De danske vestindiske Øer. I Henhold til hvad vi i vor Tidende Nr. have meddelt, give vi nu efter "Dep.-Tid." den fra Finantsministeriet offentliggjorte Beretning.
- - -
Mangel paa faste Bestemmelser for det nye Forhold mellem Plantageejerne og den arbejdende Classe har hidtil været et føleligt Onde. Et provisorisk Reglement for Plantageejernes og de frie Arbeideres Pligter og Rettigheder er derfor blevet udarbeidet. Ved Udarbejdelsen af dette Reglement er benyttet saavel et Forslag fra Borgerraadet som forskjellige andre skriftlige Betænkninger fra større og mindre Ejendomsbesiddere. Sagen har derpaa været mundtligt afhandlet med Mænd, paa hvis Erfaring, Kundskab og Retskaffenhed man kunde stole. Den omstændelige Detail i Reglementet overlader Intet til privat Overeenskomst, hvilket ikke vilde føre til noget heldigt Resultat. Negerne ere nemlig ubekjendte med Contractsforhold, derhos utilbøiellge til at lade sig binde og mistroiske mod Løfter, som de ikke have nogen Sikkerhed for at ville blive holdte. De have derimod Respect for den øverste Autoritets Befalinger og pleie at finde sig deri, om de end ikke indsee Grundene for samme. Det er derfor blevet anseet nødvendigt at afgjøre Alt ved Lov.
Indførelsen af dette Reglement har fremkaldt nogen Bevægelse blandt Landbefolkningen, der antog, at frie Mennesker ikke skulde være bundne ved Love; men Etatsraad Hansen haaber, at Negerne snart ville see Fordelen af, at deres Rettigheder og Pligter ere fastsatte ved Love, som overholdes af Øvrigheden. Vanskeligheden for Øieblikket ligger deels i Fordomme, nedarvede fra Slaveriets Tid, deels i skadelig Paavirkning paa en uvidende Almue af Individer, der synes at have gjort sig til Opgave at vanskeliggjøre Coloniernes Bestyrelse. For at rokke Lydighedspligten, blev det Rygte udspredt blandt Negerne, at Generalgouverneuren ikke havde givet den nye Lov, men at det Hele var et Opspind af Planterne, hvorhos Negerne indbildtes, at Lovens Hensigt var, efterhaanden at gjøre de Frigivne til Slaver igjen. Urolighed begyndte at yttre sig i Vestenden af Øen, men Misfornøielsen yttrede sig ikkun ved en passiv Modstand og Nægtelse af at lyde Reglementet. Paa en Plantage "the two friends", tilhørende Kammerherre Ferrall, kom det den 9de f. M. til en Conflict med en ringe militair Magt, der var tilkaldt for at arrestere nogle Arbeidere. Efter herom indløbne Rapporter havde Negrene, efterat Arrestationen var foregaaet og nogle af Soldaterne bortsendte, med Steenkast overfaldet den tilbageblevne Vagt, der kun bestod af fire Mand og en Lieutenant, Baron Rosenkrantz, som efter forgjæves Opfordring til Negerne havde seet sig nødsaget til at lade skyde paa dem, hvorved uheldigviis et Fruentimmer mistede Livet. Tumulten var imidlertid ophørt, inden Politimesteren fra Frederiksted ankom til Stedet med militair Forstærkning. Et i fornævnte Anledning begyndt Forhør er endnu ikke sluttet, men Rolighed er atter, og uden militair Hjælp af Politiet, tilvejebragt paa den omhandlede Plantage og i Omegn n. Under 12te f. M. lod Etatsraad Hansen et Antal Negere fra hver Plantage i Center-Districtet, som er det største Landdistrikt paa Øen, sammenkalde ved Kingshill, hvor han mødte dem og foreholdt dem deres Opførsel med rolige og milde Ord. Dette gjorde tilsyneladende et godt Indtryk paa den forsamlede Mængde, der bestod af mellem 2 og 300 Mandfolk og Fruentimmer. Etatsraad Hansen tænker senere at tage Ophold i nogen Tid paa en Plantage i Vestenden af Landet.
Negerpopulationen forekommer ham i det Hele taget ingenlunde ilde disponeret, men den er lettroende og modtagelig for Paavirkning af Andre, og da der blandt Befolkningen findes endeel upaalidelige og urolige Personer, kan den offentlige Rolighed ikke endnu antages fuldkommen sikkert. Ved en Ildebrand paa Plantagen Barrenspot for kort Tid siden havde han havt Leilighed til at overbevise sig om det gode Forhold, Negerne paa denne og omliggende Plantager udviste. Det samme gode Vidnesbyrd giver han Negerbefolkningen for dens Forhold i Julen og ved Nytaarstid, da han havde tilstaaet den større Frihed, end Mange fandt tilraadeligt, uden at ringeste Uorden deraf sporedes.
Med Hensyn til Urolighederne i afvigte Juli Maaned har Overretsassessor Flensborg afgivet en foreløbig Beretning om de Foranstaltninger, Autoriteterne inden hans og Etatsraad Hansens Ankomst havde truffet. Yderligere Oplysninger ville være fornødne, forinden den anvendte Fremgangsmaade kan stilles i et fuldkommen klart Lys. Til Fremme af de videre fornødne Undersøgelser fortsætter Assessor Flensborg, som senere har taget Ophold i Frederiksted, dagligen Forhørerne, og Etatsraad Hansen har overdraget Cancelliraad, Auditeur Øgaard at optage Forhør over endeel Negere, hvis Forklaring det bliver nødvendigt at tage, og han haaber, at Forhandlingerne derefter snart ville kunne tilendebringes.
(Fortsættes)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. marts 1849, 2. udgave. Uddrag)
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. marts 1849, 2. udgave og 2. april 1849, 2. udgave indeholder bl.a. et arbejdsreglement til bestemmelse af forholdet mellem plantageejerne og de frie arbejdere af landbefolkningen.
Negerne paa St. Croix. Ifølge Indberetning fra General-Gouvernementet havde samme i Slutningen af Februar Maaned modtaget et vidtløftigt Forhør fra Politimesteren i Center-Districtet paa St. Croix angaaende de i nærværende Blad allerede tidligere omtalte paa Plantagen "the two friends" stedfundne Uroligheder. Den derved erhvervede Oplysning indskrænker sig til, at 2 til 3 Individer have viist en høi Grad af Opsætsighed, at derefter hele Gængen har indtaget en truende Stilling og Enkelte af dem kastet Steen, muligen ogsaa en Øxe efter de Militaire, saa at disse have været nødsagede til at skyde, hvilket først skete, efterat Arbejderne flere Gange vare blevne opfordrede til at skilles ad. Et lille militair Detaschement har siden Urolighederne opholdt sig paa Plantagen, hvilket Eieren har anholdt om at maatte inddrages, da Arbejderne ere aldeles rolige. Der har i den sidste Halvdeel af Februar Maaned ikke været nogen Urolighed af nogensomhelst Betydenhed paa Plantagerne. Paa enkelte Steder har hele Gængen sluttet sig sammen og nægtet at komme til Arbeide i rette Tid, men da Arbeiderne have lært, at de straffes saameget haardere, naar de sammenrotte sig, synes de at have hørt op dermed.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. april 1849, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar