Vestindiske Tropper. Angaaende de til St. Croix udsendte Tropper hedder det i et Brev: "Vi befrygte, at de nysankomne Troppers Nærværelse ikke vil have den Virkning baade paa Blanke og Couleurte, som man havde lovet sig. Deres ugenerte Adfærd paa Gaderne, det ikke sjeldne Syn af berusede Soldater og anden slig Adfærd, stikker meget ufordeelagtigt op mod de strengt disciplinerede spanske Tropper, der havde ligget i Garnison her, og hvis sindige og koldblodige Opførsel, trods trange Provokationer af en uforskammet, drillende og i Lediggang og Uvidenhed fordærvet Pøbel, havde vundet velfortjent Beundring og Bifald. Det er mueligt, og vi kunne maaskee smigre os med, at en forbigaaende Misstemning har virket skadellgt paa Disciplinen, og at Alle, baade Officerer og Menige ret snart ville indsee, at hvis de skulle blive os til Gavn, maa en streng Mandstugt meget bestemt opretholdes. Sagen var nemlig denne, at der var begaaet den Feil hjemme, at man ikke aldeles tydeligt havde forklaret Tropperne paa hvilke Betingelser de engageredes. De troede saaledes, at de skulle have 16 sk. om Dagen, og foregav sig idetmindste meget forundrede ved paa Afregningsdagen at faae 2 sk i Penge, med Betydning, at de andre 14 sk havte de spiist og drukket op Man hørte, at En og Anden havde yttret, at de vare lokkede til Vestindien under falske Foregivender og dsl., og at der, for at tilfredsstille dem, blev tilstaaet dem 8 sk i Penge, imod at fratrække dem en Deel af hvad der blev leveret dem in natura.
(Red. ønsker at vedkommende Autoritet her vil give nærmere Oplysninger i denne Sag.)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. januar 1849, 2. udgave).
De dansk vestindiske Besiddelser (Vi have i vort Nr. 21 omtalt de vestindiske Tropper, især med Hensyn til deres Lønning. Vi give nu nedenstaaende efter "Dep. - Tid." en Beretning fra St. Croix, hvori man blandt Andet vil finde nærmere Oplysninger om denne Sag )
"Fra Etatsraad Hansen, der i Medhold af allerhøieste Resolution af 18de August f. A. er udsendt til de dansk-vestindiske Øer som Regjeringscommissair og ad interim fungerende Generalgouverneur, er indløbet Rapporter fra Vestindien af 29de November og 14de December f. A.
Etatsraad Hansen ankom med Orlogsbriggen "St. Thomas" Søndagen den 26de Novbr f. A. til St. Croix. Det kgl. aabne Brev af 23de Septbr. angaaende Stadfæstelse af de sorte Negeres Emancipation blev den 27de Novdr. publiceret i Overværelse af samtlige civile og militaire Autoriteter, Borgerraadets Medlemmer og en talrig Forsamling af Øens Indvaanere af alle Stænder, der i denne Anledning vare indbudne til at give Møde i Gouvernementshuset. Bekjendtgiørelsen paa samtlige Øer vilde snarest muligt finde Sted.
Tilstanden paa St. Croix har Etatsraad Hansen ikke fundet særdeles foruroligende, og han nærer det sikkre Haab, at Alt endnu vil kunne ordnes paa en tilfredsstillende Maade. Veiret var gunstigt, med jevnlig Regn, og Høsten tegnede godt, hvilket i Særdeleshed var af Vigtighed til Gjenopreisningen af den sunkne Credit.
Tiden havde endnu været for kort til at iværksætte de fornødne Foranstaltninger; de Gjenstande, der fortrinsviis vilde være at tage under Behandling, vare Spørgsmaalet om Forholdet mellem Grundeierne og den arbeidende Klasse og Ordningen af Politivæsenet.
Der klagedes fra mange Sider over at Landnegerne i den senere Tid vare mere forsømmelige og uvillige til Arbeide end sædvanligt, hvortil Hovedgrunden meentes at være, at Høsttiden nærmede sig, og at Arbejderne følte, at de vare uundværlige for Planterne. Meget beroer ogsaa paa Behandlingen, og blandt Plantageforvalterne vare der mange, der ikke forstaae at sætte sig ind i de nye Forhold, som Overgangen fra slaveri til Frihed fører med sig. Imidlertid gik det i mange Henseender bedre, end man skulde vente. De emanciperede Negere vise ingen Tilbøielighed til at forlade Øen, og vende successive tilbage til de Plantager, hvor de tidligere have havt Tilhold. De synes derimod at have Modbydelighed for at indgaae Contractsforhold, og ftrrteles Lyst til at drive om med Handelsvarer og at tage Tjeneste i Byerne og hos Haandværkerne, under Foregivende af at ville lære et Haandværk. Alt sligt haabes imidlertid at ville lade sig rette ved Regulationer, et bedre Politi og hensigtsmæssig Skoleunderviisning.
Den med Etatsraad Hansen udsendte juridiske Embedsmand, Landsover- samt Hof- og Stadsrets-Assessor Flensborg, havde strax efter sin Ankomst begyndt paa at gjennemgaae de vidtløftige Protokoller, der vare optagne af de efter Uroligbederne i Juli Maaned nedsatte Commissioner. Paa St. Croix havdes endnu henved 166 Arrestanter, af hvilke de fleste ventedes at kunne sættes paa fri Fod saasnart Undersøgelserne vare sluttede.
Den couleurte Befolkning i Byerne havde forinden Etatsraad Hansens Ankomst flere Gange opvakt Uroligheder, og der var endog opslaaet Formodning om, at endeel af den, navnlig i Frederikssted, havde været indvklet i Negeropstanden i Juli Maaned. Etatsraad Hansen haaber imidlertid, at Roligheden flak blive overholdt.
Den herfra udsendte Troppeafdeling af 400 Mand var ankommen til St. Croix i fire Transportskibe, af hvilke det første ankom den 13de Novbr., det sidste den 2den Decbr.; og den 28de Novbr. vare derfor samtlige paa Øen tilbageværende spanske Tropper, omtrent 250 Mand, overførte til Portoricco med et dansk Transportskib , ledsaget af Orlogsbriggen St. Thomas. Disse sidste roses i Almindelighed for deres Mandstugt og gode Opførsel. Det var forbundet med Vanskelighed at finde Quarteer til de ankomne Tropper, hvor de kunde holdes under god Opsigt, og Disciplinen var endnu ikke saadan som den burde være blandt coloniale Tropper. Ved de af Krigsministeriet, efter Correspondence med det daværende Handelsministerium, i August s. A. tagne Bestemmelser for den Troppestyrke, der skulde udsendes, var det blandt Andet ogsaa fastsat, at Lønningen skulde være den samme, som er normeret for de vestindiske Tropper (for Menige 16 sk B. S. daglig), og at Underclasserne med Hensyn til Forplejning o. s. v. skulde behandles paa samme Fod som hine Tropper. For disse har Forplejningen i Vestindien hidtil, navnlig for at forebygge Uorden og Dnkfttlvighed, været ordnet saaledes, at Bestyreren af den militaire Menage, ifølge Contrat, leverer fuld Forpleining til Underofficerer og Mandskab imod en Betaling af 25 sk V. C. eller 32 Rbh. daglig pr. Mand, hvoraf de 13 kt V. C. udredes af den Kgl. Kasse og de 12 sk indeholdes i Mandskabets Lønning, foruden 46 Rd. V. C. (51 Rbd. 19. st) aarlig eller omtrent 10½ st V. C. daglig, pr. Mand for Brød og Smør, hvilke ligeledes afholdes af den Kgl. Kasse. Blandt de udkomne Tropper reiste sig imidlertid Klager over, at de Menige, som Følge af denne Indretning, kun erholdt udbetalt 4 sk V. E. daglig i Lønning, og Etatsraad Hansen har derfor fundet sig foranlediget til at lade indtræde den Forandring, at der fremtidig udbetales de Menige 16 sk, men derhos kun leveres dem et Maaltid varm Middagsmad og 1 Pund Brød daglig.
Øerne St. Thomas og St. Jan havde Etatsraad Hansen endnu ikke havt Lejlighed til at besøge"
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. januar 1848, 2. udgave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar