- Efter "Danvk." optage vi Følgende: Varde, den 4de Juni. Vestkysten af Jylland, navnlig Egnen per, frister nu den Skjæbne, daglig og under idelige Insulteringer af Insurgenterne at blive afpresset betydelige Requisitioner. Byen har endnu lkke været belagt med fjendtlig Indqvartering; omendskjøndt denne, som nedenstaaende vil udvise, er blevet bestilt. - Fanø circa 2 ½ Miil sydvest herfra, og som næsten under hele indeværende Aars Krig har været besat af vore Tropper, tildrager sig Fjendens særdeles Opmærksomhed; hvergang han har beæret os med sit Besøg, har Strandby, som ligger ned til Havet, ligeoverfor bemeldte Ø, været besat. Den 30te Mai kom en Trup paa 8 Mand hertil Byen, hvoriblandt tre Officerer og en Vagtmester; de øvrige fire vare Menige. Deres Eskadron havde Qvartere i Forum, en lille Landsby 3/4 Miil her fra; de indqvarterede sig paa Gjæstgivergaarden. Ordføreren, en Lieuterant Irminger, tilkjendegav strax de af Byens Indvaanere, som der vare tiIstede, at Byen Dagen efter vilde faae en Indqvartering af 250 til 300 Mand (Cavalleri). Vi havde her samme Dags Morgen modtaget Rapporten om Russernes forventede Ankomst. Denne laae allerede paa Gjæstgivergaarden; og tøvede de Tilstedeværende da heller ikke længe med at fremlægge den for Officererne. Omendskjøndt disse ved Gjennemlæsningen røbede en øjensynlig Tro til Sagens Rigtighed, kunde de dog ikke tilbageholde følgende Ytring: "Jyder, troer tog ikke herpaa, det er netop Eders Feil, at I lader Eder altfor meget indbilde". Vedkommende gav naturligvis her paa et ganske kort og afslaaende Svar, da det for en brav Dansk vilde være altfor nedværdigende at indlade sig i en Disput med slige meenederske og pligtforglemmende Karle. Nu begave de sig til Byfogden for at rygte det omtalte Ærinde. Det hele var imidlertid en Komedie, thi det anmeldte Militair kom slet ikke. De tre Officerer nemlig: Irminger, to ved Navn Buchwald og Vagtmesteren, promenerede nu i Byens Gader og gjennemkrydsede disse i alle Retninger. Det Kammeratskab, som Officererne spillede med deres Underordnede, var charakteristisk. Snart aflagde de tilstrækkelig Beviser paa den ringe Disciplin og inhumane Aand, deres Væsen er gjennemtrængt af. Hertil maae jeg endnu bemærke, at de iforveien havde drukket, som om de vare commanderede dertil. Saaledes forsøgte bemeldte Herrer hos en Høker at udrive Vinduesposterne (som dog imidlertid blev ved Forsøget); hos en af vore Embedsmænd tillade de [gfi] først Officeren, dernæst Vagtmesteren, at stikke det halve Legeme ind gjennem det aabne Vindue, spørgende: "sind hier keine hübsche Mädchen?" (tydsk Dannelse). Touren gik derfra videre til Byens Degn, en Hr. J., hos hvem Vagtmesteren fordrede Viin. Hr. J. modsatte sig paa det Bestemteste hans Fordring, men da Forræderen vedblev sin Paastand og gav den Eftertryk, deels med de meest pøbelagtige Skjældsord, deels ved at tildele Hr. J. adskillige Hug af Næven, omendskjøndt han var af den Formening, det var Præsten, lod Hr. I. i al Hast en Flaske Viin hente. Da Proptrækkeren ikke var ved Haanden paa første Vink, blev Halsen slaaet af Flasken, saa der blev mere Viin spildt end drukket. Derpaa absenterede Slyngelen sig, tilligemed Officererne, der vare Øjenvidner til denne afskyelige Scene. De gav han først Hr. J. Løvte em, at han Dagen efter skulde