Redaktør Alex Christiansens Jordefærd
Onsdag eftermiddag begravedes på Vestre Kirkegård den tidligere Leder af den socialdemokratiske Provinspresses Korrespondancebureau i København, Chefen for Ministeriernes Pressesekretariat, Redaktør Alex Christiansen, der i fredags så pludseligt afgik ved døden kun 44 år gammel.
Et stort og meget repræsentativt følge var mødt frem for at vise Alex Christiansen den sidste ære han fik en jordefærd, ikke mange danske pressemænd får. I følget sås de fire ministre Bording, Kjærbøl, Laur. Hansen og Halfdan Hendriksen og de forhenværende ministre Buhl, H. P. Hansen og Alsing Andersen og en mængde repræsentanter for organisationer og institutioner.
Efter salmen "Lyksalig, lyksalig" talte pastor Oluf Rothe smukt ud fra lignelsen om sæden, der bliver lagt i jorden, og som vokser sit eget underfulde liv, uden at nogen kan forklare hvordan og hvorfor.
Bording om vennen Alex Christiansen.
Derefter talte landbrugsminister Bording bevæget om vennen Alex Christiansen:
“Det er altid tungt at sige farvel for sidste gang til en god ven, og det er dobbelt tungt at sige farvel til en ven, der går bort i en ung alder. Alex Christiansen døde midt i sit store, fortjenstfulde arbejde, inden han var nået sit livs middagshøjde. Jeg har kendt Alex Christiansen i næsten 20 år, fra den gang han som ung mand kom her til byen, og trods den store forskel i vore forudsætninger blev han hurtigt en af mine allerbedste venner og medarbejdere i den store by. Det blev et venskab og en fortrolighed, der aldrig svækkedes. Arbejdet for den socialdemokratiske politik og arbejdet for at bedre forholdene for de mennesker, der har det dårligst her i livet, var Alex Christiansens livsopgave, og han gik fuldt og helt op i dette arbejde - mere end hans kræfter kunne holde til. Skønt han havde levet hele sit liv i byen, havde han den fulde forståelse af samhørsforholdet mellem land og by, og han var en af de ivrigste penne ved løsningen af landbrugskrisen for 10 år siden, og ganske naturligt blev han leder af samlingsministeriets pressesekretariat. Alex Christiansen ville altid lære, han søgte altid at sætte sig ind i problemerne og i motiverne til menneskenes handlinger. Han var den bedste kammerat og den mest trofaste ven, man kunne ønske sig. Kære Alex, som vi, dine nærmeste, altid kaldte dig, vi siger dig tak for dit store arbejde, dit venlige smil og dit gode hjerte. Du ofrede din arbejdskraft for dit fædreland som en god dansk mand. Vort land har mistet en god Søn. Tungest vil savnet være for din hustru og din ganske unge søn. Gerne ville jeg sige trøstens ord til dem, men næppe nogensinde har mine ord været fattigere som ved denne lejlighed. Men mindet vil kaste sit forsonende skær over sorgen, og vi er mange, der vil holde dit minde i ære i den tid, der følger efter.
Han havde drengesindet i behold -
Dernæst talte formanden for den socialdemokratiske provinspresses bureau, borgmesteren i Slagelse, redaktør Vilhelm Melgaard, der først mindedes den gang, da Alex Christiansen som purung mand blev hans medarbejder:
“Han kom med sit drengesind i behold, og han mistede det aldrig. Vi lagde mærke til hans rige evner og hans ildhu, og samtidig så vi, med hvilken lethed han gik til arbejdet. Jeg har fulgt ham gennem årene og set hans store, betydningsfulde arbejde i Vestsjælland og ved bureauet i København. Han kunne påtage sig alle de store opgaver, og hver gang løste han opgaven. Han blev sine blade en god tjener og sparede aldrig sig selv. Så snart arbejdet kaldte, tog han intet hensyn til helbredet, men gik op i gerningen. Hans ildhu gjorde, at han var lige så ferm til sit arbejde i den tidlige morgenstund efter en lang nats venten, som han var det i den daglige arbejdstid. Nu er han død i en alt for ung alder. Hans ildhu har utvivlsomt bidraget til at forkorte hans dage. Jeg bringer dig en personlig tak for alle gode minder, og jeg bringer dig vor tak på den socialdemokratiske presses vegne. Din gerning har været overordentlig betydningsfuld, og dit minde vil blive bevaret.
Efter at kgl. operasangerinde Julie Winding havde sunget, bar repræsentanter for de forskellige arbejdsteder, Alex Christiansen har haft, kisten ud, mens tonerne af "Dejlig er jorden" lød. Ved graven bragte manufakturhandler Saro Mogensen, Glamsbjerg på Fyn, der er gift med Alex Christiansens søster, følget familiens tak.
(Fredericia Social-Demokrat, 22. januar 1943)
Alex Christiansen spillede under Stauning en væsentlig rolle i samarbejdspolitikkens udformning. Det fremgår i hvert fald af "Bilag til beretning for Folketinget afgivet af den af tinget under 8. januar 1948 nedsatte kommission i henhold til Grundlovens § 45". Eller med andre ord den omfattende materialesamling som var en del af retsopgøret efter besættelsen. Heri er Alex Christiansen nævnt adskillige gange.
Bl.a. i afhøringen af Henning Dalsgaard. Sommeren 1940 henvendelse fra Alex Christiansen, statsministeriets pressesekretariat. Her skal han have udtrykt sin private mening om at hvis arbejderbevægelsen viste vilje til samarbejde med tyskerne, ville disse næppe gøre Frits Clausen til statschef. Alex Christiansen skal her have deltaget i sammensætningen af arbejderrejserne til Tyskland. Alex Christiansen fungerede som forbindelsesled til Stauning som bad om at han og Bollerup Madsen kom med som personlige observatører.
Henning Dalsgård er også refereret i et strengt fortroligt referat af et møde 13. oktober 1945 på Vestre Fængsel hvor han sad. Han fortalte at denne på et tidspunkt havde givet ham ret i at det havde været farligt for arbejderbevægelsen at den før 9. april havde ført en så hård anti-nazistisk propaganda. Afhøringerne kom også ind på hvorvidt tyskerne arbejdede for at få Stauning fjernet som statsminister.
I en afhøring af Niels Tornø Lindberg fremgik at Alex Christiansen havde været på rejse i november 1941 sammen med en række repræsentanter fra arbejderbevægelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar