En lille Passiar om Stjernehimlen. (Efterskrift til Politivennen)

Lederen af Urania Observatoriet og Rundetårns Observatorium, magister Luplau Janssen fortæller om stjernebilleder og stjerneskud.

Paa Dronning Olgas Vej i en hyggelig Villa er Urania Observatoriet, der tjener baade Videnskab og Skoleundervisningen, Installeret, og dér bor ogsaa Lederen, Magister Luplau Jansen, som vi beder om at fortælle os lidt om Stjernehimlen.

- Stjernehimlen er evig gammel og evig ny, siger Magisteren. Som Himlen ser ud, saaledes har den set ud i mange Tusind Aar. Der er ingen Forandring. I Odysseen har Homer skrevet om Stjernehimlen og nævnt forskellige Stjernebilleder - siden hans Tid er der ikke sket Forandringer, som kan ses med det blotte Øje.

- Er Stjernehimlen ens hele Aaret?

- Nej, det er den ikke, fordi Solen flytter sig mellem Stjernerne, og derfor har vi stadig forskellige Stjerner paa Nattehimlen.

- Er alle Aarstider lige gode til at "kigge Stjerner" i?

- For Astronomen er enhver Aarstid god, men for det almindelige Menneske, der ikke har den store Kikkert til Raadighed, maa Sommeren lades ude af Betragtning. Og i Resten af Aaret maa man sige,at de Maaneder, der bringer det bedste Vejr, er de mest egnede, d. v. s. Marts-April og August-September.

Stjerne og afstande.

Hvilke stjernebilleder ser man bedst i august og september? Ja, da har vi først og fremmest Svanen, Lyren og Ørnen der hver har sin klare stjerne: Deneb, Vega og Altair. Og lige over hovedet omtrent har vi Cassiopeia (det dobbelte W) og lavt i nordøst Tyren med den røde stjerne Aldebaran og Plejaderne. Lavt i nord har vi Carlsvognen, der sikkert er det mest kendte stjernebillede, så er der Mælkevejen der i disse aftner står lodret over Cassiopeja fra sydvest til nordøst, og som når lige op over hovedet på os. Netop i Svanen har den et af sine lyseste parter - Svanen har form som et stort kors. I sydøst står den store stjernefirkant Pegasus der fortsættes hen under Cassiopeja af stjernebilledet Andromeda der indeholder den eneste stjernetåge, rigtig kan ses med det blotte Øje, nemlig den store Andromedataage, der er et fjernt Stjernesystem, saa langt borte, at Lyset bruger ca. ½ Mill. Aar om at naa herned.

- Det var da uendelig langt borte -

- Nej, vi kender saamænd Dannelser, der er mindst Tusind Gange længere borte: vi kan endda sige, at vi i Øjeblikket Ikke alene studerer vort eget Stjernesystem, men vi er sa smaat begyndt paa at studere det System, der dannes af Stjernesystemer, hvorved jeg forstaar de saakaldte Spiraltaager. Det er nemlig den svenske Professor Lundmark i Lund, som har haft Held med sig til at faa gode Resultater ud af disse Studier.

- Er der nogle af Planeterne fremme for Tiden?

- Det er lidt smaat med Planeter. Først paa Aftenen kan man se Saturn lavt i Sydvest, men Jupiter og Mars, de staar først op omkring Midnat, saa det varer lidt, inden man faar Fornøjelse af dem, hvis man ikke er en Natteravn og studerer Himlen i de smaa Timer.

- Kan man have noget særligt Udbytte af at betragte Himlen, naar man kun har en almindelig Teaterkikkert?

- Ja, man kan saamænd have Fornøjelse ved at lære at kende Himlen med det blotte Øje alene. Netop om Efteraaret har man de mange klare Stjerneskud, og den, der er fortrolig med Stjernehimlen, er ogsaa i Stand til at indtegne deres Baner paa et Stjernekort. Og hvis der tillige tilføjes Klokkeslet, da kan saadanne Iagttagelser i mange Tilfælde have videnskabelig Betydning. Med Teaterkikkerter er der adskillige interessante, foranderlige Stjerner at følge, Jeg kan saaledes nævne den lille Stjerne: Granatstjernen i Kefeus. Den varierer ganske uregelmæssigt, og Iagttagelsen af den har ogsaa Værdi, men det gælder for øvrigt adskillige andre Stjerner, som kan studeres med beskedne Hjælpemidler. Et Fænomen, som særlig Landboerne vil kunne have Chance forat følge med Udbytte, er det gaadefulde Zodiakallys, hvorved forstaas en svag Lysning, der om Aftenen og om Morgenen kan ses rejse sig fra Solens Nedgangstidi1 mere eller mere skraa Retning oppe paa Himlen. Lyset har Form som en stor, skraa Pyramide, men man kan naturligvis først se efter det, naar det er fuldstændig Nat. Dets Natur er fuldstændig ukendt.

Naar Stjernerne falder.

- Hvad er et Stjerneskud?

- Et Stjerneskud er ikke en Stjerne. Det er en lille Sten, som Regel højst 1 - 2 Millimeter i Tværmaal, som ude fra Rummet kommer farende ind i Jordens Atmosfære. Det er for Resten den Slags Smaadele, hvoraf man formoder, at Kometerne er opbygget. Den kommer med stor Hastighed - indtil 70 Kilometer 1 Sekundet - naar den farer gennem Luften, bliver den glødende,og vi ser den da som en flygtig Ildstribe hen over Himlen.

Der er Plantevækst paa Mars.

- Er der noget nyt om Mars?

- Ja, Marsstudiet har jo gjort meget stærke Fremskridt i de sidste 5 Aar, saadan. at man nu med temmelig stor Sikkerhed tør udtale, at der er Plantevækst deroppe paa Mars. Man har nemlig konstateret, at der findes baade Ilt og Vanddamp l Marsatmosfæren, og tillige, at Temperaturen deroppe om Dagen stiger til ca. 14 Grader over Frysepunktet. Der er da næppe nogen Tvivl om, at de Strækninger paa Mars, som vi ser grønne om Sommeren og blege om Vinteren, virkelig om Sommeren dækkes af en Plantevækst. Og skulde man gætte paa, hvad det er, kommer man nærmest til at tænke paa Polarvegetationen her paa Jorden. Marsforsknlngen maa sikkert siges at være paa et meget interessantere Stade nu end den Gang, man lod Fantasien befolke den med Væsener, der ligesom de gamle Ægyptere gravede Kanaler. Man maa her lægge Mærke til, at vi jo med Kanaler forstaar noget, der er fremkaldt ad kunstig Vej, som f. Eks. Kanalerne i Frederiksberg Have. Det maa dog bemærkes, at Opdageren af disse mere eller mindre regelmæssige Striber paa Mars, Italieneren Schiaparelli, aldrig har sagt, at det var Kanaler . . . han meddelte at han havde set "canali" på Mars. I England blev det oversat til "canals", men det burde have været oversat ved "Channel", der betyder stræder ... den lille misforståelse har affødt en kæmpemæssig litteratur.

Selv et Rumskib kan ikke komme overalt.

- Hvis det nu kunde lykkes Folk at rejse ud i Rummet, vilde det saa have stor astronomisk Betydning?

- Det tror jeg ikke, det vilde have; man kunde muligvis naa til at besøge Maanen; men man vilde sikkert Ikke faa stort mere at vide, end man nu ved. Og i det fleste tilfælde ville de store afstande i rummet og de rejsebesværligheder der kunne være tale om, gøre rumfarterne så uhyre langvarige at de ingen betydning ville få. For øvrigt ligger astronomiens største gåde nu til dags i solens indre - og derhen kan man ikke komme på grund af temperaturen der står i tusindvis af grader -- og så i atomernes indre ... der gemmes måske de dybeste gåder, og derhen kan man jo nu heller ikke komme pr. rumskib. 

Se paa Manen -

- Hvad er det mest pragtfulde Himmellegeme?

- Før i Tiden vilde jeg have troet, det var Mars, men nu véd jeg, at det er Maanen, og der er heller Ikke noget saa skønt og lnteresssant at se paa - kigge paa Maanen, det kan enhver faa noget ud af. Ser man på Månen lige ved første kvarter når de egne der har morgen og hvor skyggerne altså er lange, er midt på måneskiven, er synet så betagende at det ikke kan beskrives. Jeg forstår godt den herre der en aften oppe på Rundetårn sagde til mig: "Det er så smukt at nu går jeg hjemog henter min kone, for det skal hun se!"... Derimod er det en skuffelse at se fuldmånen, for så er der egentlig kun en hvid, lysende Skive at betragte.

Planetarium og Folkeobservatorium.

- Hvorledes gaar det med Planetariet?

- Jeg har ikke direkte haft noget at gøre dermed, dermod har jeg Indgivet Forslag til Indretning af et Planetarium i Forbindelse med Observatoriet paa Rundetaarn; det er nemligt sikkert, at et Planetarium, der ikke benyttes som Supplement til et Observatorium, er en unyttig Ting, som oven i Købet ikke formaar at fastholde Interessen; økonomisk set er det derfor en daarllg Forretning

- Hvorledes er Rundetaarn til  Observatoriebrug?

- Det er et Ideelt Sted; der er faktisk ikke noget fra Byen, der generer deroppe, og saa er det jo fra gammel Tid berømt i Astronomlens Historie, idet Rundetaarn til 1891 blev benyttet som Unlversitetsobservatorium - - der er Ikke nogen By i Verden, der har et saa godt Folkeobservatorium. Installationen deroppe er praktisk, saaledes at det er muligt at tilfredsstille selv et meget stort Antal Besøgende saa fuldt ud, at det hurtigt har vundet sig stor Popularlet. 

M. K-v 

(Randers Dagblad og Folketidende, 11. september 1930).

Urania-observatoriet lå på Dronning Olgas Vej 25 1897-1988. Bibliotekaren Carl Luplau Janssen havde overtaget det 1919 efter overtelegrafist Victor Nielsen. Det var muligt at besøge observatoriet mod entre. Efter hans død 1971 havnede kikkerten i Golfparken i Aalborg 1988 i det nyetablerede Urania Observatorium, hvor man stadig kan kigge stjerner.