En Cappeler Pæreskipper, ved Navn Kruse, klager sin Nød i "Itzehoer Ugeblad" over efterstaaende slemme Behandling, som skal være bleven ham tildeel i Callundborg: "Den i 7de Decbr.", siger han, "seilede jeg til Callundborg, hvor jeg ankom den 22de, om Eftermiddagen Kl. 2; men neppe havde jeg ligget stort meer end 10 Minutter i Havnen, og de derværende Indvaanere havde erfaret, ar jeg var en scheswigholsteinsk Skipper, før Pøbelen begyndte at kaste Kartofler, døde Katte, raadne Fisk, Mark- og Muursteen etc. over paa mit Dæk og igjennem Kahytsvinduerne, der alle bleve slaaede ind. Min Kone, der just befandt sig i Kahytten, blev derved saaret i Hovedet af et Steenkast. Derefter blev mit Skibscompas slaaet itu, og jeg maatte nu, under en Steenregn, af alle Kræfter arbejde med mine Folk, for med mit Skib og dets Ladning igjen at slippe ud af Havnen, glad ved, ikke selv ar vare ihjelslaaet af de fanatiserede Danske. Under dette Bombardement udskjældte de os alt hvad de kunde for tydste Røvere, Vindbeutler etc. Kan man ikke med Grund kalde dette et Brud paa Vaabenstilstanden? I 26 Aar har jeg faret paa Callundborg og har sandelig aldrig gjort nogen Kjæft der Fortræd; men hvorfor jeg er bleven saa skjændigt behandlet der, det have flere danske Skippere i Flensborg nylig sagt mig at være af den Grund, at nogle aabenbart dansksindede Indvaanere her paa Stedet (Manden er egentlig fra Maasholm ved Cappeln) skulle have fortalt, at jeg havde fungeret som Officeer ved at satte Friskarerne over Slien og ved Nedsænkning af Skibe i Sli-Mundingen; hvilket dog slet ikke er sandt, da jeg hverken har varet Officeer ved de Frivillige eller Skibe ere blevne nedsænkede i Sliens Munding. Jeg kan ikke ansee denne Fremfærd af herværende dansksindede Indvaanere for Andet, end et Forsøg paa at hævne sig paa mig for det hidtil af mig for Dagen lagte tydske Sindelag, og jeg haaber, at disse Bagtalere engang ville faae den fortjente Løn for deres forræderiske og forbryderske Fremfærd imod deres Fædreland."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. januar 1849).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar