Om Forholdene i Hertugdømmerne udtaler en tydsk Correspondent i en Skrivelse, dat. Sønderborg den 15de Oct., til Berliner-Bladet "Reform", sig paa følgende Maade: "Jeg har kjørt tvers igjennem begge Hertugdømmerne, har opholdt mig i de større Byer og har omgaaet med Folk næsten af alle Stænder, men jeg kan ikke sige, at jeg har erholdt nogen Oplysning om hvordan det slesvigske Spørgsmaal kan løses paa bedste Maade. Grunden er, som jeg troer, at man intetsteds har saa uklare Anskuelser om Forholdene, som Slesvig selv. Landets Charakteer afspejler sig troligt hos Indvaanerne; ethvert Stykke Mark, enhver lille Ager er omgivet med Hækker og Gjærder, det synes næsten som om Enhver vil barrikadere sig i sit Huus mod sin Nabo, og saaledes gad ogsaa Slesvigerne alle, helst afspærre sig fra hele den ydre Verden. Deres egentlige Ønske er: vi ville hverken være Tydske eller Danske, vi ville blive hvad vi have været i 400 Aar: Slesvigere. I deres Localpatriotisme ville de aldeles ikke indsee, at de nu maa tage en Afgjørelse og slutte sig til et større Statslegeme. Kun i eet Punkt ere alle Partier enige: de ville ikke, at Slesvig skal deles, og denne Operation vilde ogsaa være forbunden med store Vanskeligheder, fordi begge Nationaliteter, den tydske og den danske, ere alt for meget sammenblandede i Landet. I Syden er rigtignok den første fremherskende, i Norden den sidste, men der gives endnu dansksindede Bønder i Landsbyerne indtil Slien, derimod ere Byerne selv i Norden for Størstedelen tydsksindede, med Undtagelse af det rige og betydelige Flensborg. Her ere selv de tydske Kjøbmænd den danske Sag hengivne med Liv og Sjæl, fordi, som en Forretningsmand slet ikke lagde Dølgsmaal paa, "han ikke kunde sælge er Lod Varer imod Syden, men havde hele sin Afsætning imod Norden." - Isandhed, man kan ikke undertrykke en ærgerlig Følelse, naar man betænker, at Tydskland, i den falske Formening, der gjælder om at befrie en tydsk Broderstamme, som af alle Kræfter stræber at slutte sig til Tydskland, har opoffret Eiendom og Blod for disse Egoister; naar man seer de Folk i Nærheden, for hvis formeentlige Redning fra det fremmede Herredømme de heftige sydtydske Ynglinge udgjøde deres Blod paa Barricaderne i Frankfurt. - Slesvig-Holstenerne takke dem i Sandhed ikke, de kalde dem kun "Lumpenkerls, Wühlern, Habenichtsen" smile maa man, naar man mener, her at kunne oprette en Planteskole for det tydske Demokrati, at der drømmes om en slesvig-holsteensk Republik. Intetsteds er man længere borte fra Republiken end her. Naar det demokratiske Element' har gjennemtrængt hele det tydske Folk, naar Folkesouverainiteten overalt har forskaffet sig den fuldstændigste Gyldighed i det store tydske Fædreland, da ville i Holsteen og Slesvig endnu de arrigste Aristokrater, de rænkefulde Advokater alene føre Scepteret. Disse Advokater, som her i Landet udøve en ubegribelig Indflydelse, ere det egentlig, som høste Revolutionens Frugter. De danne Regjeringen, Repræsentationen i Slesvig, i Frankfurt, de ere hist som her Frihedens Fjender. Man maa erkjende at de besidde stor Energie og Udholdenhed; - de vare ikke meget samvittighedsfulde i Valget af deres Midler. Fordrejelse, Løgn, Forvandskninger maatte tjene dem, men de forfulgte uafladeligt deres Maal, som de nu saa temmelig have naaet (ja desværre! og det ved vor egen Hjælp!) og som de stadig have for Øie. - Saaledes forberede de sig nu med Energie paa den mulige Fornyelse af Fjendtlighederne, for at kunne byde Danmark alene Spidsen, ifald Tydskland, hvad der er meget sandsynligt, ikke længere vil lade sig føre bag Lyset af dem. Den provisoriske Regjering har vundet omtrent 100 preussiske Officerer, som, med Forbehold, efter to Aars Tjenestetid atter at kunne træde tilbage i den preussiske Hær, indøve den slesvigholsteenske Hær. Der organiseres her, iberegnet Artilleri og 1000 Md. Cavalleri, 15 Batailloner Infanteri å 8-900 Mand. De tydske Troppers Mandstugt og Opførsel roses almindeligt i Landet; kun frygter Bonden for Tilslutningen til Tydskland paa Grund "af den megen Soldaterudskrivning", ligesom han er utilbøielig at inkorporeres i Danmark formedelst Consumtionen. Men naar de gode Folk vidste, at de ved Optagelsen i det tydske Forbund ogsaa sandsynligviis vilde blive deelagtige i Toldforeningens høie Indførselstold, saa turde vel de bedste Tydskere her hurtig forandre deres Sindelag. Noget egentlig Nyt kan jeg iøvrigt ikke melde Dem fra denne Residents for Immediatkommissionen, kun undrer det mig, at de Danske have fremskudt deres Forposter hinsides Alssund i det Sundevitske; ikke langt fra Dyppel Mølle er der posteret en Lieutenant med 30 Mand. Her paa Øen hade Indvaanerne Hertugen af Augustenborg, der ligesaa lidet som Prindsen af Noer er elsket i Hertugdømmerne; den Sidste foragter man iøvrigt for hans feige, forræderske Opførsel i Slaget ved Bau, som staaer i den grelleste Modsigelse til hans foregaaende Praleri. - Med meget faa Undtagelser ere Alserne gode Danske, ja. Sønderborgerne ere saa gode danske Patrioter, at de ikke ville taale tydske Probenreutere og Haandværkssvende."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. november 1848).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar