelsen i sagen sluttede. Nu skal statsadvokaten træffe bestemmelse om hvorvidt der skal rejses tiltale og i hvilket omfang.

Der vil senere blive afholdt forhør om jødeforhånelserne.

(Nationaltidende, 11. oktober 1936)

Dette er et afsnit i en artikelserie om Olga Eggers - som gennem sit liv var forfatter, kvinderetsforkæmper, socialdemokrat og glødende antisemitisk nazist. Man kan finde artiklerne ved at følge dette tag.

Olga Eggers' brud med socialdemokraterne startede i 1932 hvor Olga Eggers havde anmeldt Søren Nielsen for bedrageri. Hun blev skuffet over at Stauning og Peder Christensen at frafalde sagen på Grønnehave-konsortiet, der var ansvarlig for opbygningen af en fiskerihavn i Helsingør, et projekt som omfattede 500 arbejdspladser. Efter at have udskudt sagen halvt års tid, uden at få det hun mente man skyldte hende, anlagde hun sag, men rigsadvokaten afviste den på grund af bevisets stilling. Igen overtalte Stauning hende til at bilægge sagen. Men hendes skuffelse voksede og fik bl.a. udtryk i 1935 i artikler i "Hus og Frue". 

Eggersfamilien rummede flere nazister, og Olga Eggers meldte sig 1. juni 1934 ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Allerede i 1935 meldte hun sig ud igen af utilfredshed med partiledelsen, til fordel for Dansk Socialistisk Parti (Wilfred Petersen).