faae virkelige slesvigholsteenske Prygl. Det var allerede silde paa Aftenen, da Banden gjorde sig parat til Bortrejsen. Igjennem Gaden til langt ud paa Veien tillod Herr Premierltn. Irminger sig noget, som gjerne er den første Følge af Søsyge. Deres Dagsbedrifter vare endnu ikke tilende. En Mand, som kom fra sit Haandarbkldc, et temmelig Stykke fra Landevejen, modtog af den ham i al Hast imøderidende Lieutenant Irminger aben gjensidig at yttre et Ord, et saa eftertrykkeligt Slag af Pistolkolben i Hovedet, at han faldt omkuld derved. Længere oppe paa Veien styrtede samme Lieutenant af Hesten, kom dog igjen hurtig op, og senere saae vi den Dag Gud være lovet, ikke mere til dem. I de følgende Dage, Torsdag den 31de Fredag den 1ste Juni og Løverdag den 2den forefaldt intet særdeles mærkeligt, men igaar Søndag, havde vi atter et lille Optrin. For c. 14 Dage siden confiskerede den herværende Toldinspecteur 3 Piber (6 Oxehoveder) Brændeviin, som var passeret den nu af Tydskerne ophæverde Toldgrænse og indlagte i Kroen Olufsvad, 1 lille Miil herfra. Jeg maa hertil føie, at Egnen dengang endnu kun var hjemsøgt af enkelte smaa Patrouiller. Ommeldte Brændeviin, som tilhører den Dem maaskee bekjendte ivrige Slesvigholstener Lorenz Petersen af Flensborg, har sider hiin Confiskation været opbevaret paa det herværende kongelige Pakhuus. Igaar indfandt sig, i Henhold dertil og paa Lorenz Petersens Foranstaltning, 200 Mand hannoveransk Infanteri, og jeg troer omtrent ½ Eskadron Cavallert (ogsaa Hannoveranere). Deres Ærinde var, foregivende i Medfør af Prittwitz's bekjendte Proclamation om Toldliniens Ophævelse, at faae det confiskerede Brændeviin udleveret. Inspecteuren kunde dog ikke andet, uagtet den tydske Majors Forlangende om en duelig Efterlevelse af hans Fordring, end give sit Mishag tilkjende og beraabe sig paa sin Pligl som kongelig Embedsmand. Men Majoren lod sig forlyde med, at Inspecteuren ikke staa under Kongen af Danmark, men under den tydske General Prittwitz. og modsatte han sig Ordren, vilde han uopholdeligen blive transporteret til Veile eller Horsens. Som jo altid er TiIfældet, maatte den Svage ogsaa her bøie for Overmagten. Brændeviinet blev udleveret, og er paa Toldkassens Regning, under Militair-Eskorte og en af de herværende Portbetjente befordret til Veile. Militairet var ikke indqvarteret men blev paa Torvet, og modtog der paa Commandantens Requisition, naturligviis paa Byens Bekostning, deres Beværtning. Imellem Kl. 1 og 2 Eftermiddag marchende de igjen alle bort. Til dette lille Optog knytter sig endnu den Bemaerkaiug, som forhaabentlig i sin Tid vil blive erindret, at Hr. Lorenz Petersen selv var her tilstede, dog dristede han sig ikke ud i Byen uden Militair-Bedækning. Dette uagtet kunde mangen Een ikke tilbageholde sin Harme.
Hvad Reqvisitionerne angaae, da have alle omkringliggende Sogne, paa enkelte nær, maattet levere. Længe holdt Bønderne haardnakket igjen, men da Overmagten tvang, hjalp jo ingen Modstand. Skjernbro er, som man vi vide, efter høiere Ordre opbrækket. Den ligger imellem dette og Ringkjøbing og afskjærer dens Borttagelse Fjendens videre Fremrykken til Ringkjøbing Amt, idetmindste fra denne Kant.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. juni 1849, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar