Hertugdømmerne. Harbous Tale i Landforsamlingen. Departementschefen for det Udenlandske holdt den 2den d. M. følgende Foredrag i Kielerforsamlingen. - "Allerede igaar blev det bemærket af Præsidenten, at Landsforsamlingen ikke vilde være kommen sammen, saafremt dertil ikke havde været en lovlig Anledning. Del nærværende Møde adskiller sig nemlig derved fra de forrige, at der førhen stedse syntes at forestaae en Vending i Politiken, hvorved Forsamlingens Virksomhed gjordes nødvendig. Dengang fandt jeg ogsaa hvergang Leilighed til udførligt at omtale vor Stilling. Men hertil er ikke nogen Anledning nu, og det just fordi Omstændighederne gjøre det til vor Pligt ikke at meddele Meget. Noget vil jeg imidlertid sige. - Vi have alle den Tilstand i vore Hertugdømmer, hvormed Landsforsamlingen havde at gjøre førend den sidst skiltes ad, i sørgelig Erindring. Dengang, efterat man havde maattet tage den tunge Beslutning, ikke strax at sætte virksom Modstand imod den preussisk-danske Vaabenstilstand, for at undgaae øieblikligt truende større Farer, forestod den factiske Fuldbyrdelse af hiin Tractat, hvortil meget alvorlige Bekymringen knyttede sig. Disse ere foesaavidt gaaede i Opfyldelse som den siden forløbne Tid, noget over to Maaneder, har været en haard Prøvelsestid for Hertugdømmerne. Regjeringen har uafladeligt gjort sig Umage for at bevirke, at denne midlertidige Tilstand, som er paatvungen Hertugdømmet Slesvig, kunde gjøres saa taalelig som muligt. Men dens Bestræbelser have været frugtesløse. Paa adskillige Besværinger herfra over nogle Overskridelser af de Skranker, som ved Vaabenstllstanden selv bleve satte Bestyrelsescommissionen, har den kongl. preussiske Regjering troet, ikke at kunne indlade sig, fordi den betragtede Commissionen som uafhængig af de Regjeringer, der have indsat den. Gjentagne Forsøg paa at mægle en Overeenskomst imellem Statholderskabet og Bestyrelsescommissionen om de Regler, som burde følges i Hertugdømmernes fælleds og gjensidige Anliggender, ere strandede, thi Commissionen foreskrev præjudicerende Betingelser blot for at gaae ind paa Forsøg i denne Retning. Imedens ingen Tvivl i Landet selv blev tilbage om at Bestyrelsescommissionens Fremgangsmaade ikke svarer til Landets velforstaaede Interesse, hvortil kommissionen udtrykkeligt er henviist ved Vaabenstilstandsconventionen, men ligefrem og tildeels paa den smerteligste Maade krænker samme, har Commissionen søgt med physisk Magt at gjennemføre sine Forholdsregler, hvor disse stødte paa nødtvungen Modstand hos dem, som ansaae det for en Pligtovertrædelse at hjelpe med til at tilintetgjøre Landets Ret og Lykke. Det Uhyre i Magtens Anvendelse imod Mænd, som fulgte deres Pligtfølelse, har Commissionen overseet; Magtens VirkningsIøshed for dens Øiemed tænker den at kunne overvinde ved at bruge endnu stærkere Vold. Statholderskabet har ikke ladet det mangle paa de indstændigste Forestillinger ogsaa i denne Henseende. Men den kgl. preussiske Regjering erklærede, at den under alle Omstændigheder vilde fuldbringe det Regiments Gjennemmarsch, som fandt Sted for nogle Dage siden, fordi den ansaae sig bunden ved Bestemmelsen i Conventionen, som rigtignok fastsætter, at indtil 6000 Mand preussiske Tropper kunne holdes i Hertugdømmet Slesvig. Med Hensyn til den Fortolkning af denne Bestemmelse, som den preussiske Regjering holder paa, troede Statholderskabet ikke at kunne forsvare at lade det i denne Anledning komme til Brud med en tydsk Magt, hvilket vilde være skeet, saafremt man havde negtet Gjennemmarschen. Den hidtilværende Mellemtilstand i Hertugdømmet Slesvig har sikkerlig ikke været skikket til ar forberede en virkelig Fred. Fredsunderhandlingerne ere hidtil heller ikke aabnede, saavidt det her er bekjendt. Om det vil komme til Fred uden nogen Krig lader sig nu ikke sige, allerede paa Grund af de forskjellige Fortolkninger, som Fredspræliminarierne af 10de Juli d. A. ere underkastede. For Tilfælde af Krig ere Rustningerne fortsatte, og Hertugdømmerne ere ikke ved nogen Handling af deres Regjering bundne til Skade for deres Kraft, hverken med Hensyn tit Tiden eller Maaden, hvorpaa denne kan gjøres gjæidende. Samtlige Forhold have, som bekjendt, fortiden endnu ikke stillet sig saaledes, at de kunne kaste noget nyt Lys paa Afgjørelsen af Hertugdømmernes Sag. Men i alle Trængsler som gaae ud over os, vil Følelsen af Enighed paa Rettens Grundvold styrke os, og vor Tillid til en høiere Haand ikke forlade os."
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1849, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar