01 maj 2024

Rundetaarn Planetarium. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye historisk-astronomiske museum oppe på Rundetårn.


Christian den Fjerdes gamle, herlige Rundetårn der trods sin for trafikken så uheldige beliggenhed er en af vore populæreste bygninger, går fra i dag en ny tid i møde - i aftes indvier nemlig borgmester, dr. Ernst Kaper det nye historisk-astronomiske museum og det folkelige observatorium deroppe. Allerede længe har observatoriet været tilgængeligt for offentligheden, og det har været meget stærkt besøgt. De mange gæster bliver hjulpet til rette af observatoriets elskværdige leder, magister Luplau Janssen og hans assistent og er overmåde interesserede i udforskningen af universets vidundere. Museet et derimod først nu blevet færdiginstalleret. I alt væsentligt skylder det kustode ved Det kongelige Bibliotek Harald Mortensen sin tilblivelse. Ved siden af sin biblioteksvirksomhed har Mortensen betydelige astronomiske interesser, og der er få der som han er inde i alt hvad der angår vor i landflygtigheden bortgangne, verdensberømte landsmand, astronomen Tycho Brahe. En del af de minder han har erhvervet, har Mortensen deponeret her i det historisk-astronomiske museum. Det første billede viser ham selv stående ved Claudius Rosenhoffs kikkert. Det næste viser montren med Tycho Brahe-relikvierne. I forgrunden ser man her en afstøbning af Tycho Brahes kranium. Yderst til højre ser vi magister Carl Luplau Janssen stående ved den store kikkert oppe i observatoriet oven på Rundetårn. Nederst til venstre er afbildet en model af Tycho Brahes dekorative observatorium "Stjerneborg" på Hven. Og endelig ser vi et interiør fra observatoriet i Rundetårn. Oprejst langs væggen står en afstøbning af Tycho Brahes i rødt udførte gravsted i Teynkirken i Prag.

(Nationaltidende, 7. februar 1930, 2. udgave).

 Rundetårn vågnet til nyt liv.

Vore billeder viser øverst til venstre det rekonstruerede planetarium, hvis dejlige blå og grønne farver desværre ikke kan ses på billedet. Til højre: et kig ind i astronomisk-historisk museum. I baggrunden til højre skimtes en stor gammel solkvadrant. I forgrunden en af de store montrer med de morsomme gamle måleinstrumenter. Til venstre i billedet: Bordet med de gamle, morsomt udseende astronomiske værker. Forneden i venstre hjørne et portræt af Folkeobservatoriets leder, magister Luplau-Janssen.

Tungt og massivt står det 300 år gamle Rundetårn midt i vor bys travleste gade. Et vidnesbyrd om en tid da man endnu troede, at videnskaben kunne dyrkes ved alfarvej. I knapt et århundrede derefter berømt over det ganske Europa som et mærkeligt bygningsværk og højsæde for berømte astronomer. Derefter sunket ned til en kuriositet, der havde en vis berømmelse, som man dog trak lidt på skuldrene af og forsømte en smule. Og endelig nu Folkesanatorium og museum for den ældste af alle naturvidenskaber. Det er en bevæget tilværelse, der dog ikke har formået at ryste tårnets solide grundvold.

I aftes indviedes det historiskastronomiske museum i overværelse af et stort antal indbudte gæster, blandt hvilke bemærkedes regensprovsten, professor Fabricius, viceprovsten, dr. Tune Jacobsen, professor Nørlund, magister Luplau-Janssen, professor Strømgreen, kustode ved det kgl. Bibliotek Harald Mortensen, universitetsbibliotekar Svend Dahl, tårnurfabrikant Bertram Larsen, borgmester Hedebol, overbibliotekar Carl S. Petersen, en mængde kommunale embedsmænd, borgerrepræsentanter og medlemmer af Trinitatis Kirkes menighedsråd.

Gæsterne samledes i Regenssalen, hvor borgmester Kaper holdt en kort tale. I brede træk skildrede han Rundetårns historie fra Christian den Fjerde i 1637 lagde grundstenen og til det nu er forynget. Borgmesteren takkede alle de mange, der havde medvirket ved værket, nemlig kustode Harald Mortensen, der havde skabt samlingen, og tårnurfabrikant Bertram Larsen, hvis rekonstruktion af planetariet var en virkelig bedrift, Borgmesteren var talerør for et ønske fra kustode Mortensen om en gave på 700 kr. til yderligere erhvervelser til museet. For egen regning ønskede borgmesteren, at universitetet ville lade rydde op i buskadset på observatoriebakken foran Tycho Brahes statue, så vor største astronom blev synlig fra gaden, og at København en gang ville rejse Tycho Brahe et værdigt mindesmærke nedenfor Rundetårn.

Derefter gik hele forsamlingen over i Rundetårn, hvor man med stor interesse studerede samlingen og det smukke planetarium der har plads under hvælvingen i buegangen.

I dag er museet og observatoriet åbent for publikum der sikkert i rigt mål vil benytte sig af lejligheden. For  resten har observatoriet siden det åbnede i juni i fjor, haft et uventet stort antal gæster, nemlig 9.000 mennesker. Alene på en dag i september var der 635 gæster.

(Aftenbladet, 8. februar 1930).

Den omtalte statue af Tycho Brahe ved Observatoriet (i baggrunden). I dag står den ikke omgivet af buskads, men kan stadig ikke ses fra gaden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et planetarium.

Et gammel værk i Rundetårn restaureret.


Observatoriet på Rundetårn fremviste i går aften for en indbudt kreds sin sidste seværdighed, nemlig et planetarium. Populært sagt er det et urværk der viser planeternes gang. Planetmaskinen er et værdifuldt stykke af Rundetårns gamle inventarium der på ny er kommet til ære og værdighed. Det er konstrueret i Paris af astronomen, politimester i København Ole Christensen Rømer og opsat i Rundetårn 1697. Efter Københavns brand blev det rekonstrueret af instrumentmager J. J. Lincke i år 1742. Ved denne rekonstruktion blev planetmaskinen der oprindelig viste det tychoniske system (med jorden i centrum) forandret til at vise det koperniske system. For midler tilhørende Rundetårn er det på ny blevet restaureret i året 1928 og delvis fornyet af tårnurfabrikant Bertram Larsen. Skiven er gengivet af konservator Svend Rønne. Vort billede viser forneden skiven og foroven planetmaskinen i Rundetårns sneglegang. 

(Isefjordsposten, 8. februar 1930)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar