Modstand mod Bestyrelseskommissionen i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 3. oktober 1849.

- Der går en triumferende tone gennem de slesvig-holstenske beretninger om den forrige uges begivenheder i Tønder, Slesvig og andre byer, hvor den passive modstand mod Bestyrelses-kommissionens anordninger er blevet lige kraftigt understøttet af folkets og "gadedrengenes" aktivitet og af det preussiske militærs passivitet. Hvorvidt denne triumf vil blive fuldstændiggjort ved kommissionens eftergivenhed må vel snart vise sig, ligesom også hvad rolle Preussen derved vil påtage sig, og hvad dernæst den engelske deltagelse i kommissionen vil få for en betydning. 

De næste efterretninger synes i så henseende at måtte blive interessante, alene betragtet som fortsættelse af de sidste. I Tønder har "folket" forjaget den ny udnævnte amtmand, baron H. Plessen, straks ved hans ankomst, uden at det preussiske militær har forsøgt at forhindre det. (Baron P. har dernæst fra Flensborg begivet sig hertil og siges nu at skulle gå til Berlin.) Og i Slesvig har "folket" ligeledes tvunget en af kommissionen derhen afsendt embedsmand, etatsråd Kornerup-Borch, til at gribe flugten, uden at preusserne har søgt at beskytte ham, førend efter mishandlinger imod ham allerede var udøvede. Det er med en betegnende skadefryd, at de slesvig-holstenske blade fortæller historien herom. Hr. K. B. var sendt til Slesvig for at besørge det stemplede papir igen forsynet med det kgl. navnechiffre. Ved ankomsten i fredags henvendte han sig desangående til den derværende stempelpapirsforvalter Thedens som vægrede sig ved at efterkomme ordren og udlevere det i hans værge befindtlige papir. Mens etatsråd K.-B. næste dag ledsaget af en preussist officer, underhandlede herom hos denne forvalter, trængte nogle borgere ind til dem og opfordrede K.-B. "høfligt" til straks at forlade byen. På hans svar at enhver fornærmelse mod ham, ville træffe den preussiske uniform, under hvis beskyttelse han stod, blev der svaret ham at man heller ikke ville fornærme ham, men kun for hans egen sikkerheds skyld opfordre ham til så hurtig som mulig at forlade byen. 

Straks derpå indfandt sig flere "borgere", med underretning om at "folket" samlede sig. Hr. Kornerup - Borch begav sig da ledsaget af den preussiske officer, på tilbagevejen til sit hotel, men blev undervejs ikke alene udpebet og stenet, men man rev endog, før han kunne nå at komme i en vogn, klæderne af kroppen på ham, uagtet der siges at preussiske officerer og borgere søgte at beskytte ham. Endog hans papirer blev ham frarevet. Til sidst lod man ham dog slippe ind i hans vogn, som derpå forlader byen så hurtig som muligt, forfulgt af de sejrrige gadedrenge, der synge "Schleswig-Holstein stammverwandt". Imidlertid har den preussiske kommandant erfaret dagens begivenhed og lader nu blæse alarm både for infanteri og kavalleri. Og det første husarerne gør, er at jage efter K.-B.'S vogn, for at føre ham tilbage. Men da Hr. Kornerup har god grund til ikke at indlade sig herpå, vende de tilbage og modtages af det jublende gadefolk, med hvem husarerne fraternisere under sangen "stammverwandt". Og som ved et trylleslag, tilføjer beretningen, er igen den dybeste rolighed indtrådt, for spøgeriet er forsvundet". 

- Men man har dog ikke ladet det blive derved; for næste dag blev i Slesvig holdt en almindelig borger- og indbygger-korsamling, præsideret af en hr. Hansen, og så talrig at man næppe havde plads i Landesforsamlingens lokale. Her blev nu på hr. Hansens forslag vedtaget og tiltrådt følgende erklæring: "De her tilstedeværende borgere og indbyggere af byen Slesvig erklærer hermed offentlig: at de anså den flensborgske Landsbestyrelses bekendtgørelse af 17. september for uberettiget og ulovlig, men i særdeleshed det fjendtlige angreb på Slesvig-Holstens statsgrundlov for landsforræderi!" Derpå opfordrede præsident Hansen de tilstedeværende til ved en lignende anledning, som den foregående aften havde ombudt, at undgå enhver kollision med militæret. Enhver ting måtte læres, og hvis man derfor atter skulle blive nødt til en sådan eksportation, så skulle den nok blive gjort bedre. Enhver måtte beklage at ungdommen og det oprørte blod havde været for virksomme (mod en enkelt værgeløs mand). 

Dernæst blev forsamlingen på forespørgsel underrettet om at magistraten ikke ville publicere bekendtgørelsen af 17. sept. og at heller ikke det gottorpske amtmandskab vil gøre det. - Det er i alt fald en temmelig åben erklæring og den synes i det mindste at måtte bevirke, at grev Eulenburg, stemplet som slesvig-holstensk landsforræder, enten fordrer, at det preussiske militær får ordre til at handle bestemtere, eller også aftræder, desavoueret af regeringen l Berlin, som kommer til at erklære sig ved valget mellem disse to alternativer. Men hvad Preussen end foretager i så henseende, så kan nu vel ingen tvivl længer være om hvorledes denne magt har i sinde at opfylde våbenstilstandsbetingelserne mod Danmark

(Kjøbenhavnsposten, 3. oktober 1849)

Fra Tønder haves endnu kun  rygter om hvad der forefaldt i fredags ved amtmand O. v. Plessens ankomst hertil. Af de mest pålidelige fremgår at amtmanden blev modtaget af en folkehob med forhånelser, piben og tumult, selv fruentimmer skal have pebet. De preussiske soldater nægtede officererne lydighed og ville ikke tilvejebringe orden. De skal have ytret at da de i sommer ikke måtte slå på fjenden, ville de nu ikke slå på borgerne. Da v. Plessen dernæst rejste bort samme dag, fik han en afdeling husarer med til dækning udenfor byens territorium, men ved afskeden skulle disse have hugget med sablerne på v. Plessens wienervogn. Om aftenen har pøbelen senere slået vinduerne ind hos justitsråd Drøhse, værthusholderne Skou og Hans Hage. Det hedder endvidere at tønderanerne nu selv skulle underholde nye og et større antal tropper. Den 2. oktober ventedes amtmanden tilbage.

(Ribe Stifts-Tidende, 5. oktober 1849).