Flagnedrivning i London. (Efterskrift til Politivennen)

I en artikel "Af et Brev fra London af 6te Januar" noteredes bl.a. følgende episode i London hvor danskere rev det slesvig-holstenske flag ned fra tre skibe fra Blankenese og rev dem i stykker. De henvendte sig efterfølgende til de engelske havnemyndigheder, der dog ikke gjorde noget ved sagen:

--- Da Blankeneserne saaledes saae sig al Udsigt til Bistand fra hin Kant berøvet, valgte de en langt klogere Vei; de henvendte sig til den danske Konsul. - Efter denne korte Indledning, der vil sætte Dem istand til at fatte en Dom i Sagen, skal jeg nu blot tilføie et Udtog af Retsforhandlingerne, hvilket jeg har taget af "Morning-Chronicle" af 4de Jan., og som vel altsaa kan ansees som authentisk: "For Magistraten mødte 3 fremmede Skibscapirainer, ledsagede af Hr. Bonom af det danske Consulatcomptoir (office) og klagede over en skjændig Forhaanelse, der var tilføiet det schleswigholsteinske Flag, under hvilket de seilede. Hr. Bonom erklærede, der var 3 Skibe, nemlig "Lucia", "Elbe" og "Par", alle hjemmehørende i Blankenese, i Hertugdømmet Schleswigholserin, og seilende under dettes Flag, som i en ringe Grad afveeg fra det danske Flag. - Capitainen og Folkene fra nogle danske Skibe paa Floden fandt en Fornærmelse i at see tydsk Flag heiset paa schleswigholsteinske Skibe, kom ombord og befalede Mandskabet at stryge; da dette vægrede sig, halede de dem selv ned, ødelagde Flagene og medtoge Stumperne. Magistraten: Gik de fra Skib til Skib og gjorde det Samme? Hr. Bonom bekræftede dette og tilføiede, at de Danske gjorde en god Deel Støi (noise), nedreve det schleswigholsteinske Flag og mishandlede alle dem, som modsatte sig. En Mand ombord i "Elbe", der vilde beskytte der Flag, under hvilket han hører, og forsøgte at forhindre de Danske i at udføre deres Hensigt, smede de overende og gave ham et blaat Øie. Flaget nedhaledes dernæst under de Danskes Hurra. Det schleswigholsteinske Folk og det danske vare ligeberettigede (equally) under konsulatet, da Hertugdømmet fremdeles var en Deel af Kongeriget Danmark, og Konsulen maatte være ivrig bekymret (anxious) for, at en saadan Forhaanelse ikke skulde taales ustraffet. Magistraten var forundret over, at det danske og schleswigholsteinske Folk udstrakte deres Stridigheder til en neutral Havn. Hr. Bonom var ligesaa forundret som "His worsip" over de Danskes Fremgangsmaade, der handlede under den fejlagtige Indskydelse, at de schleswigholsteinske Skibe burde høre under det danske, istedetfor det Flag, der tilhører Hertugdømmet; men hvad enten dette var saa eller ikke, saa havde Ingen Ret til at blande sig deri, og Klagerne vare, efter hans Mening, fuldkommen berettigede til at Heise hvilketsomhelst Flag de lystede. Capt. Bomholdt bemærkede: at havde han været ombord, saa vilde han for have mistet sit Hoved (Uh !) end sit Flag og der vilde bleven Blodsudgydelse (hvilket Held, at Capt. B. ikke var ombord !) Magistraten henviste nu Hr. Bonom og de schlesw.-holst. Capitainer til Themse-Politiet, hvorhen man strax begav sig. Superintendenten vægrede sig imidlertid ved at gaae ind paa Sagen, "paa Grund af, at ingen Officecr havde seet noget til Angrebet, og der var Grund til at antage, at de Danske ikke havde bortført Flagene i noget forbryderisk Øiemed, men blot for al lægge deres nationale Følelse i denne Sag for Dagen." Blankeneserne have nu, da selv Konsulens Bistand ikke har kunnet skaffe dem Satisfaktion, henvendt sig til en Advocat, for at faae Sagen videre forfulgt, og jeg frygter for, ar det omsider lykkes dem under konsulatets fremtidige Medvirkning at faae Hævn over Anførerne, som de ialt have angivet til tre. Hvor uendelig harmeligt det er for os at see vor Sag ikke alene ikke forsvaret, men formelig angrebet fra den Kant, hvor vi nærmest skulde vente Bestyrtelse, kan De tænke; jeg afholder mig idag imidlertid fra hver Bedømmelse af vore Autoriteters Færd. Tingen vil være saa public, ar Regjeringen umulig kan oversee den, og maaskee vil man dog endelig give de fornødne Instruxer til vore Konsuler i Udlandet. Snurrigt nok er det at see den danske Consul bestandig nævne Hertugdømmet Schleswig-Holstein, give dette sit eget Flag og endelig fremsætte, at dette ikkun i en ringe Grad afviger fra det danske. Vi ere alle forvissede om, at det ikke er Mangel paa god Villie, men at det dog maa skorte noget paa Kjendskab til Forholdene, ja selv til Flagene. Magistraten har nu lovet, Intet at dømme, inden den har hørt Dokmesterens Skudsmaal over de Danske ialmindelighed og i dette Tilfælde isærdeleshed, og da vi staae os særdeles godt med hele Havnevæsenet, der af ganske Hjerte ønske Schlesw.-Holst. alt Godt, saa haaber jeg, at Sagen skal falde taaleligt nd. Ingenlunde vil jeg i Et og Alt forsvare, hvad vore "Gutter" have foretaget , og dog er der noget Smukt i at see denne nationale Følelse fremtræde: Det er i Hull, Leith og London, kort sagt, overalt de samme Yttringer, og lad derfor Sagen ende som den vil, vor Sympathie kunne vi neppe nægte den. (Fyens Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. januar 1849)

Foranlediget af affæren fastslog Palmerston overfor skatkammerlorderne at der ikke fandtes traktater som regulerede det kommercielle samkvem mellem Storbrittanien og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, med undtagelse af dem som var sluttede mellem kronen af England og kongen af Danmark. Men i betragtning af den daværende situation mellem Danmark og de to hertugdømmer mente man ikke at kunne drive denne formalitet for vidt, dog således at kun hvis skibene henholdt sig til de med Danmark sluttede traktater kunne gøre krav på toldforrettigheder osv. Som altså ikke gjaldt hvis de erklærede sig for tyske, idet der ikke faktisk fandtes nogen stat Tyskland, og at England havde afsluttet traktater individuelt mellem Preussen, Østrig, hansestaterne osv, men ikke under navn af tyske skibe. Om danske skippere så havde ret til at håndhæve eventuelle engelske love, forholdt man sig tilsyneladende ikke til i denne erklæring.

I modsætning til den engelske regering tillod den nordamerikanske regering at slesvig-holstenske skibe som ankom dertil at blive behandlede efter de mellem Danmark og de Forenede Stater bestående traktater, uanset hvilket flag de førte og hvilke skibspapirer de bragte med sig.